HIFI4ALL.DK
Sådan lærer du at lytte
Bruno Barcelli  [01.07.2002]
Hvis du skal være helt ærlig, frustreres du så ikke en gang i mellem over alle de detaljer, som venner, arbejdskolleger og hifi-guruer kan høre ?

Kan det være fordi, du har ofret 100.000 kroner for lidt på dit anlæg, har du aldrig tid til at sætte dig ned og lade roen komme over dig eller anser du dig selv for mere eller mindre tonedøv?? Vi påstår, at ALLE med nogenlunde normal hørelse kan lære at få meget mere ud af musikken. Her er nogle få, simple værktøjer, der kan musikken til at åbne sig for dig - næsten uanset kvaliteten af dit anlæg.
Inden du kaster dig over dit anlæg med forventning om den store åbenbaring, er der et par ting, du er nødt til at vide. For det første skal du være motiveret for at begrave dig i musikken og alle dens skønhed og detaljer. Det kræver tålmodighed, og som vi vil komme ind på senere, ro i sindet.
 
For det andet skal du være klar over, at mirakler kun forekommer i eventyrene og den kulørte dagspresse. Denne proces tager nemlig tid - meget tid. Ligesom bordtennis og snedkeruddannelsen bliver du kun bedre gennem træning. Endelig bør du også vide, at de få og enkle værktøjer, vi beskæftiger os med i artiklen ikke er beregnet på at sætte dig i stand til at skelne om din CD-spiller står på et bord af glas eller i en stigereol eller om kablet mellem CD-spilleren og forstærkeren koster 60 eller 500 kroner. Du vil derimod blive udstyret med nogle få, effektive metoder til at lukke døren op til musikkens sjæl. Samtidig er det meget sandsynligt, at du selv med tiden videreudvikler din måde at lytte på - måske kommer den nye indsigt endda til at koste dig penge til bedre eller måske bare mere musikalsk udstyr. Til gengæld vil du måske med tiden opdage at andre genrer indeholder kvaliteter, du ikke tidligere havde bemærket. At lytte til musik er en meget individuel sag.

Ro i sindet
Én af de primære forudsætninger for at kunne leve sig fuldt og helt ind i musikken er ro i sindet. At tilbringe 9 timer på et hæsblæsende job, hente trætte børn, suse ud og handle ind for til sidst at sætte Tryllefløjten på anlægget med du laver mad med klynkende ungerne om benene for at blive færdig til du skal til aerobic, er naturligvis dømt til fiasko. Er din hverdag stresset med tonsvis af gøremål er værktøjet at formalisere lytning på lige fod med andre gøremål. Når du kan sætte tid af til aerobic to gange om ugen, se TV-avisen onsdag og søndag, handle ind fredag aften osv., kan du begynde med at sætte én eller gerne to aftener af om ugen, hvor du eller I hører musik. Sørg for, det i starten bliver mindst en time, at børnene sover, sæt telefonsvareren på og beslut at glemme alt om TV, ugeblade og aviser.

Kæl for dine sanser
Én af de væsentligste årsager til at det er svært at lytte til musik er, at hele vores verden er bygget op omkring visuelle indtryk og information. Nogle reklamefolk arbejder endda ud fra parolen: Kan det ikke ses, eksisterer det ikke. Du er derfor nødt til at arbejde for at genoptræne din lyttesans, nøjagtig som du skal genoptrænes efter et brækket ben. Når du sætter dig i din stue eller lytterum, så sørg for, at understimulere dine øjne - dvs dæmp lyset evt. helt ned til stearinlys-niveau, så din høresans ikke udkonkurreres. Sluk eventuelle generende støjkilder som opvaskemaskine, sørg for frisk luft og rar temperatur i lokalet og sæt dig godt tilpas evt. med lidt (helst) rødvin, kaffe, the eller koldt.

Vælg musikken med omhu
I starten er det vigtigt at vælge musikstykker, du i forvejen kender og holder af. Det betyder ikke så meget, om det er hiphop eller Hildegard von Bingen, men hvis du vælger musik, som er mere avanceret end din umiddelbare preference, kan du hurtigt blive træt og omvendt vil mere primitiv musik hurtigt rette tankerne mod næste dags gøremål. Med tiden bliver du klar over, at musik er skrevet med forskellige formål for øje. Meget musik fortjener at blive lyttet til fra lænestolen, noget egner sig bedst til opvask og støvsugning, mens noget er bedst at danse til. Hvis du er lidt usikker på de første ganges musik, så vælg noget, hvor du fx kender hovedtemaet, sangstemmen, bassen eller måske en solo. Lad gerne den samme CD gå igen næste aften, men lad være med at spille den flere gange den samme aften. Ligeledes bør du i starten vælge uddrag eller highlights af fx operaer, så du undgår at tabe tråden under de mange recitativer ( hvor sangerne "taler" i syngende sprog).
Endelig er der en facet, som altid kun kan gøre oplevelsen større uanset genre: Sæt dig ind i den historie, musikken fortæller. Det kan være kærlighed i popmusik eller oppustede dramaer i operaerne. Du behøver ikke læse hele librettoen (teksterne) til en opera - prøv at finde et sammendrag på omslaget eller i en bog, fx Operaen Historie.

