sims skrev: Prøve at læse denne tråd..  og se hvad de siger om os HIFI drenge.

Sims: kunne du ikke finde en bedre overskrift?

Jeg har hørt et brændt optagelse fra et master bånd, hvor der ikke var nogen form for komprimering eller andet vederstyggeligt.

Musikanlægget var topklasse, og den brændte cd var optaget direkte fra masterbåndet. Det var simpelthen som at være til stede i koncertsalen under den optagne begivenhed.

Så cd mediet er faktisk et perfekt medie, hvis optagelsen er lavet godt og der ikke bliver manipoleret med lyden.

Desværre skal teknikerne lige sætte deres fingre på lyden, for at vise "deres berettelse".

Efter min mening er udfordringen for hvert led i kæden fra levende musik til lytterens øre at få mest muligt ud af det led man nu engang har indflydelse på.

Det bliver nævnt flere gange på "begge sider" at kæden aldrig bliver stærkere end det svageste led - men går så videre til at bruge det som argument for at diverse tweaks ikke skulle hjælpe, fordi der findes lydforringende elementer andre steder i kæden.

Hvad er det for noget vås?

Jeg har ikke selv prøvet ALLE tweaks, så ved ikke på første hånd hvor mange af de mere eller mindre eksotiske ting der bliver nævnt i forskellige sammenhænge der virker.

Men for mig at se må det være klart at der findes rigtig mange forkskellige led - dvs. instrumenter (elektroniske som akustiske), mikrofoner, kabler, a/d convertere, processorer (effektmaskiner, compressorer, limitere, you name it), mixere, mastermaskiner, cd-replikeringsmaskine, cd-drev, d/a convertere (eller evt. digitalkabel til d/a converter i forstærkeren - coax eller toslink..?), forforstærker, effektforstærker, højttalerkabel, delefilter, højttalerenhed, rumakustik for tilsidst at nå frem til øret.  

Og et hvilket som helst af disse led kan i princippet være det svageste - men medmindre lytteren også er den der har indspillet musikken - og har været med i hele signalkæden - så vil de færreste nogensinde vide præcis hvad der er det svageste led. (Der er selvfølgelig nogen af ledene der åbenlyst er mere følsomme for forringelse end andre)

Men skulle det så fratage nogen af de involverede et medansvar for at lige præcis DERES led er så godt som det kan blive med de forudsætninger der måtte være til stede?

Der er da ingen tvivl om at musikken går gruelig meget igennem inden den overhovedet når frem til forbrugerens anlæg. Men at sige at det derfor er totalt uden betydning at forsøge at få det bedste ud af sit anlæg er noget pjat. Hvis det var rigtigt ville det være totalt underordnet om ens stereoanlæg var en ghettoblaster til 299 fra Aldi eller et 300K anlæg af mere eksotisk tilsnit - "For musikken kan jo ikke tage mere skade alligevel".

Det er da muligt at det for nogen kan virke hysterisk f.eks. at bruge signal- eller højttaler kabler i et hifi-anlæg der har kostet det 5- eller 10-dobbelte af dem der blev brugt da musikken blev indspillet - men jeg har svært ved at se at musikken ikke vinder ved det. Det lyder måske ikke bedre end det stærkt bearbejdede (i nogens mening lydforringede) produkt man sætter i afspilleren, men så bliver det i hvertfald ikke forringet YDERLIGERE.

Denne sammenligning er måske lidt langt ude - men forestil jer en mand der har brækket begge ben. Han har nu valget mellem at få et par krykker, en manuel kørestol, en elektrisk kørestol eller en privatchauffør der kører ham rundt hvor han vil. Efter den samme tankegang som er blevet lagt for dagen et par gange i denne tråd (og i "søstertråden" på Aage Jensen) så burde det være ligegyldigt hvad han vælger, for skaden er allerede sket - benene er brækket, og det kan ikke blive værre. Det er muligvis rigtigt - men man er da et fæ hvis man ikke gør sit bedste for at få så meget som muligt ud af situationen.

Ovenstående indlæg er simpelthen indbegrebet af hifi-ignorance og nok det tåbeligste jeg har set i denne tråd. Det var ikke meningen!

I din verden er den ideélle lydtekniker altså en zombie der bare skal trykke Record og så lave en så "naturlig" optagelse som muligt? Helst! Jeg syntes ikke at lydteknikeren skal sætte sit fingeraftryk på optagelsen. Han skal gøre det så autentisk som muligt. Det kan godt være, at man er nødt til at komprimere lidt for at få det frem. Jeg ved det ikke, da det ikke er noget jeg har kendskab til.

Du glemmer at nævne hvilken musikstil du snakker om, hvilket igen vidner om en ignorantisk og egocentreret tilgang til diskussionen. Det er tydeligvis kun dig der ved hvad der er rigtigt og forkert og skal fortælle os hvordan det bør være - derfor er det selvfølgelig ligegyldigt hvilken type musik det var, for dit indlæg var jo ikke et oplæg til diskussion, men kun envejs-kommunikation og vi burde faktisk betale dig for at lære fra dig af din visdom, right?

