Tilbage til HIFI4ALL.DK 19. juni 2026 | 05:11   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Analog lyd
 HIFI4ALL Forum : Analog lyd
Emne Emne: Er du til B&O, men ikke 100%? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 443
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 03 December 2012 kl. 20:48 | IP-adresse registreret  

Peter Pan skrev:

"Der er efterhånden flere kompakt media afspiller at vælge imellem. Så er spørgsmålet hvad for
en der giver flest brugbare muligheder, og har den bedste bruger flade. Det er klart noget jeg
kan bruge. Jeg ville gerne have haft muligheden for at afprøve alle 4."

Ja Peter, du kan da starte fra en ende af - det er jo blot småpenge i forhold til et af dine andre
juleønsker - en BV7-55MK1 uden Bluray

Hilsen Millemissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 03 December 2012 kl. 22:23 | IP-adresse registreret  

Mange tænker nok ikke på, at de allerede har en sådan mini-computer.

Den for tiden meget populære, og meget solgte Samsung Galaxy S3 er nemlig en.
Man skal bare investere i et MHL-adapterkabel (til HDMI), så er vejen fri for at vise alt, det en
Android 4.2 computer kan.

Med et langt HDMI-kabel kan man sogar bekvemt forblive i sofaen og betjene den derfra.
Er man på farten, hos vennerne, i sommerhuset har man altid en computer med sig.
Er der et halvvejs moderne tv (et med HDMI-indgang), er vejen åben for afspilning af YouTube-videoer eller
film fra telefonen.

Der er masser af videoer på YouTube om dette - bare søg på Samsung Galaxy S3 MHL-cable demo.

Hilsen Millemissen



__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 03 December 2012 kl. 23:44 | IP-adresse registreret  

Rigtig god ide millemis, så skal du bare købe et fiberoptisk HDMI label, det kan sende HDMI signalet
500 meter væk. Så kan du bare sidde i din sofaen  med en stjernekikkert og se YouTube film. .     hilsen Peter.

http://www.cepro.com/best/details/detachable_fiber_optic_hdm i_cable/

____________________________

Se BeoVision 11 Test side 178 -

Se Dune HD Connect har - En af flere måder at få "Smart" TV på. 

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=42140&P N=1&TPN=36



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 04 December 2012 kl. 00:32 | IP-adresse registreret  

Peter, du ved jo at jeg bare bruger AirPlay/AirPlay Mirroring....
....så JEG har ikke brug for noget kabel.
Den tid er forbi, når man er iOS/Apple-bruger.

Hilsen Missen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 04 December 2012 kl. 11:36 | IP-adresse registreret  

Sådan en vil jeg ha':

http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=135 4538465

Hilsen Millemissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 04 December 2012 kl. 12:53 | IP-adresse registreret  

Millemissen. Link:  Can not find an article with id: 135 

http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id =1354538465

Husk at BeoSystem 3 altid har været 4K kompatibel, så sådan en kan jeg godt bruge.

http://www.red.com/store/products/redray-player



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 04 December 2012 kl. 17:22 | IP-adresse registreret  

Så er det da godt, at vi har Peter

Hilsen Safarimissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 05 December 2012 kl. 10:43 | IP-adresse registreret  

Inden for glasmurene hos Bang & Olufsens i Struer.

Gården. Ordet stammer absolut fra den del af det danske sprog, der har med det landlige, landbrugsmæssige at gøre.
Det er dog også ordet, der navngiver Bang & Olufsens hovedkontor i Struer – i hvert fald blandt de ansatte.
Kontrasten er til at få øje på, og – mistænker jeg – skabt med fuldt overlæg? Ud over de demonstrativt græssende
får rundt om og under hovedbygningerne er der intet ved stedet, der leder tankerne i retning af avlsdyr eller agerdrift!

