RogueAgent skrev: Jeg har skimmet denne tråd igennem, og tilgiv mig hvis det er gået for hurtigt - men det forekommer mig at INGEN har nævnt Quincy Jones..? Han er vel i dag mest kendt som producer for andre, men han lavede nogen aldeles fremragende plader i eget navn ("and his Orchestra") fra sidst i 50´erne og frem til midt i 60´erne. Også senere, men der blev lidt længere mellem snapsene. Specielt "Birth of a Band", "Live at Newport 1961" og musikken til "The Pawnbroker" (filmsoundtrack) er helt fantastiske efter min mening. En del af hans albums er lidt svære at finde, men der findes et utal af compilations, nogen af dem er ikke så ringe hvis man vil lære Q at kende.

Årsagen kunne være at QJ som orkesterleder stort set kun har indspillet populær-/filmmusik

Det er muligvis det han er mest kendt for i visse kredse - men at sige at han "stort set" kun har indspillet populær og filmmusik er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg nævnte med vilje perioden i 50´erne og frem til midt i 60´erne fordi det var her der var mest "kød" på hans produktioner - fra et jazz-synspunkt - og som man vil kunne se af nedenstående link (et par samples er der også...), var han lige så produktiv i de ca 10 år som han har været "totalt" i de efterfølgene ca. 40 år.

http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&uid=MIW02050225 1326&sql=11:7x6omp939f3o~T2

 

RogueAgent skrev: Det er muligvis det han er mest kendt for i visse kredse - men at sige at han "stort set" kun har indspillet populær og filmmusik er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg nævnte med vilje perioden i 50´erne og frem til midt i 60´erne fordi det var her der var mest "kød" på hans produktioner - fra et jazz-synspunkt - og som man vil kunne se af nedenstående link (et par samples er der også...), var han lige så produktiv i de ca 10 år som han har været "totalt" i de efterfølgene ca. 40 år. http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&uid=MIW02050225 1326&sql=11:7x6omp939f3o~T2

Nu har jeg et par plade fra den tid med QJ ved pinden så jeg springer ham ikke over ved et uheld, men genren er så omfattende at det kniber med siddepladser. Andre orkesterledere har da også haft næsen i populærgryden, men QJ hoppede i for at blive.

Det er spændende input der kommer fra Bjørn.

En som mig der kommer fra klassikken ramler jo nok først ind i den melodiøse og swingende jazz. Og noget af den er jo meget tæt på pop, eller helt ærligt meget er jo pop.

Fra klassikken har jeg dog også øret for de spændende klangflader, disharmonier, og lader mig nu sjældent blæse ud af uvant og uventet. Tværtom.

Thad Jones plader lader jeg stå men kun hvis de er alt for dyre. Så efterhånden er der en lille delikat håndfuld. Både med DR, Eklipse og med Mel Lewis samarbejdet.

Er pt. uden hjemme pc – så i stedet for at skrive en masse så jeg lytter i stedet en masse jazz og får hver dag korrigeret mine fordomme (det er irriterende – de er så rare at ha’),

 

Denne skive som audiophile omtaler så varmt, har gjort at jeg siden i går aftes ikke har kunnet lukket munden – well, well, well, the cat fell in the well

Pepper, Art -  Meets The Rhythm Section
ID: (6692) Used - LP   Contemporary S 7532  (Jazz) USA
Early 70's Yellow And Black Label Analogue Reissue. The Only Version That Sounds Better Is The Original. One Of The Top Albums Of All-Time!

Til Zaka, der er heller ikke store chancer for at denne Lovano, Joe -  Tones, Shapes & Colors ikke skulle falde til her. Sorry

Rollins ”Way Out West” – den skal være på vinyl. Der er knald på han pistolsaxofon. På CD enten på kanten til det grimme eller grimt. På vinyl er det kun grimt når det er meningen, ellers uendelig facinerende Rollins.

Resten af bunken fra US er lige så gode, og hvor kan de lave vinyl over there.

