| Sendt: 29 Juli 2007 kl. 21:46 | IP-adresse registreret
|
|
|
Halløjsa.
Jeg har et setup bestående af flg.
HFX Mini barebone
Intel Core 2 Duo Mobile 2.0
2GB Corsair DDR2
Abit IL90MV
Hauppauge PVR500
TerraTec Aureon 7.1 Space
Vista Home Premium 32bit
Samsung LE40M86B
Mit problem er, der er utroligt meget støj på billedet når jeg kører
signalet igennem min Hauppauge PVR500 tuner. Min erfaring er at tunere
er mere overfølsomme overfor støj end et TV er, men det er blevet ret
slemt på det sidste - faktisk så slemt at jeg ikke bruger min HTPC
mere, men bare ser TV igennem TV'et selv. Der er tale om "bølger" som
kører over hele skærmen.
Min logik siger mig at et fjernsyn til 15.000 burde kunne levere et
bedre billede end en tuner til 500kr. Men jeg vil virkeligt gerne have
min htpc funktionalitet, så jeg søger et råd.
Findes der en måde at reducere støjen på? Selvom mit signal er relativt
dårligt, formår mit LE40M86B at levere et fantastisk billede uden støj
overhovedet. Men så snart den går igennem htpc'en døjer jeg med støj.
Jeg har prøvet med diverse antenne forstærkere både de dyre fra Expert
og de dyre fra av-connection, men det gjorde ikke sagen bedre,
tværtimod.
Jeg har førhen ikke ville skifte til digital TV, da jeg ikke ville
opgive dual-tuner funktionaliteten fremfor at få et digitalt signal,
men nu ligger jeg desværre på vippen. Men hvis muligt vil jeg meget
gerne undgå det.
Findes der en anden tuner som er mindre modtagelig overfor støj? Jeg
har forbundet TV'et med et HDMI kabel fra HDMI udgangen på bundkortet,
så det er ikke der støjen kommer fra.
Jeg har ladet mig fortælle af en elektriker-ven at det højst
sandsynligt er elektrisk støj - men jeg har så vidt muligt prøvet at
adskille antenne kablet og andre strømledende kabler, men helt nemt er
det ikke når man har smækket en htpc og en xbox 360 i tv bordet.
Det skal lige siges at jeg hele vejen igennem benytter mig af
højkvalitets clicktronic antenne kabler. Der er 2 meter fra
antenne-indgangen til fjernsynet, hvor der er isat et T-stykke, som går
videre ned i HTPC'en med et kabel på 1.5m.
Gode råd modtages med kyshånd. Prisniveau uanset forslag er underordnet, det skal bare virke.
|