Her er nogle retningslinjer fundet på nettet.
Siden 1. januar 2001 har Tyskland indført de garantiretningslinier, som EU har vedtaget i cirkulæret (1999/44/EG) som lov. Dette betyder en forbedret reklamationsret for forbrugere, der køber forbrugsgoder, på flere punkter. Således er forhandlerens ansvar for at have solgt et fejlfrit produkt udvidet til at gælde i to år.
Reklamationsret er:
Retten til at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede, da varen blev solgt. Kunden har to år til at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er sælgerens ansvar. Bevisbyrden ligger hos kunden efter de første 6 måneder.
Garanti
Hvad mange ikke ved er: Denne lovpligtige reklamationsret har intet med den garanti at gøre, som mange producenter lover via udstedelse af garantibeviser for deres produkter. Disse garantier er frivillige for producenterne og de kan udvides eller indskrænkes vilkårligt. Eksempelvis kan producenten vælge at udstede en et-årig garanti.
Garanti er:
En særlig aftale, der indgås mellem køberen og forhandleren og/eller producenten.
Hvis kunden og forhandleren og/eller producenten enes om, at der skal være en garanti på to år for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at bevise, at fejlen skyldes misligholdelse fra kundens side. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret.
I næsten alle tilfælde giver producenten 1 eller 2 års europæisk eller verdensomspændende garanti og det betyder, at hvis produktet i løbet af denne periode skulle vise sig at være defekt, kan du enten kontakte den tyske forhandler, hvor du har købt produktet, eller et af producentens autoriserede servicecentre indenfor det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS). Med andre ord kan du sende produktet direkte til producenten i Danmark. Langt de fleste garantitilfælde sker indenfor de første 3-4 måneder og er dermed dækket af producenten, hvis producenten giver 1 eller 2 års europæisk eller verdensomspændende garanti.
Returret:
Ved handel via internet indenfor EU, har kunden en returret på de bestilte varer. Det betyder, at kunden, der har indgået en handel via Internettet, frit kan returnere varen til forhandleren indenfor en nærmere angivet tidsfrist uden at skulle begrunde returneringen. I Tyskland og Danmark er denne frist 14 dage efter modtagelsen af varen, dog naturligvis under forudsætning af, at varen returneres i samme stand og mængde, som da den blev modtaget. Du kan ikke fortryde, hvis varen har været taget i brug og det som følge heraf er åbenbart, at salgsværdien er forringet i en ikke uvæsentlig grad.
Dit produkt går i stykker, og du ønsker at benytte dig af garantien/reklamationsretten?
Du har forskellige muligheder:
Du henvender dig direkte til producenten af produktet i Danmark.
Eller et af producentens autoriserede servicecentre.
Du henvender dig direkte til den forhandler du har købt produktet af.
Panasonic udtaler sig eksempelvis således:
Hos f. eks. Panasonic har du tit 2 års europæisk garanti, dvs. du kan sende produktet i 2 år direkte til Panasonic Danmark.
Her er en mail fra Panasonic DK efter en forespørgsel angående garanti:
"Tak for din mail.
Hvis du køber et Panasonic produkt i Tyskland, skal du sikre dig at der medfølger et "Pan European Guarantee Card" samt en gyldig købskvittering. Du skal også være opmærksom på at der er tale om en forbrugergaranti, der dækker en reklamationsperiode på 24 måneder.
Vi kan henvise til vores servicenter:
Service Center Nord
Hjulmagervej 15
9490 Pandrup"
__________________
Tom Sejer Pedersen