Et nyt Dansk alternativ til de mange HTPC løsninger er nu på vej i endelig produktion.
Der har igennem længere tid været lavet forsøg med hardware opsætning, og særligt passiv køling af alle komponenter – det ser nu ud til at alt fungere.
Produktet er stadigt omgæret af en del tys-tys, men da de eneste tilbageværende udfordringer er udformning af kabinettet, så har der været lavet adskillige 3D visualiserede versioner som har været brugt til feedback fra en brugergruppe.
Et par af disse billeder er nu offentliggjort i en pre-production press-release, sammen med lidt information om indholdet.
Da det kunne være både sjov og nyttigt at få feedback fra HIFI4ALL forum, så kommer her et uddrag af pressemeddelelsen og et par billeder.
Et stykke dansk no-nonsens underholdningselektronik til den design kræsne forbruger er nu på vej i pre-produktion.
Copenhagen HD1920 advanced mediecenter
Forestil dig, at du med et tryk på en knap kan optage alle afsnit af din favorit tv-serie, se nyhederne 10 minutter efter udsendelsen begyndte, pause eller spole baglæns i en direkte udsendelse eller optage to tv programmer samtidigt med du ser en DVD film - vel og mærket en film i fremtidens HD format.
Forestil dig, at du har alle dine musik CD’er, feriebilleder og hjemmevideoer til rådighed ved et simpelt tryk på fjernbetjeningen.
Forestil dig at du kan surfe Internettet, læse mail og modtage beskeder, høre radio fra hele verdenen, tjekke vejerudsigten, spille et spil eller skrive et brev.
Forestil dig så yderligere alt hvad du måske ikke kan forestille dig.
Og forstil dig alt det i en samlet enhed – det er det vi mener med et mediecenter.
Aldrig før har udskiftningen af hi-fi og av-udstyr været større og aldrig før har priserne været så lave - og det kan ses.
I tidligere tider var fjernsyn, radioer og pladespillere bygget i egentlige møbler af oftest meget høj kvalitet. Fornemt snedkererede mahogni-, teak- eller palisandermøbler beregnet til både at underholde men også at pryde vores hjem - ja sågar som egentlige mediecentre med alt i et møbel.
Nutidens underholdningselektronik er blevet væsentligt mindre og kan meget mere end de hedengangne underholdningsmøbler, men er desværre også præget af at være i et utal af kasser, dimser og apparater - vidt forskellige i omfang, design og kvalitet, oftest forbundet i en ormegård af kabler stik og konnektere filtret i et uoverskueligt virvar.
Hertil kommer de mange fjernbetjeninger som følger med de mange forskellige kasser og dimser.
Hvilken ”remote” er det nu der er til hvad, og hvor er den til fjernsynet – er et ikke helt sjældent spørgsmål i mange hjem.
Dog stadigt i forhold til tidligere tider er det sådan, at vores underholdnings elektronik har en central placering i vores hjem og en endnu større i vores liv.
Vi mener derfor det er på tide at få ryddet op i de mange kasser og dimser, og samtidigt få lidt af fordoms stolthed i formgivning og udførsel tilbage.
Vi ønsker med vores produkter at stille alle de moderne behov for lyd- og billedeunderholdning i en samlet og elegant designet kvalitets enhed.
Teknologisk set er det vigtigt at fremtidssikre din investering, så ikke det hele skal kasseres når nye krav til funktioner opstår. Vi vil med det ikke påstå at vi kan se ret langt ind i fremtiden, men vi kan designe vores produkter så de kan opdateres og opgraderes løbende, som tiden, behovene og mulighederne ændres.
”Med den, for de der har prøvet det, utvivlsomt sikre fremtid pc baserede mediecentre vil få i vores dagligdag, er det på høje tide der kommer et produkt der også appellere til dem der ikke mener et støjende mini-tower kabinet syner særligt imponerende under den nyindkøbte 40” HD LCD skærm” udtaler en af initiativtagerne bag dette danske design-koncept.

Ideen bag produktet der bærer projektnavnet ”Copenhagen HD1920” er således, at godt nok er det en PC med alle de muligheder og den fleksibilitet det indebære – men bør man virkeligt være bevist om det når man nu bare vil underholdes – vores svar er nej.

Fremtiden som vi allerede kan se den.
Det er allerede i dag besluttet at det gammelkendte analoge tv-sendenet skal udfases, og det således allerede en kendt sag at i år 2009 hvor det endegyldigt slukkes, vil det blive nødvendigt med nye TV modtagere.
I starten af 2006 vil det nye digitale sendenet blive sat i drift. Hen over de tre år til det analoge sendenet slukkes vil det digitale blive udbygget til fuld dækning i hele landet.
Vi tilbyder derfor allerede muligheden for en fuld opdatering til modtagelse af digitalt tv, når som helst det ønskes. Du skal derfor ikke tænke på om du nu også har købt et produkt som er kompatible med de muligheder fremtiden byder, men mere på hvornår du syntes de nye muligheder er bedre end dem du allerede har.
Det samme gælder afspilning af de nye HDDVD formater. Som det er lige nu, er der ingen der kan spå om det bliver det ene eller det andet format der bliver det mest udbredte.
En lignende situation var det jo, da i sin tid Betamax og VHS formatet sloges om hvilket der ville vinde forbrugernes gunst.
Forskellen fra den gang til i dag, er jo blot at hvis det ikke er det ene men det andet der vinder, så kan HD1920 advanced for små penge opdateres til at kunne det der ønskes. Således ender du ikke som de mange der dengang valgte forkert.
Udover det elegante og 100% passivt kølede kabinet, er både bundkort og PCI (PCIe) kort placeret alternativt i forhold til traditionelle PC'er og mediecentre. Det giver dels den fordel at størrelsen på kabinettet kan minimeres, men også at kun de nødvendige stikforbindelser føres ud – og vel og mærket i bøsninger der er kompatible med mere traditionelle AV produkter.
Således er det slut med minijack og breakout kabler og velkommen til Scart, HDMI og RCA Phono bøsninger.
Alt i alt er der tale om en PC i AV klæder, med AV apparatets logiske tilslutninger og Pc’ens fleksible opdaterings og udbygningsmuligheder.
Den første model (HD1920Advanced) er planlagt til levering i løbet af sommeren 2006, med en forventet udsalgs Pris på 19.500,- inkl. moms
Modellen er konfigureret efter følgende specifikationer:
OS: Microsoft MCE2005 RU2 DK
CPU: Intel P4 3 GHz
GPU: Nvidia 6600GT HD VIVO (1080i)
Tuner: Hauppauge PVR-500 Dual tuner
RAM: 2GB
HDD: 2x 250GB
Optical: NEC 4551N DVD-, CD RW
Cooling: 100% Fan-less (eneste akustisk lyd er fra harddiske og DVD drev).
Optional: Hauppauge NOVA-T, DVB-T free to air tuner
Samsung SHB-022A, Blu-ray Read, DVD-, CD RW
Logitech Harmony 525 IR Remote (tilføjer mulighed for styring af TV/skærm).
