|
Lidt historie
Cayin er en del af Spark Audio, som er kendt verden over for deres rørkonstruktioner. Virksomheden har i dag ca. 450 ansatte, hvoraf 30 personer står for udviklingen af nye produkter. De er næsten 100 % selvforsynende når det kommer til udvikling og design. De er ligeledes selvforsynende med en stor del af stumperne til deres produkter, inkl. kabinetter og udgangstrafoer.
Cayin VP-100i
Spark’s fabrik laver i øvrigt en del OEM produktion af f.eks. trafoer, men de laver også færdige produkter for andre mærker. Hvilke vil jeg lade stå i det uvisse, men det kan ofte spores når man sammenligner design og især kredsløb. Det er ofte en æressag for et firma, at kunne nævne at man selv står for udvikling af sine produkter, selv om de produceres i Kina. Men det er tit en sandhed med modifikationer. Cayin er 100 % udviklet og produceret i Kina, men udelukkende for det europæiske marked. Derfor indgår distributørerne i den sidste del af udviklingen, som medbestemmende for den endelige klang af produkterne.
Bagsiden af Cayin VP-100i.
Teknikken
Førstegangsindtrykket af VP-100i er overordentlig godt, og det holder ved. For det første er det en meget tung madame. Helt præcist 30 kg! Men også en meget flot og fotogen én af slagsen. I stedet for et bukket metalbur til at dække rørene, har Cayin flottet sig, og konstrueret et bur af glas og aluminium. Kun øverst er der et metalgitter, pænt pakket ind i et stykke smedet aluminium, som matcher designet af fronten. Fronten er ligeledes ud over det normale, konstrueret med en aluminiumsprofil, som buer ned i midten, og afslører en sort ”trekant” af akryl. I midten af dette stikker volumenknappen ud. Nu forstår jeg bedre navnet på denne serie: Venus!
Bagerst sidder en ”kasse” som indeholder de tre trafoer til strømforsyningen og højtalerudgangene. Også her går den høje standard og finish igen. Svøbet af lavet af stålplade, lakeret i sort støvet hammerlak. Øverst sidder igen en smedet aluminiumsprofil som matcher resten af designet.
Selve basen er af samme stålplade, og igen med den støvede sorte hammerlak. På bagsiden findes højtalertilslutning til 4 og 8 ohm, i en WBT lignende kvalitet. Der er tre linieindgang, en pre-in, samt en tape-out med fast niveau. Når stikkene ikke benyttes, kan de afdækkes med de medfølgende plastkapper. Selve skiftet mellem indgangene foregår med fine små relæer. Indvendigt er stort set alting hardwired point to point. En dyr løsning, som kan have sine fordele rent lydmæssigt. Kvaliteten af komponenterne er absolut i orden. Ved brug af VP-100i lugtede der aldrig af varme rør og elektronik, hvilket jeg ellers altid har oplevet med andre rørforstærkere.
Hardwired point to point.
Forrest, under glasburet, sidder rørene. De fem små rør sidder i et stykke sort akryl, som går i et med frontens sorte akryl. Alle rørene kommer fra Sovtek, og består af tre 6SN7 til ensretter og linietrin, to 6SL7 til drivertrinnet, samt en af undertegnedes favoritter: KT88EH til udgangstrinnet. Hvorfor det er en favorit? Fordi jeg finder det som et af de mest korrekt spillende rør, som kan opdrives til fornuftige penge. Kun et sted kan man sige, at de stadig har en svaghed. Bassen! Men det er ens for stort set alle typer udgangsrør. Kun når de sættes sammen 6 eller 8 pr. udgang, kan udgangsrør levere strøm nok til at styre basenheder effektivt. Udgangsrørene på VP-100i sidder i hver deres brønd, afsluttet af en drejet aluminiumsring. Det gavner ikke lyden, men understreger den høje finish.
Rør til ensretter linie- og drivertrinnet.
 Der kan vælges mellem Triode og Ultralinear (UL) drift, og normalt ville jeg sværge til UL, men på VP-100i er forskellene virkelig små, men dog hørbare. Kun en ting skuffer på denne forstærker: Skiftet mellem Triode og Ultralinear. Der lyder et kedeligt og meget tydeligt ”KLIK” i højtalerne, når der skiftes. Det holder bare ikke! Så må man indsætte et relæ, som afbryder højtalerne under skiftet. Der kan i øvrigt også skiftes fra fjernbetjeningen. Når der nu er så lille forskel mellem de to typer drift, hvorfor så ikke bare nøjes med den bedste? PrimaLuna Seven forstærkerne, som tidligere har været inde til test, havde kun UL drift, hvilket i undertegnedes ører er den bedste løsning til rør.
Lytteindtryk
Cayin VP-100i er en meget nem og ligetil forstærker rent klangmæssigt. Den er udpræget neutral, og kun i bassen er der en vis ”fedme”, som i undertegnedes tilfælde bliver for meget af det gode med basrige indspilninger, da reference højtalerne også ønsker at lægge lidt til i denne region. Normalt bliver dette tøjlet på hård vis af reference effektblokkene, men VP-100i kan ikke levere den nødvendige strøm for at gøre det samme. Derudover er der ikke noget, der kan tilskrives at lyde af rør. Her er KT88 rørene helt unikke i undertegnedes ører. Den generelle klang minder en hel del om PrimaLuna’s Seven monoblokke, dog uden helt den samme kontrol.
