HIFI4ALL Forum: På besøg i Steen Duelunds lydunivers

Tilbage til HIFI4ALL.DK

7. juni 2026 | 16:47

NAVIGATION

Retningslinier for brug af Hifi4all

Hjælp

Chat

Aktive emner

Brugere

Søg

Opret ny bruger

Log ind

Andet
HIFI4ALL Forum : Andet

Emne: På besøg i Steen Duelunds lydunivers (

Emne lukket)

Side af 2

Forfatter

Besked

<< Forrige emne | Næste emne >>

thofte
Forum Bruger

Bruger siden: 10 Marts 2004
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 23

Sendt: 10 Marts 2004 kl. 20:57 \| IP-adresse registreret

Det Duelundske lydunivers?

Der er mange ' universer', selv i et lille land som Danmark. Denne weekend var for mig en overmåde interessant demonstration af dette fænomen........

Lørdag eftermiddag var jeg til hifi-surroundudstilling på hotel Scandic i København. Det er et kakafoni af hifi, flerkanalslyd, alskens dingenoter og videoprojectorer. Egentlig uudholdeligt, men jeg møder mange gamle venner og bekendte, som man kan få en hyggelig sludder med. Jeg stod så og nød en pibe tobak for mig selv, da jeg blev overfaldet af en ivrig mand, som på piben kunne se, at jeg var en rigtig hifi-nørd (?). Han ville sælge mig et par Infinity Sigma højtalere sat ned fra 100.000 til 30.000 dKr. Jeg undslap med nød og næppe...men det var morsomt at være vidne til hans salgsanstrengelser. Det mest interessante på udstillingen var dog en mild og alfaderlig Duelund, som stille og roligt gik rundt til de forskelige lytterum og bad om at få sin nye opfindelse: the black Hole, et netstøjfilter,sat til de forskellige apparater, der blev demonstreret. Han kom ind i LC-audios rum, hvor jeg hørte Lars Christensens demonstration. Filtret blev koblet ind, og det var øjeblikkeligt hørbart: Instrumenterne klingede længere ud, rummet blev mere tydeligt, bassen mere klar og lyden som helhed mere homogen. Øjeblikkelig furore...det hele varede ca 5 min, så samlede Duelund sit apparat sammen og forlod os. Så sad vi tilbage og diskuterede. Der var enkelte, der ikke kunne høre forskel, men der var bred enighed om, at lyden var bedre med filtret, og at især mikrodetailler i lydbilledet blev mere hørbare og forståelige. Jeg tossede lidt mere rundt, men syntes ikke der var så meget mere at komme efter. Jeg havde fået lovning på yderligere demonstration af 'The black hole' hos Duelund mandag, så det glædede jeg mig til. Jeg kunne forstå på ham, at han nu er tilfreds med den lyd han har opnået!!, at hans læretid efter 30 år er forbi, og at han er opsat på at formidle sine resultater videre til glæde for andre - højst prisværdigt!!

Efter udstillingen gik jeg med min søn på et lokalt rocksted i København: Stengade 30. Han skulle spille keyboards i en konkurrence mellem 7 bands. Jeg må have været dobbelt så gammel som den næstældste, men det var spændende at kigge med og gå backstage rundt i bandrummene og snakke med de unge musikere. Det var tydeligt nok helt andre lydparametre, der blev fremhævet i dette univers. Først og fremmest var lydtrykket så højt, at jeg frygtede for min fremtid som hifi-nørd, og jeg fik hurtigt pakket ørene ind i vatpropper. Men der var megen entutiasme og spilleglæde i grupperne og blandt publikum. Og heller ikke hver dag jeg møder så mange unge samlet på et sted og har mulighed for at føre lange interessante samtaler med dem....

Næste dag, mandag, var jeg inviteret til en forelæsning på Roskilde Universitetscenter. Det var en af mine gamle kollektivvenner, der er blevet til noget i universitetsverdenen og som talte om 'Arbejdets og arbejdsbelastningernes udvikling' og industrisociologiens skiftende syn på dette emne. Jeg bed mærke i, at han fremhævede, at sociologien har haft et alt for forenklet syn på arbejdsformernes mangfoldighed, og at vi i dag har et virvar af forskellige produktionsformer og arbejdsmotiver. Og dertil hørende belastninger i arbejdet....

Med alle disse indtryk i baghovedet tog jeg så ind til Duelund for at få demonstreret hans 'lydunivers' og tekniske arbejde med hifiudstyr og her især det sidste nye: netstøjfiltret. Dette arbejde passer på ingen måde ind i nogen cost-benefit analyser eller andre profitmaksimerende produktionsformer og falder måskel helt uden for min vens sociologiske analyse. Det kan langt bedre beskrives som et kald med visse uddannelsespolitiske overtoner: Mest forståelig og billigst lyd til alle! Og serveret med samme entutiasme og spilleglæde, som jeg oplevede sammen med de unge dagen før.

Han bor på en måde, som kun kan beskrives som total dedikeret til lyd - selv vinduerne er fyldt op med cd-reoler. Anlægget (som kan ses her http://www.aarhushifi.dk/duelund.htm ) spillede, da jeg kom ind, og det tog ikke mange sekunder at afgøre, at her gik noget specielt for sig. Lyden svævede i rummet helt frigjort fra højtalerne og var overmåde behagelig at lytte til. Ikke noget musik jeg kendte, men instrumenterne fremtrådte helt klart og letgenkendelige. Først og fremmest var bittesmå lyddetailler absolut hørbare, men på en måde så de passede ind i resten af lydbilledet uden at trænge sig på, men tilgængelige for koncentreret fordybning. En triangel blev på den måde et interessant instrument, fordi man ikke uden videre blev færdig med at lytte til anslag, udklingning, placering osv. En meget interessant indspilning var NHØP og Anthony Braxton, der spillede bas og sax sammen på en måde, der udforskede disse instrumenters muligheder helt ud i krogene. Og de mange måder at slå basstrengene an forskellige steder og lade dem klinge forskelligt ud igen blev sekunderet af saxens konventionelle toner og højst utraditionelle honks og dybe pluddertoner på en meget kreativ og engagerende måde. Dette anlæg var i stand til at fremstille de mange forskelligeartede lyde, så det var nemt at skelne mellem skarpe og bløde lyde, mellem dominerende og minilyde på en meget uanstrengt måde: det betød at de enkelte instrumenter trådte tydeligt frem mellem hinanden med hver sin klangfarve og med godt med luft omkring. Nøgleordene var enkelthed og ubesværethed - det hele var nemt og ikke-trættende at lytte til. Nu er Duelund gamle skolelærer, så han satte mig på forskellige lydopgaver: hvor mange instrumenter er der her, hvor mange stemmer, hvad er det for en lyd osv Men det var ganske enkelt at svare, for det hele stod jo foran mig, letgenkendeligt i lydbilledet! Hvor meget netstøjfiltret bidrog kunne jeg ikke afgøre, da jeg ikke har hørt anlægget uden filter, men jeg kunne jo genkende detaillerigdommen, instrumentudklingningen og det samlende indtryk fra demonstrationen på hifiudstillingen.

Nu har Duelund besluttet sig for at blive producent. Jeg forstår det mere som, at han føler han er færdig med sit udviklingsarbejde og nu gerne vil delagtiggøre flere i sit lydunivers - tidligere har det været besværligt at selvbygge disse forskellige ting: højtalere med kraftigt ombyggede enheder, delefiltre med hjemmelavede stumper som var vanskelige at lave på Duelunds anvisninger og krævede et evigt rend ind og ud af hans værksted. Nu vil det blive meget nemmere at få fat i mere eller mindre færdigfremstillede apparater - alt efter tid og evner - og for mig er der ingen tvivl om, at der i hvert fald i Danmark er mange som har fulgt Duelunds forsøg fra sidelinien. Det skal blive interessant at se, hvor mange der dukker op nu hvor det Duelundske lydunivers bliver lettere tilgængeligt. Priserne ved jeg ikke noget om, men mon ikke de kommer til at passe til det publikum, som viser interesse?

Tak for demonstrationen, Duelund, og held og lykke med projektet!

vh ole thofte