Redaktøren skrev:
jdg1 skrev:
| Det var derfor jeg selv stoppede med at skrive musikanmeldelser, da en del af de andre anmeldelser bar tydeligt præg af begrænset eller manglende kendskab til den relevante genre. |
|
|
Lad mig lige få den i laaaangsom gengivelse... :
Altzzå - DU stoppede, fordi ANDRE ikke var gode nok...
OK - that makes sense....
Det ville da være herligt, hvis du startede igen 
|
|
|
Det lød nok lidt hårdere end det var meningen og det nedenstående skal også tages med et gran salt 
Men det er ret åbenlyst, at en del af anmeldelserne af eksempelvis r&b, rap og elektronisk musik, bærer præg af at de er skrevet af personer der har ikke har det store kendskab til genren. Dette viser sig både ved fejlagtige oplysninger i anmeldelsen og "pudsige" afgivelser af karakterer.
Og ja, musik er subjektivt og ja enhver har ret til deres egen mening, men når man læser nogle af anmeldelserne, så sidder man tilbage som et stort
"Har han (anmelderen) overhovedet hørt nogle af hans (kunstnerens) tidligere albums?"
"Kender han (anmelderen) overhovedet noget til den anden kunstner, som den anmeldte kunstner mere eller mindre har plagieret?"
osv. osv.
Dette giver et uklart indtryk af anmeldelserne. Meget groft forenklet, så er det lidt som at hive en ny fru jensen/hansen/petersen ind fra gaden hver anden uge, for derefter at bede dem anmelde den nye skive med Metallica. Sikkert meget underholdende læsning, men det er næppe en anmeldelse som man kan bruge som reference punkt. Dette er ikke blot min egen opfattelse, men er blevet bekræftet af en del af mine bekendte (bl.a. en fast anmelder på SoundVenue).
Ydermere er der også nogle af anmeldelserne der er, undskyld udtrykket, "elendigt" skrevet. Prop fyldt med stavefejl, grammatiske fejl og sætninger der bare ikke hænger sammen. Det virker som om nogle af anmeldelserne er "bakset" sammen på ca. 10 minutter.
Det er derfor jeg er stoppet med at skrive, da jeg føler at arbejdet går lidt til spilde, jf. ovenstående.
Mht. musikanmeldelserne, så synes jeg at det ville være en god ide, hvis man (hifi4all) udpegede et par "faste" anmeldere til hver kategori. Disse skal på ingen måde have en ph.d. i musikvidenskab, men bør have et godt kendskab til den genre inden for hvilken de skriver. Dette tror jeg vil gøre musikanmeldelserne noget mere "strømlinede" og få dem til at fremtræde lidt mere "professionelt". En ting der bestemt vil være til gode for det store potentiale, som Hifi4All uden tvivl besidder 