Pop & rock
Indgangen til lytning af musik er vidt forskellig alt efter hvilken genre, du har lagt i CD-spilleren. Generelt bør du starte med at rette hele din opmærksomhed mod musikkens primære trækplaster - for rock, pop og blues' vedkommende er det rytmegruppen med trommer og bas som de centrale instrumenter. Start med at finde stortrommen. Den er kendetegnet ved at være den dybeste lyd i trommesættet - den som ofte refereres til som "mavemassøren". Stortrommen ligger ofte sammen med en el-bas i midten og bunden af lydbilledet. På meget billige anlæg flyder de to ofte sammen til en utydelig brummen med et klask fra stortrommen, men prøv alligevel at følge med. Efter kort tid vil du kunne skelne stortromme og bas tydeligt og herefter kommer turen til de øvrige instrumenter i rytmesektionen som andet slagtøj, guitar og keyboard. Ofte gennemgår rytmesektionen et mønster, som gentages mange gange. Bliv dus med mønsteret. Når rytmen ligger på plads kommer turen til til sangstemmerne, soloinstrumenter og de små detaljer. Tag en ting ad gangen og læg til rytmesektion, men pas på ikke at forhaste dig. Det er vigtigt, at du hele tiden er 100 % klar over, hvad der foregår i rytmen - uanset hvor tæskefed en guitarsolo, der måtte køre ovenover.
Inden længe skråler du med på guitarsoloen, men vil ikke have det fjerneste problem med spontant at slå over og brumme med på el-bassen. Fornemmelsen af harmonierne følger med så sikkert som ammen i kirken - dvs at du stille og roligt bliver helt klar over, at akkorderne skifter og sætter både stemmer og soli i nye perspektiver. Det er simpelthen fedt at spille "luftpiano" på Trisha Yaerwoods countryplade (se diskografien) mens stortrommen og bas bare høvler de enkle rytmer ind i mellemgulvet.

Klassisk vokalmusik
Er én af undertegnedes favorit-genrer. Opbygningen i både operaer, messer og korværker har ofte det fællesgrundlag, at de gennemgående temaer præsenteres under én eller anden form i en indledning eller overture. De dominerende træk er naturligvis sangstemmerne, og det er dem, du først bør ofre din opmærksomhed. Det varer ikke længe inden du kan nynne med på sangene eller arierne - prøv også at se om du kan trække vejret på samme sted som sangerne. Når du har overblik over sangen, kan du koncentrere dig om de "svar" på sangen, instrumenterne giver. Ofte vil der være et eller flere instrumenter, som "svarer" sangeren ved at enten at repetere den sidst sungne linie direkte eller i moduleret form eller slet og ret fortsætte sangstemmen rent instrumentalt. Cavatinaen "Porgi Amor" i starten af andet akt i Figaros Bryllup er et fremragende eksempel på det første, mens Handels Messias byder på masser af eksempler på det andet. Herefter kan du arbejde dig "ned" i orkesteret. Mens du bevarer overblikket over sangstemmerne og soloinstrumenterne lukker du stille og roligt de øvrige strygere, horn og træblæsere ind efterhånden - én ad gangen. Følg tonerne nøje indtil instrumentgruppen sidder der og gå ikke videre før den er på plads i dit overblik over musikken. Hvis du ikke tidligere har haft erfaringer med klassisk musik, kan det tage tid at blive dus med genren. Til gengæld vil du forbavses over, hvor mange ting, der sker i orkesteret, ligesom oplevelsen af koncertsalen kan være helt overvældende.