 

SES. skrev: Det er spændende input der kommer fra Bjørn. En som mig der kommer fra klassikken ramler jo nok først ind i den melodiøse og swingende jazz. Og noget af den er jo meget tæt på pop, eller helt ærligt meget er jo pop. Fra klassikken har jeg dog også øret for de spændende klangflader, disharmonier, og lader mig nu sjældent blæse ud af uvant og uventet. Tværtom. Thad Jones plader lader jeg stå men kun hvis de er alt for dyre. Så efterhånden er der en lille delikat håndfuld. Både med DR, Eklipse og med Mel Lewis samarbejdet. Er pt. uden hjemme pc – så i stedet for at skrive en masse så jeg lytter i stedet en masse jazz og får hver dag korrigeret mine fordomme (det er irriterende – de er så rare at ha’),   Denne skive som audiophile omtaler så varmt, har gjort at jeg siden i går aftes ikke har kunnet lukket munden – well, well, well, the cat fell in the well Pepper, Art -  Meets The Rhythm Section ID: (6692) Used - LP   Contemporary S 7532  (Jazz) USA Early 70's Yellow And Black Label Analogue Reissue. The Only Version That Sounds Better Is The Original. One Of The Top Albums Of All-Time! Til Zaka, der er heller ikke store chancer for at denne Lovano, Joe -  Tones, Shapes & Colors ikke skulle falde til her. Sorry Rollins ”Way Out West” – den skal være på vinyl. Der er knald på han pistolsaxofon. På CD enten på kanten til det grimme eller grimt. På vinyl er det kun grimt når det er meningen, ellers uendelig facinerende Rollins. Resten af bunken fra US er lige så gode, og hvor kan de lave vinyl over there.

Af gode grunde er mit kendskab til dine klassiske unoder minimalt, men hvis det rækker ud over de fire unævnelige og de tre syngende cirkusartister så kunne du jo kaste dine ører efter orkestersager som Oliver Nelson, Gil Evans fra 60'erne og Don Ellis fra samme periode. Komponister/orkesterledere som George Russell og Carle Bley kunne også være noget for dig. Der er her tale om alt andet end mainstream og et opslag på www.bibliotek.dk vil vise at depotbibliotekerne kan forsyne dig med rigelige vareprøver inden du hiver pungen frem. Det bedste ved cd'en er at de her smalle ting igen er tilgængelige

Hallehøjsa til jazz-folket

Sikke et vitaminrigt indhold der vælter frem

bjørn skrev: Din lyst til 7o'ernes dårskab er imponerende, jeg har efterladt den slags sammen med ungdommens hæsblæsende minder. Meget af musikke dengang var en afsøgning af grænser med en hurtig udløbsdato Hvis du virkelig vil udfordres så har jeg en cd, genudgivelse af trompetisten Alan Shorters "Orgasm" fra 1968. De øvrige er Gato Barbieri (ts) Charlie Haden og Rerggie Johnson (b) Muhammad Ali og Rashied Ali (d)

Naj naj det være ikke dårskab naj . Jeg er helt syg med grænsesøgende/brydende kunstnere og tiden har jo vist at nogens output (bestemt ikke alles) overlever  (Parker,  Cecil Taylor, Ornette Coleman......)

Det der orgasme-noget skal da undersøges, biblioteket kender dog ikke noget til det .

Macwerk skrev:  Hvordan har i det med Nellie Lutcher? Mange er nævnt, men har vi ikke glemt Sidney Bechet?

Kender ikke Lutcher, men Bechet er bestemt ikke glemt her - han er stor

Ghammel & Suhr skrev: ... Takker for hint'et omkring Bitches Brew. Den var forlængst gået i glemmebogen her. Jo, jeg kan faktisk godt lide Miles Davis, omend han hos mig ikke får det til at rykke helt ned i gigten i storetæerne En anden fin herre udi trutteriets ædle kunst er Dizzy Gillespie. Han var da lidt af en provo, var han ikke? I dag har vi fantastisk trompet fra bl.a. Joey DeFrancesco (når han ikke orgler) og Arturo Sandoval. Specielt sidstnævnte har en frygtindgydende teknik. Han er den eneste trompetist jeg endnu har hørt være i stand til at spille helt rent nede i basunlejet. Jow, de har mange fine ting, deromme på Cuba ...

Uhh davis gør for alvor noget ved undertegnede i øjeblikket (mental orgasme? ). En anden ting jeg godt kan lide ved Davis er at han på et tidligt tidspunkt fattede at det ikke var/er nødvendigt at spille 1.000.000 toner i sekundet (Birth of the Cool)

Davis' store idol udover Parker var naturligt nok Gillespie. Kender ikke så meget til personen Gillsepie, men musikken/teknikken fejler bestemt ikke noget...

Joey DeFrancesco og Aturo Sandoval kender jeg ikke men jeg er blevet meget positivt overrasket over nogle ting fra Cuba - check Gonzalo Rubalcaba (piano - Blue Note - kanon lyd/musik - Haden på bas). Virtuositet (hedder det det?) gør det ikke alene hos mig. Der skal altså være vitaminer i musikken også. Det er derfor Davis og Ellington står så højt på min liste.

