HIFI4ALL.DK
Man kan da ikke høre forskel...
Morten Nielsen, Densen  [01.07.2002]
Morten Nielsen fra DENSEN; "jeg som musikelsker, kan bare ikke forstår, hvorfor de produkter som bliver solgt mest, så absolut skal være af en så ussel kvalitet som overhovedet muligt"

Da jeg den anden dag gik ind i en ellers velrenommeret Radio / tv kæde overhørte jeg tilfældigvis en samtale mellem sælger og kunde. Kunden var på udkig efter en CD-afspiller til ca. 1.000 kr. Sælgeren forsøgte ihærdigt at sælge kunden en maskine, der efter hans overbevisning, lød væsentlig bedre og så kostede den kun 500,- kr. mere. Men så meget ville kunden i hvert fald ikke ofre på en CD-afspiller. En CD-afspiller er vel en CD-afspiller!

Hvor er vi egentlig henne når almindelige mennesker tror at der ikke er forskel på CD-afspillere!
Alle entusiaster ved jo godt at der er forskel. Måske tror de almindelige forbrugere ikke de kan høre forskel. Men hvis din kæreste kan…så kan du vel også!
Der hvor jeg hører til sælger vi kun to CD-afspillere og den billigste koster 13.500,- hvilket er mere end 20 gange prisen på den billigste maskine man overhovedet kan opdrive. Denne hjemmeside vil aldrig til fulde kunne retfærdig gøre hvad forskellen er, men det kan siges at de mennesker der køber sådant udstyr ikke nødvendigvis udskifter den inde for de næste 10 år. Dem der køber sådan en maskine vil finde sig selv kl. tre om natten lyttende til musik fordi man simpelthen ikke kan lade være. Dette er ejerglæde. Det er også dem der altid går rundt med et stort smil på munden uden at nogen kan forstå hvorfor… Hvornår har du sidst haft det sådan med din stereoanlæg???

Det er derfor at jeg som musikelsker, bare ikke kan forstå hvorfor de produkter som bliver solgt mest, så absolut skal være af en så ussel kvalitet som overhovedet muligt. Man bruger trods alt i gennemsnit flere timer om dagen på at blive underholdt af enten tv eller musik. Jeg tror ikke på at kunden ikke vil betale for gode produkter, hvis de bare kunne blive overbevist om de tydelige forskelle. Om ikke andet kan den efterhånden slidte frase:" Du får hvad du betaler for" måske give inspiration til hvad man kan få af oplevelser af et produkter der måske bare koster lidt mere!

Morten Nielsen

Densen Audio Technologies
LIFE IS TOO SHORT FOR BORING HI-FI


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.