Sendt: 24 September 2010 kl. 11:24 | IP-adresse registreret
|
|
|
Der er rigtig nok stor forskel på hvor grynede filmene ser ud, når de er overført til DVD eller Blu-ray. Om det er instruktørens mening eller et tilfælde, er jo svært at sige. Men jeg synes at jeg kan se, at visse ældre film, som måske var grynede i en tidligere version, ikke er grynede mere efter en oprensning/restaurering, hverken på DVD eller Blu-ray. Jeg kan da nævne Once Upon A Time In The West, som efter min mening er rigtig flot på special edition DVD-en. Måske lidt edge enhancement, som fremhæver kanter og skarpe overgange lidt vel rigeligt, men ellers er den meget flot.
Som et kuriosum kan nævnes Olsen-Banden filmene. Nogle af dem blev rigtig flotte efter oprensningen til DVD-boksen. Titlerne er ikke lige teknisk vellykkede, og jeg kan ikke lige huske, hvilke der er de gode. Måske På Sporet?
Hvis du vil være lidt mere sikker på kvaliteten, kan du jo købe nogle Blu-ray overførsler af de fine, gamle 70mm film. Det bedste, filmmediet har præsteret i billedkvalitet. Det kunne jo være North By Northwest, som står forrygende af en så gammel film.
Men husk lige at selv en normal 35mm film har en opløsning, som er langt højere end 1080p-formatet kan gengive. Faktisk skal man, så vidt jeg kan forstå, op på en 4K opløsning, før man er oppe på tabsfri overførsel af 35mm film, altså 4000 punkter (ca) i horisontalt plan. Men gryn er naturligvis noget andet end opløsning.
Den nyeste og bedste 70mm film, jeg selv har på Blu-ray er den handlingsløse "filosofiske" film Baraka. Den er, vist nok stadig som den eneste, kopieret i 8K opløsning, men er naturligvis stadig begrænset af Blu-ray systemets 1080p opløsning. Selve overførselen og masteringen har dog stor betydning, og det kan man se på den.
En af mine kolleger så Panasonics plasmaskærm på ca. 150 tommer til IFA i Berlin her for et par uger siden, med ultra-højdefineret billede. Han var rystet! Det var som at kigge ud af vinduet, sagde han. Og selv om han gik meget tæt på, var der ingen punkter. Det har dog næppe været film-materiale, men er sikkert optaget med et særligt 4K eller 8K digitalkamera.
__________________ venlig hilsen Klogesen.
|