Hør nu her: Hvis vi taler om rytmisk musik, så er kompression jeres ven! Det er hvad der får hele l**tet til at hænge sammen og det former transienter og dynamik så det lyder så godt som det kan. Det er det der kan give musikken saft og kraft! Men som alt andet kan det også misbruges, og det er da helt rigtigt at de seneste års "loud-wars" har bragt nogle ganske ubehageligt lydende produktioner med sig.

Men den generelle indstilling til kompression (dynamisk kompression - ikke data kompression) der hersker herinde, om at det er noget Fanden har skabt i sin vrede - det er ganske enkelt topmålet af uvidenhed! Alle de rytmiske lydbilleder I har i jeres musiksamling og som I elsker højt - alle er de skabt med kompression i mange forskellige afskygninger og mange forskellige steder. De ville ganske enkelt ikke have hængt sammen ellers.

For lige at tage fat i kompressionen igen, tror jeg hele forvirringen skyldes den kopmression, der påføres på det endelige stereo signal, bliver sammenlignet med den kompression der bliver påført de enkelte spor. Den første kan nemt hive livet ud af en indspilning, mens den sidste i mange tilfælde er nødtvendig for at kontrollere og afstemme dynamikken i musikken.

Hvis man lytter til f.eks en indspillning af et trommesæt uden behandling, er dynammiken simpelthen for stor til at blive gengivet i fornuftigt niveau på et par stuehøjttalere - det kniber også for nogle studiemonitorer!

Det er så beklageligt at nogle musikere/producere komprimerer det endelige mix til et firkant signal. Men denne process må ikke sammenlignes med mix kompression - selvom dette selvfølgelig også kan overgøres. Jeg håber at (mode)fænomenet forsvinder af sig selv - ligesom gated reverbs i 80'erne :)

ovenstående er selvfølgelig afhængig af musik stil.

Jeg ved ikke hvor vigtigt det er at komprimere musikken noget. Det jeg ved er, at det ofte er gjort for meget. Jeg nyder at få en cd med hvad jeg tror er ukomprimeret musik. Den nævnte opera var særdeles god.

En cd med god dynamik på er: Ein Straussfest fra Telarc med Cincinnati Pops Orchestra og Eric Kunzel. En herkig plade.

Diskusitionen er lidt mærkelig. Vi som kunder står med en cd (evt. LP), og ønsker så meget ud af jeres arbejde som muligt. Det er det færdige produkt vi kan forholde os til.

Vi interesere os for musik, og det må da være dejligt, at der er kunder der ønsker kvalitet. Vi bruger en formue på, at få det sidste op af pladerne. Og ja, der er forskel på kabler, også strømkabler. 

Jeg har prøvet at sidde ved en mikser i en lille forsamling, og med mange meter skrækkeligt kabel, højttaler osv. og hørt en sanger hvor det godt kunne skære i ørene. Ved anden lejlighed har vedkomne sanger sunger meget rent, så forvrængningen kom så i udstyret.

Jeg syntes at i lydtekniker skulle være glade for os hi-fi nørder. I må have en faglig stolthed med at gøre et godt stykke arbejde. Vi er interesseret i, at kvaliteten er så god som muligt. Vi lytter til musikken og nyder de øjeblikke, hvor vi får fat på en rigtig god cd', hvor det er lykkedes.

Jeg har prøvet at sidde ved en mikser i en lille forsamling, og med mange meter skrækkeligt kabel, højttaler osv. og hørt en sanger hvor det godt kunne skære i ørene. Ved anden lejlighed har vedkomne sanger sunger meget rent, så forvrængningen kom så i udstyret.

For lige at tage fat i kompressionen igen, tror jeg hele forvirringen skyldes den kopmression, der påføres på det endelige stereo signal, bliver sammenlignet med den kompression der bliver påført de enkelte spor. Den første kan nemt hive livet ud af en indspilning, mens den sidste i mange tilfælde er nødtvendig for at kontrollere og afstemme dynamikken i musikken.

Det er ganske uproblematisk at optage levende musik med 2 mikrofoner uden nogen form for mellem/efterbehandling

Hvis man lytter til f.eks en indspillning af et trommesæt uden behandling, er dynammiken simpelthen for stor til at blive gengivet i fornuftigt niveau på et par stuehøjttalere - det kniber også for nogle studiemonitorer!

Det er ikke en brugbar undskyldning for aktivt at ødelægge optagelsen, så er vi tilbage hvor alt skal kunne gengives på en ghetto-blaster med pedalen i bund.

Det er så beklageligt at nogle musikere/producere komprimerer det endelige mix til et firkant signal. Men denne process må ikke sammenlignes med mix kompression - selvom dette selvfølgelig også kan overgøres. Jeg håber at (mode)fænomenet forsvinder af sig selv - ligesom gated reverbs i 80'erne :)

ovenstående er selvfølgelig afhængig af musik stil.

Jeg lagde engang i 70'erne højttalere til en ukomprimeret optagelse af tattoo'et på Rosenborg (Svend Erik Nielsen). Det var en både rystende og befriende oplevelse - og højttalerne overlevede. Senere har jeg haft mulighed for at nyde rå masterkopier hjemme i privaten, alt andet lyder som en sæk vådt haveaffald i varierende grader af forfald.  Det er i sidste ende et spørgsmål om indstilling