Hej Zaka

Du har helt ret. En omgang "marker alt", og jeg kan
pludselig læse, hvad der står på Audioconsults hjemmeside.


Hvad angår din tuning (udboring) af printplade, lyder det meget
betryggende. Måske skulle vi få den gamle tuningskonge
"Tomos über alles" von kubik til at give sit besyv med. Han må
da om nogen have forstand på udboring.

Hvis der er andre der har erfaringer med at udbore hullerne i
printpladen, må I meget gerne give lyd fra jer.

vh Oluf

oluf skrev: Hej 2times smiley Jeg sætter pris på, du gerne vil hjælpe. Men. Jeg prøver lige IGEN......Jeg har dobbelttjekket lysstyrken på skærmen, som står på MAKS. - og det er KUN på denne hjemmeside, jeg har dette problem. Så skulle det vist være på plads. Hej Zaka Du har helt ret. En omgang "marker alt", og jeg kan pludselig læse, hvad der står på Audioconsults hjemmeside.

Så skulle det vist være på plads det lille problem

Jeg vil absolut fraråde, at bore i printpladen. Lode-øen vil med høj sandsynlighed løsrive sig, og du vil ikke være i stand til og lode noget som helst på herefter. Du kunne evt. anskaffe noget tin-suger, og fjerne det sidste tin, såfremt du ikke allerede har gjort dette. Men her kan du også risikere og løsrive lodeøen fra printet. Den kan nemlig heller ikke tåle og blive varmet op for mange gane...

Snakkede lige med den venlige Hr. Skaaning om en eventuel
returnering af M-capsne, da jeg nok ikke tør bore i printpladen.
Han sagde, at dette ikke var noget problem, og hvis det var
ham, ville han bare gøre det. Men hvis jeg ikke havde prøvet
det før, kunne han da godt forstå, at jeg var bange for at
ødelægge printet. Men hvis man hvade et søjlebor eller en
drimmel, hvor boret kan rotere med høj hastighed burde, der
ikke være nogen problemer i det.

Er der virkelig ingen andre end Zaka og Sinan Tamer, der har
et synspunkt og gerne nogle erfaringer (også dem hvor det er
gået galt)??

vh Oluf

Hej !

Du kan bare bore lige ved siden af lode-øret og bug lodebenet over til lode-øret.

oluf skrev: Snakkede lige med den venlige Hr. Skaaning om en eventuel returnering af M-capsne, da jeg nok ikke tør bore i printpladen. Han sagde, at dette ikke var noget problem, og hvis det var ham, ville han bare gøre det. Men hvis jeg ikke havde prøvet det før, kunne han da godt forstå, at jeg var bange for at ødelægge printet. Men hvis man hvade et søjlebor eller en drimmel, hvor boret kan rotere med høj hastighed burde, der ikke være nogen problemer i det. Er der virkelig ingen andre end Zaka og Sinan Tamer, der har et synspunkt og gerne nogle erfaringer (også dem hvor det er gået galt)?? vh Oluf

Spørgsmålet er også, om printet er kun enten enkeltsidet eller dobbeltsidet - ELLER flerlags. Der sidder en form for nitte (som regel) gennem hullet, og borer du hullet ud, så borer du "nitten" væk. Derfor kan det være en risikabel affære at lege med boremaskinen. Du kunne i stedet ilodde afklip fra en modstand (de er ikke så dyre ;-) og så pålodde kondensatoren på disse. Ikke en pæn løsning, men du kan i det mindste lave dine lyttetests . . .

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

Hej Boholm

Det er faktisk en fin ide Boholm. Jeg har dog snakket lidt med
Lasse fra Golden Age Music og han siger at M-capsne vil være
fejlplaceret på disse stder, da det er vigtigst at kond. kan aflade
hurtigt, og her mener han at både WIMA og ERO er bedre. Så
han foreslår jeg kaster mig over dem er sidder direkte i
signalvejen (meget fornuftigt), da det er her der er den største
gevinst at hente. Så det vil jeg nok gøre lige så stille hen ad
vejen - når jeg har tid til at skille dyret ad. Jeg vil dog starte
med at prøve at skifte rørene, for at se hvilken forbedring
(forandring...man ved jo aldrig) det giver.....(Phillips erstattes af
Mullard). Så de fire WIMA'er bliver bare udskiftet med ERO'erne
til at starte med efter den model Boholm foreslår.

vh Oluf

Hej 2 gange smiley

Det kunne man godt, men jeg er lidt for ømskinnet overfor
printpladen. Jeg vil ihvertfald først prøve i printet på den gamle
Cyrus, når den bliver ofret til laboratoriet som forsøgsdyr.

Hej Boholm

Det er faktisk en fin ide.