I Remember Clifford er bestilt på biblioteket.

RogueAgent skrev: Jeg har skimmet denne tråd igennem, og tilgiv mig hvis det er gået for hurtigt - men det forekommer mig at INGEN har nævnt Quincy Jones..? ...

Heh jeg nævnte ham i forbindelse med en glimrende optagelse af Sarah Vaughan i Tivoli Kbh hvor han var orkesterleder/arrangør. Derudover kender jeg ham "kun" for producerarbejdet for Michael Jackson (Guilty Pleasure? )...jo jeg synes det er fremragende.

SES. skrev: Det er spændende input der kommer fra Bjørn. En som mig der kommer fra klassikken ramler jo nok først ind i den melodiøse og swingende jazz. Og noget af den er jo meget tæt på pop, eller helt ærligt meget er jo pop. Fra klassikken har jeg dog også øret for de spændende klangflader, disharmonier, og lader mig nu sjældent blæse ud af uvant og uventet. Tværtom.

Hemmeligheden er vel tålmodighed, tålmodighed, stædighed, nysgerrighed? Jeg tror alle kan være med hvis blot interessen er der.

SES. skrev: Til Zaka, der er heller ikke store chancer for at denne Lovano, Joe -  Tones, Shapes & Colors ikke skulle falde til her. Sorry

Buhuuhuuuuuh ...nå pyt, ebay here I come .

SES. skrev: Rollins ”Way Out West” – den skal være på vinyl....

Mmmmmhhhh mesterværk af de store!

Lidt nye ting her hos eders undertegnede:

Mal Waldron/Steve Lacy - Sempre Amore på Soul Note Italien fra 1986. Den skal nok findes på Ebay, men den er alle $$ + moms + told værd. Steve Lacy spillede (4. juni 2004 RIP ) en fremragende sopran sax og Waldron var en glimrende pianist.

Charlie Parker - Charlie Parker on Dial  Vol 4. Hvis man kan leve med de gentagne  alt. takes, så er den fremragende (der findes en complete Dial recordings på CD). Miles Davis, Duke Jordan, Tommy Potter og Max Roach er med. En optagelse fra Parkers storhedstid: 1947.

Weather Report - Black Market (ejere af TS Høeg's bog: Verdens 25 bedste jazz plader vil nok efterhånden kunne finde spor hist og her....). Jeg vidste ikke at Wayne Shorter var med i Weather Report , så jeg var fyr og flamme da jeg læste det. Fusion - jep - men rigtigt fedt. Nårh ja og så er ham der Pastorius med på bas .

Arrhh arrrhhh arrrhhh! jeg kom hjem i dag med Pixies - Come On Pilgrim på original 4AD til 75,-. Det har absolut intet med jazz at gøre , men nok den bedste vinyl-scoring jeg har lavet i flere år huhh!





__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: Hallehøjsa til jazz-folket Sikke et vitaminrigt indhold der vælter frem bjørn skrev: Din lyst til 7o'ernes dårskab er imponerende, jeg har efterladt den slags sammen med ungdommens hæsblæsende minder. Meget af musikke dengang var en afsøgning af grænser med en hurtig udløbsdato Hvis du virkelig vil udfordres så har jeg en cd, genudgivelse af trompetisten Alan Shorters "Orgasm" fra 1968. De øvrige er Gato Barbieri (ts) Charlie Haden og Rerggie Johnson (b) Muhammad Ali og Rashied Ali (d) Naj naj det være ikke dårskab naj . Jeg er helt syg med grænsesøgende/brydende kunstnere og tiden har jo vist at nogens output (bestemt ikke alles) overlever  (Parker,  Cecil Taylor, Ornette Coleman......) Det der orgasme-noget skal da undersøges, biblioteket kender dog ikke noget til det . Macwerk skrev:  Hvordan har i det med Nellie Lutcher? Mange er nævnt, men har vi ikke glemt Sidney Bechet? Kender ikke Lutcher, men Bechet er bestemt ikke glemt her - han er stor Ghammel & Suhr skrev: ... Takker for hint'et omkring Bitches Brew. Den var forlængst gået i glemmebogen her. Jo, jeg kan faktisk godt lide Miles Davis, omend han hos mig ikke får det til at rykke helt ned i gigten i storetæerne En anden fin herre udi trutteriets ædle kunst er Dizzy Gillespie. Han var da lidt af en provo, var han ikke? I dag har vi fantastisk trompet fra bl.a. Joey DeFrancesco (når han ikke orgler) og Arturo Sandoval. Specielt sidstnævnte har en frygtindgydende teknik. Han er den eneste trompetist jeg endnu har hørt være i stand til at spille helt rent nede i basunlejet. Jow, de har mange fine ting, deromme på Cuba ... Uhh davis gør for alvor noget ved undertegnede i øjeblikket (mental orgasme? ). En anden ting jeg godt kan lide ved Davis er at han på et tidligt tidspunkt fattede at det ikke var/er nødvendigt at spille 1.000.000 toner i sekundet (Birth of the Cool) Davis' store idol udover Parker var naturligt nok Gillespie. Kender ikke så meget til personen Gillsepie, men musikken/teknikken fejler bestemt ikke noget... Joey DeFrancesco og Aturo Sandoval kender jeg ikke men jeg er blevet meget positivt overrasket over nogle ting fra Cuba - check Gonzalo Rubalcaba (piano - Blue Note - kanon lyd/musik - Haden på bas). Virtuositet (hedder det det?) gør det ikke alene hos mig. Der skal altså være vitaminer i musikken også. Det er derfor Davis og Ellington står så højt på min liste. I Remember Clifford er bestilt på biblioteket. RogueAgent skrev: Jeg har skimmet denne tråd igennem, og tilgiv mig hvis det er gået for hurtigt - men det forekommer mig at INGEN har nævnt Quincy Jones..? ... Heh jeg nævnte ham i forbindelse med en glimrende optagelse af Sarah Vaughan i Tivoli Kbh hvor han var orkesterleder/arrangør. Derudover kender jeg ham "kun" for producerarbejdet for Michael Jackson (Guilty Pleasure? )...jo jeg synes det er fremragende. SES. skrev: Det er spændende input der kommer fra Bjørn. En som mig der kommer fra klassikken ramler jo nok først ind i den melodiøse og swingende jazz. Og noget af den er jo meget tæt på pop, eller helt ærligt meget er jo pop. Fra klassikken har jeg dog også øret for de spændende klangflader, disharmonier, og lader mig nu sjældent blæse ud af uvant og uventet. Tværtom. Hemmeligheden er vel tålmodighed, tålmodighed, stædighed, nysgerrighed? Jeg tror alle kan være med hvis blot interessen er der. SES. skrev: Til Zaka, der er heller ikke store chancer for at denne Lovano, Joe -  Tones, Shapes & Colors ikke skulle falde til her. Sorry Buhuuhuuuuuh ...nå pyt, ebay here I come . SES. skrev: Rollins ”Way Out West” – den skal være på vinyl....   Mmmmmhhhh mesterværk af de store! Lidt nye ting her hos eders undertegnede: Mal Waldron/Steve Lacy - Sempre Amore på Soul Note Italien fra 1986. Den skal nok findes på Ebay, men den er alle $$ + moms + told værd. Steve Lacy spillede (4. juni 2004 RIP ) en fremragende sopran sax og Waldron var en glimrende pianist. Charlie Parker - Charlie Parker on Dial  Vol 4. Hvis man kan leve med de gentagne  alt. takes, så er den fremragende (der findes en complete Dial recordings på CD). Miles Davis, Duke Jordan, Tommy Potter og Max Roach er med. En optagelse fra Parkers storhedstid: 1947. Weather Report - Black Market (ejere af TS Høeg's bog: Verdens 25 bedste jazz plader vil nok efterhånden kunne finde spor hist og her....). Jeg vidste ikke at Wayne Shorter var med i Weather Report , så jeg var fyr og flamme da jeg læste det. Fusion - jep - men rigtigt fedt. Nårh ja og så er ham der Pastorius med på bas . Arrhh arrrhhh arrrhhh! jeg kom hjem i dag med Pixies - Come On Pilgrim på original 4AD til 75,-. Det har absolut intet med jazz at gøre , men nok den bedste vinyl-scoring jeg har lavet i flere år huhh!

Alan Shorter (Wayne's storebror) er nok ukendt for flertallet og har da også kun udgivet 2 plader og medvirket på et par stykker, tilsyneladende en sær enegængertype. "Orgasm" er genudgivet på Verve "elite edition" 314 5557 094-2. Et enkelt nummer fra skiven (Parabola) blev en del af Gil Evans faste repertoire.

The Contemporary Jazz Quintet (TCJQ) Actions 1966-67 genudgivet på Columbia SM2031-05 (Sony Danmark). Materialet stammer fra LP'erne Debut DEB143 og SDEB151. Skiven du ikke kan leve uden

Jazzkld. har en del 70'er Miles på tilbud (japanske udgivelser)

fortsættelse følger

 

Dav-dav og godjazzlørdag!


I er med tiden blevet nogle dyre bekendtskaber, er I

Yeps, der var en form for "musikalsk opgør" mellem Parker og Davis. Parker's spil kan jeg godt se meningen med, men som en del andre jazz-nydere foretrækker jeg færre toner med mere tyngde. Og så har jeg det af en eller anden årsag svært med altsax

Quincy Jones havde på et tidspunkt både et "pop big band" og et "hardcore big band".

Poporkesteret blev brugt til øhh... pop, og hardcoreorkesteret til notabiliteter som bl.a. Frank Sinatra.

De to bedste Sinatra koncerter der er oplevet herfra, har været med Count Basie's big band og Q's hardcoreorkester.

Q's hardcoreorkester talte toppen af cremen i velvalgte konfigurationer, hvor man specielt kunne opleve kombinationer i rytmegruppen, der ellers ikke ville være at høre. I øvrigt bestod blæsergruppen ofte primært af folk fra Basie's big band, da disse hårde drenge spiller næsten hvadsomhelst på hukommelsen og med stor lyd og overbevisning.

Arturo Sandoval er der grund til igen at nævne, da han er en ubetinget ener.

Ud over den imponerende teknik (der er ekstrem), besidder han også den tonale fintfølelse, der er essentiel for god "story telling". Og hans klang er også rent uha.

Endvidere har han været en form for jazz-ambassadør for cubanske musikere. Niveauet er jo nærmest uhyggelig på dén ø, så som lyttere er vi med denne større synlighed af den afro-cubanske jazz garanteret noget orgastisk input.

Francesco er også lidt af et fænomen, da han både orgler og trutter på højt plan, dette mere fast forankret i den egentlige jazz tradition, end f.eks. Sandoval.

Zaka's anbefaling af Sassy Swings the Tivoli er ikke glemt. Den er just hjemkommet til den ublu pris af 250 kroner. Håber ikke, man kan købe guld for dyrt

Skal det være mere grænsesøgende og moderne, så kan syrehovederne Tribal Tech varmt anbefales.

Også John McLaughlin har lavet ting i den dur, der dur. John Pattitucci's første soloskive er et helstøbt statement af en flok frontløbere, Phil Collins har før hans poppedreng periode spillet med Brand X, og Michael Brecker kan undertiden findes i mystiske sammenhænge. John Scofield's nok bedste skive, Blue Matter, fandt jeg også hos Jazzgraven Den har jeg vel nok savnet. Og lad os ikke glemme den skive, der i starten af firserne for alvor gav elektrisk jazzzz et ordentligt gok fremad, nemlig Chick Corea Electric Band's første skive (titlen er samme). Den fås den dag i dag på CD.

Uha, der er noget at gå i gang med


Med musikhilsen
G&S

Ghammel & Suhr skrev: Dav-dav og godjazzlørdag! I er med tiden blevet nogle dyre bekendtskaber, er I Yeps, der var en form for "musikalsk opgør" mellem Parker og Davis. Parker's spil kan jeg godt se meningen med, men som en del andre jazz-nydere foretrækker jeg færre toner med mere tyngde. Og så har jeg det af en eller anden årsag svært med altsax Quincy Jones havde på et tidspunkt både et "pop big band" og et "hardcore big band". Poporkesteret blev brugt til øhh... pop, og hardcoreorkesteret til notabiliteter som bl.a. Frank Sinatra. De to bedste Sinatra koncerter der er oplevet herfra, har været med Count Basie's big band og Q's hardcoreorkester. Q's hardcoreorkester talte toppen af cremen i velvalgte konfigurationer, hvor man specielt kunne opleve kombinationer i rytmegruppen, der ellers ikke ville være at høre. I øvrigt bestod blæsergruppen ofte primært af folk fra Basie's big band, da disse hårde drenge spiller næsten hvadsomhelst på hukommelsen og med stor lyd og overbevisning. Arturo Sandoval er der grund til igen at nævne, da han er en ubetinget ener. Ud over den imponerende teknik (der er ekstrem), besidder han også den tonale fintfølelse, der er essentiel for god "story telling". Og hans klang er også rent uha. Endvidere har han været en form for jazz-ambassadør for cubanske musikere. Niveauet er jo nærmest uhyggelig på dén ø, så som lyttere er vi med denne større synlighed af den afro-cubanske jazz garanteret noget orgastisk input. Francesco er også lidt af et fænomen, da han både orgler og trutter på højt plan, dette mere fast forankret i den egentlige jazz tradition, end f.eks. Sandoval. Zaka's anbefaling af Sassy Swings the Tivoli er ikke glemt. Den er just hjemkommet til den ublu pris af 250 kroner. Håber ikke, man kan købe guld for dyrt Skal det være mere grænsesøgende og moderne, så kan syrehovederne Tribal Tech varmt anbefales. Også John McLaughlin har lavet ting i den dur, der dur. John Pattitucci's første soloskive er et helstøbt statement af en flok frontløbere, Phil Collins har før hans poppedreng periode spillet med Brand X, og Michael Brecker kan undertiden findes i mystiske sammenhænge. John Scofield's nok bedste skive, Blue Matter, fandt jeg også hos Jazzgraven Den har jeg vel nok savnet. Og lad os ikke glemme den skive, der i starten af firserne for alvor gav elektrisk jazzzz et ordentligt gok fremad, nemlig Chick Corea Electric Band's første skive (titlen er samme). Den fås den dag i dag på CD. Uha, der er noget at gå i gang med Med musikhilsen G&S

Nu ikke så majen baglommejammer Hr. Gammelmops. Vi har just læst/hørt at vi tilhører den samfundsgruppe der har øget forbruget mest (og har råd).

At et big band divertere med stjernebesætning fjerner/slører ikke automatisk et arrangør/dirigent betinget underholdningsgen. Jeg har just hjemført et godt eksempel.

Michel Legrand - Legrand Jazz (Philips/Universal France) 830 074-2 optagelser fra 1958 med bl.a. Miles Davis, Ben Webster, Coltrane, Bill Evans, Art Farmer, Phil Woods osv osv noget af en big band besætning men selv i et nummer som Night in Tunesia får pænheden overtaget - velarrangeret vellyd og en forbavsende lydkvalitet pakket flot ind i 3-fløjet pap + lille hæfte kr.69,- i jazzkld. 

Kunne meget vel være noget for Gammelmopsen, en skive du næppe får flimmer af.

mvh. Bjørnefar 

Ja Hej.

Så kom sendingen fra Jazzkælderen... så fra huset her
lyder et stort tak til alle der kom med input her i
tråden.

Specielt Ellington og Cassandra Wilson er nu i toppen
af ønske seddelen til mer-anskaffelser.

Kors det bliver dyrt   

__________________
Hvis kunst kræver engagement; Er moderne musik dermed kunst?

troelskn skrev: Noget andet som alle sikkert kender og ingen nævner er Jan Johanson. Som Pianist og kompositør i københavnske miljø i guld-tiden er han vist heller ikke til at komme forbi. Specielt kendt er Jazz på svenska som er ude på cd i ok kvalitet med ryska viser som bonus. Ikke så ringe, og der er følelse i den musik. CD'en har hifi kvaliteter og vinyl er flere 1000 kr værd i topstand.

Jazz på svenska og ryska er rigtig gode.

Der findes en til: Jazz på ungerska som også er rigtig god. Jeg fandt den på vinyl i dag på original svensk Megafon til 100,- (de andre er altså heller ikke så dyre og svære at finde, som du skriver troelskn - 200,- for et godt eksemplar burde kunne lade sig gøre med lidt held).

Jazz på ungerska har en kendt dansk musiker som vi helt har glemt: Svend Asmussen. Det han spiller på skiven lyder fremragende. Bassisten er i øvrigt en ung Palle Danielson, som senere har spillet bas på mange fremragende ECM ting.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: troelskn skrev: Noget andet som alle sikkert kender og ingen nævner er Jan Johanson. Som Pianist og kompositør i københavnske miljø i guld-tiden er han vist heller ikke til at komme forbi. Specielt kendt er Jazz på svenska som er ude på cd i ok kvalitet med ryska viser som bonus. Ikke så ringe, og der er følelse i den musik. CD'en har hifi kvaliteter og vinyl er flere 1000 kr værd i topstand. Jazz på svenska og ryska er rigtig gode. Der findes en til: Jazz på ungerska som også er rigtig god. Jeg fandt den på vinyl i dag på original svensk Megafon til 100,- (de andre er altså heller ikke så dyre og svære at finde, som du skriver troelskn - 200,- for et godt eksemplar burde kunne lade sig gøre med lidt held). Jazz på ungerska har en kendt dansk musiker som vi helt har glemt: Svend Asmussen. Det han spiller på skiven lyder fremragende. Bassisten er i øvrigt en ung Palle Danielson, som senere har spillet bas på mange fremragende ECM ting.

Så må du jo på jagt efter "Resource" The Asmussen Thigpen Quartet, optaget i Montmartre mellem den 12.og16. juni 1973. Hvem ved, jeg er måske med på pladen. Udover SA og ET er det en ung Mads Vinding på bas og Kjell Öhmann på tangenter. Optagelsen er fra kvartettens første optræden og Asmussen var nofet af en overraskelse på el-violin med wah-wah pedal og hele svineriet.

Hejsa,

Bjørn, du har efterhånden fyret flere interessante anbefalinger af - tak! - har du flere i ærmet? .

Og nu: den endelige og komplette udradering af husholdningsbudgettet...vinoodle lovers beware, proceed at own risk - http://darumaya.to/index.html

Pladeshop i Tokyo (læs: lækre japanske presninger og der er mange). Følg jazz linket. Info om hvordan man bestiller findes under Order->How To Order English.
Super pålidelig - faktisk langt den bedste internet biks jeg har handlet ved (har været der 3 gange og netop sendt en ny ordre afsted). Det der er på listerne kan være solgt, men de er super-hurtige til at melde tilbage. Engelsk fungerer fint.






__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

zaka skrev: Hejsa, Bjørn, du har efterhånden fyret flere interessante anbefalinger af - tak! - har du flere i ærmet? . Og nu: den endelige og komplette udradering af husholdningsbudgettet...vinoodle lovers beware, proceed at own risk - http://darumaya.to/index.html Pladeshop i Tokyo (læs: lækre japanske presninger og der er mange). Følg jazz linket. Info om hvordan man bestiller findes under Order->How To Order English. Super pålidelig - faktisk langt den bedste internet biks jeg har handlet ved (har været der 3 gange og netop sendt en ny ordre afsted). Det der er på listerne kan være solgt, men de er super-hurtige til at melde tilbage. Engelsk fungerer fint.

Jeg har så mange anbefalinger i ærmet at jeg skal bruge en udvendig lift for at komme op i min hule.

Jeg har fået bredbagsforbindelse her til formiddag så nu henter jeg Steeple Chase's sidste kataloger (rigtigt cd og lp) og så får du en pind og løbe efter 

Fik du aldrig lp'erne? eller første CD udgivelse? Fortvivl ikke - nu genudgives en af de mest musikalske plader der findes igen. Spring den ikke over mere. Det sidste nummer på skiven er "It Dont Mean A Thing, If it Aint Get That Swing"

That's what the man said, and wright he was!!!!! 

Oh, What a Day (Svend Asmussen); Weisst du es noch (Kálmán); Second movement from Symphony No. 7 (Beethoven); Groovin’ High (Gillespie); Hambo om bakfoten (Asmussen); Django (John Lewis); Li’I Darlin’ (Neal Hefti); Dardanella (Bernhard/Black/Fisher); Hör ich das Liedchen klingen (Schumann); Domaredansen (Swedish folk tune); Pampadada (Brazilian folk tune); African Folk Song; Summer Goodbye (Riedel/Wolgers); Willst du dein Herz mir schenken (J.S. Bach); Sakura (Japanese folk tune); Katthultsmarschen / The Katthult March (Riedel); Det var en lördagaften (Danish folk tune); It Don’t Mean a Thing (Ellington)

 

Svend Asmussen (violin), Bengt Hallberg (piano), Georg Riedel (bass), Egil Johansen (drums)

The Eric Ericson Chamber Choir/ Eric Ericson

 

The Eric Ericson Chamber Choir, founded in 1945 by Eric Ericson and administrated by the Swedish Broadcasting Company, is the jewel among Sweden’s many choirs. The singing soloists appearing on this recording are members of the choir and reinforce its high reputation.

 

The phenomenal jazz violinist Svend Asmussen deserves to be far better known, having worked with touring artists such as Fats Waller, Duke Ellington and Josephine Baker, but has always preferred to centre his music-making in his native Denmark. He is here surrounded by three prominent Swedish jazz musicians, Bengt Hallberg, Georg Riedel and Egil Johansen.

 

Prophone PCD076

 

For mange måneder siden spamordrede hifi4all jazzfolk den fine jazzkælder på 1 sal med en masse ordrer pga. denne tråd.

.

Nu et par århundreder senere får jeg en mail at en cd i restordre nu er kommet hjem, og dagen efter dukker endelig de bestilte cd’er.

 

Nå – dansk nethandel er jo par årtusinder efter den store verden udenoms.

 

Skidt pyt – for jeg sidder og lytter til noget af det bedste jazz jeg nogensinde har hørt. Gerry Mulligan quartet, live Salle Pleyel concerts Paris juni 1954. BMG Vogue masters vol 1 og 2.

De bør anskaffes straks selvom man selv skal betale!!!!

 

Nå også lidt storytelling.