Køreturen kunne ellers godt lede en i retning af det landlige; der bliver gradvist længere og længere mellem husene
og gårdene, hvorefter den jyske slette viser sig fra sin fladeste side. Pludselig åbner Venø Bugt sig på din højre hånd,
og de store skorstene fra Bang & Olufsens fabrik kan ses i det fjerne. Ruten ind til hovedbygningen er – med vilje? –
ikke helt indlysende, og der står heller ikke Bang & Olufsen bøjet i neon nogen steder. Selve indgangspartiet har
næsten karakter af anonymitet. Hvis man ikke ved, at en af Danmarks største succeshistorier bor her, vil man ikke
gætte det ud fra de ydre rammer. Men det er selvfølgelig med fuldt overlæg. Præcis som med deres produkter er
hovedbygningen skabt til først at åbenbare sine smukkeste sider, når man træder indenfor. Her rundes et hjørne 
og pludseligt befinder vi os i en stor, spartansk indrettet hall, med 8 meter til loftet og et kæmpe glasparti fra gulv til
loft ud mod kontorerne. Lyset fra den enorme glasvæg oplyser på smukkeste vis den rå beton, den modsatte væg
består af, og midt på gulvet står et sort, anonymt koncertflygel – det eneste møbel i det store rum. Ud over dronning
Ingrids gamle mobile Bang & Olufsen-anlæg på hjul, forstås. Det kunne se tilfældigt ud for det utrænede øje – men
der er en grund til, at dette anlæg står her. Den grund kan du måske få, når du besøger Bang & Olufsen i Struer.

Alt er gennemtænkt.
En kuriositet er, at alt glasset i begge bygninger er klart. Man kan kigge direkte ind i folks kontorer, på alle etager.
Ikke mindst den nye direktør Tue Mantonis Struer-kontor, øverst og yderst, hvilket ellers ikke er korrekt i de fleste
store virksomheder. Men igen er der en tanke bag: Alle skal kunne se, hvem der bliver holdt møder med og hvornår 
så opnår man fuld gennemskuelighed, og det er nemmere i hverdagen at se, hvornår en given person måtte være
ledig. Vi bliver budt velkommen af en meget høflig og imødekommende pr-chef, Tommy Jacobsen, hvorefter der
bliver afholdt en lille præsentation af selvsamme i et auditorium, der også kan bruges som receptionslokale:
Sæderækkerne er bygget op i plateauer, der kan køres ind i muren og dermed frigive et helt plant gulv. Igen er der
tænkt tanker om udformning og funktion – et tema, man hurtigt fornemmer ved alt i den 86 år gamle virksomhed.
Fra designet af bygningerne til møbleringen til materialerne: Alt er gennemtænkt, og intet er overladt til tilfældighederne.

På samme måde forklares det, at der derfor også stilles store krav til de 700 B1-butikker, der findes på
verdensplan. Sortimentet skal (selvfølgelig) være på plads, men det skal medarbejderkompetencerne i mindst lige
så høj grad. Forklaringen er, at Bang & Olufsen ikke leverer “kassesalg”: at købe et Bang & Olufsen-produkt er
en individuel sag, og derfor er alle medarbejdere uddannet så grundigt, at de kan sparre med kunderne og give den
rådgivning, der udgør en central og vigtig del af Bang & Olufsens forretningskoncept.

For os danskere er Bang & Olufsen en stor virksomhed, men på verdensplan er den mere beskeden: Sammenlignet
med giganter som Sony, Samsung og Philips er Bang & Olufsens salgstal og omsætning beskedne. Dog har Bang &
Olufsen formået – som nogle af de eneste i verden – at placere sig i grænsefeltet mellem teknikvarer og luksusvarer.
Bang & Olufsen bejler som en af kun en håndfuld teknikproducenter til det samme segment som eksempelvis Louis
Vuitton, Aston Martin, Fritz Hansen og Patek Philippe.

Bang & Olufsen i 3D
Efter endt præsentation går turen til butikken, hvor store dele af Bang & Olufsens nuværende produktsortiment er
udstillet. Til stede er i særdeleshed BeoVision 4-85-udgaven med indbygget 3D. Vi fik da også udleveret aktive
briller, og det er intet mindre end imponerende! For første gang oplevede jeg 3D, hvor jeg næsten ikke kunne
modstå impulsen til at gå frem mod skærmen for at kigge “til siderne” rundt om fjernsynets kanter! Jeg stod over
for 85 knivskarpe 3D-tommer, der gav alt, hvad jeg hidtil har set i 3D, baghjul, både hvad angår tv og biografer.
Prisen er selvfølgelig også ganske håndgribelig (over 500k, hvis du skal have gulvstanden med), men gør dig selv
en tjeneste, og gå ned forbi din lokale B&O-pusher og bedøm selv: Du bliver ikke skuffet.

Herefter går turen til “dagligstuen”, der er udstyret med BeoLiving - Bang & Olufsens bud på top-spec’et
integration med og i dit hjem, som det kunne se ud i din bolig. Fjernbetjeningen Beo 6 styrer alt i rummet, men
man kan også bruge sin iPhone/iPod touch.

B&O har udviklet en app, der lader dig styre alt det udstyr, du kobler til din Master Link Gateway direkte fra din
iDevice. Et tryk på ’TV’ sænker lyset, lukker døren, tænder fjernsynet og aktiverer højtalerne: 4 stk. BeoLab 5
opstillet i et fint kvadrat rundt om sofaen. Koncertfilmen (en Eagles live-dvd) går i gang – og jeg kan høre alle
detaljer på scenen: skamlens lette knirken da forsangeren skifter sin vægt, stålstrengens skurren mod båndet, når
guitaristen ændrer greb, bongotrommens kontante pop bliver næsten håndgribeligt ... Der er tale om lydgengivelse
af meget, meget høj klasse – hvilket også næsten må forventes, når der er højtalere for over en kvart million
kroner i lokalet? Der er også en integreret Samsung-projektor, såfremt man måtte føle trang til at se på mere end
de 40”, det ophængte BeoVision 7-40 byder på.

B&O-museet
Modvilligt forlader vi dagligstuen og bevæger os over i museet, hvor en kavalkade af B&O-produkter er stillet op
i kronologisk rækkefølge. Det er tydeligt at se, at der helt fra starten er gjort tanker om designet – med svingende
held. En særligt ætsende udtalelse fra designikonet Poul Kjærholm er således hængt op over den formastelige
enhed for at illustrere, at smag er og altid har været subjektivt. Interessant var det også at lære, at B&O’s ikoniske
B&O-logo er skabt af en lokal elektriker i Struer helt tilbage ved firmaets spæde begyndelse. Han havde nørklet
lidt med bogstaverne og ville gerne sælge designet til Peter Bang og Svend Olufsen for 5 kroner ... De to var dog
så begejstrede for designet, at de gav ham 10 kr. Allerede dengang blev kvalitet belønnet.

Aluminium er i højsædet
Efter museet bliver vi ledt over i produktionen: Alle Bang & Olufsen-enheder bliver produceret på fabrikken i Struer,
hvorfor vi fik mulighed for at få bred indsigt i de forskellige produkters finesser og finurligheder. Bang & Olufsens
produkter er på det materialemæssige plan blandt andet berømte for de utroligt flotte aluminiumsformer og detaljer –
og det er ikke uden grund: Alt bliver formgivet, anodiseret og slebet i Struer, og Bang & Olufsen er førende i verden
på dette område (ejer du en BMW X-serie, kan jeg oplyse, at navneskiltene i aluminium på de indvendige dørtrin
produceres hos B&O i Struer. Jeps!). Anodisering af aluminium er en utroligt kompleks affære, hvor der i Struer
bruges 50 kar a 1 meters bredde med forskellige kemikalier i, der sikrer den færdige aluminium større styrke og
modstandskraft.

Aluminium er af flere grunde ligeledes et ideelt materiale til højttalerkabinetter; det er let, men med en imponerende
stivhed, selv ved ganske få millimeters tykkelse. Endvidere er det muligt at undgå problemer med dissonans, hvis
man som Bang & Olufsen former kabinettet i ét stykke, ligesom de runde former eliminerer interne parallelle flader,
hvilket fjerner stående bølger inden i kabinetterne. Jo – der er tænkt over tingene i Struer.

