Theis skrev: Husk det ska vær friskpresset, Bare første pres af hørfrøene, ikke nødvendigvis nypresset.. kryogenbehandlet (?) jomfru-linolie af seneste økologiske aftapning  Hvorfor økologisk?  lagt  i nyplukket og friskspundet bomuld !!! Bomuld? ellers er det håbløst at få go lyd

Ja, uden en leder er det da tæt på at være umuligt at få lyd igennem.. 

Mvh. Jens/Modifix von DCA.  -så mange misforståelser, så lidt tid.

Jeg er sikker på at håndspålæggelse af Leth, kan gøre tricket!

Han er jo MR. Linolie

__________________
"Knowing is not enough, We must apply."
"Willing is not enough, We must do."

Bruce Lee

jeg har nu dyppet alt i linolie (5 m^3 skulle der til) sofa, rack, hele anlægget, samt malet med det (både indvendigt og uden på)

hvilken forbedring. ingen statisk elektricitet, alt står klippe fast (undtaget mig, når jeg skal skifte plader, -jeg skøjter rundt  )

jeg kan kun anbefale det.

Hvis bare jeg kunne have fået Hr. Leth til at gøre. Så havde det nok været endnu bedre.

Også udvendigt er det fedt. vandet preller jo lige af mursten og det hele.

det der linolie, det styre

og køb den billigste, der er ingen forskel i kavitet på noget som helst. Bare nogen der tjener lidt mere end andre.

Hej

Ganske interessant tråd men som altid rammes denne type tråd af folk som ikke har prøvet dette tweak eller bare vil latterliggøre emnet.

Jeg har prøvet tweaket med hjælp fra svend Palvig, det var på en pre. amp. -og der er en hørebar forskel, uden plastik og med linolie.

Hvis der er nogen som seriøst vil have mere uddybende førstehåndserfaring er i velkommen.

Hej Alex

Ja, det er utroligt, at noget, man tilfældigvis falder over og gerne vil tjekke, kan udløse en sådan "STORM".

Der er dog lidt ro nu efter Joakim og Alexandras nyhed til folket.

Gerne mere uddybende førstehåndserfaring, tak!

sam25 skrev: og køb den billigste, der er ingen forskel i kavitet på noget som helst. Bare nogen der tjener lidt mere end andre.

Hvor har du det fra?

 

__________________
Med venlig hilsen

Frederik Carøe

Linoliens kemiske sammensætning

Linolie består af glyserider og fedtsyre.
Glyserol (Tri glyserol ester).
C 16:0 mættet organiske syre, 16 kulstof, 0 dobbeltbinding.
C 18:0 mættet Glyserin-radikal (stearin), 18 kulstof, 0 dobbeltbinding.
C 18:1 umættet Oliesyre-radikal, 18 kulstof, 1 dobbeltbinding.
C 18:2 umættet Linolsyre-radikal, 18 kulstof, 2 dobbeltbindinger.
C 18:3 umættet Linolensyre-radikal, 18 kulstof, 3 dobbeltbindinger.

Fedtsyrerne er bundet til triglyseridet – hvert triglycerid binder 3 fedtsyrer.

Jo større del af olie, som består af umættede fedtsyrer jo bedre hærdende er olien. Jo flere dobbeltbindinger der er i fedtsyreradikalet, jo mere villig er olien til at hærde. Linolie indeholder op til 60-70% linolensyre.

 

Udvinding

Linolie udvindes af hørfrø, og foretages enten ved presning eller ekstraktion. Ved anvendelse af linolie som bindemiddel i maling, anvendes presse metoden.
Linoliens egenskaber er afhængige af udvindingsmetode og den efterfølgende bearbejdning.

Hørfrø indeholder ca. 40% olie. Ved koldpresning af hørfrøene begrænses udbyttet til ca. 20%, varmpresning giver et udbytte på ca. 25-30% og ekstraktion giver et udbytte på ca. 40%.
Større udbytte giver anledning til flere urenheder i den færdige olie.

De urenheder, som forekommer ved presning er nogle af frøenes faste stoffer og ikke tørrende fedtstoffer, såsom slimstoffer (hovedsageligt æggehvidestoffer), voks, lecitiner og vand. Disse stoffer bevirker at olien bliver uklar og dårligt tørrende.
Efter presning lagres olien til urenhederne bundfælder, og den rene olie tages fra. Det er muligt at anvende en rå linolie til malingsfremstilling, men oftest viderebearbejdes olien til linoliefernis, standolie eller olien undergår blegning.

