tbbv skrev: Jeg tror der er en anden simpel grund til at HIFI udstyr kan sælges til de priser de bliver solgt til: Prisen er det eneste man kan måle med sikkerhed, som alle forstår, det er prisen, og jo dyrere jo bedre.

Der er ikke nogen tvivl om at meget udstyr sælges på prestige-værdien. Men det ændrer ikke på at meget udstyr ikke er dyrt fordi man ønsker det skal være dyrt, men fordi det er _nødt_ til at være dyrt, for at løbe rundt. Dét der er tankevækkende i dén henseende er, at jo bedre udstyret er, jo mindre er behovet for høj pris - fordi gode produkter sælges i større tal end dårlige. Hvis vi i førnævnte eksempel antager at produkt A ligger i hård konkurrence mellem en masse andre, mens produkt B er så godt at det tager en meget stor procentdel af det dyrere marked. Så kan produkt B pludselig sælges for 800,-, fordi salgstallet er lige så stort som for produkt A. I dette eksempel betyder det at den gode producent sælger produkt B for 800,-, mens den dårlige producent laver et _ringere_ produkt B, men sælger den for 5000,- - det er de nødt til for at få den til at løbe rundt. Der er ikke tale om egentlig overpris for varen, i hvert fald ikke i den forstand at producenten stikker en hulens bunke penge i lommen - de er bare ikke bedre. Dette fungerer iøvrigt også den anden vej - hvis produktet ikke er godt nok til at blive solgt i stort nok antal til den forventede pris, så kan man jo sætte prisen ned, og satse på at man rammer et andet marked og at salgstallet derfor stiger nok til at opveje den lavere avance.

Et eksempel fra den virkelige verden på dette er Tact, der for et stykke tid siden satte priserne kraftigt ned. Reaktionen i dette forum var - pudsigt nok - en stor harme over at producenten tidligere havde stukket så mange penge i lommen når den nu tydeligvis var billig nok at producere til at kunne sælges billigere. Der er ikke tale om at producenten har snydt nogen, blot at man har fejlvurderet forholdet mellem pris og salg. Det er jo langtfra altid at man på forhånd gætter rigtigt mht. salgspotentialet - og forskellig verdenssyn fra forskellige firmaer kan påvirke vurderingen.

Ud fra dette kan man sådan set godt sige at producenterne kører efter filosofien "hvad kan jeg få for det her", mere end at sætte prisen efter hvad varen reelt "er værd", eller har kostet at lave. Min pointe er sådan set bare at man ikke så meget skal se dette som griskhed fra producentens side, men mere som et udtryk for om producenten er dygtig eller ej. Det er helt korrekt at der kan være ekstremt store udsving i kvaliteten af apparater inden for en given prisklasse, men det behøver ikke være fordi producenten forsøger at "spinde guld". Som almindelig forbruger kan man i bund og grund være ligeglad med hvor meget producenten A: Tjener på hvert enkelt produkt, og B: Tjener alt i alt. Det afgørende er: Hvilket produkt giver mig mest for pengene?

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Zorglub skrev: bjørn skrev: Zorglub skrev: bjørn skrev: Zorglub skrev: bjørn skrev: Prøv det med en Linn-forhandler, eller køb et Linn klistermærke nu og sælg det om et år med 10% fortjeneste Det går sikkert ikke, men det var heller ikke det sammenligningen gik på. Hvad gik den så på ? Det var ikke gensalgsværdi, men hvad man får for pengene kontra "mærkevare" - ie. strandvejens libhaveri. Du kan ikke sammeligne en værdifast investering med et tvivlsomt forbrugsgode hvis værdi er ukendt i samme øjeblik det forlader butikken Watch me, og hvis du vil forstætte i den dur så PM mig istedet for at gøre det i forumet.

Hvad f***** skal dén bemærkning gøre godt for ? Det er muligt du ikke er klar over det, men du har faktisk lige "inviteret mig med udenfor"

  

Otto, TC skrev: bjørn skrev: Læg beløbene sammen, sæt rigeligt med penge af til lækre kabinetter, afskærmning, tunge fødder, eloxeringsfinish og hvad ved jeg. Husk moms og avancer, og kig så ærligt på produktet. Hvis det du ser virker rimeligt, er det vel OK. Lidt omhu om jeg må bede. Citatet stammer fra to-takts baronen Det er stadig i mine øjne en meget teoretisk udregning af hvorvidt en dims er pengene værd eller ej. Fakta er at sammensætningen af komponenter har mindst lige så stor betydning som kvaliteten af dem. Hvis én afspiller til 15.000,- er lavet med de dyreste komponenter man kan finde, og en anden til 15.000,- er lavet med billige standard-komponenter - hvilken af dem er så det bedste køb? Det er den der lyder bedst! Det behøver ikke være dén med de dyreste komponenter. Derfor, det eneste der har betydning for hvorvidt et apparat er pengene værd eller ej er, om man kan få bedre ydelse til samme pris (eller samme ydelse til lavere pris). Kan man ikke dét, så er apparatet pengene værd, uanset hvor mange penge producenten propper i lommen når du køber den. At "ydelse" så kan være andet end lydkvalitet, det er så noget andet - apparatets features, feel, eller for den sags skyld prestige-værdi har nu engang indflydelse på om det er pengene værd eller ej. Problemet er så at forskellige mennesker prioriterer ting forskelligt. Er man ligeglad med prestige-værdi er det sjældent at man kan forsvare prisen for det ultra-dyre udstyr - prestige-værdi ER nu engang hovedargumentet for at købe dem. Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at forstå den aggressivitet folk udviser over for ting (hifi eller ej) der i bund og grund bare er udviklet til at opfylde et andet behov end éns eget. Eksempelvis synes jeg ikke det er seriøst at kalde en reolhøjttaler dårlig fordi den ikke spiller dybbas, eller en Cerwin Vega højttaler dårlig fordi den kun er god til at spille højt. Ethvert produkt skal vurderes ud fra dét behov det er bygget til at dække.

Otto, TC skrev: Min pointe er sådan set bare at man ikke så meget skal se dette som griskhed fra producentens side, men mere som et udtryk for om producenten er dygtig eller ej. Det er helt korrekt at der kan være ekstremt store udsving i kvaliteten af apparater inden for en given prisklasse, men det behøver ikke være fordi producenten forsøger at "spinde guld". Som almindelig forbruger kan man i bund og grund være ligeglad med hvor meget producenten A: Tjener på hvert enkelt produkt, og B: Tjener alt i alt. Det afgørende er: Hvilket produkt giver mig mest for pengene?

Det handler vel i bund og grund om at hvis man er glad for det man har købt, så kan man være lige glad med om andre har ondt i røveren over at det er dyrt. Målet er forhåbentligt ret selvisk idet det vi gør det for nydelsens skyld, ikke for naboen, jaja nogen gør det for naboen, men så lad dem dog. Hvis man har den holdning at man ikke får noget for pengene, så lad dog være med at købe det! Jeg håber ikke at folk også er misundelige på alle dem der futter rundt i Audi og syntes de er tåbelige fordi de har købt en dyr bil når ham den flinke mand fra Suzuki nu kan sælge en der kan nogen lunde det samme for en brøk af Audiens pris.

Der er rigtig mange eksempler her i forumet på folk men en lille penge pung der har sammensat meget fine anlæg som de uden tvivl er stolte over og glade for. Ligeledes er der folk der bruger halve millioner på deres hobby. At der så er en branche der tjener penge på det, ja uden den kunne det jo være at vi selv var nød til at fatte banjoen for at få stillet lysten.