Orkestermusik.
Er i denne fobindelse instrumental klassisk musik, som har mange lighedspunkter med vokalmusikken, når det drejer sig om at lytte sig ind på hele orkesteret. Start igen med at lære melodistemmerne at kende. Herefter kan det være en fordel at søge efter instrumenter med dybe toner, dvs kontrabas, (kontra)fagot, celloer og de dybe horn. Sammen med klangfladerne fra violiner og lysere træblæsere danner de den "verden" som melodistemmerne optræder i. Måske kender du Smetanas "Moldau", som beskriver flodens løb med både bugtninger, brusende fald, sammensmeltning med andre indre floder for til sidst at løbe ud i en stor, stille sø. Prøv at finde atlas'et frem, hvis du sætter den i CD-spilleren.
Det er ikke al orkestermusik, der har dybsindige historier. Haydn var fx en af de eneste komponister på sin tid, der tjente virkelig gode penge på at komponere. Han nåede hele 104 symfonier, som stort set alle er den tids popmusik. Det er let tilgængelig musik med traditionelle klange, som du til enhver tid både kan øve dig i at lytte til, men også kan sætte på til din kaffeslapperas med veninderne.

Epilog
For at kunne lykkes er motivationen bydende nødvendig. Til gengæld vil du meget hurtigt blive belønnet for din tålmodighed. Lige fra det øjeblik, hvor musikkens sjæl afslører sit indhold for dig, vil du kun blive et lykkeligere menneske og der er ingen vej tilbage. Langsomt, men sikkert vil du efterhånden finde de musikstilarter, der harmonere bedst med dit sind, men du vil alligevel altid være nysgerrig efter, hvad den næste genrer rummer af hemmeligheder. Velkommen til musikkens uendelige verden.

Musik for den nye nærlytter
Her er nogle få forslag til musik, du kan starte med at nærlytte til. De er delt op i genrer, men fælles for dem alle er, at de er nemme at gå til samtidig med at de musikalske kvaliteter er i top. For hver gang du lytter CD'erne igennem vil du opleve nye facetter.

Pop:
Ray Dee Ohh: Too
Trisha Yearwood: Everybody Knows (Country)
Celine Dion: Falling into You

Blues:
Stevie Ray Vaughan: Live at Carnigie hall
Jimi Hendrix: band of Gypsys
Robben Ford: & The Blue Line

Heavy:
Skagarack: Big Time
Dream Theater: Images and Words
Extreme: Pornografitti

Opera/vokalmusik:
Mozart: Tryllefløjten, highlights fx Decca 433 411-2
Mozart: Le Nozze di Figaro, highlights fx Deutsche Grammophon 449 838-2
Händel: Messias uddrag fx EMI Classics 479139 2
Carreras, Domingo Pavarotti in Concert Terme di Caracalla, Roma 7. Juli 1990, Decca
Orkester
Vivaldi: De fire årstider
Haydn's symfonier (104 stk. !)
Mozart: Eine kleine Nachtmusik
Ældre musik ( før 1600)
Close encounters in Early Music, Opus OPS 300
G.P. de Palestrina: Missa Pappa Marcelli
La Folia de la Spagna / Atrium Musicae, Harmonia Mundi HMC 901050

Pas på dine ører!
Øret er eet af kroppens allerfineste organer. Selve hørelsen er en yderst sofistikeret proces, som du bør værne om. Efter lydbølgerne er nået gennem øregangen rammer de trommehinden. På bagsiden af trommehinden sidder de tre små øreknogler, hammer, armbolt og stigbøjle, som rent mekanisk står i forbindelse med et tyndt "vindue" ind til Cochlea, (som er den blå snegl-formede struktur, du ser på billedet. Når trommehinden og dermed de tre øreknogler bevæger sig, sættes "vinduet" i bevægelse og "skubber" til den væske, der findes inde i "sneglen". Indersidens overflade er dækket af særdeles små fimrehår i forskellige størrelser, som bevæger i takt med væsken og inducerer en strøm til hørenerven. De "store" fimrehår reagerer næsten ikke på de mindste bevægelser = høje frekvenser, men er beregnet til at at tage sig af "bassen". De mellemste tager sig af mellemtonen, mens de allerfineste tager sig af diskanten. Studier viser, at almindelige mennesker oftest taber høreevnen i området 400 til 3000 Hz ved at fimrehårene, der varetager dette område bliver ødelagt. Er du til Walkman med høje lydtryk, rockmusiker eller arbejder i voldsomme lydtryk uden beskyttelse, afliver du ganske enkelt dine fine fimrehår særdeles hurtigt. For nogle kan det betyder, at der opstår en livslang tone eller susen for ørene, tinitus.

Endelig foregår der en gradvis nedbrydning af hørelsen parallelt med alderen, idet det indre øre stille og roligt så at sige kalker til med tiden. Allerede i 30-års alderen kan det hørbare område for ellers normalt hørende være svundet ind til 30 - 15.000 Hz med adskillige dyk undervejs på frekvenskurven. Så pas på dine dyrebare ører.


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.