I mellemtone og diskant området er det ren guf for øregangene. Her er det velsmurt og letflydende, og stemmer er ekstremt naturlige uden nogen som helst form for biklang som kan tilskrives elektronikken. Til gengæld giver VP-100i så lidt afkald på andre ting. Lydbilledet er f.eks. smallere end jeg er vant til, og lyden når ikke helt ud til højtalerne. Til gengæld tager den så revanche når det kommer til dybden, på f.eks Tryllefløjten. Her er det til fulde på niveau med referencen. Du er slet ikke i tvivl om hvor bagvæggen står. Samlet står lydbilledet lidt langt tilbage, og virker derfor mindre. Placeringerne er i orden, kun den sidste definition mangler. Detaljeringen er rigtig god, selv om man ikke tænker særligt over det, når musikken spiller. Når man alligevel lytter efter, så kommer der rigtig mange detaljer snigende på en yderst behagelig måde. Selv på Pierre Fournier’s fortolkning af Bach’s cello suiter, kommer alle de små mikrodetaljer fra fingrenes vandren på celloens hals med. Yderst imponerende!
Indgange set indefra.
VP-100i har et helt fænomenalt ”drive”, når det kommer til at gengive rytme og tyngde i musikken. På tung rock som AC/DC’s ”Back In Black” er fornemmelsen af, at Young brødrene spasser rundt på scenen (som sædvanlig) 100 % til stede. I det hele taget får rigtig mange rock-skiver en renæssance med VP-100i. Den fokuserer fuldstændig på musikken, og tilgiver gerne at indspilningen måske ikke er helt i orden rent teknisk. Jeg har flere rigtig gode rock-skiver stående, som falder igennem på reference sættet, fordi det her nådesløst afsløres, at teknikeren har røget et eller andet før han gik i studiet med musikkerne. Men det sker ikke på VP-100i.
Under lytteseancen røg System Of A Down’s ”Mezmerize” ligeledes en tur i skuffen på CD-spillen. En skive jeg ofte kun hører som baggrundsstøj, fordi den teknisk set bliver dissekeret via reference setup’et. Det skete ikke med Cayin’en. Jeg kunne næsten ikke side stille i sofaen, og både fødder og hoved rockede, uden at jeg kunne gøre noget som helst ved det. Man skulle næsten tro at VP-100i var lavet til denne plade alene - så god var synergien.
Låget af Cayin.
Under lyttetesten har VP-100i udelukkende kørt i UltraLinear drift, for selv om forskellene til Triode drift er små, så er de hørbare. Det er specielt i bassen, at der mistes mere af den smule kontrol, som allerede savnes. I mellemtone området er der absolut ingen hørbar forskel. Først oppe i diskanten høres igen en lille forringelse. Der mangler en smule luft, men det er småting.
Samlet konklusion
Cayin VP-100i er en musiker, ikke tekniker. Med det mener jeg, at den fokuserer på musikken, i forsøget på at få det til at lyde mest korrekt, frem for at fokusere på perspektiv, detaljer og alt muligt andet. Det er der skam, bare ikke i samme omfang, som visse andre forstærkere i mellemklassen. Til gengæld savner mange af disse forstærkere så det musikalske.
Når man tager in mente, at vi faktisk har med en rørforstærker at gøre, så imponerer denne Cayin forstærker virkelig. Den spiller på en måde, som ligger så langt fra det, de fleste opfatter som rørlyd. Kun i bassen kan den tilskrives at lyde af rør, men sådan kan en transistor konstruktion med at par ”fede” MOS-FET’er såmænd også lyde.
Cayin VP100i er en forstærker som behandler alle typer musik ens, og holder sit fokus på musikken. Den får de varmeste anbefalinger med fra undertegnede. Også til dem som aldrig ville overveje at bringe en rørforstærker ind i deres hjem.
Specifikationer:
- Princip: Triode/Ultralinear integreret rør-forstærker.
- Rør bestykning: 3 stk. Sovtek 6SN7 (ensretter og linietrin), 2 stk. Sovtek 6SL7 (drivertrin), Sovtek KT88EH (udgangstrin).
- Udgangseffekt: 2 x 50 W/2 x 24 W (Ultralinear/Triode), 8 ohm.
- Frekvensområde: 10-45.000 Hz, +/- 1,5 dB.
- Forvrængning: 1 % v.1 kHz.
- Dimensioner: 44 x 21 x 39 cm (B x H x D).
- Vægt: 30,5 kg.
Pris: 19.995,- Dkr.
Importør:
Interceptor Audio
Tlf.: +45 4827 7979
Mail: info@interceptor.dk
Web: www.interceptor.dk
Reference-udstyr:
- Lyngdorf CD-1, CD-afspiller, m. Holfi Stabilizer
- Audio Analogue Bellini, forforstærker
- Vincent SP-995, mono-effektforstærkere 2 stk.
- Xavian XN360, højtalere
- Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
- Brinck Br 507, netstøjsfilter selvbyg
Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler. |
