HIFI4ALL.DK
Nordisk Film skaber nyt biografcenter i Ålborg
Ricky Petersen - Fotos: Studiedesign  [17.12.2003]
HIFI4ALL.DK's bifekspert har været en tur i det jyske for at kigge nærmere på tilblivelsen af endnu et nyt biografcenter i den nordjyske hovedstad. Kig med bagom kulisserne !!

I nogen tid har man i Ålborg måtte finde sig et stort byggerod midt i den nordjyske hovedstad. Her er det nye banegårdscenter; KennedyArkaden, ved at tage form.
På første sal i det nye center, er Nordisk film biografer er ved at opføre et nyt biografkompleks med 10 nye biografsale, som gerne skulle slå dørene op for publikum i foråret 2004. 
 
Det er det århusianske firma Studiedesign, der i samarbejde med Nordisk films biografer står bag opførelsen af hele herligheden. Studiedesign er et nichefirma, der har specialiseret sig i at opføre bygninger, hvor akustikken er en vigtig del af rummet. Det være sig; studie, musikskoler, konservatorier osv. Studiedesign har bl.a. stået bag CineCity i Århus og Empire Bio i København.

Sådan bliver fremtidige udsigt fra foyeen

Der bliver plads til 1456 gæster i det nye biografkompleks. Den største sal (sal.1) er ved at blive gjort klar, så de 367 biografstole kan skrues på plads i gulvet. Det er også her at man vil kunne opleve filmene på det 7,5 x 16 m store lærred eller godt 120 m2.
Udover den største sal bliver en sal med 221 siddepladser, to med 161 siddepladser, samt 5 mindre sale med plads til 91 tilskuere.

Alle salene vil blive bygget op så de efterlever THX-kravene, men ingen af salene vil få det blanke THX - skilt ved indgangen. Alle sale vil få installeret digital lydsystem (Dolby Digital), men kan kun gæsterne i den største sal vil kunne fornøje sig med DTS og Dolby Digital EX.
Electro Voice højtalere vil stå for gengivelsen af filmlyden i salene og QSC forstærkere vil blive kraftværkerne bag dem.
Cinemeccanica kinomaskiner vil stå for billedfremvisningen. Den type af kinomaskiner er godt kendt af biografkæden, da der allerede står mange af dem i operatørrummet rundt om i de eksisterende biografer.

Det var er lidt før publikum kan lukkes ind. Her er man ved at lægge gulvet i sal.1

Så er der kommet stolerækker...

Publikum i de mindre sale får skam også en siddeplads.

 

Vi vil følge med i byggeriet og vende tilbage i starten af næste år med flere friske billeder.


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.