Her er du: Anmeldelser - Eggleston Works Rosa. From Memphis with Love. 29. marts 2024 | 14:23   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Eggleston Works Rosa. From Memphis with Love.
Anmeldelse af: Andreas Brok  [17.06.2009] Print testen
Det startede ellers så skævt... Efter nogle måneder med en på alle måder uhensigtsmæssig boligsituation, stod pludselig en nært forestående flytning for døren.

Flyttekasserne var pakket, lejligheder tømt og behørigt rengjort, og venner og andre stakler kommanderet at møde en søndag i marts. Med andre ord, alt var pakket og klart, og for en gangs skyld syntes jeg, at en logistisk opgave rent faktisk var nogenlunde fornuftigt planlagt. Men... sammenfaldet mellem en beruset teenagers vaklen (ikke mig), en bedugget fødselsdagsfestdeltagers slingren (mig), en cykel (ikke min) og det pludselige møde med regnvåd asfalt under jernbanebroen på en større indfaldsvej til hovedstaden, samt efterfølgende audiens på Frederiksberg Hospital satte en midlertidig stopper for den ellers så velplanlagte flytning. Lægens diagnose antydede Fractura Clavicula medsamt et dislokeret skulderled. Med andre ord: Et brækket kraveben og en forstuvet skulder, og i øvrigt skulle jeg opfatte mig selv som heldig at det ikke var hovedet der havde taget skade, når nu jeg var så dum at cykle rundt uden hjelm på. Formaningerne var sikkert velmente, for hvordan skulle han i øvrigt vide, at slag mod mit hoved på ingen måde ville gøre nævneværdig skade..? De næste uger bestod den daglige diæt af painkillers og havregryn, og herværende skribent havde det aldeles rædselsfuldt. Aldrig har selvmedlidenheden været mere udtalt. Hvorom alting er, blev flytning gennemført nogle dage senere, med hjælp af gode venner og familie. Selv bidrog jeg med henved det rene ingenting, da sådan en flækket knogle i skulderregionen gør læsterligt nas. Undgå det, hvis du kan!

Og hvorfor nu denne lange smøre om noget, som tilsyneladende intet har med objektet for denne anmeldelse at gøre? Jo, månederne uden egen permanent habitat havde medført en udtalt abstinens med hensyn til reproduktion af musik under eget tag. Og samtidig betød flytningen et farvel til mit velkendte lytterum, som jeg kendte ud og ind, og som betragtelige mængder grej har passeret igennem i de år, jeg boede der. Udsigten til en ny start i nye omgivelser var dermed ventet med længsel. I sådan en situation virkede det oplagt at indvie det nye domicil med besøg af et sæt højttalere fra den tunge ende af spektret. Bogstaveligt talt. Og med løftet om levering, ikke blot til døren men helt ind i stuen, kunne jeg selv med brækket vinge se frem til en oplevelse af de store.

EgglestonWorks, lidt teknik
EgglestonWorks har deres base i Memphis, Tennessee. Modelrækken består primært af gulvstående højttalere, som prismæssigt spænder fra ca. kr 20.000,- til en million. Fælles for alle modeller er brugen af Hovland og Vishay komponenter i delefiltrene, Transparent Audio kabler til intern wiring, og terminaler fra Cardas.

Alle højttalere fra EgglestonWorks håndsamles på fabrikken i Memphis. Enheder hentes fra flere verdenshjørner, blandt andet fra danske Dynaudio og Morel-enheder fra Israel.

I Rosa er anvendt en Dynaudio Esotar diskant samt 4 ens, 6” Morel bas/mellemtone enheder. Delefiltret til diskanten er af 1. orden, indeholdende blot 3 komponenter: 1 Hovland MusiCap og 2 Vishay modstande. Diskanten afskæres med andre ord blødt nedover, fra 1.8 KHz. De 2 øverste bas/mellemtone enheder er koblet direkte, uden filter. De er placeret i hver deres ventilerede kammer med ”fuld udblæsning” bag på højttalerne. De 2 nederste Morel enheder hjælper til med ekstra bidrag i de dybere registre. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om delefrekvens mellem mellemtone- og basenheder. Her anvendes en refleksafstemning med 2 porte. Morel enhederne er konstrueret med en 3” svingspole og dobbelt magnet og har i praksis ganske lang vandring.

