læderlap skrev: Hej Bjørn. Udtalt enighed er sjældent noget, der præger dette forum. Heldigvis!!! Tak for input Bjørn.  Selvom det er en anden snak, har jeg altid troet, at hvis man ville give afkald på frekvensyderområderne, var en fuldtonehøjtaler at fortrække. Intet delefilter, faseforhold o.s.v. Men selv fuldtoneenheden har åbenbart problemer. Hvis du gider, må du gerne uddybe. Mvh Thomas

En membran skal være lille i forhold til den bølgelængde den skal udstråle, for at være rundstrålende.
Det betyder at jo højere frekvens der skal gengives, jo mere direktiv vil enhver højttalerenhed være. Bl.a. derfor er diskanter små og basser store.
Hvis man skal have en jævn spredning op gennem frekvensområdet, så skal man i den grad have styr over udstrålingsmønsteret fra enhederne enkeltvis og samlet. Det er et regnestykke af de særdeles vanskelige, at få enheder til at summere med ret frekvensgang, fasegang og så spredning oveni.

Og så lige grunden til at spredning er vigtig, for man kunne jo egentlig bare sætte sig der, hvor lyden er mest liniær og så give fa.... i resten. Men så er det nødvendigt med et lyddødt rum. For før eller siden reflekteres lyden ellers fra en af rummets flader, og da den jo ikke har samme frekvensgang, som den lyd der kom direkte fra højttaleren, så er en vis herre løs.
Det er med andre ord særdeles vigtigt, at højttaleren spreder fornuftigt.

Ser man så på en dome diskant, så skal sådan én være så lille som muligt, for at kunne gengive de højeste frekvenser frit og uanstrengt, samtidig skal den være så stor som muligt, for at kunne nå ned til bas/mellemtone enhedernes arbejdsområde.
Det rimer jo ikke rigtigt vel?
Derfor laver man såkladt "soft" domer. Det er i erkendelse af, at man umuligt kan få membranen til at kunne begge dele. Derfor tillader man en slags mekanisk deling på membranen. Det sker ved, at når frekvensen kommer over ca. 10KHz, så holde midten af domen op med at bevæge sig, så er det kun kantophænget der spiller. Denne mekaniske deling er der gjort utroligt mange forsøg på at få styr over, det sker ved hjælp af coatning med lim.
Vifa/Scanspeak har prøvet at gå hele vejen og lave en ringradiator, som kun består af et kantophæng, her har man altså droppet midten af domen.
På metaldomer eller "hard" domer, da forsøger man i stedet at gøre det hele så stift som muligt, resultatet er ofte en helt ustyrlig resonanstop ved 25-30KHz, som man ikke overhører virkningen af helt nemt.

Kurt von Kubik skrev: læderlap skrev: Hej Bjørn. Udtalt enighed er sjældent noget, der præger dette forum. Heldigvis!!! Tak for input Bjørn.  Selvom det er en anden snak, har jeg altid troet, at hvis man ville give afkald på frekvensyderområderne, var en fuldtonehøjtaler at fortrække. Intet delefilter, faseforhold o.s.v. Men selv fuldtoneenheden har åbenbart problemer. Hvis du gider, må du gerne uddybe. Mvh Thomas   En membran skal være lille i forhold til den bølgelængde den skal udstråle, for at være rundstrålende. Det betyder at jo højere frekvens der skal gengives, jo mere direktiv vil enhver højttalerenhed være. Bl.a. derfor er diskanter små og basser store. Hvis man skal have en jævn spredning op gennem frekvensområdet, så skal man i den grad have styr over udstrålingsmønsteret fra enhederne enkeltvis og samlet. Det er et regnestykke af de særdeles vanskelige, at få enheder til at summere med ret frekvensgang, fasegang og så spredning oveni. Og så lige grunden til at spredning er vigtig, for man kunne jo egentlig bare sætte sig der, hvor lyden er mest liniær og så give fa.... i resten. Men så er det nødvendigt med et lyddødt rum. For før eller siden reflekteres lyden ellers fra en af rummets flader, og da den jo ikke har samme frekvensgang, som den lyd der kom direkte fra højttaleren, så er en vis herre løs. Det er med andre ord særdeles vigtigt, at højttaleren spreder fornuftigt. Ser man så på en dome diskant, så skal sådan én være så lille som muligt, for at kunne gengive de højeste frekvenser frit og uanstrengt, samtidig skal den være så stor som muligt, for at kunne nå ned til bas/mellemtone enhedernes arbejdsområde. Det rimer jo ikke rigtigt vel? Derfor laver man såkladt "soft" domer. Det er i erkendelse af, at man umuligt kan få membranen til at kunne begge dele. Derfor tillader man en slags mekanisk deling på membranen. Det sker ved, at når frekvensen kommer over ca. 10KHz, så holde midten af domen op med at bevæge sig, så er det kun kantophænget der spiller. Denne mekaniske deling er der gjort utroligt mange forsøg på at få styr over, det sker ved hjælp af coatning med lim. Vifa/Scanspeak har prøvet at gå hele vejen og lave en ringradiator, som kun består af et kantophæng, her har man altså droppet midten af domen. På metaldomer eller "hard" domer, da forsøger man i stedet at gøre det hele så stift som muligt, resultatet er ofte en helt ustyrlig resonanstop ved 25-30KHz, som man ikke overhører virkningen af helt nemt.