Koldpresset linolie

En gennemsnitslig koldpresset linolie er lys gullig, har en svag lugt, er letflydende med en viskositet på 35-55 cP har en vægtfylde på 0,930 kg/liter ved 20˚C / Jodtal : 188-200 / Syretallet : 1-4 / Størkningspunkt : -19˚C / Kogepunkt : ca. 300˚C / Selvantændelsestemperatur : 343˚C / Flashpoint : 222˚C

Fedtsyresammensætningen er:
C 16:0 5-7%
C 18:0 2-5%
C 18:1 10-15%
C 18:2 15-20%
C 18:3 60-70%

Koldpresning foregår ved mekanisk tryk i stuetemperatur.

Linoliens toksiske værdier

Linolie er som tidligere nævnt, anvendelig til spiseolie, så derfor er olien ved stuetemperatur, som andre spiseolier ugiftig.

Når linolie hærder afgiver den forskellige stoffer, f.eks. propanal, som er slimhindeirriterende. Der danne ligeledes kortkædede fedtsyrer, ketoner og aldehyder.
Linolie afgiver ingen stoffer ved hærdeprocessen som er mærkningspligtige, ligesom linolie ikke afgiver formaldehyd.

Hvis der anvendes en linoliemaling, som er oparbejdet primært på rå linolie, kan propanol være generende, den kan dog fjernes fra linolien så den ikke medfører gener.

En livscyklusvurdering (LCA) af linoliemaling, har linoliemaling vist sig at være den malingstype til træbeskyttelse, som belaster miljøet mindst.

Hærdning af linolie

Linoliens hærdeproces er analog med hærdning af plastik, dvs. ved polymerisation af monomere. Linolie består af monomer (umættede fedtsyrer som er bundet til et triglyserid), ved polymerisation af fedtsyremonomer dannes linoxyn. Linolie polymeriseres enten ved oxidation eller ved en normal polymerisation. Hærdning foregår ved at en dobbeltbinding brydes, og den løse binding kan bindes til en anden monomer (normal polymerisation) eller et ilt atom, som herefter bindes til endnu en monomer (oxidations polymerisation). Polymerisationsprocessen fortsætter indtil der ikke er flere dobbeltbindinger.

Polymerisation ved oxidation foregår når der er ilt tilstede, dvs. linoliemaling polymerisere ved oxidationsprocessen.

Den ”normale polymerisation” opnås ved at opvarme olien og kendes især fra linoleum. Linoliefernis er delvist polymeriseret ved en normal polymerisation men primært ved oxidation polymerisation. Standolie er en olie, som er polymeriseret primært ved normal polymerisation og kun en mindre del af olien er polymeriseret ved oxidation.

Ved oxidation polymerisation kan oliens vægt øges med 18-20%, pga. iltoptagelsen. Dette medfører ligeledes en volumenforøgelse som bevirker at olien rynker hvis den påføres i for tykt lag.

Ved oxidation polymerisation starter hærdeprocessen med en initialisering. I initialiseringsprocessen foregår der næsten ingen hærdning, men fedtsyrernes dobbeltbindinger ”aktiveres”, hvorefter den egentlige hærdning foregår, som kan forløbe meget hurtigt og det er i denne fase at linolie øger sin vægt væsentlig. Når vægten er på sit maksimum, har olien dannet en fast film og er håndberøringstør. Den sidste del af hærdeprocessen foregår meget langsomt, og ved denne delproces er der et vægttab, som skyldes at de flygtige stoffer som dannes ved polymerisationen diffunderer ud af olien. Det er først når linolien stopper sin vægtændringer, at den betragtes som gennemhærdet og har opnået en acceptabel styrke. Initialiseringsprocessen og den egentlige hærdeproces kan fremskyndes mens sluthærdningen er sværere at manipulere med. Polymerisationsprocessen stopper ikke når linolien betragtes som gennemhærdet, på dette tidspunkt er kun mellem 40-70% af linolien polymeriseret. Det tager flere år før processen er afviklet og på dette tidspunkt er olien begyndt sin nedbrydning.
-----
Da linoliemaling hærder ved oxidation er hærdetiden forbundet med malingslagtykkelse og ilttilførsel. Hærdeforløbet for linolie kan fremskyndes ved at øge temperaturen, påvirkning af UV-bestråling og tilsætning af sikkativer. Disse tre faktorer fungerer som katalysatorer og sprænger dobbeltbindingerne i linolien, således at olien hurtigere kan optage ilt og dermed hærde.
Sikkativer består af metalforbindelser, disse kan bl.a. være kobolt, mangan, bly, jern og zerkonium.

Tak til http://horn-aps.dk