Følsomheden er opgivet til 87 dB ved 1 watt tilført og målt i 1 meters afstand og dermed noget lettere at drive end mine Holfi Sonair Elegance. Impedansen er opgivet til 8 ohm, med mindste værdi ved 6,3 ohm. Der er ikke oplyst om elektrisk fase mv. Rosa dækker efter sigende frekvensområdet mellem 31 Hz og 24 KHz, begge fløje angivet ved -3 dB. Disse oplysninger virker i praksis svært plausible.

Rosa i stuen
En halvsen fredag eftermiddag stod der 2 x 100 kg granitklædte kasser i det nyligt indtagne domicil. Ved hjælp af 2 stærke mænd af solid størrelse og en sækkevogn, lykkedes det at få dem bugseret op ad trappen og ind i stuen. Spikes blev afmonteret ved ankomst hos mig, da de under transporten havde boret sig godt en ½ centimeter ned i den understøttende mdf-plade, og jeg ikke er i besiddelse af et underlag, som kan klare vægten af 100 kg fordelt på 4 sylespidse kontaktpunkter.

Udseende er som altid en smagssag, og ikke det væsentligste for mig, men jeg indrømmer gerne, at jeg i dette tilfælde ytrede et fåmælt ”wow!”. Min svoger, som ved ankomsten var på besøg, var mindre afmålt i sin begejstring, og anvendte udtryk som jeg her skal undlade at gengive. Topsektionens affasninger medvirker til et visuelt let indtryk, samtidig med at den sorte, italienske marmor på forunderlig vis skifter mellem kulsort og gnistrende, afhængig af belysning og mængden af sol gennem vinduerne. Rosa rager godt en meter over gulvet, og syner i praksis mindre end billeder antyder. Designet er stramt, sobert og i mine øjne vanvittigt flot. Kabinetterne er imponerende at skue, og formen er tydeligvis gennemtænkt og tilpasset for optimale arbejdsbetingelser for de anvendte enheder. Vægten gør, at du roligt kan lade vinduer og døre stå vidt åbne, selv i stormvejr. Højttalerne rokker sig ikke en tomme, og knoknækkertesten efterlader indtrykket af totalt inerte kabinetter. Den affasede top medfører endvidere, at den potentielle ejer ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt indretningsarkitekten skulle få den tossede ide at placere græs eller anden beplantning herpå. Her er højst plads til yderst beskedne mængder krukkeplaceret flora, en egenskab som måske ikke har været tiltænkt, men som mange i praksis vil finde svært hensigtsmæssig. Der findes rammer med frontstof til Rosa. Disse hæftes på via skjulte magneter i frontpladen. Frontstof fulgte ikke med ved levering hos mig, så hvordan det konkret ser ud, og hvordan det eventuelt indvirker på lyden fra Rosa skal jeg lade være usagt.

Producenten anbefaler en placering nærmere bagvæg end sædvanligt for højttalere af denne størrelse, og med bagudvendte refleksporte. En del eksperimenteren endte med ca. 45 cm fra bagside til væg, lidt over 3 meter mellem højttalerne og rundt regnet 4 meter til lyttepositionen. Rosa endte op med en svag vinkling mod samme, skønsmæssigt 10 grader eller deromkring.

Ved levering oplystes det, at højttalerne havde spillet ”nogle hundrede timer”, udover de ca. 150 timers burn-in, som alle højttalere fra EgglestonWorks udsættes for, inden de forlader produktionshallerne.

Ved ankomst oplevede jeg Rosa som lidt indelukket, for ikke at sige tilbageholdende. Det skulle dog snart vise sig, at yderligere tilspilning, heftig massage og utallige forsøg med placering gav Rosa helt nye facetter. De åbnede med andre ord gevaldigt op, efterhånden som vi lærte hinanden bedre at kende. Her er det oplagt at antyde, at det ligeledes handler om, at ens ører, i dette tilfælde mine, gradvist vænner sig til den nye gengivelse, forskellig fra ens reference.

Gengivelsen var initielt præget af en, i direkte sammenligning med referencen, selvudslettende karakter, nærmest som om et tyndt stykke stof var spredt ud over højttalerne. Tilmed var jeg overrasket over afstemningen i basområdet. Jeg havde ganske enkelt forventet mig mere, af fire 6” enheder i refleksafstemning. Lydbilledet var kendetegnet ved soliditet og god sammenhæng, men på en måde som gjorde musikken uengagerende. Perspektiv og oplevelsen af optrædendes placering på en scene var fremragende, men jeg var skuffet over manglende detaljering, opløsning og udstrakthed både op- og nedefter i frekvensspektret. Jeg afprøvede flere forskellige placeringer, ofte med få centimeters forskel, fasevendte den ene kanal, begge kanaler, eksperimenterede med min egen placering i rummet, samt skiftede frem og tilbage mellem Rosa og mine referencehøjttalere. Tålmodighed er en dyd i almindelighed, og i nye forhold i særdeleshed. Således også med Rosa. Efter knapt 3 uger var vi på rette kurs! Nu begyndte der for alvor at ske spændende sager, og musikken kunne folde sig ud i al sin pragt. Du er ikke i tvivl, når placeringen sidder lige i skabet: Sammenhæng, opløsning, dybde, perspektiv og fokus. Smilet breder sig, og kroppen slapper af. Rosa skal på ingen måde bære det fulde ansvar for den lange latenstid, men må i mindst lige så høj grad tilskrives denne skribent, som dels er doven af natur, dels hele tiden havde en fornemmelse af, at der var endnu mere at hente ud af disse konstruktioner. Men sarte, det er de, når det handler om placering. Ikke at de lyder dårligt ved en mere eller mindre tilfældig placering, for det gør de så absolut ikke. Men magien kræver vedholdenhed og troen på, at det kan lykkes. Har du mere eller mindre frit slag med hensyn til placering, kan jeg kun anbefale minutiøs eksperimenteren med placeringen. Medmindre du bare er vildt heldig i første forsøg, naturligvis - eller dygtig. Min oplevelse er, at en væsentlig årsag til den lange prøvetid inden det lykkedes at få tingene til at gå op i en højere enhed, skal findes i tilspilning af enhederne. Jeg har ikke tidligere oplevet så stor forskel på højttaleres performance fra jeg modtog dem til afhentning. Samtidig er jeg på ingen måde blind (eller er det døv?) for, at min nye stue stadig er netop det, ny, for mig. Dvs., jeg har endnu ikke et indgående kendskab til, hvordan forskelligt grej arter sig i rummet, og ligeledes hvordan små forskelle i placering indvirker i praksis. Men som sagt, det er ventetiden værd...

Rosa synger!
Så, hvordan lyder Rosa, når hun er behørigt situeret i lytterummet?
Her er godt at være! Så kort kan det faktisk beskrives. Al snak om teknik, filterløs mellemtone, italiensk granit, viskoelastisk lim mellem 2 lag mdf og Hovland-dimser i 1. ordens diskantfiltret bliver så uendeligt ligegyldig. Stik mig et glas Barolo, en pude til nakken, og lad mig være i fred! De optrædende indtager stuen, perfekt placeret i et kæmpe holografisk landskab, som man på det nærmeste kan vandre rundt i på en måde, som er vanedannende. Fuldstændigt befriet for imponatoreffekter serveres musikken på en kontrolleret, umiddelbar og smukt afbalanceret facon.

Nogle konkrete musikeksempler:
Kresten Osgood, Frimærkesamling: En vanvittigt vellydende live optagelse, som stiller store krav til dynamik og opløsning, hvis ikke pladen skal lyde klemt og anmassende. Med Rosa i systemet er her virkelig smæk for alle pengene. Bækkener klinger naturligt, saxofonen er vild og lyder af messing, kontrabassen snurrer og river i gulvbrædderne. Og anslag på trommeskindet sidder som pistolskud, kantslag får øjnene til uvilkårligt at glippe. Det er godt, det her! Trentemøller, Lulu Rouge, Mikael Simpson, Luksus og Blue Foundation, gengives alle med en utvetydig fornemmelse af overskud og urokkelighed. De mange lag i produktionerne afdækkes på en måde, som giver undertegnede en ny måde at opleve musikken på. Her er massive synth-beats og en generel klarhed, som er vanedannende. Rosa rydder op, og giver musikken et nyt udtryk. På Carl Orff's Carmina Burana er dynamikken ved høje niveauer skræmmende livagtig, og samtidig helt uden overeksponering. En af mine absolutte favorit vinylplader er Led Zeppelin II. Specielt nummeret Whole Lotta Love er fast inventar, når hyggen breder sig og festen skrues et gear op. Her er saft og power, det er råt og pågående, og produktionen er generelt ikke ”flot”. Men for pokker, her er nerve og nærvær, og det er altså nærmest umuligt at holde kroppen i ro.

Kodeordene her er fokus, styrke og nærvær. Hele tiden bevares kontrollen, det er uhyre vanskeligt at bringe Rosa på glatis. Instrumenter gengives i naturlig størrelse, og både herre- og kvindevokaler har det rette rasp, grimme indspilninger bliver ikke sminket til men lyder stadig grimt, og gode ditto nyder aldeles godt af den fremragende opløsning, særligt i det kritiske mellemtoneområde, og opefter, hvor tanken ikke falder på diskant, men på luft og vægtløshed.

