Havde besøg af en kammerat og min bror som også fik lov at høre på lidt Ming Da og Raidho X2. Den eneste kommentar var: det lyder jo rigtigt, det er da helt vildt dejligt og behageligt at lytte til. Alt er der hvor det skal være.

Ja selv mig kæreste viser det stolt frem!

vh Jens L

Hopla i vellyden

Er netop vendt hjem fra et lille hifi-besøg hos kammesjukken, som havde fået at vide(af konen), at de gamle & klodsede AVér skulle udskiftes. Og ud røg AVérne og ind med den mindste fra Raidho: Emilie S-baby.

Ud over alle de andre fordele S-baby praktiserede, var der en som dominerede: diskanten. Den gamle dome-lyd er helt til grin ved siden af det bånd der sidder i Raidhos serie. Pludselig er der frihed, luft, og krop på diskanten. Væk er ringeriet og kompressionerne. Den bånddiskant er simpelthen så reel og dermed vanedannende, at domer til tider kan blive ret generende

S-Baby er en fremragende speaker til meget få rigsdaler. Jeg var, og er stadig, ganske imponeret over dens formåen, da Fullblown og undertegnede var på visit hos Raidho i Aalestrup.

De spillede som en væsentlig større højttaler, end der rent faktisk er tale om. Det er først, når den virkelig bliver fodret med store mængder kul, at bas/mellemtonen synes at blive en smule stresset. Men, der er jo også kun én af slagsen i hvert kabinet, så det siger vel sig selv. Men ved acceptabelt lydtryk formidlede denne lille skønhed vellyd man skal lede længe efter i klassen. Og, som du så rigtigt nævner, så er Børresens diskant i særklasse.

Jeg faldt i hvert fald pladask for denne lille baby, der vil gøre det glimrende i alle mindre stuer. At den også er smukt forarbejdet er jo kun et kæmpe plus. Monteret på de rigtige standere har denne lille speaker meget høj WAF. Men, det kan man vel sige om alle højttalerne i hele EMILIE-serien. Smukke og vellydende, som enhver kvinde skal være.

FLEX