Hej Becker.

Det hedder en overspringshandling, og fremkommer når man vil gøre hvad som helst for at undgå at lave et eller andet kedeligt som man skal have lavet snart, og burde have lavet for længe siden... - Men det snærper heldigvis mod enden.

__________________

Generelt gør sand lyden mere Lam, tilbagelænet, mørk, udynamisk og langsom. Problemet er bare, at hvis man har vænnet sig til det, og er dårlig til at indrømme overfor sig selv, at såkaldte "forbedringer" ikke altid ER forbedringer, så vil den mindste forøgelse af dynamik og den mindste tendens til frisk lyd, blive forkastet og kategoriseret som skrigende PA lyd med diskobas...

Et godt trick til at se hvor meget at den lyd der kommer ud af højtalerene, der rent faktisk bliver omsat til lydtryk i lytterummet, og ikke "flytter hjemmefra", er at kontrollere hvor meget du skal skrue op på volumekontrollen før der er liv i musikken. Jo før jo bedre. Helst lige når musikken begynder at spille, skal det svinge og være til at høre på. Og ethvert tweak der får lyden til at flytte baglæns er et skridt i den forkerte retning.

Men problemet at at forkellige rum kræver forskellig tuning. Nogle rum har ingen bas uanset hvor store højtalere du spænder for dit grej og andre kan buldre med en lille skotøjsæske-højttaler med en 300-watt forstærker foran. I førstnævnte tilfælde kan sand faktisk gå hen og gøre at man kan holde ud at høre på den lyd der kommer ud af højttalerne...

Så det er lidt svært at diskutere, for nogle har brug for tung lyd for at få god lyd og nogle har brug for let lyd for at få god lyd. Generelt mener jeg dog at let lyd lyder bedst i de fleste rum...

Prøv evt. at stille din pladespiller eller cdafspiller på en helt tom købmandsdesk og spil sådan i 2 dage. Så prøv at fylde købmandsdesken op med lp'er, cd'er, eller andet, så den bliver rigtig tung, og lyt igen. Resultatet er at lyden er gået fuldstændig i står og musikkerne lyder som om at de er faldet i søvn. Det er utrolig så dårligt det lyder i forhold til den lette udgave.

Jeg har længe gået og leget med tanken om at køben en honey-comb hylde (IKEA) og hænge den op på væggen, da det er svært at finde noget der er lettere med samme stivhed. Det skulle give basis for noget der rykker...

Hej David...

Fint indlæg. Er i store træk enig med dig i dine betragtninger omkring sand. Du er bl.a. inde på noget der fortjener sin egen tråd:

..."Et godt trick til at se hvor meget at den lyd der kommer ud af højtalerene, der rent faktisk bliver omsat til lydtryk i lytterummet, og ikke "flytter hjemmefra", er at kontrollere hvor meget du skal skrue op på volumekontrollen før der er liv i musikken. Jo før jo bedre. Helst lige når musikken begynder at spille, skal det svinge og være til at høre på. Og ethvert tweak der får lyden til at flytte baglæns er et skridt i den forkerte retning."...

Et fænomen der undrer mig meget. Er det selvopfundet, det trick? Der var engang, hvor jeg udelukkende forbandt det med opløsningsgraden af grejet, men den holder ikke. En svag loudness-effekt kan virke befordrende ved lav lydstyrke og bidrage med lidt swingfaktor. Problemet opstår hvis den følger med ved forøget styrke - så bliver det ulideligt. Det er ikke noget man bare bygger ind i produktet; "lyd godt ved lav volumen"... Svaret må være en kombination af en hulens bunke ting: øret er selvfølgeligt mest følsomt over øvre mellemregister. Hvis man forestiller sig en niveau- eller energihævning i dette område, har man muligvis noget der tilgodeser en frisk, livlig lyd specielt ved lav lydstyrke. Desuden oplever jeg, at jo mere styr der kommer over faseforløbet, des pludseligere åbner musikken. Ikke størrelydende eller mere imponerende, men med det rigtige rum og pladsering.

Andre der oplever noget lign., eller har idéer til hvad der gør sig gældende?

David skrev: Generelt gør sand lyden mere Lam, tilbagelænet, mørk, udynamisk og langsom. Problemet er bare, at hvis man har vænnet sig til det, og er dårlig til at indrømme overfor sig selv, at såkaldte "forbedringer" ikke altid ER forbedringer, så vil den mindste forøgelse af dynamik og den mindste tendens til frisk lyd, blive forkastet og kategoriseret som skrigende PA lyd med diskobas... Et godt trick til at se hvor meget at den lyd der kommer ud af højtalerene, der rent faktisk bliver omsat til lydtryk i lytterummet, og ikke "flytter hjemmefra", er at kontrollere hvor meget du skal skrue op på volumekontrollen før der er liv i musikken. Jo før jo bedre. Helst lige når musikken begynder at spille, skal det svinge og være til at høre på. Og ethvert tweak der får lyden til at flytte baglæns er et skridt i den forkerte retning. Men problemet at at forkellige rum kræver forskellig tuning. Nogle rum har ingen bas uanset hvor store højtalere du spænder for dit grej og andre kan buldre med en lille skotøjsæske-højttaler med en 300-watt forstærker foran. I førstnævnte tilfælde kan sand faktisk gå hen og gøre at man kan holde ud at høre på den lyd der kommer ud af højttalerne... Så det er lidt svært at diskutere, for nogle har brug for tung lyd for at få god lyd og nogle har brug for let lyd for at få god lyd. Generelt mener jeg dog at let lyd lyder bedst i de fleste rum... Prøv evt. at stille din pladespiller eller cdafspiller på en helt tom købmandsdesk og spil sådan i 2 dage. Så prøv at fylde købmandsdesken op med lp'er, cd'er, eller andet, så den bliver rigtig tung, og lyt igen. Resultatet er at lyden er gået fuldstændig i står og musikkerne lyder som om at de er faldet i søvn. Det er utrolig så dårligt det lyder i forhold til den lette udgave. Jeg har længe gået og leget med tanken om at køben en honey-comb hylde (IKEA) og hænge den op på væggen, da det er svært at finde noget der er lettere med samme stivhed. Det skulle give basis for noget der rykker...

Hej David.

Godt indlæg, men jeg er ikke sikker på jeg er helt enig med dig.

For mig at se/høre, er der ingen tvivl om at især grej af mekanisk karakter, skal placeres så vibrationsfrit, som overhovedet muligt. En gammel plastik-pladespiller stillet direkte på en tyndvægget partyhøjttaler, er vel det grelleste eksempel på hvor galt det ellers kan gå. Men cdafspillere o.l. er nu heller ikke upåvirkelige af manglende stabilitet.

Sanddæmpning kan være en hjælp, men det gælder altså om at benytte sig af lidt omtanke, da man ellers kan ende med at akkumulere flere vibrationer end man fjerner.

Ex.: Sanddæmpning+spikes+gyngende trægulv=  Sanddæmpning+spikes+hårdt betongulv=

En tom købmandsdisk?? Tja, jeg har ikke prøvet det, men særlig resonansdød er en sådan vel næppe.., og i kombination med mit stuegulv, tror jeg der skal andre metoder til

Jeg mener ikke, man kan sige sand generelt fører til en mere lam, tilbagelænet, osv. lyd. Sand kan både føre til en rodet og til en afbalanceret lyd, hvilket får mig frem til dit trick:

En afbalanceret lyd fra et tilpas resonansafkoblet anlæg kan umiddelbart fremstå som lam, tilbagelænet, osv., især hvis der spilles ved lav styrke. Men sådan skal det altså være; det ligger i dynamikkens natur. De små detaljer der gør musiklytningen så medrivende, bør ikke være hørbare ved lave lydstyrker. Der skal skrues op for at opnå noget der ligner realisme!

Nu er vi jo som lyttere forskelligt indrettede. Nogle er purister, andre vil bare have musikken til at svinge fra første takt under alle forhold. Hvis man tilhører sidste kategori (hvilket også kan være svært at indrømme overfor sig selv), giver det ingen mening at kaste sig ud i forsøg med vibrations- og resonansdæmpende foranstaltninger. Det vil helt sikkert føre til skuffelser, eftersom det er de færreste indspilninger, der tåler at få sikkerhedstæppet rykket væk under sig. Puristerne vil derimod elske at kunne skille fårene fra bukkene endnu mere effektivt, og accepterer så forhåbentligt alligevel lyden fra alle de skiver, der lider under en dissektion.

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, det eneste, der kan overdæmpes er lytterummet, men det er sgu tæt på...

Mvh Søren

Hej soka...

Nu kører vi ind på emnet "resonansdæmpning" og det er et stort et! Vil give dig ret i meget af det du skriver, men bestemt ikke dine sidste linier. Problemet med resonansdæmpning er, at du sjældent ved hvor du tager fat. Materialer tager fat i forskellige frekvensområder, alt afhængig af vægt og fordeling. Men hvad værre er: de af-/tilkobler med forskellig hastighed og derved smadrer man fasen i de forskellige frekvensafsnit. Nogle frekvenser bliver afgivet med det samme, andre holdt tilbage - meget af en højttalers (og pladespillers) egenlyd skal findes her. Hvis noget fornuftigt skal opnåes, kræver det tålmodighed og en masse prøven frem og tilbage.

Davids indlæg opfattede jeg som eksempler på overdæmpede løsninger kontra næsten ingen.

Hej kibri

Ja, nu skal vi jo ikke snakke forbi hinanden

Hvis jeg forstår dig ret, mener du dæmpning af selve apparaterne. Og i så fald er vi ikke nødvendigvis uenige, og da slet ikke mht pladespillere. Højttalere... hmm, under alle omstændigheder kræver det en god portion selvkritik.

Det jeg mener er dæmpningen af de enkelte apparater i forhold til lytterummet. Dvs. så lidt kobling mellem højttalere og gulv som muligt og ultimativt ind i et andet rum med det øvrige udstyr.

Sådan er virkeligheden af praktiske grunde sjælden, og heller ikke hjemme hos mig. Sand o.l. kan være en tilnærmelsesvis løsning på problemet med uønsket samspil mellem højttalere, rum og andet grej, hvis det benyttes rigtigt.

Men under alle omstændigheder har jeg svært ved at få øje på hvordan der skulle kunne opstå en nyttig synergi mellem elektronik/mekanik på den ene side og udefrakommende vibrationer på den anden side.   -Hvis det da ikke ligefrem er tilstræbt Hendrix gjorde en del i det...

Mvh Søren

Hej soka...

Dæmpning, afkobling, tilkobling - de er i familie . En ting er udefra kommende forstyrrelser, en anden er fra selve apparatet. En HT og feks. en forstærker skal(?) gribes forskelligt an. Det er ligeså vigtigt hvordan et apparat kommer af med sin overskudsenergi, som hvor meget og hvordan det bliver påvirket af andre. 

Du har ret i, at det gælder om at finde en balance, om det så er med sand, kork, savsmuld eller selvdøde laboratorierotter, er op til den enkelte og hvad man vil opnå. Men jeg vil give David ret - overdæmpning kan dræbe en hver lyst til at høre musik... 

hej med jer er,er rimlig ny her inde men har selv et par dali40 på spikes og træ gulv,lyden var ok,men den vandred stadig lidt i gulvet.Blev så anbefaldet en tyk granit plade under vær og vupti så kom der mega styr på bassen,og samtidig pynted det os..

Hej kibri

Ihvertfald kan (over)dæmpning føre til at mindre gode indspilninger afsløres som det de er. Om det så dræber lysten til at høre dem, er vel op til den enkelte. En veludført (læs grundig) afkobling/dæmpning dræber jo ikke dynamikken eller detaljerne. Tværtimod. Men mange har det med at sidestille dynamik med punch og et væld af detaljer, og det kan vi vel godt blive enige om, er forkert.

Hvis man, som foreslået af David, stiller sin pladespiller/cdspiller på en tom købmandsdisk, får man helt afgjort ikke mere dynamik og ro i lydbilledet. En stor tom kasse under en afspiller kan ikke være optimal, hvis det gælder om at få gengivet musikken så præcis som udstyret formår. Følgevirkningerne af en sådan opstilling, må uden tvivl bl.a være udtværing af transienter og et hæv i bestemte frekvensområder når det gælder pladespiller og generel uro når det gælder cdafspiller. Evt. faseproblemer bliver heller ikke mindre.

Jeg er ikke i tvivl om at nogle mennesker vil opfatte en dynamisk og homogen mindre korrekt gengivelse, som værende musikalsk mere korrekt. Musikken er umiddelbart nemmere at fordøje for de fleste indspilningers vedkommende, når alt ikke bliver udpenslet og blotlagt.

For at undgå misforståelser, så lægger jeg personligt først og fremmest vægt på musikken, og dernæst på skivernes beskaffenhed. Men jeg vil ikke gå på kompromis med hensyn til dæmpning, hvis det fører til en mindre rigtig gengivelse. Kedelig lyd eller ej.

Mvh Søren