| Sendt: 11 Juli 2026 kl. 13:08 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har gravet lidt i historien bag de russiske 6P3S-E-udgangsrør og deres forbindelse til Sovtek og vil sætte pris på kloge menneskers inputs på, hvad der er op og ned.
AI ser ud til at trække på dels kommercielle artikler, dels på artikler på Grokipedia.
Jeg spørger, fordi jeg har en Lebsn CS-600 og har købt tre sæt 6PS3-Е-rør til den, fordi jeg synes, de har lydt bedst af forskellige rør, jeg indtil videre har lyttet til: Sovtek 5881-røerne, den kom med fra fabrikken, NOS RFT EL34, Linlai KT88 og Tung Sol 7581A. Her er, hvad det kunne være interessant at be- eller afkræfte:
6P3S-E er den sovjetiske pendant til den amerikanske 5881 – Tung-Sols forstærkede 6L6 fra begyndelsen af 1950'erne. Røret blev udviklet til militært brug, og Е-suffikset betegner den forstærkede udgave af standard-6PS3 med forlænget levetid.
Produktionen skete først ved Foton-fabrikken (fra sidst i 1950'erne og op gennem 1960'erne) og derefter hos Reflektor-fabrikken i Saratov gennem 1970'erne og 1980'erne.
Mike Matthews grundlagde New Sensor Corporation i 1988 efter Electro-Harmonix' kollaps og lod i første omgang russiske fabrikker producere rør under navnet Sovtek.
I 1998 købte han selve fabrikken i Saratov, som i dag hedder Expo-Pul, men som blandt samlere stadig er bedst kendt under sit gamle navn, Reflektor.
Sovtek 5881/6L6WGC er reelt en videreførelse af 6P3S-E – samme konstruktion fra samme fabrik.
Ifølge nogle kilder var de tidligste Sovtek 5881-rør rebrandede rør fra militærlagre (new old stock), og serien har gennem årene indeholdt ommærkede NOS-rør, mens dele af Sovteks tidlige markedsføring om fx brug MIG-jagerflyv siden er blevet afvist som en salgsmyte, der er opstået på messer. -- Lad mig høre, hvad I tænker. Sandt, falsk, måske rigtigt. Helt ny og interessant viden er selvfølgelig også mere end velkomment.
På forhånd tak!
|