HIFI4ALL.DK | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
HD DVD kontra Blue Ray Ricky Petersen [01.11.2004] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De to formater HD DVD formatet er skabt af Toshiba og NEC. HD DVD har samme diskstruktur som de nuværende dvd'er. Det betyder, at formatet vil være bagudkompatibelt med den gamle dvd-standard. Hvert af lagene på en HD DVD disk kan rumme omkring 15 Gb. Omsat svarer det til 105 minutters indhold i 1080i (HDTV-opløsning), når der bruges MPEG-2 komprimering. Blu-ray formatet bliver bakket op af stort set alle andre firmaer, lige på nær Toshiba og NEC. Blu-ray bruger den samme violette laser (Blå, lyder sikkert bare bedre end violet :o)) som HD DVD, men på en Blu-ray disk kan man proppe hele 25 GB ned på hvert lag. Grunden til at det kan lade sig gøre er dels, at sporene ligger endnu tættere og ligger tættere på diskens overflade: 0.1 mm fra overfladen sammenlignet med 0,6 mm for DVD og HD DVD disks. For at få den høje opløsning ned på en disk i DVD størrelse, må man først gøre kapaciteten større. Dette gøres ved at øge antallet af de toppe og dale, der udgør selve sporet på disken ved at mindske afstanden imellem dem. En normal DVD-afspiller bruger en rød laser med en bølgelængde på 650 nanometer. Både HD DVD og Blu-ray bruger en 405 nm laser, hvilket er i den violette ende af farvespektret. Som man kender det fra DVD-disk, kan HD DVD og Blu-ray som nævnt have et eller to lag af spor på samme side.
Hos Blu-ray påstår man at afspillere, der kan tage Blu-ray, ikke bliver specielt meget dyrere til trods for den ekstra linse, der er nødvendig for at kunne læse Blu-ray diskens smalle spor. En anden forskel er, at Blu-ray diskens informationer bliver læst fra bagsiden (der hvor etiketten normalt er på CD’en). Den ekstra omkostning ved fremstillingen vil blive opvejet af de fordele, der er i den store kapacitet, Blu-ray disken har. Både afspillere til HD DVD og Blu-ray vil kunne afspille en almindelig DVD-disk, med mindre en producent beslutter sig for ikke at tillade det, men hvorfor skulle de det? Ved begge versioner vil der blive lanceret en optaget, en skrivebar og en genskrivebar version, enten ved den første præsentation eller kort derefter. Uanset hvad, så er der basis for at forbrugerne i fremtiden kan opleve filmlyd i en væsentlig højere kvalitet end det, vi har i dag. Surroundsound helt uden nogen form for komprimering har indtil nu været ønsketænkning, men i nær fremtid kan det meget vel være, at det ønske bliver gjort til virkelighed.
Blu-ray sammenlignet med HD DVD
Se mere på | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |