Tjaaahh, der bliver lavet nye biler konstant... Det er vel ikke fordi, at der er mangel på dem???, eller....
Hvis vi, som de relativt få vinylentusiaster vi er i verdenssammenhæng, bevarer jordforbindelsen, og ikke kræver alt nyt på dagen, som ellers er den normale udviklingsgang, så måske vi ville ende op med et bedre produkt=gode ting ta´r den tid, det ta´r. Hvis der bli´r købt/udviklet nye maskiner, er min formodning, at de i mammons hellige navn sikkert ville være dårligere end de gamle. Der skulle produceres på livet løs, da investeringen skulle tjenes hjem hurtigst muligt, og vi ville blive stillet lige så dårligt som CD-køberne.
Det er så kun min ydmyge mening, som intet har med fakta at gøre, og langt fra den endegyldige sandhed

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Hvis vi er heldige vil én bestemt effekt indfinde sig nu hvor der kommer større kapacitet til at presse plader: At man ikke presser maskinerne til
den allersidste dråbe, at der er overskud (ikke penge, men kapacitet) til at passe og kontrollere dem så presningerne bliver bedre. Jeg tror ikke
at de nye maskiner vil være bedre end de gamle, de gjorde det meget fint, men de kan måske ikke vedligeholdes 100% længere, og så er
overskudskapacitet at foretrække frem for at de hele tiden halser bagefter, med manglende kvalitet til følge.

Hørte i går aftes den seneste med Nils Petter Molvaer ("Switch"), en dobbelt-LP med 3 sider (dvs. den sidste side er blank). Første plade var fin,
men hele side 3 igennem der et højt støjgulv som jeg aldrig har oplevet før... Troede først at det måske var en del af lyden, men det kan jeg ikke
tro, og på de samples man kan høre hos forhandleren lader det ikke til at være der.

Sådan noget burde aldrig sælges! Men man gør det alligevel, for nu har man jo brugt pengene, og så må brugerne jo støtte op om det gode
formål Så jeg håber virkelig at nye maskiner vil gøre at de måske kan tage sig sammen til at producere bedre kvalitet.

Efterklang, jeg tror ærlig talt ikke, at det er maskinerne, der er problemet, men de personer, der betjener maskinerne. Så er det nok underordnet, om maskinerne er nye eller gamle.

Og det er nok ikke maskinerne, der presses (høhø), men som du på et tidspunkt selv bemærker, så slider man måske lidt for hårdt på pressematricerne (de såkaldte "stampers"). Jeg mener, at jeg læste et sted på GZ' hjemmeside, at de har udviklet nye matricer, der kan holde til 500 lp'er ... egentlig overraskende lidt ...

Jeg var for efterhånden mange år siden på besøg hos Pallas (noget skal man jo bruge sin ferie på ), men jeg fik aldrig spurgt til, hvor langt man med kvaliteten i behold egentlig kan presse (endnu mere høhø) en matrice. Og hvis Pallas-guiden fortalte om det, så undslap det i hvert fald min opmærksomhed.

Nå, men mine egne erfaringer er - som jeg også skrev tidligere - at lp-køb altid har været lidt "hit'n miss", hvad pressekvaliteten angår. Jeg har et forholdsvis bredt udvalg af lp'er (ca. 10.000) fra midten af 1960'erne og frem til nu, og når jeg graver nogle af de ældre eksemplarer frem, så er deres pressekvalitet heller ikke altid noget at råbe hurra for.

Du kan også slå op i adskillige hi-fi-blade, hvor der harceleres over pressekvaliteten på især britiske pres fra 1970'erne. Jeg har endda set enkelte humoristiske bemærkninger om, at kvalitetskontrollen nok blev udført af fyrede medarbejdere fra British Leyland (som jo også "døde" pga. manglende kvalitet).

Så i den forstand forstår jeg måske ikke helt dit synspunkt om, at "alting" var bedre i gamle dage. Men som jeg også skrev tidligere, så konstituerer egne erfaringer jo ens syn på tilværelsen.

Jeg forstår til gengæld godt din ærgrelse/vrede, når man skal lytte (høhø) til al markedsføringshypen omkring "jomfruvinyl"og "rørbaserede specialudviklede skæremaskiner" og "200 grams audiofil presning", som man så betaler i dyre domme for, og produktet så ikke lever op til hypen (det er derfor det kaldes hype).

Det kan jeg også blive irriteret over - men jeg har nu også en del eksempler på, at produktet faktisk lever op til markedsføringen.

Nå, ikke mere her fra - jeg tror, jeg har presset mig selv rigeligt i forhold til, hvad jeg har at sige

Men andre er selvfølgelig velkomne til at skrive videre - selv om tråden efterhånden har udviklet sig i en lidt anden retning, end jeg havde intentioner om

Boydk skrev: Tjaaahh, der bliver lavet nye biler konstant... Det er vel ikke fordi, at der er mangel på dem???, eller....Hvis vi, som de relativt få vinylentusiaster vi er i verdenssammenhæng, bevarer jordforbindelsen, og ikke kræver alt nyt på dagen, som ellers er den normale udviklingsgang, så måske vi ville ende op med et bedre produkt=gode ting ta´r den tid, det ta´r. Hvis der bli´r købt/udviklet nye maskiner, er min formodning, at de i mammons hellige navn sikkert ville være dårligere end de gamle. Der skulle produceres på livet løs, da investeringen skulle tjenes hjem hurtigst muligt, og vi ville blive stillet lige så dårligt som CD-køberne.Det er så kun min ydmyge mening, som intet har med fakta at gøre, og langt fra den endegyldige sandhed

Yes - jeg helt enig i at håbe på generel højere presse- og masteringkvalitet til os vinylentusiaster. Det ville være fantastisk ;-).

Jeg ved intet om de nye presseres mekaniske kvalitet, men jeg er lige som du lidt nervøs for, de er målrettet at imødekomme
volumenproduktion til en stigende efterspørgsel ud fra kvalitet i dag (og sikre prisstabilitet, for størstedel af efterspørgerne
(ikke så meget os) er ret prisfølsomme).

Analogueman skrev: Efterklang, jeg tror ærlig talt ikke, at det er maskinerne, der er problemet, men de personer, der betjener maskinerne. Så er det nok underordnet, om maskinerne er nye eller gamle.

Jamen jeg er enig - det er håndværket der er blevet efterladt på gulvet, det er derfor jeg skriver at jeg er ligeglad med om de anvender
gamle eller nye maskiner.

Men man kan jo håbe at de nye maskiner er så anderledes at de alle er nødt til at læres op i at anvende dem, og her kan tilegne sig den
fornødne viden fra den der har produceret maskinen. Hvis de så stadig ikke kan finde ud af at lave kvalitet, så er det jo ligegyldigt, men
håbe kan man da.

Min reference til at det var bedre i gamle dage skyldes at måske hver anden plade jeg køber i dag har tydelige fejl, som førhen kun optrådte
en eller to gange ved fuldmåne.

Man kan jo undre sig over, at der kan komme lige, fejlfri LP´er ud af et sådant maskineri. Det er jo nok fordi, dem der passer maskinerne, sætter en ære i deres arbejde

https://www.youtube.com/watch?v=hRBEgCf5h44

 

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Nu er det vel ikke kun presse kvalitet, det drejer sig om. Der er jo også kvaliteten at den vinyl, som bruges. Noget vinyl er så dårlig, at der opstår meget overflade støj, som ikke kan renses væk. Plader presset i helt ren vinyl (man kan kigge igennem det med lys bagved) er væsentlig mere tyste. Jeg har 4 direkte skårede lp'er på 45 omdr. 3 fra Sheffied Lab og en fra RCA Direct Master Series. Disse er i helt ren vinyl og gennemsigtige. Den fra RCA, er slagtøj og med mange tyste passager. Her er man glad for den rene vinyl overflade. Her var der, da de var nye og friske ingen støj overhovdet, kun sus fra min egen riia. Nu er der selvfølgelig lidt knitren her og der, men stadig ikke den typiske overflade støj man kender fra mange normale presninger. F.eks Linda Ronstadt og Back in the USA lp'en fra 78', er virkelig ikke presset i særligt ren vinyl, men et blandings produkt med meget knitren og overfladestøj. Her kan man tydeligt høre kontakten mellem nål og rille så at sige.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Der er da også fejl i nogle af de tidligere såkaldt super-presninger... Købte nogle på KSB for nyligt, såkaldt NIB, pakket i celofan, så jeg er
egentlig ikke i tvivl om at de burde være / er nye. Begge fra et pladeselskab kaldet Crystal Clear Records.

Den ene er fejlfri, Jon Jarvis - Evolutions. Den anden, Arthur Fiedler and the Boston Pops, burde nærmere have været kaldes Arthur Fiedler
and the Crackle Crackle Pops, for der er stort set intet andet på begge pladesider. Og det efter ultralydsvask vel at mærke. Men måske jeg
bare har været uheldig.

Min gamle Police - Synchronicity har gennemlevet min helt unge fase, med en billig og fejlmonteret pickup, afspillet mange gange - men
den er væsentligt mere støjfri end mange af de ny-pressede plader i dag.

Ja, det kan der sagtens være, selvom det er såkaldte superplader. Dem jeg omtaler, er fra 76 og 77. De er ikke nye. Men jeg kunne da også bare have været heldig med dem. Da jeg købte dem dengang som dreng, spillede jeg dem kun et par gange. Min pladespiller og udstyret i øvrigt, kunne ikke klare dem rent dynamisk. Det lød ikke godt. Men helt almindelige plader spillede fint. Men efterhånden som jeg fik meget bedre pickupper og udstyr, kunne jeg så virkelig opleve dem og nyde dem.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Yes - der er andet og mere på spil end "mekanisk" kvalitet. Også mastering, hvor der meget, meget sjældent arbejdes med
bedst mulige native, ikke holdes igen med komprimering eller arbejdes med top D/A - det synes jeg i hvert fald er helt tydeligt i
det endelige resultat.

Det bevirker, at et nyt album ofte kan lyde mindre dårligt på et reelt dårligere CD-medie end en overlegen pladespiller i mine
ører. Det er en generalisering… ;-)

Mht. mekanisk kvalitet er kvaliteten også typisk dårligere end tidligere - den er gået fra oftest meget fin til sjældent ditto.
Desværre er det ikke bare nostalgi eller en romantisk længsel efter "tidligere tider" ;-) - det er sørme desværre tingenes
tilstand ud fra min erfaring.

lander skrev: Mht. mekanisk kvalitet er kvaliteten også typisk dårligere end tidligere - den er gået fra oftest meget fin til sjældent ditto. Desværre er det ikke bare nostalgi eller en romantisk længsel efter "tidligere tider" ;-) - det er sørme desværre tingenes tilstand ud fra min erfaring.

Enig. Det har taget mig lang tid at indrømme det overfor mig selv, men det er der jeg er nu.

efterklang skrev: Der er da også fejl i nogle af de tidligere såkaldt super-presninger... Købte nogle på KSB for nyligt, såkaldt NIB, pakket i celofan, så jeg er egentlig ikke i tvivl om at de burde være / er nye. Begge fra et pladeselskab kaldet Crystal Clear Records. Den ene er fejlfri, Jon Jarvis - Evolutions. Den anden, Arthur Fiedler and the Boston Pops, burde nærmere have været kaldes Arthur Fiedler and the Crackle Crackle Pops, for der er stort set intet andet på begge pladesider. Og det efter ultralydsvask vel at mærke. Men måske jeg bare har været uheldig.

Nå da da... Det kunne næsten tyde på at man virkelig skal passe på med at købe såkaldt nye plader - selv i celofan kan de sagtens være
brugte. Gad vide om min ikke også er det, den lyder i hvert fald ekstremt slidt. Sælger svarede såmænd heller ikke på min henvendelse om at
han lige skulle være opmærksom på at kvaliteten var alt for ringe på den Arthur Fiedler.

AnalogPlanet

Så har jeg været stakken af nyindkøbte lp'er igennem (ca. 50).

Og resultatet, hvad pressekvaliteten angår, er mega-nedslående ... for alle der mener, at nye lp'er er noget l**t

Ingen fejlpresninger, men flade og centrerede lp'er med støjfri overflader. Det gælder lp'ernes mekaniske kvalitet - optagekvaliteten er så, som det
alle dage har været tilfældet, af mere varieret kvalitet.

Nå, det var så mine erfaringer med denne stak af nye lp'er. Det fortæller jo intet om den generelle kvalitet, og jeg har sikkert bare været heldig ...
men det er jeg så glad for, at jeg har været.

Analogueman skrev: Så har jeg været stakken af nyindkøbte lp'er igennem (ca. 50). Og resultatet, hvad pressekvaliteten angår, er mega-nedslående ... for alle der mener, at nye lp'er er noget l**t Ingen fejlpresninger, men flade og centrerede lp'er med støjfri overflader. Det gælder lp'ernes mekaniske kvalitet - optagekvaliteten er så, som det alle dage har været tilfældet, af mere varieret kvalitet. Nå, det var så mine erfaringer med denne stak af nye lp'er. Det fortæller jo intet om den generelle kvalitet, og jeg har sikkert bare været heldig ... men det er jeg så glad for, at jeg har været.

Jo, du har været heldig.
Jeg tror, at jeg er færdig med at købe NYE LP'er - de er generelt for ringe; bulede, tallerkenformede, støjende...osv, osv.


Mvh.
Niels

PS. Ud af 3-4000 "gamle LP'er er der maske fem der er ringe. Regn selv procenten ud!
Jeg vil tro, at fejlprocenten på de nye er omkring 70-80%...

Analogueman skrev: Så har jeg været stakken af nyindkøbte lp'er igennem (ca. 50). Og resultatet, hvad pressekvaliteten angår, er mega-nedslående ... for alle der mener, at nye lp'er er noget l**t Ingen fejlpresninger, men flade og centrerede lp'er med støjfri overflader. Det gælder lp'ernes mekaniske kvalitet - optagekvaliteten er så, som det alle dage har været tilfældet, af mere varieret kvalitet. Nå, det var så mine erfaringer med denne stak af nye lp'er. Det fortæller jo intet om den generelle kvalitet, og jeg har sikkert bare været heldig ... men det er jeg så glad for, at jeg har været.

Jamen det var da dejligt, at jeg ikke er den eneste, der synes, at pressekvaliteten for det meste er glimrende nutildags. Der landede lige 3 gamle genoptryk (180g, ikke remastered) med Miles Davis fra Acoustic Sounds i fredags. Har vænnet mig til, at alle nye ryger på OkkiNokki´en først. Der er intet at komme efter. 110% kvalitet og lytteglæde

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Nilau, for en tidligere ansat i Danmarks Statistik er din omgang med tal i dit PS godt nok lemfældig ...

Når det gælder "hårde" data (faktuelle) tal, så kan det altså ikke bruges til ret meget bare at gætte og benytte en angivelse som "måske fem". Hvis nu tallet er større eller mindre (fx en eller ti eller tusinde), så giver det nogle helt vilde afvigelser.

Og det er fint at tro, men ikke noget synderligt validt udgangspunkt for at sætte tal på.

Hvis du synes, at nye lp'er er for ringe, så er du og alle andre mere end velkomne til at mene (tro!) det. Det er jeres erfaringer, og egne erfaringer er jo som bekendt med til at konstituere ens verdensbillede. Men lad nu være med at bakke det op med data, som er gætværk

Hvis jeg gjorde det samme med mit lille sample på 50 lp'er, så ville jeg jo nå frem til den totalt tåbelige konklusion, at der var overvejende sandsynlighed for, at nye lp'er er flade og centrerede og med støjfri overflader.