I samme sending var Jørgen Ryg’s complette jazz indspildninger (MusicMecca CD2104-2)  – og hvad læser jeg i noterne.

I 1954 drog Ryg sammen med 2xBrüel, Lausen, Svennevig, Schiöpffe til Paris for at høre Mulligan og Monk, efter hjemkomsten starter Jørgen sin egen kvartet.

Så uden at vide det er der et et spind mellem disse plader.

 

zaka skrev: troelskn skrev: Noget andet som alle sikkert kender og ingen nævner er Jan Johanson. Som Pianist og kompositør i københavnske miljø i guld-tiden er han vist heller ikke til at komme forbi. Specielt kendt er Jazz på svenska som er ude på cd i ok kvalitet med ryska viser som bonus. Ikke så ringe, og der er følelse i den musik. CD'en har hifi kvaliteter og vinyl er flere 1000 kr værd i topstand. Jazz på svenska og ryska er rigtig gode. Der findes en til: Jazz på ungerska som også er rigtig god. Jeg fandt den på vinyl i dag på original svensk Megafon til 100,- (de andre er altså heller ikke så dyre og svære at finde, som du skriver troelskn - 200,- for et godt eksemplar burde kunne lade sig gøre med lidt held). Jazz på ungerska har en kendt dansk musiker som vi helt har glemt: Svend Asmussen. Det han spiller på skiven lyder fremragende. Bassisten er i øvrigt en ung Palle Danielson, som senere har spillet bas på mange fremragende ECM ting.

der er også Jan Johansson´s "300.000". Men specielt hans "8 Bitar/Innertrio" måler sig med "Jazz på svenska", og så er der lidt flere instrumenter på denne (og er ikke til at opdrive på vinyl).

Fed tråd!

Jeg er alt for dårlig til jazz.Specielt den ældre del. Jeg ender altid med såden noget nymodens noget, som efterlader omverdenen hovedrystende og med åben mund: KALDER DU DET MUSIK?

Ting og sager der smager lidt fugl:

Lounge Lizards: http://surl.dk/p3/

Carsten Dahl og venner:Moon Water
Ginman/Blachman/Dahl

Carsten Dahl er for vild. Han kan og gør ting med et klaver som svigermor formodentlig ikke bryder sig om.

Branford Marsalis: The Dark Keys
Trio ting med lange passager af mere eller mindre fri improvisation fra Branford. Noget eksperimenterende. Og visse steder kommer han endda i mål

Miles Davis: Tribute to Jack Johnson.
Jeg synes den er vildt overset. En del af den er mere rock end jazz, men Miles-kendere siger at det var her han toppede rent spillemæssigt.

Og på blandingsmisbrugets overdrev:
Blachman Thomas meets Al Agami and Remee: The Style And Invention Album
Det giver vel sig selv at der er hiphop-rytmer en masse her.

US3
Det er godt nok en kende poppet, men det er ikke hverdag en ung knøs for lov til at sample hvad han har lyst til fra Blue Note's bagkatalog.

/vilmann

SES. skrev: .... Skidt pyt – for jeg sidder og lytter til noget af det bedste jazz jeg nogensinde har hørt. Gerry Mulligan quartet, live Salle Pleyel concerts Paris juni 1954. BMG Vogue masters vol 1 og 2. De bør anskaffes straks selvom man selv skal betale!!!!

Yearrr

SES. skrev: For mange måneder siden spamordrede hifi4all jazzfolk den fine jazzkælder på 1 sal med en masse ordrer pga. denne tråd. . Nu et par århundreder senere får jeg en mail at en cd i restordre nu er kommet hjem, og dagen efter dukker endelig de bestilte cd’er.   Nå – dansk nethandel er jo par årtusinder efter den store verden udenoms.   Hvad jamrer du over, David kan da ikke gøre for at pladeselskaberne ligger tungt i vandet   Skidt pyt – for jeg sidder og lytter til noget af det bedste jazz jeg nogensinde har hørt. Gerry Mulligan quartet, live Salle Pleyel concerts Paris juni 1954. BMG Vogue masters vol 1 og 2. De bør anskaffes straks selvom man selv skal betale!!!!   Nå også lidt storytelling. I samme sending var Jørgen Ryg’s complette jazz indspildninger (MusicMecca CD2104-2)  – og hvad læser jeg i noterne. I 1954 drog Ryg sammen med 2xBrüel, Lausen, Svennevig, Schiöpffe til Paris for at høre Mulligan og Monk, efter hjemkomsten starter Jørgen sin egen kvartet. Så uden at vide det er der et et spind mellem disse plader.