Kan se at der i flere indlæg er lidt spørgsmålsten ved IPTV og hvad det er for en størrelse, så jeg vil lige skrive lidt om teknikken.
Og jeg vil sige på forhånd at Hr og Fru Jensen ikke behøver at tænke på alt dette
.
IPTV er digitalt TV som leveres via en bredbåndsforbindelse. Typisk vil man bruge 3-4 Mbit/s til standard definition og 6-8 Mbit/s til HD. Disse hastigheder kan dog variere hvis der er meget dynamik i program materialet eller hvis udbyderen har forsøgt at optimere Zappe tiderne mellem kanaler. IPTV kan leveres via en DSL eller fiber bredbåndsforbindelse og vil få reserveret en båndbredde der svarer til hvad udbyderen comprimerer sine TV eller film til.
IPTV er dog også et antal nye funktioner som man kender fra f.eks. nye satelit tilbud. Der kan være mulighed for at leje film eller at optage programmer udfra en program guide. Dem der kender Microsoft media center vil kunne genkende disse funktioner.
En IPTV løsning som f.eks DB net eller TDC laver dem består af en headend som koder TV signaler digitalt i MPEG2 eller MPEG4 og dernæst sender det til en "streamer" som sender et antal TV kanaler, f.eks 50, ud som en multicast strøm. Denne strøm vil så ligge i bredbåndsnettet og være klar til at man kobler sig på. For at se disse kanaler skal man have en set top box, STB, som kan konvertere/dekryptere signalet til et TV signal (som regel analogt). I STB'en kan der sidde en harddisk som via den elektroniske program guide kan programmeres til at optage programmer.
Hertil kommer så muligheden for at leje film som et streamet signal. Video on demand film ligger oftest på et antal servere, præcis som hvis man kopierer sin DVD ind på en PC, men de vil altid være krypteret. Og glem alt om at knække eller "rippe" disse film til senere brug
.
Hvis man har en rigtig god IPTV løsning så vil man også kunne have adgang til TV programmer som foregår i datid. Udbyderen tager simpelthen og optager et antal TV programmer for dig som så senere kan ses som hvis man ville leje en film. Sputnik er her et godt eksempel.
I fremtiden kan man forvente en masse nye tjenester som vi slet ikke kender idag. F.eks Karaoke, messaging som i Joost, muligheden for at bruge sin STB til at gemme egne film eller billeder. Og i fremtiden vil slutbrugers anvendelse gå meget mere imod an aktiv anvendelse af TV'et, som f.eks. self publishing á la my space osv.
Om nogle år vil man se mange flere konvergerende tjenester, dvs. at de TV udsendelser som man har optaget på sin STB vil kunne ses på sin mobil eller man kan programmere optagelse af TV programmer på sin STB via sin mobil.
Det man som slutbruger skal tænke på med IPTV er at man typisk behøver en STB pr. TV, og at de fleste endnu ikke tilbyder at kunne se flere kanaler ad gangen. Men det er blot et overgangsfænomen indtil man får de praktiske ting på plads. Teknikken findes.
Der er mange udbydere blandt elforsyningsselskaberne og nu tilbyder også TDC IPTV i fuld skala.
Håber dette gav et overblik, ellers så spørg.
__________________
/Hans