Jeg kan jo ikke gøre for at både dome og cone enheder er fejlkonstrueret. Det er bl.a. et spørgsmål om areal/masse forholdet der ideelt skal være konstant uanset hvor på membranen du kaster dit røntgensyn. Det mest skræmmende eksempel er vel polyplut-membranerne.

Den "perfekte" fuldtone (8") er såmænd udført i praksis, men da det er en ikke særlig kendt Duelundkonstruktion (ikke DCA)  vil jeg undlade en nærmere beskrivelse 

Super bruger Bruger siden: 06 April 2003 Lokalitet: Midtjylland Status: Offline Indlæg: 269	Sendt: 15 April 2005 kl. 08:59 | IP-adresse registreret Små højtalere på et stort drejehjul ?? Det må være de såkaldte "lesley"højtalere til hammondorgler . Der benytter man netop dette princip til at opnå dopplereffekt og dermed en "syngende" lyd . Mvh Peter
Til top

 

Hej Peter.

Så var det slet ikke otto leisner tobakken, men de store doser dopplereffekt der gjorde, at man fik det underligt til Bazaar koncerterne i gamle dage!

mvh Thomas.

bjørn skrev: Den "perfekte" fuldtone (8") er såmænd udført i praksis, men da det er en ikke særlig kendt Duelundkonstruktion (ikke DCA)  vil jeg undlade en nærmere beskrivelse

Selom Bjørnen måtte knurre af det, så tillader jeg mig at tvivle på, den perfekte enhed eksisterer i nogen som helst størrelse.

Hvori ligger udfordingen? Det er vel en kombination af flere ting bevægelig masse, form, materiale, konstruktionen, kantophæng, spoler, magnet etc. Hvor er det egentlig at producenternen har deres fokus og er dette det rigtige sted?

Kurt von Kubik skrev: bjørn skrev: Den "perfekte" fuldtone (8") er såmænd udført i praksis, men da det er en ikke særlig kendt Duelundkonstruktion (ikke DCA)  vil jeg undlade en nærmere beskrivelse  Selom Bjørnen måtte knurre af det, så tillader jeg mig at tvivle på, den perfekte enhed eksisterer i nogen som helst størrelse.

Prrrrrrrrrrrrrr snap knas glurp (så fik vi overstået det lyriske)

Lyder en rolig frekvensgang fra 10 til over 20k tiltalende ? fra en 8". Bevares, den aktuelle enhed skal hornlades da svingspolen stammer fra en PM6.  perfektionen skal ses med det muliges briller. Hemmeligheden er først og fremmest membranens unformning og dens samling med svingspolen. Da det i allerhøjeste grad er en ægte Duelund vil det være uhøfligt at vise et billede af membranen uden opfinderens medvirken

Med høflig bjørnehilsen

Martin_Kbh skrev: Hvori ligger udfordingen? Det er vel en kombination af flere ting bevægelig masse, form, materiale, konstruktionen, kantophæng, spoler, magnet etc. Hvor er det egentlig at producenternen har deres fokus og er dette det rigtige sted?

Udfordringen ligger da i de nævnte elementer (+ nogle flere) men tilsyneladende er producenterne fokuseret på hvad der gør sig på glittet papir + lavest mulige produktionspris 

En skam at det ikke ser ud til at nogen i dk arbejder med Kompressions drivere. Kunne være interessant at få dem ind i denne diskussion om fordele og ulember ved forskellige konstruktioner.

__________________
Thomas Mygind

Kompressionsdrivere? Fortæl, fortæl....