Hej,
Jeg faldt ved et tilfælde over dette forum, da jeg er i gang med at sætte en HTPC sammen, og jeg må tilstå at jeg kan se at der er en hel del flere ting man skal overveje, end jeg havde regnet med i første omgang. Jeg har dog brugt nogen tid på at sætte mig ind i en del af tingene, men vil selvfølgelig gerne have eksperternes hjælp, så jeg får det helt rigtige slutresultat.
Derfor håber jeg der er nogen af jer der vil komme med input til det "build" jeg har sat sammen indtil nu, og I må meget gerne komme med forslag, da den nuværende konfiguration er sat sammen uden at jeg har været i besiddelse af det forkromede overblik
Kabinet:
Her regner jeg med at købe Silverstones LC17 kabinet, da det ligger i et fornuftigt prisleje, er rummeligt og desuden har plads til både ATX og MicroATX (både PSU og motherboard)
PSU:
Jeg har altid haft gode erfaringer med Corsair - specielt med henblik stilhed, men også fordi alle kabler plugges ind i PSUen efter behov og der er derfor ikke unødvendige kabler der ødelægger air-flowet i kabinettet. Jeg har kigget på en Corsair VX450W, men er ikke 100% sikker på at den leverer nok effekt.
Motherboard:
Et af udvælgelseskriterierne var at der er så få komponenter i maskinen som udgangspunkt, både med hensyn til strømforbrug og generering af varme (og støj). Gigabyte har været så venlige at smide deres GA-MA78GM kort på markedet. Dette kort har både on-board grafik (Radeon HD 3200) og on-board lyd (Realtek ALC889A) som jf. Gigabytes egen hjemmeside og diverse anmeldelser, snildt skulle kunne klare både billed og lydsiden i forhold til BluRay afspilning. har jeg ret i mine antagelser her - både omkring performance og strømforbrug. Jeg har altid svoret til Intel, så viden om AMD er ikke lige der jeg er skarpest 
Lyden regner jeg med at køre til min Yamaha surround forstærker via den optiske udgang, mens jeg billedsignalet køres direkte til tv'et via DVI (eller giver det mening at overføre det via HDMI, når lyden nu ikke har samme destination som billedet og min nuværende forstærker ikke har en HDMI indgang?)
CPU:
Da jeg har en 64-bits version af Vista Ultimate liggende, har jeg overvejet en Athlon 64 X2 5200+ 2.7 GHz. Jeg vil umiddelbart mene at den kan klare det load der ligger i decoding og encoding af et HD-signal. Er jeg helt galt på den her? Jeg er dog i tvivl om jeg skal købe den retail, eller om der skal investeres i en separat low-noise blæser, men det er heldigvis let at skifte efterfølgende.
Ram:
Da maskinen ikke skal lave andet end at fungere som mediecenter, så anslår jeg at 2 GB PC6400 må være nok. Derfor går jeg efter 2x1GBCorsair XMS2.
Storage:
Da der er masser af plads til udvidelser i den case jeg har valgt, ville jeg bare starte med en enkelt Samsung SpinPoint T166 HD501LJ 500 GB. Jeg synes at have læst forskellige steder at denne disk er relativt stille. Nogen input hertil?
Optiske drev:
Da det ser ud til at BluRay efterhånden har vundet krigen over HD-DVD, så afventer jeg lige indkøbet af et Blu-Ray drev til der er lidt flere der begynder at producere drevene, og de derved falder i pris. Derfor kommer der en Pioneer DVR 215DBK DVD-brænder i, grundet Pioneers QuietDrive utility.
Tuner:
Dette er nok det område jeg er mest i tvivl omkring. Pt. har jeg ikke noget digitalt signal ind, men det kommer i løbet af det næste år, så jeg kan lige så godt være forberedt på det. Da en primær funktionalitet ved denne HTPC er at den skal kunne optage samtidig med at man ser et andet program (det eneste krav fra den bedre halvdel), så er det vel nødvendigt med 2 analoge tunere for at håndtere det her og nu, og 2 digitale tunere til at håndtere det i fremtiden? Er der nogen der kan hjælpe her? Hvad vil være dne optimale konfiguration, og hvilke kort skal man overhovedet bruge?
Fjernbetjening/Remote:
Her har jeg allerede en Logitech Harmony Remote 688, som nok skal kunne klare den infrarøde del af sofaarbejdet. Dog er jeg i tvivl om hvorvidt man skal købe noget ekstra til Silverstone kabinettet til at håndtere et det infrarøde signal eller om der er indbygget en receiver. Nogen der kan hjælpe mig her? Jeg har skrevet til Silverstone, men de har ikke svaret, og jeg synes ikke jeg kan se noget herom på deres side.
Desuden agter jeg at købe et Logitech diNovo Mini (Bluetooth) til at håndtere de ting Harmony-remoten ikke kan klare. Er der nogen der har erfaringer med sådan en fyr. Det er jo en pæn sum for så lille en gadget 
Software:
Her ligger jeg inde med en Vista Ultimate x64 edition som jo indeholder Windows Media Center, så det basale behov antager jeg er opfyldt.
Desuden har jeg en version af PowerDVD 7.3 liggende, men er der andet jeg har behov for? Jeg ser flere steder at folk skrive om SageTV - er det noget der er nødvendigt / anbefalelsværdigt? Eller er der andre lignende produkter man skal kaste et blik efter? Input hertil modtages meget gerne!
Den samlede pris ser pt. således ud (uden porto):
- Kabinet - Silverstone LC17 - kr. 721
- PSU - Corsair VX450W - kr. 429
- Motherboard - Gigabyte GA-MA78GM - kr. 661
- CPU - Athlon 64 X2 5200+ 2.7 GHz - kr. 640
- RAM - 2x1GB Corsair XMS2 - kr. 366
- Harddisk - Samsung Spinpoint 500GB - kr. 592
- DVD-Brænder - Pioneer DVR 215DBK - kr. 222
- Remote - Logitech diNovo Mini - kr. 877
- TV-Tunere - Hvad skal jeg have her????
Pt. er den samlede pris på kr. 4508 for ovenstående, og så kommer tv-tunerne oven i. Er der noget jeg har glemt?
Jeg håber meget på at nogle af erfarne HTPC folk, der rumsterer på dette forum, har tid til at kaste et blik på min nuværende konfiguration, eventuelt svare på nogle af mine spørgsmål, og så ellers fortælle mig om jeg er helt galt afmarcheret :)
På forhånd tak
\Henning
__________________
There are 2 kinds of people in the world. Those who can extrapolate from an incomplete set of data.