Jo de 5532 er sgu ikke meget værd  

- Har du prøvet med forskellige typer IC ?

Jeg skal lige se efter om det var noget med nye hovedlytter :) - problemet er også en ordentlig stabil montering.

De japsere får dem nok smidt i nakken de sidder i en del ting derfra efterhånden.

Ja jeg har leget med dem der sad oprindelig OPA2134 nu sidder der AD8066 som er hurtigere bla.

I min forhåndværende cd maskine har jeg prøvet OPA2604,OPA2134,OPA627 og andre.

Nu kører jeg med AD8066 og 65 faktisk over det hele den er hurtig og har stor båndbrede.

Dog duede de hurtige typer ikke i Video'en de gik i selsving der sidder vist OPA275 nu med seperat strømforsyning.

Nogen vil nok sige lidt skørt at de meste skal tweakes men lidt sjovt er det nu.  

De oprindelige kineser kondensatorer er jeg da også kommet af med de sad og siddder i Vincent til overflod.

Dette er vidst lidt ude af tråden.

__________________
Hilsen JRGW

Sandheden er ikke nødvendigvis det man syntes den burde være...
DIY Thel:http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=62872

Anvender selv Rifa i Mine LcAudio Zap kl.A. "top syatem" effekttrin, samt The End Millenium bas effekttrin ( ialt 264000 uF. top og 528000 uF. til bas. ) det er noget der virker! bedre fås ikke!

Lidt af det Kurk. K. skriver med tyngde i lyden og en analese mørkere klang, passer fint!

Mine effekttrin er fra fødsel en anelse lyse i klangen, og med en lidt tynd grund klang ned efter, men med disse lytter faldt det bare på plads og fik den tyngde og fylde der bør være! der kom fin balance i hele lydbilledet og klangbalancen er nu meget vel afbalanceret og neutral... der er lige den vægt og tyngde samt krop og fylde der SKAL! være!..  hverken mere eller mindre!..

Dog skal det siges at Rifa lytterne ikke gjorde det 100% i sig selv, men var en stærkt medvirkende faktor...

Der skulle nemlig også skiftes kondensatore ( 4 stk) her anvendtes nogle M-Cap fra Mundorf.. ( standard 55 poly typer)  disse skiftes til Mundorf M- Cap Supreme Silver/Oil 2% typer. ( med en lille smule montage og plads besvær, da de nye er MEGA!! men dog alligevel muligt )

Samt kabel føring og et par andre små ting!... så som specielle støjsvage traffoer på 1,2 kw.

Men bort set fra det!! så rykker de Rifa lytter!.. 

mvh.

__________________
M.

JRGW skrev: De japsere får dem nok smidt i nakken de sidder i en del ting derfra efterhånden. Ja jeg har leget med dem der sad oprindelig OPA2134 nu sidder der AD8066 som er hurtigere bla. I min forhåndværende cd maskine har jeg prøvet OPA2604,OPA2134,OPA627 og andre. Nu kører jeg med AD8066 og 65 faktisk over det hele den er hurtig og har stor båndbrede. Dog duede de hurtige typer ikke i Video'en de gik i selsving der sidder vist OPA275 nu med seperat strømforsyning. Nogen vil nok sige lidt skørt at de meste skal tweakes men lidt sjovt er det nu.   De oprindelige kineser kondensatorer er jeg da også kommet af med de sad og siddder i Vincent til overflod. Dette er vidst lidt ude af tråden.

De Rybycon du har fjernet, ville jeg nu ikke sådan på forhånd afskrive som skidt.
AD kredsene har jeg hørt, dem forstår jeg slet ikke du kan anvende.
Prøv at sætte nogle ældgamle 5532/34 i i stedet. Gerne i AN udgaven.

miju skrev: Anvender selv Rifa i Mine LcAudio Zap kl.A. "top syatem" effekttrin, samt The End Millenium bas effekttrin ( ialt 264000 uF. top og 528000 uF. til bas. ) det er noget der virker! bedre fås ikke! Jeg har hørt at alt for meget kapacitet ikke nødvendigvis er godt,han snakker om at i nogle forstærkere ikke har ret meget kapacitet, kondensatorene skal kun tage ripel.Man tænker jo umiddelbart at meget er godt og markedsføringen fremhæver også nogle gange netop det.Nad har også reklameret med små kondensatorer da de skulle være hurtigere ifølge dem så tingene skal nok tages med forbehold.Uden jeg lige ved det med sikkerhed er der nu nok ikke sat helt vildt med kapacitet i Kubikkens Gravity.Nu har jeg "kun" 40000uF i forhold til 120000uF men de kondensatorer er betydelig størrere end de gamle alligevel.  Lidt af det Kurk. K. skriver med tyngde i lyden og en analese mørkere klang, passer fint! Mine effekttrin er fra fødsel en anelse lyse i klangen, og med en lidt tynd grund klang ned efter, men med disse lytter faldt det bare på plads og fik den tyngde og fylde der bør være! der kom fin balance i hele lydbilledet og klangbalancen er nu meget vel afbalanceret og neutral... der er lige den vægt og tyngde samt krop og fylde der SKAL! være!..  hverken mere eller mindre!.. Dog skal det siges at Rifa lytterne ikke gjorde det 100% i sig selv, men var en stærkt medvirkende faktor... Der skulle nemlig også skiftes kondensatore ( 4 stk) her anvendtes nogle M-Cap fra Mundorf.. ( standard 55 poly typer)  disse skiftes til Mundorf M- Cap Supreme Silver/Oil 2% typer. ( med en lille smule montage og plads besvær, da de nye er MEGA!! men dog alligevel muligt ) Samt kabel føring og et par andre små ting!... så som specielle støjsvage traffoer på 1,2 kw. Men bort set fra det!! så rykker de Rifa lytter!..  mvh.

__________________
Hilsen JRGW

Sandheden er ikke nødvendigvis det man syntes den burde være...
DIY Thel:http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=62872

[QUOTE=JRGW][QUOTE=miju]

Anvender selv Rifa i Mine LcAudio Zap kl.A. "top syatem" effekttrin, samt The End Millenium bas effekttrin ( ialt 264000 uF. top og 528000 uF. til bas. ) det er noget der virker! bedre fås ikke!

Jeg har hørt at alt for meget kapacitet ikke nødvendigvis er godt, han snakker om at i nogle forstærkere ikke har ret meget kapacitet, kondensatorene skal kun tage ripel. Man tænker jo umiddelbart at meget er godt og markedsføringen fremhæver også nogle gange netop det. Nad har også reklameret med små kondensatorer da de skulle være hurtigere ifølge dem så tingene skal nok tages med forbehold. Uden jeg lige ved det med sikkerhed er der nu nok ikke sat helt vildt med kapacitet i Kubikkens Gravity. Nu har jeg "kun" 40000uF i forhold til 120000uF men de kondensatorer er betydelig størrere end de gamle alligevel. 

Mine trin er født med 120000 uF. som satndard og med optionel super netdel kan man så vælge at udbygge til 240000 uF. og herved 120000 uF. pr side.. her anvender jeg bare de samlede 264000 uF. ( som det bliver med de her anvendte lytter) på EN kanal, og det går fint!  selv om man ikke høre den store forskel på 120000 & 264000 uF!!.. 

Men der er markant forskel på 120000 ( 60000 uF. pr kanal )samlet og så 264000 uF. ( 120000 uF pr. kanal ).

Nu er effekttrinene så ombyggede til monotrin ( bro koblede) met de samlede 264000 uF. på en kanal..  og det køre fint!..

På basssen er der bobbelt super netdel.. og det kan mærkes! kontrollen bliver markant bedre!..  som de er nu virker de nærmest effektmæssigt og kontrol mæssigt bund/grænse løse!..  "hurtigheden" øges markant! alt sidder i et "jern" greb!..

Men en forstærker der ikke er konfigureret til at anvende eller kunne køre med støre / overdimmensioneret strøm forsyning kunne måske nok komme ud i noget snavs??? det skal jeg ikke kunne udtale mig om`???... 

De jeg har er lavet til at blive udbygget og modeficeret og sammensat på mange forskellige måder, og er jo i bund og grund et DIY. egnet og konceperet produkt!!.....

Ikke alt egner sig lige godt til at blive tweaket og ombygget mm... dette er ganske rigtigt!!!

mvh.   

__________________
M.

Er der nogen der har erfaringer med at støbe hovedlytterne ind ? - i et cement agtigt materiale ?

Halløjsa!

Her er vi jo inde på et emne, hvor alle som udgangspunkt kan være med.
Man aflæser værdien på lytterne og dobler den op eller 4 dobler eller mere endnu, så er der jo til sidst uendelig kapacitet, og forstærkeren bliver på den vis stabil og får særdeles starm kontrol over højttaleren.
Lytterne virker på hifinørder som store babser eller en V8 motor.
Det er nemt at forholde sig til og det er enmt at ændre på.

Jeg havde engang en Hiraga classe A, hvor strømforsyningen havde ikke mindre end 6 X 88.000 uF tror jeg. Forstærkeren ydede på en god dag 16 watt. Dæmpningsfaktoren var vel 8 stykker eller deromkring.
Mao kontrol og magt over højttaleren var ikke paradedisciplinen.
En omgang slask, som ikke engang vil kunne bringe en enkelt gnist frem på en 3020. Som i øvrigt til sammenligning har latterligt små lytter.
Min egen amp, som er bygget til at kunne modstå selv den mest tåbelige belastning uden stigning i forvrængning, har sølle 2X22.000 uF pr. kanal i strømforstærkningstrinnet, hertil 2X10.000 uF pr. kanal til indgangstrin, drivere m.m.
Jeg har hørt beretning om, at nogen har prøvet at hægte 10 stk. HTér i parallel pr. kanal på sådan én, men det er den sådan set bare ligeglad med.

Hiragaén lavede jeg en lille sjov stunt med, nemlig at pille 4 á 6 lytter fra, så de blot sad til pynt. Det var helt klart en fordel.

Ud fra de erfaringer, så tror jeg ikke, at man får ekstra præcission ud af, at øge kapaciteten. Lytterne skal stå til rådighed med strøm, når ensretteren slukker. Den ensrettede strøm er jo pulserende og faktisk kun til stede i 50% af den tid, som den skal bruges. Resten af tiden skal lytterne være til rådighed. Udglatningen skal naturligvis være effektiv ved alle belastninger, men kapacitet herudover er der ikke efter min opfattelse noget belæg for at anvende.

Rifa er én af nogle få elektrolytfabrikker, der faktisk kan levere lytter i betragtelige størrelser.
Jeg mener der kan fås f.eks. 20-30.000uF 60-100V hos Rifa, Mallory, Siemens, Phillips og så kender jeg ikke flere der har den slags banditter.
De fleste andre fabrikater såsom Rubycon, Nichicon, Elna, Roederstein, Spraque m.fl. har allesammen mindre værdier på programmet, som man så i stedet parallelkobler.
Fidusen er induktionsværdierne som er lavere, hvilket giver en lavere udgangsimpedans ved høje frekvenser.
Typisk introducerer det så bare andre problemer, idet det er næsten umuligt at fremstille lytter uden en vis variation i de elektriske parametre.
Selv gode lytter opgives til f.eks. 10.000uF +20-10% 63V 85 gr.
Så parallelkoblede lytter i stort tal, kan godt give lidt noget sjovt halløj i en strømforsyning.
Jeg har selv prøvet Rifa PEH 169 85 gr. 63V som 4X10.000 uF og alternativt som 2X22.000 uF. Lydmæssigt ligner de ikke engang hinanden. Jeg prøvede aldrig med 2X10.000, hvilket jeg fortryder, men tanken kom ikke i kassen lige den dag.
Men allervigtigst er det, når man eksperimenterer med den slags, at man etablerer modden som reversibel i 1. omgang. Jeg har mer end én gang hørt den slags mods være absolut bedst, når de røg af igen.
Så en switch der gør, at man kan skifte mellem den bestående løsning og den modificerede, kan absolut være en god ting.
Jeg ville ikke gøre det anderledes.

Det vil gå ud over liniariteten, når der parallelkobles lytter. Der vil uvilkårligt være impedansvariationer - ved forskellige frekvenser. Hvis der anvendes lokalafkobling bliver dette selvfølgeligt potentielt værre.

Principper:

1. Afkobling skal principielt altid kun lige netop dække behovet ift. hastighed og kapacitet - ikke mere, og

2. antallet af afkoblingskomponenter skal altid, alt andet lige (eller det der nærmer sig), altid være så lavt som muligt.

En effektforstærker er ikke ligefrem et aparat der kalder på den største hastighed. Det er mig nærmest en gåde hvorfor mange afkobler efter de samme principper, og tildels hastighed, i en dac og en forstærker. Strømtrækket på kanterne af et digitaltsignal er jo grotesk krævende med hastighed ift. et musiksignal (både ift. hastighed og stivhed ift. groundbounce).

kramer71 skrev: Det vil gå ud over liniariteten, når der parallelkobles lytter. Der vil uvilkårligt være impedansvariationer - ved forskellige frekvenser. Hvis der anvendes lokalafkobling bliver dette selvfølgeligt potentielt værre. Principper: 1. Afkobling skal principielt altid kun lige netop dække behovet ift. hastighed og kapacitet - ikke mere, og Jeg tror du har ret. Right is right and more is less. 2. antallet af afkoblingskomponenter skal altid, alt andet lige (eller det der nærmer sig), altid være så lavt som muligt. Sikkert korrekt. En effektforstærker er ikke ligefrem et aparat der kalder på den største hastighed. Det er mig nærmest en gåde hvorfor mange afkobler efter de samme principper, og tildels hastighed, i en dac og en forstærker. Strømtrækket på kanterne af et digitaltsignal er jo grotesk krævende med hastighed ift. et musiksignal (både ift. hastighed og stivhed ift. groundbounce).