HIFI4ALL.DK | ||
HIFI4ALL.DK besøger Scala Hifi i Gentofte Kenneth Rasmussen, administrator [12.11.2005] | ||
| ||
De som kender undertegnende (administratoren), vil vide at jeg er et fjols til vejnavne, og at det generelt er uhensigtsmæssigt at udstyrer mig med et Krak kort, så det var med en vis usikkerhed at jeg drog af sted til åbningsreception hos Scala Hifi i Gentofte. Ville jeg mon finde det? Ja, Scala Hifi blev fundet, men ikke fordi mine egenskaber med et Krak kort er blevet mærkbart bedre, men alene fordi det bare ikke kan undgås at spotte den nye Scala Hifi. Navnet og butikkens flotte og stilfulde ydre, og ikke mindste de store facadevinduer, springer ganske enkelt lige i øjnene på alle forbipasserende – det er ikke til at overse. Der er ingen tvivl om at der er sket noget i gaden! Ved nærmere eftersyn i butikken, som fremstår i lyse, rummelige og venlige lokaler, var det tydeligt, at stilen også her går igen. Indtrykket fra gaden, til man træder ind i butikken bibeholdes på fornem vis.
Allerede ved entre i butikken får man fornemmelsen af at det er produkterne, som skal tale deres tydelige sprog, hvilket da også er helt i Scala Hifi´s ånd. Du finder nemlig ikke at hav af testcitater, tekniske forklaringer på produkterne, som ofte ses mange andre steder. Her er det alene Scala Hifi´s varemærke ”Udsøgt lyd & billede” som præger præsentationer – og ikke teknikken bag oplevelserne.
Fordelingen af butikkens lokaler virke fornuftige og logiske. Det er nemt at danne sig et overblik over sortimentet, uanset om du er til systemer fra ca. 20.000 DKK eller opefter, eller du er på jagt efter en ”custum”-løsning med f.eks. in-wall konstruktioner, så er demo og fremvisning altså også mulig.
Netop de skræddersyede specialløsninger er én af Scala Hifi´s forcer. Erfaring gennem mere end 10 år på netop det område, gør Scala i stand til at levere løsninger, hvor der tages tid til at lytte til kundens behov, gennemgå mulighederne og udføre installationen, udtaler Dennis Sørensen, indehaver af Scala HiFi i Gentofte. I øvrigt er det et felt som Dennis Sørensen bestemt ikke er ukendt med – Dennis har tidligere drevet Bedre Lyd, hvis speciale blandt andet var lignende løsninger.
Som særlig feature, har Scala Hifi dedikeret et særligt lokale til ren stereolytningen. Om rummet var særligt optimeret rent akustisk melder historien intet om, men ved et hurtigt lyt over et større Linn system, blev det hurtigt klart at rummet gør hvad det skal og ikke mindre. Der er med andre ord rig mulighed for at få en seriøs oplevelse.
Som de fleste sikkert ved, så består Scala Hifi´s sortiment primært af Linn, mens det er Pioneer og Loewe der leverer produkterne til billededelen, men Scala HiFi er også leveringsdygtige i forskellige kombinationer af det nydelige Click-system.
Der er ingen tvivl om butikken i Gentofte har meget at byde på, som altså nu kommer københavnerne til gode. HIFI4ALL.DK siger tak for den varme velkomst af Ole Iversen fra Scala Hifi i Århus, som var tilstede ved receptionen, og ikke mindst tak til Dennis for en fin gennemgang.
Skulle du have fået lyst til at kigge nærmere på Gentofte butikken, finder du den her: Scala Hifi Mail: gentofte@scalahifi.dk | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |