Som lovet er her lidt mere om, hvordan lyden har ændret sig i forbindelse med udskiftningen af højttalere. Jeg har tidligere skrevet en del om ændringerne i stereo, så denne gang vil jeg koncentrere mig om surround.
Den første ændring skete jo, da jeg fik et sæt Royd Prior som fronthøjttalere, hvilket medførte en del ændringer i lyden. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Prior lyder i stereo og de samme egenskaber gør sig gældende som fronthøjttalere i surround, er er et stort, præcist og detaljeret lydbillede.
Da lyden af Prior er helt anderledes end mine Dali, valgte jeg at køre uden min Suite centerhøjttaler, både fordi den er et dårligt match og for at få nogle erfaringer omkring det at køre uden center.
Umiddelbart fungerer det fint nok uden en center. Hvis man sidder lige i sweetspot har det faktisk stort set ingen betydning for placering af lydeffekter. Nu er problemet, at jeg kun sidder i sweetspot hvis jeg ser dvd alene, så snart vi er to sidder man lidt forskudt fra sweetspot. Det fungerer nu stadig fornuftigt, selvom man godt kan høre at lyden ikke er helt så godt forankret i billedet, men i de fleste tilfælde er det ikke noget man bider så meget mærke i når filmen er igang.
Hvis vi sidder flere end to, så er det et problem, da man kommer så langt ud til siden, at det bliver meget tydeligt at der mangler en center.
Der er en del der siger, at det er bedre at undværre center end at have en center der passer dårligt, og jeg må nok erklærre mig enig i det, men når det så er sagt, så vil jeg helst ikke undværre en center, så jagten er gået ind på Royd AV77.
Da jeg havde fået sat Prior'erene til og slået centeren fra, var det første jeg bemærkede at der skulle skrues betydeligt mere op end tidligere. Jeg undrede mig lidt over det, da der ikke var tale om den samme forskel når jeg bare lytter til musik i stereo.
Min konklusion er, at det primært skyldes to ting: For det første er Prior, som tidligere nævnt, meget "strammere" i lyden og uden "pyntebas", og den egenskab kan godt få film-soundtrack til at lyde af lidt mindre. Det andet er den manglende center. Selvom centeren typisk ikke er så stor en højttalere, Suiten er dog ikke den mindste af slagsen, så flytter den trods alt noget luft.
Lad os springe frem til i dag, hvor mine julegaver er blevet placeret i pejsestuen.

Hvis jeg skal komme med en overordnet beskrivelse af forskellen på mit gamle Dali og nuværrende Royd set-up, så er Dali systemet umiddelbart mere imponerende for den utrænede, forstået på den måde, at det havde en stor fyldig lyd og det buldrede og bragede godt i alle kanaler når der kom en action film på.
Royd systemet er mere forfinet, her bliver man i meget højere grad imponeret over de små detaljer der er i lydbilledet og derfor virker det måske ikke umiddelbart så imponerende på "ikke entusiasten", selvom jeg dog har fundet ud af, at det godt kan sparke fra sig, men mere om det senere. Når det gælder musik er Royd'erne helt i front. Jeg har desværre ikke så mange optagelser hvor der er musik i alle kanaler, bortset fra film, men som jeg allerede har fortalt tidligere, er Hell Freezes Over, rigtig god til at demonstrere hvor godt det fungerer med nogle gode musikalske baghøjttalere.
Som jeg nævnte lige før, har jeg fundet ud af at Royderne godt kan sparke fra sig i surround og her er i historien:
Igår havde jeg lidt tid til at "lege" og sad og så brudstykker af forskellige film, for at få en idé om hvor god lyden var/er i surround. I kender sikkert godt fænomenet med, at der bliver skruet mere og mere op når man lejer på den måde? Det var i hvert tilfælde hvad der skete for mig. Jeg havde set et par forskellige scener, kan ikke lige huske hvilke, men det var alle på film med DD lydspor. Så bestemte jeg mig for, at det var tid til åbningsscenen fra Master And Commander, der jo er DTS. I farten glemte jeg lige, at jeg som regel skal skrue lidt ned på DTS film i forhold til DD.
Starten af denne film er faktisk rigtig god til at demonstrere hvad Royd'erne gør godt. Man har et lydspor med et hav (hvad ellers det foregår jo på et skib) af små detaljer. Knirkelyde, vandet, trampen på dækket osv. og den slags bliver bare gengivet med en utrolig præcision.
Og så begynder de at skyde!!! Lyden af de franske kanoner i det fjerne, er måske umiddelbart lidt mindre imponerende på Royd, da der igen ikke er så meget rumlen, men mere tale om et veldefineret knald, hvilket faktisk nok er en mere præcis gengivelse af et kanonskud.
Men så rammer kanonkuglerne, og her skal det så endnu engang bemærkes, at jeg havde glemt at skrue ned. Føst har man lyden af kanonkuglerne der rammer skroget, et kort meget højt brag, og derefter lyden at træsplinter osv der flyver rundt i rummet.
Jeg var lige ved at hoppe ud af sofaen, da Abboterne vågnede til live og gengav lyden af en kanonkugle der trænkte gennem skroget lige bag mig og træsplinterne fløj om ørene på mig - meget imponerende!
Det var helt dejligt at finde ud af, at Royd'erne sagtens kan gengive et "beskidt" action-lydspor på en passende måde, jeg skal bare huske at skrue tilstrækkeligt højt op 
Et par afsluttende kommentarer. For det første så er jeg rimelig imponeret over, hvor godt min gamle og billige Kenwood subwoofer stadig klarer opgaven. Den skal godt nok kun gengive LFE sporet, men alligevel. Når det så er sagt, så er den det svageste led i lyd-kæden og skal selvfølgelig skiftes ved lejlighed.
For det andet, så har jeg bemærket, at jeg synes jeg får mere og mere glæde af DTS lydspor i forbindelse med at anlægget bliver bedre! Er der andre der har oplevet tilsvarende?
Jeg mener stadig at et godt DD lydspor sagtens kan konkurrere med et mindre godt DTS, men generelt er der en tendens til, at DTS lige lyder det bedre og det er blevet mere tydeligt i takt med forbedringerne.
Til sidst et billede mere. Som det ses er Prior endt helt ude i hjørnerne, hvilket fungerer rigtig godt.

__________________
Parasound-Micromega-Royd-SVS-Panasonic-PS3
Se hvad der gemmer sig i Pejsestuen