Hifi har været meget populært i mange år, så det vil være letfærdigt at tro at musikere ikke spekulerer i hifi lyd. Ligesom det færdige produkt altså er lavet til hifi.

Nogle kunstnere laver næsten udelukkende "referenceoptagelser" så det må jo være en beslutning der er taget af nogen.

Musik og Hifi er to forskellige ting, men de kan ikke undvære hinanden mere. Integrationen er ind i mellem ganske succesfuld. 

Iøvrigt er gammelt pladebras velegnet til at spille på et hifi anlæg, og såmænd også til at teste det. Referenceoptagelser er ikke så gode, de er sjældent gode musikalsk og den "rene lyd" lyder ren på det meste.

Gammel dansk som Axel Schiødts, Gustav Winckler, Grethe Ingemann kan sagtens få et anlæg til at vise hvad det kan og hvad det kan ikke. Jeg har set 78'ere med betegnelsen high fidelity (høj troværdighed) og det er det.

Hva skal man med musik uden hifi? Spil og syng selv.

Hvad skal man med hifi uden musik? Jeg ved det ikke.

Tja, jeg kan kun give dig ret, SES, Grethe og Jørgen Ingmann er også en af de benhårde tests, jeg udsætter nyt grej for. Ligesom med Beatles plader er det min erfaring, at hvis ikke G&J spiller med klang i musikken, så er der noget galt. Mht. referenceplader med "ren" lyd har jeg gjort samme observation som du. Gamle jazz optagelser fra 30'erne er også vældigt afslørende for et setups kvaliteter på trods af det begrænsede frekvensområde. Mangler "klangen" i musikken, er der noget galt.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Jeg undskylder osse hvis jeg har ramt forkert i denne diskussion. Samtidig sætter jeg lige mit hovede på, efter at det bliv bidt af inde i dette forum....

__________________
Don´t just stand there and shout it. Do something about it.

Jamen det var da ikke så slemt, og som jeg skrev tidligere, er jeres meninger da vældigt relevante og interessante, men bare noget som burde have sin egen tråd.

med meget venlig hilsen.

PS. Hatten af for undskyldningerne. Det kunne mange lære noget af.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Tror at det er meget svært at sætte fingeren 100% på hva der er HiFi, og hva der ikke er. Det er lige før jeg synes at HiFi er en måde at beskrive "os" på, og vores forhold til lyd og musik og alt hva det indebærer af voodoo, hardware, og overbevisninger - det er et kocept.

Hvis I synes noget andet - smukt. Så længe I kan sætte ord på jeres holdninger skal I ikke høre mange onde ord fra min side.

Desuden er Electric Ladyland en ultrafed plade - HiFi el. ej.

__________________
The freaks come out at 9 - and its
20 to 10

Nu lige for at vade, træde og sparke den over i et hjørne hvor den kan gå fuldstændig i selvsving - men HIFI-parametre ?????????

HIFI som de fleste af os opfatter det har ikke noget med virkeligheden at gøre, du sidder i sweet spot og kan placere alle udøvende musikere med millimeter nøjagtighed, dette er snyd og bedrag (HIFI) og kan kun laves under mixningen i et studie hvor den sidste rest af troværdighed klemmes ud af optagelserne.

Forvilder du dig ind til en rigtig koncert og placere dig i salens bedste stol kan du ikke med lukkede øjne nøjagtig placere musikerne, musikken vælder mod dig og kan komme alle steder fra alt afhængig af salens beskaffenhed.

Musik mine Herre, især god musik  lever et liv der er næsten uafhængig af medie og anlæg, teknisk perfekt har ikke noget med musik at gøre, selv om det da er dejligt når aben med knapperne er ordentlig afrettet. Har jeg ikke også hørt musik-elsker nr.1 SES, skrive at MONO simpelthen er det rene guf. Håber ikke at jeg med dette indlæg er kommet for langt væk fra trådens linie, ellers undskyld

Det synes jeg ikke, du er.

Hvis jeg skal vælge mellem knivskarp punktformighed (en af de højt besungne HiFi parametre) og den egenskab, at musikken lever og rører sjælen, vil jeg til hver en tid vælge det sidste. Tråden begyndte med henvisning til Voodoo Chile på Electric Ladyland. Stevie Winwood spiller her på et Hammond orgel, såvidt man kan høre over en Leslie. Har man hørt sådan en fætter live, ved man, at man ikke kan bestemme nøjagtigt, hvor den står (noget af det, som gør den speciel, er et roterende horn). High Fidelity er for mig i sådan et tilfælde, at man med lukkede øjne/slukket lys kan føle sig hensat til klubben/studiet, som optagelsen blev lavet i. Det handler mere om klang og homogenitet end om placering af musikere.

Min primære hensigt med at oprette denne tråd var egentlig at gøre opmærksom på, at mange gamle rockoptagelser er meget udfordrende for stereoanlæg, hvis de skal gengives troværdigt. Desuden ville jeg gerne have andres eksempler på rocknumre/-plader, som har troværdig lyd over gode anlæg. Altså optagelser, hvor man har en chance for at afgøre, om anlægget kan gengive troværdigt. Derfor har man brug for optagelser, hvor der er manipuleret så lidt som muligt med instrumenternes naturlige klang. Her er det selvfølgelig primært tromme/bækkener, som er "nemme". Man skal nok være kender på første hånd for at afgøre om el-guitar, bas, orgel osv. lyder som de skal, da musikeren jo modellerer klangen med sit valg af forstærker, tonekontroller, effekter osv.

Så - hvilke plader/numre kender I? Og hvad er det, som gør dem specielt velegnede til at afsløre gode anlæg med. Måske også: hvad er det for et anlæg, I kan høre dét på?

Til sidst, for at komme med et statement: Jeg gør ikke det her, fordi jeg synes, anlægget er vigtigere end musikken, men tværtimod fordi musikken kun kommer til at leve, hvis man kan glemme anlægget. Og det kan man rigtigt godt, hvis det kan formidle musikkens sjæl og musikerens begejstring, tekniske kunnen, fraseringsevne osv. Kort sagt: Sende lytteren på en astralrejse tilbage til den enestående begivenhed det var, da indspilningen blev lavet.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

2 pragtindlæg fra Lasse og Donkeyskarp. Har ikke ret meget tid, satte ellers mange tanker i sving. Men lige en ting - hvilke plader? Her synes jeg der skal ryddes op - de findes ikke - men du skal finde dem. Forstået: et stykke musik i en genial fortolkning - lær disse skiver udenad (de kan holde til det) så har man selv en mulighed for at vurdere et anlæg's formåen ud i den store kunst.

Det er så et problem ved en lyttesession med flere deltagere - du får ikke lov at høre din plade - det bliver pinky noise som sædvanlig. (så du det Otto TC). 

Jeg har snuppet 2 pladeideer fra John Marks. Glenn Gould i Golbergvariationerne (CBS 1981) og Ella F's "Easy to love" fra sings Cole Porter - det er så musikalsk engagerende at det ikke er svært at høre hvad hifi'en gør ved det "musikalske".