| Sendt: 20 September 2008 kl. 12:48 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg får mere og mere en fornemmelse af, at jeg er ved at være stor nok til at få mig et mediacenter (selvbyg). Er ved at blive kvalt i ledningshelvedet. Så jeg læser og læser og vender formentlig tilbage med en del gentagelser af begynderspørgsmålene. Men først ville jeg gerne høre lidt "udenoms", så jeg kan få læseretningen snævret lidt ind:
Findes der monitorer, der er så små, at de kan bygges ind i stedet for display; eller hvor meget kan man gøre via displayet. Jeg tænker på, at jeg ikke har lyst til at skulle sparke plasmaen igang, blot jeg vil høre lidt med Det syngende postbud fra Ranum?
Hvilken sofware går for at være mest optimal. Er Vista ikke stadig en betating, Microsoft gerne vil have os til at teste (mod betaling og problemer, forstås)? Kunne der være grund til at køre 64 bit. Kunne der være grund til at køre det på serversoftware. Er en anden "frontend" bedre; hvis ja, på hvilken platform. Hvad er det, det allestedsnævnte Powerdvd løser i forhold til Microsoft?
Får man samme kvalitet ud af en extenderbox som af selve kræet?
Jeg har et Panasonic TH-37PV600E og vil gerne bruge det optimalt. Derudover skal lyden igennem en NAD surroundforstærker (vist nok den mindste), og den skal fa'me være god! Jeg er netop flyttet og har ikke længere plads til baghøjttalere. Modtagelsen bliver enten DVB-C eller DVB-T. Her er DVB-C i ejendommen, men jeg vil den ondehyleme gerne udenom yousee med tilhørende boks, og jeg har ikke brug for andet end de luftbårne.
Mvh. __________________ Novicen
|