Mine erfaringer er nogle andre end dine, men jeg sætter ikke tal på, om livet med lp'er var bedre "i gamle dage" eller ej, for jeg har ganske enkelt ikke det nødvendige datagrundlag for at gøre det.

Jeg bliver også irriteret over dårlige presninger, men det har jeg været siden medio 1970erne, hvor jeg begyndte at købe lp'er, så i den forstand er der ikke løbet ret meget vand i åen i de godt og vel 40 år.

Jeg har de tidligere år egentlig også været ganske tilfreds med nye plader, det er her på det seneste at jeg er blevet lidt for irriteret, nok
primært tippet over pga. den Patricia Barber Modern Cool. Men den er såmænd nok ikke fejl-presset, den er fejl-remastered... I det
seneste blad af tyske LP har de hørt ABBA Live at Wembley Arena, hvortil kommentaren er "ist leider der Aufwand komplett in die
Tonne", altså alt for dårlig. Den lyder til at have samme fejl som PBMC, nemlig en døv remaster-person, der ikke har kunnet høre
diskanten. Og forhandlerne bliver ved med at sælge pladerne, selv om de godt ved (og har indrømmet) at de er langt under selv det
laveste niveau. Skuffende for trods alt ikke helt billige plader, specielt ikke PBMC.

Min nye David Bowie best of er som sagt også af ypperste kvalitet. Det er den ene af mine ellers ens Tina Dico/Dickow Whispers også, så
der er forskelle indenfor samme produktion. En Pat Metheny fra Pallas er også fin-fin. Jeg vil bestemt ikke afvise at jeg er blevet lidt mere
pernitten, men hvis jeg er, så er det fordi jeg synes at nu er dråben faldet, og specielt PBMC har da skuffet mig så voldsomt fordi jeg
virkelig havde set frem til den, og så skuffer den så eklatant.

Jeg har da en række andre nye plader der ikke er så slemme - lidt knas i starten af pladesiden gør mig ikke noget. Men jeg synes en del
af dem har den der "dok-dok" for hver omdrejning, ikke hørbar ved normalt niveau, men når musikken er stille er det, og mange af mine
plader har stille momenter i større eller mindre grad. "Dok-dok" lyden kan forsvinde og komme løbende gennem en pladeside, og nej, det
er ikke en ridse

Mine nuværende højttalere afslører også mere af sådanne fejl end det sæt VA BCG jeg havde på et tidspunkt... Det var nu en dejlig
højttaler, den lod musikken flyde, og evnede at skjule de mindre kønne ting.

Skæve plader ser jeg heldigvis sjældent... En lille smule kan de være, men sjældent så meget at jeg vælger at give dem i tur i presseren.

Så ja, det er nok også et spørgsmål om at være heldig, at ikke ramme de dårligste sidste 10 presninger af en matrice, osv.

For i øvrigt opdagede jeg for ca. 3 år siden Sigur Ros... Alle deres plader var netop kommet i nye luksus-udgaver, gatefold og 180 gram og
alt det sh*t... Købte dem fra en kant, men nøj, hvor var skuffelsen dog stor - der var rigtig meget knas. Så meget at selv om jeg synes om
musikken, så står de bare og sygner hen i reolen, idet mine ører ville sygne endnu mere hvis de skulle knases sådan igennem. Men her er
også en musikstil der ikke harmonerer så godt med under-niveau presninger, idet musikken altid er stille - havde det være metal havde det
jo været ligegyldigt.

Hmm... Kan se at Sigur Ros'erne nu igen bliver genudgivet, det kunne da være interessant om de er i bedre kvalitet - men så er det lige
1.500 kr. igen hvis man skal have deres katalog på hylderne.