Ja, det er selvfølgelig rigtigt.

Mht. MMEB er det albums som Angel Station, Watch, Chance der er de fedeste, og mht. Pink Floyd er det det hele undtagen et par af de tidligste hvor Syd Barrett var den fremtrædende.......

Det samme med Genesis. Der var et par af de første som ikke var så gode, men ellers er resten godt.....

 

 

Dream Theater er meget tungt og kompliceret musik, hvilket kan være en kvalitet i sig selv. Hele fascinationen ved prog-genren er som jeg ser det, at der altid vil være endnu et lag man kan høvle af musikken for at dykke dybere ned i det. Det kan selvfølgelig også være et problem at det er så tungt at lytte til. Mange synes Portnoys trommer er fantastiske, men som du selv påpeger kan det være ret så enerverende at han konstant skal tiltrække sig opmærksomhed ved at lave fills. Når alt kommer til alt vil det jo være en smagssag, men ligefrem at afvise Dream Theater som larm virker lidt tyndt... Det tyder jo lidt på at du slet ikke kan lide heavy metal. Det kan være jeg misforstår dig, og du egentlig mener noget i retningen af at deres lydbillede er for tætpakket??

__________________
"If music is the fruit of love, give me access."

William H. Shakespeare.

Mit stereo

Hej Riis,

Jeg vil forslå,

Mike Oldfield

Moody Blues

Justin Hayward

Alan Parsons projekt

Supertramp især Brother where you bound

Jeff Wayne's War of the Worlds

måske du også ville kunne li' Lambchop?

Og Rick Wakeman 1984.

Håber du kan bruge det. Der er en masse på biblioteket så det er bare med at komme ud og låne.

Frank.

Til Fournais:

Det er rigtigt at jeg ikke kan lide heavy metal. Jeg er i hvert fald ikke specielt vild med det. Om Dream Theator er Heavy metal eller en anden genre ved jeg ikke. Der er efterhånden så mange forskellige genrer, som jeg ikke aner hvad er......

Jeg skal lige sige, at jeg er glad for de mange forslag jeg har fået. Hvis nogle af forslagene ikke lige har været mig, er det nok fordi jeg har været for dårlig til at fortælle hvad det er for noget musik jeg går efter......

Sigma6: Jeg kan godt lide Alan Parsons. Har en 8-10 cd'ere med Alan Parsons. Mike Oldfield kan jeg også godt lide - til dels. Noget af det er for "mærkeligt" men mange af "pop-numrene" er meget gode.....

Moddy Blues kender jeg også.

De andre navne kender jeg ikke, men vil prøve og se om jeg kan høre lidt smagsprøver på nettet (eller biblioteket.......)

 

 

 

 

Riis skrev: Når jeg ser på hvad jeg hører af musik, så er det stort set kun band der startede i 60'erne eller 70'erne........ Jeg nævner i flæng: Dire Straits, Genesis, Jethro Tul, Procul Harum, Eric Clapton, Manfred Mann's Earth Band og ikke mindst Pink Floyd. Jeg har meget noget musik fra firserne, mindre fra halvfemserne og stortset ingenting fra det nye årtusinde. Så er det jeg spørger: Findes der musik til mig nu om dage? Jeg hører ikke radio, ser ikke MTV og sådan noget, simpelthen fordi der er meget langt mellem noget jeg gider høre på. Er der nogen der tør komme med et bud på noget jeg skal kaste mig ud i?

Ta' i Amager Bio og se Procol Harum, nu når du er så vild med dem, men gør dig selv en tjeneste og stil dig på første række når opvarmningen spiller.
The North med en af de allerstørste indenfor dansk musikindustri (Du kender ham måske ikke, men han har produceret det meste som er værd at producere i Danmark) nemlig Peter Brander. Suveræn guitarist som spiller Pink Floyd inspireret musik sammen med Klaus Schøning og hmm kan sgu ikke lige huske hvad den sidste hedder, men det er værd at lytte til.

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

gå ind på dr netradio og lyt især til barometer kanalen. Du kan altid se hvem der spiller på playeren, Lad den køre i baggrunden og skriv bandet ned når du hører noget fedt. Har fundet meget på den måde.

Hej

Har vist været nævnt, men hvis du kan li' Genesis og Pink floyd så ta' et lyt på Marillion/Fish - Hvis jeg skal anbefale noget så:

Marillion (med Fish):

Fugazi

Misplaced childhood

Clutching at straws

(men alle de første er fede!)