Jeg har dog snakket lidt med Lasse fra Golden Age Music, og
han siger at M-capsne vil være fejlplaceret på disse steder, da
det er vigtigst at kondensatorerne kan aflevere korte pulser, og
her mener han at både WIMA og ERO er bedre. Så han foreslår
jeg kaster mig over dem, der sidder direkte i signalvejen
(meget fornuftigt), da det er her, der er den største gevinst at
hente. Så det vil jeg nok gøre lige så stille hen ad vejen - når
jeg har tid til at skille dyret ad. Jeg vil dog starte med at skifte
rørene, for at se hvilken forbedring (forandring...man ved jo
aldrig) det giver.....(Phillips erstattes af Mullard). Så de fire
WIMA'er bliver bare udskiftet med ERO'erne til at starte med
efter den model Boholm foreslår.

vh Oluf

Det giver jo sig selv at der er forskellige afballanceringer af mål i forhold til, om kondensatorerne sidder i signalvejen (primært liniaritet) eller bruges som afkobling (primært hastighed). Det er hovedprincippet.

Jeg har svært ved at forstille mig at ikke liniaritet i signalvejen på nogen måde kunne være en fordel, mens begrænsning af hastighed både i afkobling og signalvej i mange situationer faktisk kan gå hen og blive en fordel. Der kan ikke måles isoleret på denne problemstilling, da loop, resonnans mm. påvirker hele strukturen/systemet og derfor er der ikke så megen vej tilbage end at bruge ørerne :).

Men jeg har svært ved at se at folk afkobler på den rigtige måde. Efter min vurdering mangler folk hastighed i deres dac,cdspille mens de rask væk har lige så stor hastighed i deres forstærker. Prøv evt. at se den non os dac, med fin lyd sikkert, som carrotman har lavet så lækkert ud fra en meget kendt opskrift på nettet. For mig at se, er afkoblingen helt utilstrækkelig, selvom dacen vel nærmest kun kører med 14 bits præcision.

Når vi nu snakker om afkoblingskondensatorer i strømforsyningen, så tænk lidt på at strømforsyningen sidder i serie med højtalleren. Da elektrolytlkondensatorer langtfra er liniære, er det blevet god skik, at parrellel koble med film.

Strømforsyningens opgave er "også" at kunne levere strøm til højtalleren, og helst nu, og filmkondensatorer er nu engang langt hurtigere til at aflevere deres ladning.

 Kunne du opnå kapacitet nok, ved at opbygge strømforsyningen med wima kondensatorer, så ville du få lydforbedring der kunne høres.

acus skrev: Når vi nu snakker om afkoblingskondensatorer i strømforsyningen, så tænk lidt på at strømforsyningen sidder i serie med højtalleren. Da elektrolytlkondensatorer langtfra er liniære, er det blevet god skik, at parrellel koble med film.

Det skal lige sige at John Curl på Diyaudio, anbefalede mig at fjerne alle filmkondensatorer mm. i parrallel med power electrolytterne i min hca2200 mk2 (det blev vel til en 30 stykker !). Jeg synes det gav en mere afslappet og mindre forstyrrende lyd. Dels tror jeg ikke hastigheden er nødvendig, dels er liniariteten det forkerte sted. Flere kondensatorer kan med træk hen til strømforbrugeren, give induktionsressonnanser...- jeg ved det ikke.

Hej Kramer

Har du nævnt afkoblingsproblemet overfor Carrotman, eller vil
du selv prøve at lave dac'en - blot med mere effektiv
afkobling? Kan du give en "populær" (simpel) forklaring på den
(dårlige) lyd en mangelfuld afkobling giver - så jeg måske kan
forstå det?

Hej Acus

Har du prøvet begge dele? Altså som Kramer at tømme
forstærkeren for "overflødige" filmkondensatorer og omvendt
som du foreslår for upræcise elektrolytter?

Hvis det er lydmæssigt overlegent, at opbygge
strømforsyningen med små filmkondensatorer hvorfor er der så
ikke flere, der benytter sig af denne opbygning? Er det kun et
spørgsmål om pladsproblemer?

vh Oluf

Hejsan

Carrotman kender til afkoblingsproblematikken. Utilstrækkelig afkobling - forstået som manglende hastighed - kan give forskellige problemer afhængig af det sted hvor afkoblingen er nødvendig. Så der er ikke en enkel forklaring.

Man kan ikke anvende film kondensatorer til hele strømforsyningen da det dels vil fylde for meget, dels vil være sindsygt dyrt. Og måske er der endda ikke behov for det.

Det er ikke mig men John Curl der foreslog det - og jeg ved ikke 1% af det han ved - og det er bestemt ikke en underdrivelse - JC er ikke hvem som helst - der er kun en håndfuld i hans klasse. Og det var i forhold til en specifik forstærker som han kender. Vi skal være forsigtige med generaliseringer, men jeg har da tidligere i tråden givet min holdning til emnet.

Jeg har eksperimenteret meget med forskellige typer og størrelser af afkoblingskondensatorer.

Vi var engang en gruppe mennesker der sad og lyttede os lidt frem, jeg havde påloddet korte ledninger med et krokodillenæb på forskellige kondensator typer.(så var det nemt at foretage såkaldte blindtest)

Når man bagefter sammenligner vores lyttetest med de tekniske data på kondensatorerne, så står det helt klart, at kondensatorens stigetid er af afgørende betydning for en kondensators indflydelse på lydbilledet.  

Den idelle placering af en evt. kondensator er selvfølgelig direkte på forbrugsstedet, eksempelvis: forsyningsbenet på udgangstransistoren, det er dog også af stor betydning hvor stelbenet bliver tilsluttet.

 

loopet mellem strøm og stel skal være så lille som muligt. Der er jo ikke kun induktionspåvirkning på strøm men også induktionsfald på selve stelplanet. Jeg kan se situationer hvor et "stivt" stelplan vil have støre fordel end hastighed på forsyningsbenet, dvs. at kort stelvej prioriteres over forsyningsvej. I de clocks jeg har arbejdet med, har det været afgørende at få denne stivhed så der ikke sker overshoot på signalet - men her taler vi jo også om voldsomt høje hastigheder.

Stjernestel er ideel, men ikke nemt at opnå. Stel kan være problematisk, nogle har valgt at adskille, signal stel og forsyningsstel, idet forsyningsstel bliver betragtet som en skraldespand for for støj.

En strømforsyning opbygget med polypropylen, film kondensatorer vil være at foretrække frem for alt andet. Men omkring 800.000uF, vil sikkert fylde det samme som en dansk villa!  og måske koste det samme!  så det har jeg endnu ikke prøvet.

Lige en kommentar mere;

Midt i denne kondensator snak skal vi selvfølgelig ikke glemme selve forstærkerkredsløbet, og dets indflydelse på lyden.

Man kan selvfølgelig ikke korrigere de fejl et forstærkertrin kan have, ved at forbedre forsyningen.  

kramer71 skrev;Det skal lige sige at John Curl på Diyaudio, anbefalede mig at fjerne alle filmkondensatorer mm. i parrallel med power electrolytterne i min hca2200 mk2 (det blev vel til en 30 stykker !). Jeg synes det gav en mere afslappet og mindre forstyrrende lyd. Dels tror jeg ikke hastigheden er nødvendig, dels er liniariteten det forkerte sted.

------------------------------------------------------------ --------------------------------

Kan det evt. skyldes dine højtallere? Hvordan blev lyden mere afslappet?

Jo hurtigere kondensator, jo mere åbner den lydbilledet.

Lidt på samme måde som med en pladespiller, jo mere nøjagtig hatigheden er, jo mere åbner lydbilledet sig.

acus skrev: kramer71 skrev;Det skal lige sige at John Curl på Diyaudio, anbefalede mig at fjerne alle filmkondensatorer mm. i parrallel med power electrolytterne i min hca2200 mk2 (det blev vel til en 30 stykker !). Jeg synes det gav en mere afslappet og mindre forstyrrende lyd. Dels tror jeg ikke hastigheden er nødvendig, dels er liniariteten det forkerte sted. ------------------------------------------------------------ -------------------------------- Kan det evt. skyldes dine højtallere? Hvordan blev lyden mere afslappet? Jo hurtigere kondensator, jo mere åbner den lydbilledet. Lidt på samme måde som med en pladespiller, jo mere nøjagtig hatigheden er, jo mere åbner lydbilledet sig.

Det er hverken nyt eller noget JC har "opfundet". Udover at blande "to verdener" så medfører blandingen at strømforsyningen "kapacitet vs frekvens" bliver temmelig aparte. Store lytter går fra at have høj kapacitet ved DC til at opføre sig først som modstande (i overgangsområdet) og derefter som spoler. Et passende udvalg målt på en HP målebro (hos en kondensatorfabrikant) viste at "knækpunktet" for ladelytter ligger omkring 1kHz. Plastfiduserne skulle gerne bevarer kapaciteten til over 100k

Som et kuriosum kan nævnes ladelytterne i Tact (Rifa) de blev induktive ved 1.5kHz.

Eneste brugbare alternativ til de trad. lytter er Jensens 4 polede ditto. De er stadig kapacitive i nærheden af .5MHz.  Eller en blanding af de 2, en stor hovedforsyning og mindre lokalforsyninger ved forbrugsstederne.

De mange nok "kan lide" ved plastfiduserne er egenlyd af samme skuffe som resonante diskanthøjttalere

Waal