Emne: Garrard SP25II stik? ( Emne lukket)
|

|
| Forfatter |
|
exrumpyt Udelukket fra forum


Bruger siden: 10 Januar 2011 Lokalitet: Øerne
Status: Offline Indlæg: 277
|
| Sendt: 11 December 2016 kl. 22:41 | IP-adresse registreret
|
|
|
PS: Dit adapter-stik kan godt adskilles. Tryk ned på den metalflap der er synlig gennem hullet i plastic-overfrakken, ses på dit billede,
medens denne er nedtrykket træk da bagud i retning mod kabel, medens metalskærm fastholdes af en spidstang. Det er bøwlet men det
kan adskilles.
Bon appetit
__________________ EXRUMPYT.
|
| Til top |
|
| |
Weezer Udelukket fra forum

Tager en pause!
Bruger siden: 30 December 2003 Lokalitet: Aalborg
Status: Offline Indlæg: 500
|
| Sendt: 11 December 2016 kl. 23:08 | IP-adresse registreret
|
|
|
Rigtigt fedt, at se en gammel spilledåse skal til at spille igen  Nu skal det bestemt ik være nogen hemmelighed, at jeg ikke har ret meget forstand på pladespillere - men, har stadigt en ganske klar erindring om, at det bestemt er noget af det bedste jeg har lyttet til - så det er mere af almen interesse jeg li kigger kigger med fra sidelinjen Der er li en ting, som jeg bemærker - Hvis jeg kigger på billedet af din PU - så har du alle ledningerne med farverne på skitsen, som Quad har vist (stereo). Hvis jeg kigger på dit 3 polede DIN stik, på billedet, hvor det er adskilt - så er der stel + rød og grøn. Hvis dette igen sammenholdes med Aristona's skitser - så ser det i min optik ud som om, at DIN stikket er loddet på en måde - hvor højre kanal bliver brugt som mono kilde. Så det bedste i min bog vil nok være, at klippe det 3 polede DIN stik af - og så lodde et 5 polet stil på, efter Quad's skitse - og så benytte din 5 polede adapter. Just my 5 cent's
|
| Til top |
|
| |
exrumpyt Udelukket fra forum


Bruger siden: 10 Januar 2011 Lokalitet: Øerne
Status: Offline Indlæg: 277
|
| Sendt: 12 December 2016 kl. 07:19 | IP-adresse registreret
|
|
|
Den er også lige til højrebenet. Men man slipper flere indkøb, hvis ændring udføres i adapter. Måske vil det dog være nemmere at skifte stik -det er ikke raketvidenskab... __________________ EXRUMPYT.
|
| Til top |
|
| |
aristona Forum Bruger

Bruger siden: 09 Januar 2012 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 356
|
| Sendt: 18 December 2016 kl. 08:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
" Det kan der næppe tærskes mere langhalm på..."
12 forummedlemmer har ikke sammenlagt leveret de stjerneklare svar, og læg så dertil at Askham er fremmed over for emnet og ikke kender til begrebet keramisk. Så der er god grund til at gå det stolte landbrugserhverv i bedene og producere lidt langhalm. Hvis exrumpyt læser det følgende som sådan, håber jeg, at Askham og andre ser, at det er et forsøg på hjælp. Og det er jo den overordnede mening med hifi4all.
Keramisk / magnetisk // Det er væsentligt, at du forstår, at som din SP25 er udstyret lige nu, er den ikke uptodate. Det hus, du har, er formentlig et EEI CS2000 Stereo Ceramic Cartridge. Og det krævede en særlig tilslutning, som ikke kan bruges af en magnetisk pu. Det burde ikke være svært at opsøge information om emnet. Men i en tid, hvor grammofonen igen finder vej til stuerne, kan man undre sig over, at man ikke finder information om de oprindelige udgaver her: https://da.wikipedia.org/wiki/Grammofon Så er det jo ikke mærkeligt, at begrebet krystal/keramisk er fremmed for nogle. I øvrigt er krystal og keramisk ikke helt det samme, men nu bliver det for teknisk. - Hvis du får lyst til at blive klogere, kan du fx kigge her http://www.enjoythemusic.com/cartridgehistory.htm og her https://www.reddit.com/r/vinyl/comments/27hbi4/ceramic_cartr idges_how_they_work_and/?st=iwn5kfqz&sh=2a76d572 - (Og hvis du kommer til at sidde med detailspørgsmål vedr. hus/nål /keramisk/magnetisk kunne du prøve her: Brugeren nickthedentist på http://www.vintage-radio.net/forum/index.php)
Info om emnet generelt // Fx kan du have nytte af at kigge her: http://pedipsen.dk/Audio/78/index04.html og her http://pedipsen.dk/Audio/index.html
Keramisk/krystal nål // SP på en krystal nål står for standard play eller short play, altså en plade med 78 omdrejninger/min., hvis standardspilletid er 3 minutter. Påskriften kan variere, fx bruger Philips på flere nåle blot et grønt N for samme betydning, og på din Sonotone er det så 78. Men nogle flipbare nåle har LP på begge sider, altså bruges den så kun til vinyl.
SP25 med det nuværende keramiske hus/nål // Hvis du har brug for at spille de oprindelige plader med 78 omdrejninger, som nogle omtaler som lakplader, så er denne Garrard udmærket, og du skal så kun bruge nålen 78 (= 78 skal være synligt). Nålen LP kan bruges til at afspille LP-plader og singler, men det mest hensynsfulde svar at give dig er, at det ikke kan anbefales. Før de magnetiske pickupper kom frem, var det jo "godt nok", men det var dengang. Lad os sige, at du har en samling slidte vinylplader i fx sommerhuset, og pladerne aldrig mere kommer uden for sommerhuset, så kan du vælge at bruge SP25, som den er nu, hvis du er tilfreds, men ellers er det uklogt. Jeg kender ikke Sonotone-nålen og ved ikke, om den er bedre end de tilsvarende flipnåle, som specielt Philips producerede flere udgaver af, men med Philips kunne man godt opleve, at hvis pladen havde været afspillet med sådan en nål, så kunne det høres, hvis man bagefter afspillede med en moderne magnetisk nål.
SP25 med et andet hus beregnet til magnetisk pu // Skal du spille vinylplader, er den klare anbefaling, at du anskaffer nyt hus og nål. Det kan være svært at finde det originale Garrard-hus til MM (men måske er det lige nu til at købe i Mexico). Du ser de to ret ens design, der findes, her: http://stereonomono.blogspot.dk/2015/01/garrard-sp25-mk-ii.h tml For mig er det uklart, om det er ok at montere et mere moderne hus i stedet for det viste originale. Du ser det på flere fotos, men det store spørgsmål er, om de viser mk.II-modellen eller de følgende modeller, hvor det helt klart er ok. – Med hensyn til nålen så er Ortofon OM10 eller OM5E, som du nævner, måske brugbar, men mit forsigtige gæt er, at den ikke er optimal. Så måske skal du følge en i 2010 dedikeret bruger, som anbefalede Audio Technica AT 91, og den er jo i et overkommeligt prisleje. Andre muligheder kan være Shure M 75, Pickering V-15, Stanton 500 og Goldring G800.
Kan dit nuværende hus laves om til kun at huse en MM-nål(moving magnet)? Det spørgsmål har jeg ikke svaret på. Men er det besværet værd?
Vurdering af SP25 mk.II // En bruger havde i 2010 denne formulering: " The build quality of this turntable is fantastic, it is built like a tank and will last atleast 2 or 3 lifetimes with regular lubricating and use." En dansk kender af SP25 og pladespillere generelt siger dette: "en noget grovrobust og gammel konstruktion, som jeg ikke ville bruge til lp-plader" og "Tonearmen var ikke på det tidspunkt verdens bedste, og lejerne og den øvrige mekanik er næppe blevet bedre hen over årene."
Anvendeligheden af Garrard SP25 mk.II // Som en sammenlagt vurdering er der næppe mange, der vil anbefale dig at gå den vej og ofre besværet. I stedet for at ofre flere penge og besvær på den skal du, hvis du vil være seriøs omkring brugen af pladespiller, finde noget bedre og nyere. Hvis det er udseendet, der tiltaler dig, kunne man pege på Beogram 1000, som man kan være heldig at finde i velholdt og flot tilstand, men imod det taler alderen, og at du er bundet til en bestemt nål. Men du kan gå på jagt efter en brugt blandt de utallige modeller af pladespillere, der er lavet siden. En bedre pladespiller end SP25 giver bedre oplevelser i det lange løb. Hvis vinylerne for dig blot er noget "ved siden af", og som du nævner til hyggebrug, er det ikke strengt nødvendigt med de i dag gængse modeller, og prisen på brugte kan være meget overkommelig. Dog har jeg netop haft kontakt til en sælger, der i de senere år har solgt et utal af brugte pladespillere. Interessen har ikke været overvældende, så priserne har været presset, men i dag er det lige omvendt. Næsten alt brugbart kan sælges.
For kuriositetens skyld er her et forsøg på oversigt over junglen af nåle til Garrard: https://www.turntableneedles.com/GARRARD_c_24515.html At omgås Garrard tenderer tydeligvis videnskab.
Tilslutningen af SP25 til anlægget // Måske misforstår jeg det, men umiddelbart synes jeg, at den teori, som Weezer bringer, kræver nøjere uddybning. Men exrumpyts forslag om en lus forekommer brugbar – faktisk ses den jo på fig. 34. Men bliver kablet ikke for kort? – du kunne anskaffe et længere med phono i begge ender og udskifte det ene med et hunDIN. Et kvalitetsDINstik kan adskilles, som exrumpyt anfører, men jeg tror ikke, at dit afbildede kan uden vold.
. . . . Hvis der herefter er brug for mere halm, vil jeg anbefale det brugt til julebukke og deslige.
|
| Til top |
|
| |
|
|
Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg. Dette emne er lukket.
|
|
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|