 

Marillion (med Steve Hogart):

Holidays in Eden

Brave

Afraid of the sunlight

Fish:

Vigil in a wilderness of mirrors (syret titel )

Raingods with Zippos (og endnu en...)

Jeg er sikker på det vil falde i din smag (Fish plejede at blive rasende og forlade interviews, når han blev mindet om at tidlig Marillion lød som en krydsning mellem Pink Floyd og Genesis)

 

 

__________________
The door is open but the ride ain't free....

Obii skrev: Hej Har vist været nævnt, men hvis du kan li' Genesis og Pink floyd så ta' et lyt på Marillion/Fish - Hvis jeg skal anbefale noget så: Marillion (med Fish): Fugazi Misplaced childhood Clutching at straws (men alle de første er fede!)   Marillion (med Steve Hogart): Holidays in Eden Brave Afraid of the sunlight Fish: Vigil in a wilderness of mirrors (syret titel ) Raingods with Zippos (og endnu en...) Jeg er sikker på det vil falde i din smag (Fish plejede at blive rasende og forlade interviews, når han blev mindet om at tidlig Marillion lød som en krydsning mellem Pink Floyd og Genesis)

Marillion og Fish er noget af det fedeste.

Marillion har stadig en af verdens bedste guitarister i Steve Rothery og Fish er bare verdens flinkeste fyr.
Jeg havde fornøjelsen af at snakke med dem begge da de besøgte Amager Bio 2003/2004 og Fish kommer aldrig tilbage til Marillion. Ikke fordi Fish ikke vil, men fordi Marillion ikke vil ha' ham tilbage.
Rothery sagde at de var tilfredse med Steve Hogarth, hvorimod Fish lød som om han gerne ville tilbage.
Jeg mødte senere Fish backstage på Arrow Rock Festival i Holland og endnu engang viste han sig at være verdens fedeste fyr.
Hans solo materiale er superfedt og hans optræden rykker virkelig i dine sanser.

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Til Riis,

Du bør gøre dig selv den tjeneste at lytte næmere til Sting´s "Brand New Day" - et stort og veltilrettelagt genremix. Uden tvivl én af mine bedste skiver!! Som bonus får du en rigtig god lydkvalitet oven i hatten...

Skiven skal, ligesom én af dine referencer (Pink Floyd) efter min mening høres fra start til slut, og bør altså betragtes som et stort nummer/oplevelse.

Og bare rolig; det er ikke heavy metal

Hej igen.

 

Jeg var ikke klar over at Procul Harum spillede i Kbh i år. Jeg har to gange tidligere været til koncert med Procul Harum, og det var bestemt ikke ringe...

 

Peter Brander's meget oversete band The North kan jeg godt lide. Jeg har deres (eneste?) studie-cd + deres live cd der udkom kort efter. Det er rigtig at mange af numrene er inspireret af Pink Floyd......

 

Jeg tror at jeg skal ud og surfe lidt.....og evt, se om jeg kan få hørt lidt Marrilion/Fish. Dem er der åbenbart mange der foreslår. Takker endnu en gang for de mange gode råd/forslag.....

Riis skrev: Hej igen.   Jeg var ikke klar over at Procul Harum spillede i Kbh i år. Jeg har to gange tidligere været til koncert med Procul Harum, og det var bestemt ikke ringe...   Peter Brander's meget oversete band The North kan jeg godt lide. Jeg har deres (eneste?) studie-cd + deres live cd der udkom kort efter. Det er rigtig at mange af numrene er inspireret af Pink Floyd......   Jeg tror at jeg skal ud og surfe lidt.....og evt, se om jeg kan få hørt lidt Marrilion/Fish. Dem er der åbenbart mange der foreslår. Takker endnu en gang for de mange gode råd/forslag.....

Fredag den 18. Marts kl. 21:00

Procul Harum (UK)

Support: The North (DK) Start med Marillion's 'Misplaced childhood som er et rigtig fed concept-album.

 

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Riis skrev: Peter Brander's meget oversete band The North kan jeg godt lide. Jeg har deres (eneste?) studie-cd + deres live cd der udkom kort efter. Det er rigtig at mange af numrene er inspireret af Pink Floyd......

Hej Riis

Jeg respekterer naturligvis din mening - smag og behag er som bekendt forskellig - men jeg kan ikke lade være med at komme med et lille surt hik. The North står nemlig også klokkeklart i min erindring - nemlig som et af de tre mest patetiske bands jeg nogensinde har hørt! :-). "Inspireret af Pink Floyd" er da godt nok en eufemisme, der kan få Thor Pedersen til at ligne en amatør ud i den disciplin. Tag Pink Floyd på en meget dårlig dag og tilsæt en teske new age, så har du sgu' The North .

Uden at postulere at der er en nødvendig sammenhæng med musikkens kvalitet, er The North's album nok i øvrigt den eneste udgivelse med "original", dansk musik som jeg har set i pladeforretninger til 29,95 halvanden måned efter udgivelsen (endnu en grund til at jeg aldrig har glemt skiven...) 

Så fik jeg bestilt Marrilion: Clutching at straws og Misplaced Childhood. Jeg hørte lidt af dem på cdskiven.dk og det var ikke så ringe. Specielt Vlutching at Straws tror jeg har nogle numre som jeg vil synes om........

Mht. The North, så vil jeg altså holde fast i at de er inspireret af Pink Floyd. jeg ved godt at de ikke kommer på samme højde som Pink Floyd.....eller i nærheden.

Meeeeeen, de er nu ikke så ringe endda. Specielt de to første numre på deres cd synes jeg er rigtig flotte numre......og så skal det lige siges at de altså kun er tre mand. (også da jeg var til koncert med dem i Fredericia).

At cd'en var så billig kan jeg også godt huske......deres cd solgte vist meget dårligt. Lidt synd synes jeg, men det er jeg måske den eneste der synes?

Nå, det var ikke the North vi skulle diskutere for dem kender jeg......

 

Jeg giver lyd fra mig når hjeg får lyttet lidt til Marrilion.

 

P.S. Så bliver Porcupine Tree spillet en del...og den bliver bedre og bedre......

 

 

 

 

 

Riis skrev: Så har jeg fået hørt Mercury Rev og Porcupine Tree.   Mercury Rev bliver vist aldrig et hit i mit hoved. Der er da et par udemærkede numre, men grundlæggende er der for meget af det jeg vil kalde "eksperimenterende lyd uden nerve". Jeg bliver aldrig rigtig gald for musikken - selv efter mange gennemlytninger. Der er nok for meget klaver, akustisk guitar og "fistel-stemme" for min musiksmag.......Sorry alle jeg fans. Det er bare ikke min stil. Porcupine Tree er lidt samme stil. Dog lidt mere rock. Og så har forsangeren en (i følge mig) meget sejere stemme. Der er 4-5 gode numre, som jeg hører en del, men stilen er heller ikke helt mig. Jeg synes at lyden er flot, der er rigtig mage flotte indledninger på numrene, men jeg mangler lige at "nummeret starter". På et par af numrene sidder jeg bare og venter på at der kommer trommer på efter de her 6-7 min. indledning. Bestemt et udemærket album, men stadig ikke helt det jeg søger.   Status efter bekendskab med 4 nye band. (på skala 1-10 - 10 er bedst): Porcupine Tree: 6 Steve Earle: 4 Mercury Rev: 3 Dream Theater: 1   Jeg har lidt svært ved at se sammenhængen mellem de bands jeg nævnede i mit indlæg og så disse bands. Jeg kan godt finde enkelte sammenhænge, men generelt føler jeg ikke at de har så meget til fælles...... Jeg fortsætter søgningen.   Jeg tror måske jeg skal finde noget mere traditionelt pop-rock.......

Uha, det skurrer i mit Dream Theater-fan-hjerte at se dét 1-tal dér!!

Jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig lidt om hvordan jeg mener man skal høre Dream Theater og progressiv rock i øvrigt:

Det er ikke for på nogen måde at lyde bedrevidende - men med klar risiko herfor, det ved jeg - men DT´s "Images and Words" skal høres mindst - mindst! - 10 gange før man kan udtale sig om den.

 - det samme gælder i øvrigt også Porcupine Tree. Du må da have den samme erfaring med Genesis, som du jo selv nævner. Gabriel-tidens albums skal have tid før de synker ned i én.

 - Kom igen: Giv det et par lyt mere

MVH

__________________
Audia Flight CD TWO
VdH the Second XLR
Pass Labs INT-150
VdH the Revelation Hybrid
Von Schweikert VR2
Strøm: de RØDE hospitalskabler, Eichmann stikdåse

Så skal jeg lige samle mod først.....

Men ti gange. Det tror jeg altså ikke det bliver til. Jeg ved godt at man ikke kan dømme så meget efter en gennemlytning, men jeg kan trods alt godt høre når noget er "en helt anden stil" end den slags musik jeg elsker......

Men som sagt tidligere i denne tråd har jeg hørt et rigtig godt nummer med Dream Theater på nettet, så de må jo også kunne gøre noget rigtigt (efter min smag altså).......

Så har jeg fået lyttet lidt til Marrilion. Og jeg må straks takke alle dem som anbefalede dette band. Det var lige netop sådan noget musik jeg efterspurgte....

Det er virkelig en nydelse at høre på, og det bliver bedre og bedre jo mere jeg lytter. Det minder meget om Genesis. Meget melodisk og samtidig mange tempo-skift eller det jeg vil kalde lydstyrke-skift hvor det går fra det helt stille til det lidt mere "vilde"......a la Meat Loaf og Manfred Mann's Earth Band......

Så nu kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om dette band og om hvilke cd'ere jeg skal købe næste gang.....

 

 

 

 

 

Riis skrev: Så har jeg fået lyttet lidt til Marrilion. Og jeg må straks takke alle dem som anbefalede dette band. Det var lige netop sådan noget musik jeg efterspurgte.... Det er virkelig en nydelse at høre på, og det bliver bedre og bedre jo mere jeg lytter. Det minder meget om Genesis. Meget melodisk og samtidig mange tempo-skift eller det jeg vil kalde lydstyrke-skift hvor det går fra det helt stille til det lidt mere "vilde"......a la Meat Loaf og Manfred Mann's Earth Band...... Så nu kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om dette band og om hvilke cd'ere jeg skal købe næste gang.....

Jamen, hvad er der at sige om dette fantastiske band.
De startede i 1980 og dengang med den karismatiske forsanger Fish, med hvem Marillion havde den fedeste periode. I 1988 forlod Fish Marillion og blev erstattet af Steve Hogarth, som slet ikke har samme udstråling på scenen som Fish. Musikken skiftede også stil og gamle Marillionfans havde svært ved at acceptere Hogarth, men jeg husker dog Hogarths første koncert i Danmark som forsanger i Marillion. Det var i Saga i København og der var et stort forhæng som skjulte musikerne for publikum. Bandet startede med at spille og så begyndte Hogarth at synge og kom ind på scenen, men han nåede ikke at tage mere end to-tre skridt, før en plade i gulvet gik løs og Hogarth forsvandt fuldstændigt under scenen. Det imponerende var dog at han, på trods at dette uheld, blev ved med at synge og kravlede op gennem hullet igen med mikrofonen i hånden. Publikum overgav sig fuldstændigt efter dette.
Marillion's popularitet steg igen med en blanding af gamle trofaste fans og et stort helt nyt publikum.
Fish er også populær som solo-artist og både Marillion og Fish er en oplevelse uden lige, når de spiller live.
Marillion har nok en af de fineste guitarister i Steve Rothery, og lige så kedelig han er at se på en scene, lige så fantastisk er hans guitarspil.

Hvilke plader skal du investere i?
Med Fish bør du købe Marillion's 'Script for a jester's tear', som jeg nok syntes er deres bedste sammen med 'Misplaced childhood'.
Med Hogarth vil jeg sige 'Seasons end' som indeholder noget af det bedste Rothery har præsteret på nummeret 'Easter'.
En af mine andre favouritter er sangen 'The great escape' fra albummet 'Brave'.

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Som tidligere nævnt i tråden kunne Jeff Buckley - Grace være et godt bud. Kom sidste år i en såkaldt Legacy-edition (2 cd´er + DVD) i anledning af 10 års-jubilæet for udgivelsen af originalen. Købte det selv den anden dag, og det holder 110 %!

Stereophonics - Just enough education to perform, er måske også en mulighed. Melodisk rock med Kelly Jones´ karakteristiske vokal - mere afdæmpet end deres tidligere albums.

Mvh Brownie

__________________
Tubbs:"Ever had a standing ovation?"
Crockett:"Not since I got rid of my waterbed."

Eller Riis, prøv med 2 sikre!

SAGA: Silent knight
SAGA: Images at twilight

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Hey Riis

Jeg føler mig nødsaget til at nævne Porcupine Tree. Pladen hedder "Lightbulb sun". Lyt til "Russia on ice". Associationerne til Pinky er tydelige, men hvor er det dog pragtfuldt at høre, at også nyere bands kan levere varen. Faktisk er cd'en også nydeligt produceret. Håber det kan inspirere.

Claus L