Det er klart en fordel, at en isobarisk løsning kan halvere volumen, men det er ikke min oprindelige grund til at vælge det.
Med to enheder sammen, får jeg den dobbelte magnetstyrke - med følsomhedsfald som ulempe. Men det er min erfaring, at en isobarisk løsning giver større musikalske egenskaber. Den kraftigere magnetstyrke, dobbelte ophæng (fra to enheder), gør at membranen bliver holdt i et jerngreb, og giver mulighed for en god kontrol. Dette kræver dog mere effekt fra forstærkeren. Jeg vil anbefale mindst 200W RMS til min løsning her.
Selv bruger jeg så aktivt filter og en Zappulse på 2x300W 8 Ohm, der kører mono og trækker subwooferen. Den får altså 600W, hvilket ihvertfald er rigeligt. I staren brugte jeg faktisk ikke mere end en 2x100W forstærker til at trække den, og det var også rigeligt.
Faktisk kan den sagtens bruges uden noget gain, da den har et F3 på 34Hz, og falder ret blødt ned.
Det er klart den mest musikalske subwoofer jeg har hørt. Det eneste jeg kunne finde på at ændre, er udformningen, men det er kun at designmæssige årsager - volumen og alt andet er rigtigt godt. Specielt afstivningen har været meget succesfuld. Desværre har jeg en skænk i min stue, og subwooferen er lige præcis to cm for bred, for at kunne stå det mest ideelle sted. Så jeg overvejer at sælge denne subwoofer, og bygge en næsten magen til, der så er to cm smallere, med til gengæld lidt højere. Men det har MEGET lav prioritet, for det er et KÆMPE arbejde, og så bare for to sølle cm....
__________________
DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!