Dejen skrev: rocksound skrev: Jeg begyndte at lytte til Dream Theater for et par måneder siden for første gang. Det var efter at have stødt på rigtig mange referencer til Images and Words her på hi4all. F.eks. i anmeldelser og diverse "hvad-har-du-i-spillen"-tråde. Så jeg smuttede på CDON, og downloade Pull Me Under.. og så var jeg solgt! Fra de første sekunder af nummeret.. dette lækre guitar-rif der ikke varer mange sekunder, men bare vidner om en musikalsk oplevelse der ligger og venter... Albummet rammer min musiksmag/stil som ingen bands har gjort før. Og den er virkelig blevet spindet rigtig mange gange fra dag 1 da jeg fik den med posten. Sidenhen har jeg fået Metropolis Part 2, som også er super god! Og nu venter jeg på at modtage Awake med posten Det varmer mit progressive hjerte at høre, at andre har samme oplevelser som jeg med dette fremragende band Selv synes jeg, at de tre albums du nævner (I&W, Awake og Scenes From a Memory) er blandt bandets allerstørste øjeblikke.  - så du kan godt glæde dig til Awake! Train of Thought er bandets mest heavy og mørkeste plade. Hér er de heavy, som Lars Ulrich kun er i sine vildeste fantasier og progressive så man synes det burde være umuligt at lave så vilde ting på instrumenter. Den kan også anbefales. MVH

Awake er en super fed skive !!

Næste køb bliver vidst Live At Budokan dvd'en + Octavarium !!

__________________
Mvh.

puggie skrev: Ville lige nævne Liquid Tension Experiment. Mener at guitaristen fra DT spiller i det band. Hvis i ikke allerede kender det så lyt engang til Paradigm Shift, Kindred Spirits Universal Mind...

Faktisk bestod Liquid Tension Experiment af hele 3 medlemmer fra DT - John Petrucci (guitaristen som du nævner), Mike Portnoy (trommeslageren fra DT) og Jordan Rudess (som endnu ikke var optaget i DT på det tidspunkt - han erstattede DT's keyboardspiller Derek Sherinian, så vidt jeg husker). Desuden var Tony Levin med på bas (bl.a. bassist i King Crimson, og så har han spillet bas for forskellige kunstnere som f.eks. David Bowie, Alice Cooper, Peter Gabriel m.fl.).

Hvordan er lydkvaliteten på Live At The Marque?

__________________
Mvh.

Kender I noget til Neal Morse og "?" albummet, hvor Portnoy og Rudess spiller med?

Hvilken type musik er det? Også lange progressive numre, eller..?

__________________
Mvh.

Hej rocksound

"Live at the Marquee" er fra DT´s "Images and Words" tour - faktisk den første Europa-turne bandet var på. Lydmæssigt er den ikke på højde med de 3 nyere live albums fra bandets hånd, så disse er alle sammen bedre bud i den henseende.

Jeg er dog selv lidt glad for albummet, idet det - sammen med de andre live-albums - viser den kronologiske udvikling i bandets live-optræden. Og så er det mid-price - så køb det bare!

------------

Neal Morse har udgivet tre albums siden han forlod Spock's Beard efter deres mesterværk af et konceptalbum, "Snow" (For alle I der kan lide Tommy af The Who: Køb "Snow"!).

Han gik jo hen og fik stærke religiøse fornemmelser, hvilket da også skinner igennem på både Testimony", "One" og det nye "?".

Lyrisk er han blevet meget svær at lytte til i mine ører - men Portnoy spiller kedler på alle albums, så jeg har skam købt dem - og lytter også til dem af og til.

Hvad angår det nye "?", er det en kæmpeskuffelse på alle fronter; Morse laver de samme musikalske og lyriske bevægelser som på "Testimony" og "One" - her blot i noget fortyndet og uinspireret udgave. Faktisk lyder mange sange på "?" som outtakes og b-sider fra inspilningerne til de forrige to albums.

Af disse to er "Testimony" det bedste - også "One" er noget usammenhængende og præget af en en del gentagelser.

Hvad angår de episke numre, er "Testimony" præget af at være én, sammenhængende fortælling om hvordan Morse fandt sin tro (gaaaab....). Hvad "Snow" vandt på i tvetydighed og spiritualitet, sætter "Testimony" et "kristendom-sticker" på, og tekstuniverset bliver forkyndende/prædikende. Men der bliver skam progget en hel del - Portnoy har mange store øjeblikke på dette album.

"One" er individuelle sange - nogle få, meget stærke numre - og en del fillers.

"?" er Morse´s absolut dårligste album nogensinde - uoriginalt og navlepillende

"Testimony"

 

"One"

 

 - skuffelsen "?"

 

MVH

 

__________________
Audia Flight CD TWO
VdH the Second XLR
Pass Labs INT-150
VdH the Revelation Hybrid
Von Schweikert VR2
Strøm: de RØDE hospitalskabler, Eichmann stikdåse

Dejen skrev: Hej rocksound "Live at the Marquee" er fra DT´s "Images and Words" tour - faktisk den første Europa-turne bandet var på. Lydmæssigt er den ikke på højde med de 3 nyere live albums fra bandets hånd, så disse er alle sammen bedre bud i den henseende. Jeg er dog selv lidt glad for albummet, idet det - sammen med de andre live-albums - viser den kronologiske udvikling i bandets live-optræden. Og så er det mid-price - så køb det bare! ------------ Neal Morse har udgivet tre albums siden han forlod Spock's Beard efter deres mesterværk af et konceptalbum, "Snow" (For alle I der kan lide Tommy af The Who: Køb "Snow"!). Han gik jo hen og fik stærke religiøse fornemmelser, hvilket da også skinner igennem på både Testimony", "One" og det nye "?". Lyrisk er han blevet meget svær at lytte til i mine ører - men Portnoy spiller kedler på alle albums, så jeg har skam købt dem - og lytter også til dem af og til. Hvad angår det nye "?", er det en kæmpeskuffelse på alle fronter; Morse laver de samme musikalske og lyriske bevægelser som på "Testimony" og "One" - her blot i noget fortyndet og uinspireret udgave. Faktisk lyder mange sange på "?" som outtakes og b-sider fra inspilningerne til de forrige to albums. Af disse to er "Testimony" det bedste - også "One" er noget usammenhængende og præget af en en del gentagelser. Hvad angår de episke numre, er "Testimony" præget af at være én, sammenhængende fortælling om hvordan Morse fandt sin tro (gaaaab....). Hvad "Snow" vandt på i tvetydighed og spiritualitet, sætter "Testimony" et "kristendom-sticker" på, og tekstuniverset bliver forkyndende/prædikende. Men der bliver skam progget en hel del - Portnoy har mange store øjeblikke på dette album. "One" er individuelle sange - nogle få, meget stærke numre - og en del fillers. "?" er Morse´s absolut dårligste album nogensinde - uoriginalt og navlepillende "Testimony"   "One"    - skuffelsen "?"   MVH

Du er et levende prog-leksikon Dejen

Jeg har lige læst lidt om Ytse-Jam bootlegs'ene. Jeg skal helt sikkert have fat i DT's Dark Side Of The Moon.

Glæder mig i øvrigt til SCORE udkommer. Læste hvad Portnoy havde skrevet til fansene - det var en virkelig en stor aften for ham. Så mon ikke det er en brag af en koncert

__________________
Mvh.