Nogle vil måske sidestille denne måde at gengive på med det, man opnår med en rigtig god nærfeltsmonitor. Her opleves denne effekt altså på lidt over 4 meters afstand, hvilket jeg ikke før har oplevet. Lyden er tonalt hverken til den anæmiske eller frodige side, men uhyre neutral i hele frekvensspektret. Intet, intet stikker af og påkalder sig unødig opmærksomhed. Disse højttalere er tilsyneladende fuldstændigt upåvirkede af, hvor mange watt og ampere der hældes i dem, musikken bare vokser i størrelse, for slutteligt at indtage hele rummet. Indtil en vis grænse, forstås, for også Rosa kan som nævnt bringes på glatis. Det sker dog først ved lydniveauer, hvor alle andre end denne skribent, iført ørepropper, for længst har forladt matriklen, og de blå blink udenfor indikerer, at en eller anden retningslinje for behørig optræden for længst er overskredet.

Mange højttalere skal, populært sagt, spille tævehøjt for at lyden hænger fornuftigt sammen. Det er ikke tilfældet her. På nær en antydning til maskering af indsigt og opløsning i mellemtoneområdet, serveres selv ved lave niveauer en sammenhæng og generel tonalitet, som, næsten, kan minde om oplevelsen af at sidde i et lokale, hvor der bliver spillet akustisk livemusik inde ved siden af. Næsten, skriver jeg, for det er ikke muligt helt at genskabe den særlige atmosfære og oplevelse af luftbåren direkte lyd fra akustiske instrumenter i selv det mest outrerede hjemmeanlæg. Men, Rosa bringer mig tættere på netop dette, end jeg nogensinde tidligere har oplevet. Esotar diskanten gør som nævnt ikke meget væsen af sig, hvilket i min bog udelukkende er positivt. Den bidrager blot med luft og instrumentspecifikke overtoner, som gør at man med lethed kan placere de udøvende i det musikalske scenarie. Mellemtoneområdet er der, hvor langt det meste energi i musikken ligger, og samtidigt der hvor det menneskelige øre er mest følsomt. Om det skyldes det resonansdøde kabinet, den direkte vej mellem udgangene på forstærkeren og de to Morel enheder eller blot en heldig kombination af samme, skal jeg ikke kloge mig på, men blot konstatere, at denne mellemtonegengivelse er skræmmende impulsvillig og livagtig. Det kræver lidt tilvænning, for manglen på lydmæssige kanter i dette område kan ved første lyt umiddelbart få en til at tro, at der da vist mangler et eller andet. Det oplever jeg ikke at der gør. Det skulle da lige være, at forvrængningsfænomener, som vi er vant til at høre og derfor tror skal være der, glimrer ved deres fravær. Når musikken flyder uhindret som her, er det at al snak om teknik synes formålsløs.

Store klangflader holdes under perfekt kontrol, tilsyneladende med en besnærende lethed.

Basområdet gengives generelt knastørt, til tider en anelse tilbageholdent. Dette område livede gevaldigt op i testperioden, med en mere og mere frigjort, impulsvillig og samtidig præcis basgengivelse til følge. Rosa graver dybt, og er i stand til at flytte gevaldige mængder luft. De formår at gengive illusionen om umådeligt store rum, såsom Odense Domkirke, og samtidigt optegne selv det mindste studielokale med kirurgisk præcision.

Samlet set en basgengivelse, som er misundelsesværdig, men samtidig er det, jeg fristes til at sige som vanligt, netop i basområdet, at rønnebærrene skal findes. Ved transientrige anslag i basområdet, f.eks. klasket på en stortromme, strengen på en gulvbas, der slippes, mangler den sidste snert af tryk og overskud. Mine egne højttalere lider, som vel i grunden alle højttalerkonstruktioner med 6-10” basenheder, af manglen på fysik, når en skarp, dyb transient skal gengives realistisk. Her skal der simpelthen større enheder til, for at anslaget opleves ukomprimeret. Som oftest kan man få flere, mindre enheder, der arbejder i samme frekvensområde, til at gengive basområdet med samme dybde og niveau som en langt større enhed, der arbejder alene. Forskellen ligger, subjektivt betragtet, i måden dette kritiske område gengives på, og der kan større enheder altså nogle tricks, som de mindre blot kan drømme om. Således er dette ikke en kritik af Rosa som sådan, men mere en generel betragtning om, at mindre enheder altså har i hvert fald én oplagt begrænsning sammenholdt med større enheder. Og ej heller EgglestonWorks har formået at omgås fysikkens spilleregler, omend resultatet i herværende tilfælde må anses for absolut godkendt.

En slags konklusion
Samlet set er der her tale om en uhyre velkonstrueret højttaler, som for undertegnede på flere områder har rykket grænser for, hvad jeg troede muligt under hjemlige forhold. Smukt design dikteret af funktion, topklasse komponenter og fejlfri finish er her afstemt til en lydgengivelse, som må vække misundelse hos mange konkurrenter. Og de kan snildt drives af selv mindre kraftige rørforstærkere, så længe der ikke forventes koncertniveauer. Det har været en udsøgt fornøjelse at leve med Rosa, omend alt for kortvarigt.

Prisen kan umiddelbart synes umådeligt høj. Jeg mener dog, at der her er tale om et på alle områder gennemført produkt, som, og det her huer ikke en udpræget cheapskate som mig at skrive, rent faktisk i sig selv retfærdiggør den eleverede pris. De omtalte, mindre knaster i det samlede indtryk, skal ses i lyset af netop det aktuelle prisleje, og jeg har stadig til gode at stifte bekendtskab med et sæt højttalere, som på afgørende punkter er bedre end Rosa, uanset pris. Overvejer du at investere i højttalere i prislejet op mod kr. 100.000,-, bør EgglestonWorks Rosa uden tøven indgå i dine overvejelser. De er ikke kræsne med udstyr, men kræver tålmodighed med hensyn til opsætning og tilspilning.

Specifikationer:

  • 3-vejs basrefleks, fuldt ventileret kabinet
  • Frekvensrespons: 31 Hz – 24 Khz, +/- 3 dB
  • Følsomhed: 87 dB v 1 watt/ 1 meter
  • Impedans: nominelt 8 ohm, 6,3 ohm minimum
  • Bestykning: 1 Esotar diskant, 4 x 6” Morel Bas-/mellemtone enheder
  • 1. ordens filter, 6 dB afskæring/oktav.
  • Dimensioner: 95x25,5x46 cm
  • Vægt: ca. 100 kg pr. stk.

Pris: kr. 94.900,-

Forhandler/importør:

Nordic Audio
v/ Henrik Storgård Jensen
Østermarken 215
DK-9320 Hjallerup
Mail: info@nordicaudio.dk
Web: www.nordicaudio.dk

Der blev, blandt meget andet, lyttet til:

  • Dave Matthews – Live at Radio City
  • Luksus – Luksus
  • Cowboy Junkies – Early 21st Century Blues & The Trinity Sessions
  • Kari Bremnes – Svarta Bjørn og Reise
  • Bonnie ”Prince” Billy
  • Jens Lysdahl – It's Almost Love
  • Balstyrko – Jagten På Noget
  • Trentemöller – Chronicles
  • Led Zeppelin – II
  • Pearl Jam – Lost Dogs
  • Emmylou Harris – Spyboy
  • Carl Orff – Carmina Burana
  • Jack Johnson – Brushfire Fairytales & The September Sessions
  • Ben Harper - There Will be a Light & Live From Mars
  • Tina Dickow – Fuel
  • Lucinda Williams – West
  • NHØP – Those Who Were
  • Jens Unmack – Dagene Render som Heste
  • Diverse - Sange fra 1. sal, Flere Sange fra 1. sal.
  • Kresten Osgood – Frimærkesamling
  • Lise Westzynthius – Siberian Mission
  • Tom Waits - Orphans
  • John Hiatt – Walk On & The Tiki Bar is Open
  • Diverse reference-cd’er fra High Fidelity

Referenceudstyr:

  • Forforstærker: Electrocompaniet EC 4.6 og Doxa 07 SE
  • Effektforstærkere: Electrocompaniet AW180 og Lectron JH-50
  • Afspillere: dpa Enlightenment Drive/DAC, DENON DVD-2900, Luxman PD-277 m/ Dynavector DV10x5 og Electrocompaniet ECP-1.
  • Kabler: HarmonicTech, Silk MKII og PM Audio, W&M OCC-XLR, Kimber
  • Højttalere: Holfi Sonair Elegance

Stue:
5,5x6,2 meter, 2,62 meter til loft, åbent mod spiseplads, gang og køkken. Flydende trægulv.

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes