Jeg har luret lidt på denne tråd i nogle dage ... sagen er nemlig, at jeg ikke kan hyle med i koret af utilfredse og derfor har jeg været i tvivl om jeg kunne bidrage med noget til at fremme påstanden om "kvinders magt" i denne sammenhæng. Men jeg er nået dertil, at I nu trænger til at høre - og fordi det er jul - hvordan det OGSÅ kan være, midt i alt det negative.
Da jeg lærte min yndlingshustru at kende for mere end 20 år siden, havde hun et "plastic-anlæg" som i det tilhørende rack fyldte en del mere end mit. Hun havde faktisk lige købt det og synes jo - med sit udgangspunkt - at det var alt rigeligt. Indtil hun hørte mit, som dengang bestod af et sæt KEF Carlton, Denon forstærker, DUAL direkte drevet plov og TEAC kassetteoptager. Der var slet ingen tvivl - hun var imponeret og var helt enig i, at det var på sin plads med ordentlig lyd - og ikke et ord om udseendet.
Nu er det OGSÅ så heldigt, at hun er vild med musik. Vi ser mange koncerter, er på festivaller, køber mange cd´er, nu også koncert-dvd´er - der er i det hele taget en sund forståelse mellem os om, at musik er et must. Og det skal lyde godt! Da jeg skulle se på nye HT her før jul, nævnte jeg da også blot, at "... du ved jo, at jeg går efter lyden, ikke så meget efter udseendet ...". Men ingenting der! Så var det jeg faldt for KEF Q7 i en træsort, der matchede vores reoler i kirsebær perfekt. De var tilmed lavere end de gamle, der stod på en metalfod. Så deeeet betød max. WAF!
Der HAR skam stået potteplanter, nisser, fyrfadslys og andet gejl på toppen, da vi havde de gamle KEF´er. Jeg sagde godt nok diskret henført, at det ikke var så smart, om hun ikke kunne høre den mislyd, når vi spillede højt. Jamen, hvis det kun var, når vi spillede højt, kunne de da godt lige stå der, når vi ikke spillede højt. Der måtte jeg - i et svagt øjeblik - give op overfor kvindelig logik (et vending fyldt med modsætninger, ikke sandt?). Men under en fest dengang i 80´erne, skete det naturligvis, at noget porcelæn hun holdt meget af, lige så stille sneg sig ud over kanten og blev smadret på gulvet (go´ bas!). Så var det ligesom på plads: Ikke flere ting stående på højttalerne. Nu er det kun vores katte, der i ubevogtede øjeblikke synes, det er alle tiders udkigspost.
I forbindelse med købet af nye HT, blev vi også enige om fladskærm. Den skulle bare være "lidt" større end det tv vi havde (32"). Jeg faldt naturligvis for et 42" og endte med at bestille det udfra devisen, det er lettere at få tilgivelse end tilladelse - og jeg havde en metode for tilgivelse, hvis det skulle være nødvendigt. Hjem kom det og "det var godt nok en stor skærm, er du nu sikker", osv. Men jeg iværksatte min plan, sætte den nys indkøbte dvd på med Poul Krebs (som hun er passioneret fan af men hun ville altså også med til Rammstein, så tag ikke fejl ...!). Den var naturligvis hjemme, når Poul Krebs næsten sidder sammen med hende i stuen!
Da vi for snart 5 års siden købte vores nuværende hus, fik vi mulighed for at skifte møblerne også, de fleste var ligeså gamle som vores forhold. Vi blev enige om, at vi med vores trang til musik, måtte gøre ligesom de, der har trang til at læse bøger: Indret møbleringen efter vores last! De dengang 4 meter cd´er, var godt nok kilde til irritation, mens de stod i forskellige reoler og kasser rundt i stuen. Nu er vi nået dertil, at stuen ligner en stue, men den oser samtidig af interessen for musik og sådan er vi enige om at det skal være!
Som jeg antydede i begyndelsen, falder vi altså uden for den kategori, der er årsag til tråden her. Jeg medgiver nok også, at det er utrolig heldigt, at kvinden min synes som jeg, hvad anlæg angår. Men alligevel håber jeg indlægget kan illustrere, at det ikke altid behøver at være en kamp om principper og fastgroede holdninger.
__________________
SONY
TA-DA9000ES amp
TA-N90ES effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd
KEF
4 x Q7 + Q9c