Torturkammeret!
Fra produktionen går turen til test af de færdige produkter, med første stop i “torturkammeret”. Her udsættes
Bang & Olufsens produkter for stress-situationer, de måtte møde både i deres hverdag hos forbrugerne samt på
deres rejse fra Struer til deres nye hjem. Og det er ikke for sarte sjæle, når et fjernsyn eksempelvis bliver sat ind
i “rygekassen”: et lukket miljø, der skal simulere et hjem, hvor der bliver røget 20 smøger om dagen, hver dag, i
et år, på blot et par dages test. Eller når et 103” BeoVision 4-103 til omkring 1.000.000 kroner i sin transport
kasse bliver hejst op i en kran og drønet i gulvet i frit fald fra lige omkring 1 meters højde.

Der bliver testet for alt i torturkammeret – helt ned til basisk og syrlig sveds påvirkning på printet på tasterne på
Beo 4-fjernbetjeningen. Jeg kan trygt rapportere, at der heller ikke her overlades det mindste til tilfældighederne.

B&O med hjul på
Efter at have fået pulsen i ro efter mishand-lingen af alle de dejlige sager bliver vi ledt udenfor. Her står der en
Audi A8 udstyret med Bang & Olufsens lydpakke. Tre ad gangen tager vi plads i bilen, mens en tekniker kører
anlægget igennem for os på kryds og tværs. Jeg forsøger at holde styr på mit mundvand, da anlægget tændes,
og to akustiske linser skyder op helt fremme ved forruden: Det ligner små udgaver af linserne på toppen af
BeoLab 3, og de er perfekte. Lyden bliver splittet og kastet ud i bilen, der på magisk vis forvandles til noget
nær ét stort sweet-spot.

Lidt skuffende fyrer teknikeren ikke volumenknappen hele vejen rundt – dog nok til, at vi kan fornemme, at det
er alvorlig lyd, der laves. Vi bliver også bedt om at stige ud og lukke dørene efter os: Så bliver der skruet op i
bilen – og vi kan stort set intet høre udenfor, selvom vi konstaterer, at teknikerens hår bevæger sig inde i bilen!
Det er således ikke kerneklientellet på Striben, der er målgruppe for lige præcis denne bil-integration. Desværre
er de danske skatteregler skånselsløse over for ekstraudstyr i biler, der også får 180 % oven i hatten, men i
Tyskland bliver 3 ud af 4 nye Audi’er solgt med B&O-lyd i: endnu en grund til at købe sin næste brugte Audi
syd for grænsen. Kan man “nøjes” med en A4, koster B&O-pakken kun 35.000-40.000 – i Danmark altså.

I billledværkstedet
Med længselsfulde blikke over skulderen går turen mod dagens sidste stop: billedværkstedet.
Her tester videofolket i Struer de færdige fjernsyns billedkvalitet. Dedikationen er så stor, at der ingen lyd er
i disse fjernsyn: Lyd distraherer, og her er der fuld fokus på video. På tre sider er lokalet udstyret med noget,
der ved første øjekast ligner persienner. Det viser sig at være uhyre avanceret lys, der kan simulere alle slags
lys, inklusive sollys - og det på en hvilken som helst tid på dagen, på en hvilken som helst årstid, i et hvilket
som helst land, fra en hvilken som helst vinkel.

Videoeksperten viser os nogle af de videoklip, de bruger til at teste skærmene (en BeoVision 7-55 og en
BeoVision 4-85) med: Den samme sekvens bliver først vist lossless (vandvittigt pladskrævende), så i BluRay
1080p og til sidst i dvd. Var man i tvivl om forskellen fra Blu-Ray til lossless før, var man det helt sikkert ikke
efter … Dog utroligt flot gengivelse af Blu-Ray i forhold til lossless. - Dvd-sekvenserne var næsten ikke til at
holde ud at kigge på i sammenligning.
Vi får også demonstreret endnu en gennemtænkt, unik Bang & Olufsen-feature på BeoVision 4-serien:
Automatic Colour Management. 4-serie-skærmene er alle plasmaskærme, og plasmaskærme har det med at
blive let gullige med tiden. Det kan Bang & Olufsen-kunder i den prisklasse selvklart ikke være tjent med, så
for hver 90-100 timer vil fjernsynet automatisk køre en 10 centimeter lang arm ned fra indersiden af toprammen,
hvori der er indbygget et kamera. Dette kamera vil måle de på skærmen gengivne farver, hvorefter skærmen
“nulstilles”, så hvidt igen bliver hvidt og ikke gult. Denne service bliver – selvfølgelig – ikke udført midt i din
billednydelse: Når de 90-100 timer nås, venter fjernsynet pænt på, at du slukker for det, før det bruger små
20 sekunder på at holde sig selv perfekt kalibreret. Mærsk er ikke alene om at udvise rettidig omhu i
kongeriget Danmark.

Et spørgsmål fra gruppen i billedværkstedet: Hvorfor er B&O’s fjernsyn så lang tid om at tænde? Teknikeren
forklarer, at der er en hel del instanser og udstyr, der skal tændes og sættes i forbindelse med hinanden, før de
digitale gardiner glider til side, hvilket tager tid. Havde vi forventet noget andet end hudløs ærlighed, blev vi
skuffede: Han afslutter sit svar med et lille smil og et glimt i øjet: “Dog ved vi godt, at 4’eren, 7’eren og 10’eren
er godt 15-20 sekunder for lang tid om at tænde.” Havde det været muligt at gøre det anderledes uden at gå på
kompromis med billedkvaliteten, var det naturligvis blevet gjort sådan – for der bliver tænkt over tingene i Struer.

På vej retur mod Aarhus går snakken livligt i bussen, og alle har fået en oplevelse og ny information med hjem.
De første er stort set ved at afgive bestillinger, før bussen overhovedet har forladt parkeringspladsen. En del af
os nøjes med at drømme dejlige Bang & Olufsen-audio- og -video-drømme – begge dele i lossless.

Af Johan F. Lehmann - t3.DK



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 07 December 2012 kl. 09:10 | IP-adresse registreret  

Små aktive højttaler med DAC, f.eks - Elac AM 180.


                                              Tryk + for stort billede.

Hjemmeside: http://www.elac.com/en/products/Active/AM_180/index.php

http://www.elac.com/en/tests_and_news/Tests/2012/2012_10_LYD __BILDE_AM_180.pdf

http://www.dynabel.no/Shop/Product/Elac-AM-180-Sort-høyglans /EC0180



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 07 December 2012 kl. 17:10 | IP-adresse registreret  

Hej Peter,
der fandt du så endeligt dine digitale højtalere!!!

Der står desværre ikke B&O på dem - og designet er også liiidt anderledes.

Men forresten glemte du at nævne prisen - den er oppe på knap 10.000 DKK.
Kan man nøjes med lidt mindre (og billigere), kan man jo forsøge sig med lillebroderen: AM 150.


Har man en BS/BM5 kunne man bruge dens digitale udgang til dem - hvis man ikke lige har penge til et sæt BL5.

Da de har flere indgange kunne man også tilslutte en AppleAirportExpress - hvis man er til den slags.

Hilsen DigiMissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 07 December 2012 kl. 17:46 | IP-adresse registreret  

Elac AM 180. Pris 9.999 DKK. er for et sæt. - http://www.av-connection.dk/?PGr=6063&ML=1449

Til sammenligning koster et sæt BeoLab 4000 uden DAC, 17.590 DKK - Design og aluminium koster  

     
            



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 12 December 2012 kl. 00:11 | IP-adresse registreret  

OBS!

BL4000 har IKKE nogen digital indgang - det viste BS har heller ikke nogen digitaludgang.
Så sammenligningen halter

Hilsen Millemissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 14 December 2012 kl. 11:36 | IP-adresse registreret  

          

Det skete i de dage - i November 2011.

Tue Mantoni og Bang & Olufsen kan ikke leve op til aftalen
om at sælge en ny produktlinje i Apple-butikkerne inden jul.

Julesalget skulle have dannet rammen om de første produkter i serien B&O Play, den nye kategori af
produkter der skal sælges med hjælp fra Apple.  Men nu er de udskudt, og den manglende punklighed
kan få konsekvenser for det tættere samarbejde imellem B&O og Apple, vurderer analytikere.

B&O afviser, at Apple-samarbejdet lider skade.
"Vi forventer ikke nogen problemer i forhold til vores samarbejde med Apple," siger kommunikations
chef  Tommy Jakobsen, der samtidig beklager, at man har måttet udskyde produktlanceringen.

business.dk.
______________

Så er det jul igen men nu 2012 -

Gå det så bedre med salget af B&O Play serien i Apple-butikkerne denne jul ?

Her ser du lidt om det omvente af et samarbejde -

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=3 bimoCMIqmo



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 15 December 2012 kl. 08:56 | IP-adresse registreret  

Hvad er “jailbreak”

Mange har sikkert hørt ordet jailbreak og er du i tvivl om hvad det egentlig er så kommer her en kort beskrivelse.
I IOS softwaren er der en række begrænsninger som Apple har sat. Nogen af disse er helt tåbelige, mens andre
er ok. Ønsker du at omgås disse begrænsninger skal du hacke (jailbreake) din iPhone. Dette tager et øjeblik og
man kan altid gendanne til oprindelige indstillinger. Når du har jailbreaket din iPhone, får du adgang til Cydia osv.
I Cydia kan du downloade alle mulige tweeks, som kan ændre din iPhone. Du kan f.eks lave ikonerne på desktop
mindre eller putte mere end 12 applikationer i hver mappe. Findes også for iPad.

Læs mere her.

************************

Se BeoLab uden andet B&O.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 16 December 2012 kl. 16:50 | IP-adresse registreret  

Så er det jul igen men nu 2012......

Hej Peter,

hvor vil du nu hen med dette indlæg?

Hvad er det for et "samarbejde", du forventer at B&O har med Apple?

Søger du på Apple Store-siderne efter ordet BeoPlay, får du to hits (BeoPlay A8 og A3).
For B&O er Apple Store en vigtig salgskanal - der er rigtig mange, der kommer forbi dér.
Går du forøvrigt ind i en af Apple's (eller deres licenctageres) "fysiske" butikker, finder du dér flere B&O-produkter.
Prøv at gå en tur i Humac, eller klik på hjemmesiden på knappen "Staff Picks".
Disse butikker er for mange, der aldrig har været i en B&O-forretning, det første møde med Bang & Olusen-kvalitet.

Altså en vigtig og succesfuld salgskanal - mere samarbejde er der vel ikke tale om!
Og dog, B&O var de første, som kunne levere en dock til Apples nye Lightning Connector.
Det har udelukkende været muligt, fordi de har har været "inviteret ind i varmen" som nogle af de eneste, mens
denne nye connector blev udviklet.

Artiklen fra Business.dk, som du henviser til, er over et år gammel - ups!
Den aktuelle forsinkelse på BeoPlay A9 skyldes udelukkende, at der har været kvalitetsproblemer med benene til
enheden - sådan er det nu engang, når man stiller store krav til produkt-kvaliteten!

TV2News' - forøvrigt også gamle - indslag om B&O's SmartTV-samarbejde er da et rigtigt godt eksempel på moderne
sludder-journalistik. De siger en masse "kloge ting" uden at vide noget.

Alliancen med andre store tv-producenter er fra B&O's side næppe ment som en kamp MOD Apple.
Det er snarere muligheden for at være med ved smarttv-bordet her og nu, uden at skulle være i lommen på de helt store
på det område. Her har selv et så lille firma som B&O mulighed for indflydelse.

Om der kommer et tv fra Apple (og hvordan det vil være) er endnu uvist. Klart er det dog, at der på det punkt ikke vil blive lagt
op til noget samarbejde fra Apple's side - hverken med B&O eller nogen anden producent. Det løb vil Apple helt sikkert køre alene.

Forøvrigt er jeg overbevist om, at B&O ikke behøver at frygte en event. konkurrence fra Apple på det område. Der skal nemlig
også god lyd/gode højtalere til for at lave et godt tv - og her er B&O som bekendt verdensmestre
Der er nok mange andre tv-producenter, der har mere grund til at ryste i bukserne.

Det siges forøvrigt, at rigtig mange af Apple-bosserne har huset fyldt med Bang & Olufsen-udstyr.
Måske styrer de sogar deres AppleTV-bokse med en Beo4 via puc

Hilsen Millemissen

__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 16 December 2012 kl. 23:58 | IP-adresse registreret  

Hej Millemissen

Jeg forstår ikke hvorfor du tilsyneladende går i forsvarsposition når jeg stiller spørgsmål
til hvordan det mon vil gå med dette års julehandlen af B&O Play produkter i Apples butikker. 

Globalt set tegner luksuslinjen Bang & Olufsen sig for 60 procent af salget, mens B&O Play
blot tegner sig for 15 procent. Status november 2012 B&O Play er kommet ud i ni Apple-
forretninger i Hong Kong og Kina.

Så jeg er da spændt på at høre nyt om hvordan det går med jule salget.

Back to hyggeliving.    Pris 211.645 Kr.

http://www.hyggeliving.com/portfolio.html

http://vimeo.com/36012919



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 19 December 2012 kl. 07:29 | IP-adresse registreret  

Spørgsmål og svar til Oppo BDP-103EU.

Henrik skrev:
  
Kan den afspille Apple Lossless over netværket fra en NAS?

Jeg har al min musik rippet i ALAC og liggende på en NAS. Lige nu bruger jeg en WD Live til
streaming af film over netværket, men det irriterer mig, at den ikke understøtter Apples tabsfrie format.
Det betyder, at jeg stadig skal have min Mac forbundet til anlægget. Det ville være rart, hvis Oppoen
kunne overtage både WD Live og Mac'en som afspilningskilde.

 

Egil skrev:
   
Ja, du ser at Apple Lossless fungerer fint på Mac.

Jeg foreslår at du konverterer til FLAC (tapsfri (=tabsfri)), som du næsten kan bruge overalt.

Hvorfor skal OPPO betale mange penger til Apple bare fordi folk som dig ikke kan vælge FLAC
fremfor ALAC?. Håber ikke at jeg virker fræk, men jeg kan ikke bruke ALAC, og kommer aldrig
til at bruge det. Det er fint at Oppo ikke støtter ALAC.

 

Hvor er jeg enig. Apple kan sejle i sin egen sø.

http://www.version2.dk/artikel/dansk-it-designer-om-macbook- kloning-apple-er-jo-selv-gaaet-i-staa-47308



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
Peter Pan
Lukket konto
Lukket konto
Avatar

Bruger siden: 04 Februar 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 20276
Sendt: 19 December 2012 kl. 08:36 | IP-adresse registreret  

André S skrev:
 
Tænkte på om i ved om jeg vil kunne køre 7.1 med hjælp fra oppo 103?
Ideén var at købe et sæt beolab 4000/6000 som så vil blive tilsluttet til oppo
og mine pentaer stadig tilkoblet til bv8-40.

André S - En skam at Oppo ikke er udviklet af Bang & Olufsen.

Oppo BDP-103EU Speaker Configuration.



__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.
Til top Vis Peter Pan's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Peter Pan Besøg Peter Pan's Websted
 
millemis
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 13 Juli 2010
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 7748
Sendt: 19 December 2012 kl. 10:12 | IP-adresse registreret  

Peter skrev ovenfor: "Hej Millemissen - Jeg forstår ikke hvorfor du tilsyneladende går i forsvarsposition når jeg stiller spørgsmål"

Ikke forsvarsstilling, Peter - jeg opfordrer bare til at afvente til tallene kommer på bordet.

Imens kan du jo hygge dig.
Har du tid, kunne du jo tage en tur til Struer, på museet dér.

Hilsen Tuemissen



__________________
Missekatten - B&O-ambassadør uden vederlag
Til top Vis millemis's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af millemis
 
André S
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum


Bruger siden: 14 Oktober 2012
Lokalitet: Vestsjælland
Status: Offline
Indlæg: 265
Sendt: 19 December 2012 kl. 10:25 | IP-adresse registreret  

Tak peter for dit link.
Men jeg kan sgu ikke lige finden svaret efter at have set på det 2 gange nu.

Men du skriver jo at svaret til mit spørsmål ligger der inden, så det må jo så betyde at du kender svaret
Til top Vis André S's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af André S
 

<< Forrige Side af 443 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes