| Sendt: 10 Juni 2012 kl. 14:45 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Jeg har netop installeret min nye hjemmebiograf, som består af en Yamaha receiver, Yamaha Blu-Ray, X-Box, Nintendo Wii og en projektor i loftet. Selve biografen og hele set-up'et virker for så vidt fint nok. Mit problem er så bare, at hvis jeg rører enten receiveren, X-Box'en, Blu-Ray'en eller projektoren de forkerte steder, så får jeg stød. Ikke bare sådan et statisk elektricitets-stød. Tværtimod kan jeg, hvis bliver ved med at røre, mærke en let "summen" i mine fingre. Hvis jeg piller HDMI-stikket ud af projektoren, så giver ikke længere stød, så noget kunne tyde på, at der løber strøm igennem HDMI-kablet. Er der nogen, som har dels en ide om, hvad der er i vejen, og nok så vigtigt, hvad jeg kan gøre for at løse problemet? Hjemmebiografen er i kælderen og jeg har klinker på gulvet. Kan der på en eller andet mystisk løbe strøm igennem gulvet? Sidste sommer stod kælderen under vand p.g.a. skybrud, kan dette have indflydelse? Som jeg kan se det, så løber alle strømkabler langs loftet og bør derfor ikke have fået vand. Jeg er lidt på bar bund; håber, at der er en venlig sjæl, som kan komme med et kvalificeret bud. På forhånd tak.
Mvh.
Morten
|