Båt imellem skybruddene der!.


En anden spøjs ting jeg er stødt på, er at der også er en del, der forveksler forvrængning med dynamik. Altså den komponent/apparat/højjtaler eller hvad ved jeg, der har tendenser i retning af masivitet, vurderes ofte som værende meget dynamisk. I princippet er det jo oså rigtigt, men dynamikken snævrer sig jo voldsomt ind i frekvensomfang, og kan ende med TRUT eller endda et BÅT siges der, endda selvom der slet ikke er messingblæsere med på pladen - no ofence folks. (rør gør ikke den slags, det er en anden historie)
Den slags fænomener kan man med lidt snilde øve sig i at finde ud af. Som eks. her kan jeg nævne, at hvis en højttaler er fornuftigt konstrueret (hvad det så end er), men i hvert tilfælde har en rimeligt ens frekvensgang i et så stort spredningsfelt som muligt (bånd har det normalt lidt svært her), hvilket i øvrigt også gør den anvendelig i mange rum. Så vil disse højttalere, hvis de er stillet rigtigt op, kunne gengive en 2 mikrofonoptagelse, så du overhovedet ikke har blot den mindste fornemmelse af hvor højttaleren står. Den skal give sig i kast med en slags interaktivt samarbejde med den anden ht og rummet, så de er helt væk. Geometrisk vil det sige, at afstanden fra mikrofonopstillingen til instrumenterne, skal opfattes som afstanden fra baffelen (eller rettere det akustiske centrum for højttaleren) og hen til det instrument du lytter på.
Faktisk skal det være muligt at få nogen til at gå frem og tilbage foran dine højttalere, så der skygges for lyden og faktisk skal der så skygges for det instrument, som fruen passerer, IKKE højttaleren. Dette sker fordi indspilningen er 100% fri for monokomponenter. Det kræver at den er optaget med kun 2 omnidirektionale mikes, men så skal den også være der. De dygtige kan lave det med flere mikes, men det er de færreste.
HVIS du så, når du spiller den slags skiver, alligevel hører lyd fra din HT, så er det med 100% sikkerhed forvrængning, for der er ingen monokomponenter i optagelsen, ligesom fasen er ret i et meget stort område. Forvrængning derimod er aldrig i stereo, det kommer altid direkte fra højttaleren eller fra dem begge, hvor det så havner i midten.
Hvis det siger dyt i midten, sammen med f.eks. en stemme, så få fruen til at stille sig foran den ene ht. Rykker det så ud i den anden, så er det en monokomponent, bliver det sammen med stemmen i midten, så har du stereo, og fænomenet er ikke forvrængning der kommer fra ht.én, men måske snarere noget akustisk betinget rumfiduseri.
Gute vergnügung

p_porskjær skrev: Kurt von Kubik skrev: ManicMiner skrev: Men burde egentlig ikke kompresjon i teorien få frem flere detaljer i lydbildet da nettopp de lave lydene bliver forsterket? Det gør det også. Kompression overtydeligtgør alt det svage. Jeg er nu ret sikker på at kompression ikke forstærker det svage som udgangspunkt. Det kraftige bliver dæmpet så det samlede niveau kan hæves. Det kan være det er ordkløveri, men jeg syntes der er en forskel på om man forstærker det svage eller klipper det høje. MVH Peter

Forskellen er egentlig den samme, selvom den er lige tyk på midten og hverken går med slips.
Du har ret i, at kompressoren midler, herefter kan du hæve det samlede niveau uden risiko for overstyring.

Noget af det mest dynamisk jeg har oplevet er fra en CD udgivet af ATC (Det engelske højttalermærke). Pladen skulle efter sigende ikke være til salg, men noget de anvendte til promotion.

Det hele er optaget med kunsthovedtelefoner og en lille Sony MD-recorder. Fyren kører rundt i bus, på cykel og er mange forskellige steder - også til koncerter (som lyder meget hult, da rummets akustik er meget "fremme" i lydbilledet). En af de mest imponerende optagelser er fra en slags party hvor folk typisk står og snakker sammen og der er en masse baggrundsstøj - lavt men meget typisk hvor folk drikker, skåler og hilser. Et et minuts tid går manden med mikrofonerne hen til døren og lukker den op. Udenfor regner det og man hører tydeligt regnen omkring ham samt dryp over det hele (hvis man lytter med hovedtelefoner er det lige før man bliver våd). Pludselig kommer der så et tordenbrag!  ...... DET ER DYNAMIK. Det kommer totalt uforberedt og niveauet ligger langt over optagelsens generelle niveau. Man hører så lidt kommentarer indenfor og igen kommer der flere tordenbrag. Det er vildt imponerende.

Hvis i selv har mulighed for optagelse og et par gode mikrofoner så prøv at optage torden - jeg har prøvet!  Det er ikke nemt, men MEGET dynamisk.

Et andet tilsvarende eksempel er fra HiFi News & Record Reviews testplade - det track der hedder "The garage door". Har intet med musik at gøre, men man får et chock, så man letter af stolen.

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

åbåy, det innlegget var langt og tettskrevet :)

I følge artikkelen på Audioholics hvor de studerer CD vs LP ser det ut til at det finnes belegg for påstandene om at LP lyder mere dynamisk.

Det er også en god ide at tage et lyt til Roger Waters : The Pro and Cons of hitchhiking og andre af hans solo plader eller Pink Floyds, The Final Cut, som han i øvrigt også har lavet alene. Der kan man nemt få sig nogle små chok !

 

Hejsa igen igen!

Demoplader er som regel noget ganske andet.
Her kan man gå tæt på "støjkilden"
Jeg har f.eks. Brüel & Kjærs testplade, som jeg fim lusket ud af en pligtskyldig medarbejder hos DPA, den indeholder ud over en masse lækkert optaget musik med f.eks. Little Feat, Jennifer Warnes og selvfølgelig Peter Willemoes fremragende produktioner for Denon, også lidt effekter. Bl.a. A passing train in the quiet Dutch farmlands, som er optaget med 4003 og bare er naturtro, så man forbavses.
Også Chesky har nogle fede demoskiver.

buch73 skrev: Det er også en god ide at tage et lyt til Roger Waters : The Pro and Cons of hitchhiking og andre af hans solo plader eller Pink Floyds, The Final Cut, som han i øvrigt også har lavet alene. Der kan man nemt få sig nogle små chok !

Ja det kan man, uagtet at det er komprimeret så det basker.
Det er mere intensitetsændringer end dynamik du oplever.
Den er dog langt fra som compressed som dagens alm. skiver.

Prøv dog også Amarok af Mike Oldfield, den er meget meget vildere, men det er altså højt mere end det er dynamisk.

Kurt von Kubik skrev: p_porskjær skrev: Kurt von Kubik skrev: ManicMiner skrev: Men burde egentlig ikke kompresjon i teorien få frem flere detaljer i lydbildet da nettopp de lave lydene bliver forsterket? Det gør det også. Kompression overtydeligtgør alt det svage. Jeg er nu ret sikker på at kompression ikke forstærker det svage som udgangspunkt. Det kraftige bliver dæmpet så det samlede niveau kan hæves. Det kan være det er ordkløveri, men jeg syntes der er en forskel på om man forstærker det svage eller klipper det høje. MVH Peter Forskellen er egentlig den samme, selvom den er lige tyk på midten og hverken går med slips. Du har ret i, at kompressoren midler, herefter kan du hæve det samlede niveau uden risiko for overstyring.

Nej det er faktisk ikke helt ligemeget, for det er meget tydeligt at høre på en kompressor at den arbejder når signalet er kraftigt. Der er en række indstillinger som man i den forbindelse skal være opmæksom på. Det er netop ret afgørende at det er de kraftige impulser som er trigger for hvornår der komprimeres.

MVH Peter

p_porskjær skrev: Nej det er faktisk ikke helt ligemeget, for det er meget tydeligt at høre på en kompressor at den arbejder når signalet er kraftigt. Der er en række indstillinger som man i den forbindelse skal være opmæksom på. Det er netop ret afgørende at det er de kraftige impulser som er trigger for hvornår der komprimeres. MVH Peter

Det har så betydning fordi kompressorens arbejde kan høres som mere og andet end kompression.

Nu skal vi ikke snakke teknisk, for det er alligevel de færreste herinde der kan det når det kommer til stykket. Det vigtige er effekten af det der sker i mastering studiet, og det kan alle høre og snakke med om.

Meget simplet fortalt virker en kompressor således, at den dæmper kraftige signaler og hæver svage. På den måde skabes der et signal der ikke svinger så meget omkring en referencelinie (forestil jer en ølflaske der ligger ned - halsen er det komprimerede signal og midten af flasken er referencelinien). Nu kan man så hæve signalet yderligere uden at overstyre signalet.

 

At en vokal høres tydeligt trods trommer og el-guitar for fuld skrue, behøver vel ikke skyldes komprimering? Kan det ikke blot skyldes at niveauet på vokalen er hævet generelt?

... det vil vel være hifi-mæssigt korrekt til f.eks. rock-musik?


__________________
AVi ADM9.1 m. subwoofer/Sony MDR F1/Sony X303ES
Panasonic PX71, PS3, ReadyNAS Duo

Kurt von Kubik skrev: Hejsa og båt der! Prøv dine yndlinger i bilen. Hvis du ikke ender med at skrue op og ned i frustration, så er der allerede nogen der har gjort det for dig. I  modsat fald, så sidder du med den ægte vare.

Lidt som at lytte til P2 i bilen - volumenknappen drøner op og ned. I modsætning lyt til Voice el. ABC - det er højt selvom der er stille!

 

__________________
Mvh. MGP

www.MGP-ProjectS.com | High End for mindre end 50k.

Båt-båt og daw i Bimsen! [8D]


Nådadadada, har cm3 ham selv været ude og forskrække omgivelserne på de danske motorveje? [;)]

Jow, dynamik er ganske rigtigt noget forfærdeligt spetakel! [:D]

Der er også en anden side af samme sag, og det er de udøvende musikere.

Hvor nogle konstellationer (sammensætningen af musikerne) kan spille selv det mest dynamiske stykke musik totalt i ged og blævrende gelé, kan andre konstellationer formidle et nærmest ufatteligt dynamisk udtryk.

Nøglen til dette hedder rytmisk præcision, og det er noget, man på det udøvende plan skal være enige om, enten intuitivt eller arrangeret, for at det fungerer.

Tager vi f.eks. et symfoniorkester, kan en rytmisk stærk dirigent fremmane et herligt spetakel fra et ellers gennemsnitligt orkester. Andre dirigenter lægger mere vægt på tonale fraseringer, som f.eks. strygergruppens klang. Derfor er det ikke uvæsentligt, hvem dirigenten er. Forskellene kan derfor være nærmest himmelvide på det selvsamme stykke musik. Ind imellem opstår der således en form for organisk synergi mellem orkester, dirigent og optagelsen til mediet. Og så er det stort!

Går snakken i stedet på rytmisk musik, så er det musikerne, sammen med produceren, har ansvaret for dynamikken. Her kan det dog også gå grueligt galt i mastering processen, da en ellers god optagelse således kan gå fra at være ultradynamisk over til at blive en gang ged i gelé [;)]

Forklaringen på de vellydende børneplader kan være mange. Men nogle få af dem er nok, at der i disse tilfælde er tale om lavbudget indspilninger, hvor hele baduljen bliver optaget på én gang og derefter masteret i samme arbejdgang. Altså af de samme ører. Derfor vil "intentionen" med musikken ofte være intakt. Da DK også er et lille land, kunne man godt forestille sig, at det er de (eller den) samme få personer med gode ører, der laver børnepladerne.

Et glimragende eksempel på en sammenhængende proces kan opleves på voksen-pladen "Joshua Judges Ruth" med Lyle Lovett.

Her har George Massenburg været inde over som både producer, tekniker og mixer. Massenburg er småkendt for ikke at bruge compressor i optagelsesprocessen. I stedet bruger han mixerpultens gain kontrol til at komprimere en ganske lille smule. En hårfin metode, som man så kan være teknisk enig eller uenig i. Men nok gjort i erkendelse af, at man ikke slipper helt for i bedste fald en marginal kompression, når det gælder rytmisk musik. Hans optagelser lyder i hvertfald og generelt ganske godt.

Et par andre skiver med noget goddaw i, er noget big band spetakel: "The Only Big Band CD You Will Ever Need", og "Harry James' Big Band". Og der er selvfølgelig en lumsk bagtanke med at fremhæve netop disse to [;)]

Førstnævnte er nemlig dynamisk i kraft af den optagetekniske kvalitet, hvor sidstnævnte i langt højere grad er dynamisk i kraft af den rytmiske præcision. Så kan man selv vælge [:)]


Med dynamisk spetakelhilsen
G&S


PS: Kjeldsen, din beskrivelse er lige i øjet [:Y:]


__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

27pH skrev: Findes der rockplader i den hårdere afdeling (AC/DC og op), som besidder nogle af de kvaliteter i her nævner? vH pH

Jeg syntes ikke der er så meget dynamik på de AC/DC plader jeg kender så det er værd at nævne, meget godt fut i trommerne - men dynamik ?....nej

__________________
Fyrer De, Hr. ? Nej da, jeg har H/K

Kurt von Kubik skrev: p_porskjær skrev: Nej det er faktisk ikke helt ligemeget, for det er meget tydeligt at høre på en kompressor at den arbejder når signalet er kraftigt. Der er en række indstillinger som man i den forbindelse skal være opmæksom på. Det er netop ret afgørende at det er de kraftige impulser som er trigger for hvornår der komprimeres. MVH Peter Det har så betydning fordi kompressorens arbejde kan høres som mere og andet end kompression.

Yep.

Foreslår hermed et lyt til Eric Bibb's Spirit & the Blues needed time fra Opus 3. Alle numrene er mig bekendt ægte 2 mike optagelser med extrem dynamik. Synes selv der er et par fede numre på den cd. Det er en fantom cd for dem der ønsker ukromprimeret lyd (hvis resten af anlægget ellers kan følge med) om så lige genren er ok er en anden sag, men tag et lyt.

Ps. Må vi lytte til musik i bilen om et år? - kræver det for megen uopmærksomhed når 1812 overturen fyres af? eller bli'r det fremover kun lovligt at lytte Dansktoppen? Uanset vi har 4 skrigende unger der skal underholdes?

Mvh/Mik112

Kjeldsen skrev: Nu skal vi ikke snakke teknisk, for det er alligevel de færreste herinde der kan det når det kommer til stykket. Det vigtige er effekten af det der sker i mastering studiet, og det kan alle høre og snakke med om. Meget simplet fortalt virker en kompressor således, at den dæmper kraftige signaler og hæver svage. På den måde skabes der et signal der ikke svinger så meget omkring en referencelinie (forestil jer en ølflaske der ligger ned - halsen er det komprimerede signal og midten af flasken er referencelinien). Nu kan man så hæve signalet yderligere uden at overstyre signalet.

Fair nok - hvis man finder det irrelevant hvad der faktisk sker med signalet kan jeg ikke gøre så meget. Jeg er ikke tekniker, men at diskutere komprimering uden at bringe et lidt mere nuanceret billede kan jeg ikke forstå.

MVH Peter

At komprimere: Forestil jer en båndet optagelse i køkkenet. Farmand ta'r sin Fender, spiller en feddert højt, rigtigt højt, - Mutter steger frikadeller på komfuret (gas), fint nok.

Nu skal vi så lige lave replay: Syden fra panden er på niveau med guitaren, og der er ingen duft

 

p_porskjær skrev: Kjeldsen skrev: Nu skal vi ikke snakke teknisk, for det er alligevel de færreste herinde der kan det når det kommer til stykket. Det vigtige er effekten af det der sker i mastering studiet, og det kan alle høre og snakke med om. Meget simplet fortalt virker en kompressor således, at den dæmper kraftige signaler og hæver svage. På den måde skabes der et signal der ikke svinger så meget omkring en referencelinie (forestil jer en ølflaske der ligger ned - halsen er det komprimerede signal og midten af flasken er referencelinien). Nu kan man så hæve signalet yderligere uden at overstyre signalet. Fair nok - hvis man finder det irrelevant hvad der faktisk sker med signalet kan jeg ikke gøre så meget. Jeg er ikke tekniker, men at diskutere komprimering uden at bringe et lidt mere nuanceret billede kan jeg ikke forstå. MVH Peter

Grunden til jeg skriver det er ikke fordi teknikken ikke er interessant. Diskussionen har været oppe mange gange, bl.a. med deltagelse af kompetente teknikere. Desværre bliver det så rene tekniske diskussioner, hvor lejrene står skarpt mod hinanden.

Jeg vil meget hellere have musikken ind i billedet, og hører om den oplevelse folk har. Den er nemlig meget forskellig fra person til person.

Alt efter genre vil jeg henholdsvis forbande og elske komprimering.

Meget groft er der to hovedgenre:

1: Den naturlige, hvor musikken kan spilles akkustisk
2: Den unaturlige, hvor musikken skabes elektronisk

Herimellem er der så et hav af underinddelinger, hvor begge verdener mødes.

Genre et vil jeg have som den er, og genre to kan gøre som de har lyst bare det er i musikkens tjeneste og ikke pga. bilstøj.

et af de steder man møder underinddelinger, er musik som Rammstein, liveoptagelser med bl.a. Nils Lofgren og Yello. dog er der faktisk på mange "almindelige" optagelser fra 60'erne og 70'erne, både rock/pop og klassisk en masse dynamisk bas, og er man til klassisk kan optagelser der indvolverer prokofiev eller Rachmaninov klart anbefales.

men uanset hvad, så slår det ikke live dynamikken fra en udendørs koncert med aktivt delte subs og topkasser

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"