|
Goddag!
Der er mange interessante og teknisk velbegrundede indlæg i denne tråd! God læsning. Der er noget at komme efter. Forhåbentlig kan jeg leve op til standarden.
Jeg vil indsparke, at PP, Kevlar, kulfiber og metal (+ nogle andre) ikke nødvendigvis kom på markedet fordi de teknisk og akustisk set løste kendte membranproblemer på en bedre måde. De kom alle i løbet af midten af 80'erne til 90'erne, og der KAN efter min mening være følgende årsager:
1. Markedet for hifi-produkter (seperate stereohøjttalere) af den dyrere europæiske stil var aftagende - En stribe europæiske HT-producenter (både systemproducenter og enhedsproducenter) havde økonomisk åndenød. Man skulle derfor finde på noget spændende (læs: bare noget nyt) for at holde dampen oppe. Det var tiden, hvor PP-membraner og metaldomer var BEVISET på, at man var teknologiorienteret. Enhedsproducenterne havde ikke i årtier forinden leveret diskanter der målte SÅ dårligt over 15 kHz. Heldigvis var det de færreste der kunne måle PP godt nok (vandfaldsmålingerne)
Det er nok rigtigt. men det ville da være dumt ikke at bruge et nyt materiale der var tilgængeligt. lavere pris, gode arkustiske egenskaber, valgfri finish osv. skulle de bare ha' drejet nøglen og sagt, vi vil kun lave pap, for det kender vi?
Næh, man skulle ikke have drejet nøglen om, men mit bud var "kun det" , at man skal ikke tro de nye materialer alene kom pga. af ønsket om bedre akustik. Ønsket var også håbet om bedre økonomi/overlevelse. PP-modellerne havde iøvrigt ikke lavere pris, tvært i mod, og "gode akustiske egenskaber" kan diskutteres.
2. Den førende og næsten enehærskende producent af papirmembraner lå i Tyskland, og han kendte kun 1 vej ud af stigende tyske lønninger og materialestigninger: stigende salgspriser. Det kunne kunderne ikke li samtidig med det pressede maarked. Det banede en del af vejen for PP, som hvis der er tale om storproduktion, er billigere end coated papir.
er det KM? Ja
3. Forbrugerne lagde stigende vægt på pænt udseende med flot finish. Det kunne stort set kun Vifa og SEAS præstere pga. deres specialtrænede "håndcoatedamer". (De må have været meget vant til at smøre mange madpakker, for de smurte helt jævnt) De øvrige enhedsproducenters produkter lignede noget som onkel Knud havde tabt en spand undervognbehandling på, og brugte efterfølgende sin fejekost til at fjerne det igen. Så derfor lignede en PP til gengæld noget flot. Især den indfarvede med sort pigment og talkum. (gråsort PP)
Derudover er følgende mine sunbektive postulater:
Anvendelsen og konstruktøren af systemer er ansvarlig for 75% af resultatet
min erfaring siger meget mere. det er meget meget let at ødlægge gode komponenter, hvis man ikke ved hvad man laver. hvis de 75% er rigtigt, så kan en ht'er lavet med de dyre/ bedste driver, bedste filtre osv aldrig blive rigtig dårlig, og omvendt. eller hvordan skal det forstås? Aaaarrh - det var også bare et bud. Man kan jo ikke sætte procenter på. Jeg er enig i, at en dårlig konstruktør kan få gode enheder til at spille dårligt. Omvendt tror jeg ikke rigtig på, at en god konstruktør kan få PynHaudio, Pleksplunixs og andre mere eller mindre eksotiske og virkelig dyre navne med PP-membraner, lavt BL og stive "veldæmpede kantophæng" til at lyde så godt, som hvis de samme kunne have 100% fri valgmulighed.
Om de 25%:
PP båtter ikke, flakker ikke - det mumler bare, og kører lidt sit eget liv. Membranet er jo ikke stift, men blødt som smør, og fortsætter sine svingninger efter at svingspolen har stoppet. Vandfaldskurver viser det forholdsvis tydeligt (jeg har dog ikke nogen nu)
PP kan godt nok sige meget båt. klonk, mumle og ?
mumler den det der båt Jeg ved ikke lige nølagtig hvad KvK's ord båt betyder, så det ved jeg ikke.
Kevlar er dæleme stift, og holder kæft. Desværre kun 1 oktav under sin øverste grænsefrekvens, og så er fanden løs. Store membranopbrydninger lyder ikke ret godt! Så kan man dæmpe sig ud af det (2-lags, coating mv.) Men så stiger vægten, og følsomheden daler til voldsomt (f.eks. 85 dB - fanden løs igen)
enig
Metal - super, men hundedyr at producere, for der bør være 2 asymetriske lag, som hos THIEL fra USA. Ikke til masseproduktion - og sårbar i brug (hvem vil have en 100.000 kr.s HT med en bule? Og igen - dyre. Ligesom keramiske - de kan godt være interessante, men lavfølsomme. En HT med lav følsomhed spiller ikke rigtig dynamisk, uanset hvor mange tusind Watt der hældes i.
hvad er asymetriske lag i metal? er der "fiber" orientering i en alu. membran. eller er det trækretningen du tænker på? Nej. Det var to metalmembraner som var sammenlimet ved svingspole og yderkant, men de havde forskelligt kurveforløb. Det blev en stiv konstruktion! (Men tung ligeså!)
i stempel området er metal ret godt, da man her kan lave en luft pumpe der er møg stiv og "bare" flytter luft. Ja, og jo længere op membranet fungerer som stempel jo bedre er det - bortset måske fra spredningen.
Specialcoated specialpapir: lav vægt så pæn følsomhed, og den er dermed styrbar. Membranopbrydninger kan holdes meget lave, så kontrollerbar fase- og frekvensforløb samt rimelig enkel filterkonstruktion. Den er stiv, så den er velopløst at lytte til. Til at betale. Men grim, og ikke så fancy i markedsføringen.
de er nu ved at komme efter det. med pigmenter, overflade behandlinger osv.
Stift - let - uden opbrydning - flot - billigt. Den kombination spiller og sælger, og det er dem der hele tiden forsøges optimeret. Nogen gange fokuseres på det ene, andre gange på noget andet. Over længere tid kan det erfares, at man har optimeret dem alle i den rigtige retning.
ja det er jo udvikling. jeg har set glasfiber indstøbt i PP. PP laminere med alt mulit andet, det var sgu ok kombinationer. så der sker jo hele tiden nye ting. jeg mener bare stadigvæk at PP har nogen ret fornuftige engenskaber, som kan udnyttes endnu mere, og kan slet ikke hører båt, mumlen og klonk, fra en PP driver. men jeg kan derimod nemt høre når en der ikke ved hvad han laver ødelægger gode komponenter, PP, pap eller alt muligt andet.
er der en der har et vandfald der viser PP's problem. jeg afviser det bestem ikke, men kan heller ikke bruge "jeg kan hører det" til så meget, da jeg ikke selv generes af det, eller kan hører det.
og så igen langt den største styrke kommer fra formen/ geometrin på conen. tyne "plader", 0.5mm f.eks, pap, metal, kevlar osv har ingen styrke, det er formen der er afgørende for om de opnår en tilstrækelig stivhed. jeg har set tykke Kina membraner der ingen styrke havde, fordi de ikke viste hvordan den skulle se ud. og styrken stiger ellers med ^3 vs. tykkelsen af materialet (groft sagt)
Enig - generelt er det sådan: LIGE/konisk tragtfacon: stiv, virkelig stiv, op til en vis frekvens, men så går det rigtig galt med opbrydninger. En eksponentiel form: opbrydninger starter frekvensmæssigt noget tidligere, men bliver ikke så voldsomme. Man må tage et kompromis. Til subbas vil jeg foretrække den koniske, men i to-vejs vil jeg foretrække den eksponentielle. Ved 3-vejs vil jeg aldrig blive færdig med at vælge bassen!!!
Jeg tror egentlig ikke udviklere af enheder på denne klode tilstrækkelig ofte har fået økonomisk mulighed for, at finde en optimal facon på en membran, materialet givet. De har altid måttet tage hensyn til dybde på kurven, ønsket slaglængde, eksisterende kantophæng og centreringsskiver, svingspolediametre osv.
Hvert membammateriale har vel egentlig sin optimale facon - svingspolediameter og yderdiameter givet.
Mvh
|