blackhawk skrev:
Jean M Jarre skrev:
Noget af det bedste drev man kan finde er et Denon 3560, det er en CD afspiller, men bruger man det udelukkende som drev er det super, Kurt Kubik bruger denne CD som drev, og føj det lyder godt. |
|
|
Glæder mig at høre  |
|
|
Må altså lige opkaste en fodnote her.
Der er en alenlang tråd om netop 3560 her på sitet, som er spækket med gode informationer om spillens opbygning og evt. modifikation af dens analogdel, som godt kan bringes til at yde mere, uden dog at vokse ind i himlen.
Løbeværket i den er efter min opfattelse nok et af de bedre. Jeg ville sige det bedste der er lavet, men jeg må o blankt erkende, at jeg ikke har hørt alle verdens løbeværker.
Det her i 3560 har dog det særkende, at det er så slagkraftigt, bredbåndet og dynamisk i relation til alt andet jeg har hørt op imod den, så man faktisk ikke helt forstår hvad der er galt med de fleste CD maskiner og løbeværker.
Hvis du en dag skulle gå hen og få den skøre idé, at du vitterligt insisterer på, at du VIL have fuldt dynamikområde på et koncertflygel eller et symfoniorkester, så har du det løbeværk der kan gøre det.
Jeg kender ingen andre der når den nogen vegne. Og forskellen er ganske enkelt markant og ikke til at overhøre.
Jeg har såmænd lyttet til hundedyre maskiner med sekscifrede prisskilte, der ikke nær har samme formåen. Så jeg ved ikke hvordan man skal bære sig ad med, at finde noget der sparker tilsvarende bagdel.
Teac, der ellers også laver overbevisende CD maskiner, har klart en mere rund, fraværende og lyrisk lyd.
Så du sidder med dynamit mellem hænderne, skulle jeg hilse og sige.
Pas godt på den, når den kommer hjem fra behandling.
Hvad er der i øvrigt galt med den. Den eneste fejl på den, som jeg nogensinde har hørt om, er at gummiremmen til CD skuffen kan springe efter mange år, og at laseren kan stå af. Det første er en smal sag for en pilfinger, det andet skal den bruge en pæn instrumentsamling for at få til at virke, idet justeringerne sidder på digitalboardet i maskinen og ikke på selve laseren.
I øvrigt er laseren med glasoptik og hedder KSS151A.
Ode tunger fortæller, at den er ude af produktion nu, hvilket får mig til at anbefale, at du indkøber et eksemplar som reserve - de holder i øvrigt typisk ca. 10-12 år godt og vel og lyder klart bedst efter pæn lang tid. En ny laser er altså ikke ønsketænkning.
Til eksempel kan jeg berette, at jeg pt. har 2 maskiner i stalden, den ene med "ny" laser - dvs. 2 år - den anden med original laser. Jeg mener til stadighed, at den med original laser er bedre, desværre er det ikke min. I øvrigt har jeg kun set en spritny der var pænere end den - og så endda. Den er i mint condition - simpelthen - imponerende.
Det specielle ved løbeværket er at dets mekaniske dele er lavet af BMC og at de rigtige dele er tuuuuuuuuuuuuuuuuuunge - tror jeg.
Hertil er laseren gearløs, den glider på en skinne i den ene side og triller på et hjul i den anden. Fremføringen er magnetisk og dermed 100% kontaktløs. Det giver lydløs aftastning med lynhurtige og samtidig smoothe reaktioner og bevægelser af slæden. Selve linsen bevæges altid af elektromagneter, der styres af en linseservo.
Metoden ses aldrig i dag, nu anvender selv de allerdyreste Cd maskiner billige og upræcise nylon gear, som de regner med, at de straffrit kan korrigere efterfølgende. Sørgeligt er det, men selv det allermest berømmede værk der findes nu om dage - CDM-PRO MKII fra Phillips ligner bare en joke og lyder ligesådan.
Så vær du glad for den gamle kæmpe og pas på den.