David skrev: Linn lyder billigt og forkert i mine ører. Jeg har selv haft en del Linn inden jeg blev klogere og fandt ud af, at Linn idag ikke har noget med hifi at gøre. Den eneste grund til at jeg overhovedet gider at skrive dette indlæg, er fordi at jeg synes det ville være synd, hvis andre skulle bruge så mange lærepenge på Linn, som jeg har gjort. Desuden kan jeg ikke lide, når producenter bevidst prøver at tage røven på folk, og det mener jeg i aller højeste grad, at Linn forsøger at gøre. Man påråber, at man laver det mest neutrale og musikalske grej i verden, forsøger at skjule ens semi-skod produkter bag veltalende, belærende og indoktrinerede sælgere, flotte og velindrettede lokaler, og markedsføring der skal aflede opmærksomheden fra produktet, og i stedet fortælle lytteren hvor meget sjovere livet ville være, hvis de ejede et Linn system. Så hvis dette indlæg har holdt bare en fra at investere i Linn, så er jeg tilfreds. Hvis man derimod allerede har Linn og mener, at det er det bedste, så overse dette indlæg. Til alle dem, som overvejer Linn - få hellere forhandlerne til at komme ud og stille det op hos jer, frem for at slæbe alt jeres grej med ned til dem. De har brugt timevis på at få det til at lyde som det gør, og de er trænet i at stille det op, så det yder optimalt. Hvis du absolut vil slæbe dit grej ned i butikken, så insister på selv at stille Linn højttalerne op uanset hvad sælgerne siger. Desuden skal du holde fast i dine indtryk, for hvis du ikke kan lide lyden , får du helt sikkert at vide, at det er dig der galt på den, for lyden er som den skal være. Prøv bare at læse Oles indlæg, uanset hvad der bliver lagt frem af beviser, eller hvor mange der synes at Linn ikke er "all that", så bliver han bare ved med at sige, at Linn er det bedste. Sådan er det også når du sidder i butikken og lytter, eller hvis du har en demo derhjemme - de er ikke bedre end de forsikringsdørsælgere der huserede for ca. 10 år siden. De vil gøre alt for at sælge dig noget Linn, og bider du ikke på deres salgstricks, så bliver de godt mugne. Bortset fra det, så gå ned og lyt, men vær stærk og hold fast ved i din mening.

Hilde mænd en melding.
Lærepenge er vi vel i ét eller andet mål, allesammen kommet til at betale.

Og det er jo da frivilligt, om man bider på salgstalerne eller ej.
Man bør selvfølgelig dog vide, at talen er forfattet af Ivor, og kan man ikke lide det, så er man ikke Linn forhandler.  Så det er helt sikkert, at Linn forhandlerne oftest selv tror på budskabet.
Det er dogmatik, det samme som præsten anvender henne i kirken.
Dogmatik er et fag der undervises i på teologistudiet og så lige i enkelte steder i Skotland osse.
Elektroakustik, elektrodynamik og elektronik lærer man om på videnskabelige studiegrene.
Hvis man nu så egentlig er en talentfuld præst, men i stedet kom til at lave en grammofon, hvad gør man så?
Man må ikke spille grammofonplader i kirken, men man må da godt prædike i en hifishop, så sagen er da soleklar. Så hvad er det lige du forventer her?

Jeg synes tit Linns priser fremhæves. Er det så meget dyrere end andet grej?.

Lax skrev: Jeg synes tit Linns priser fremhæves. Er det så meget dyrere end andet grej?.

Ja, i forhold til hvad du får, så er det IMO.
Tag et kig på deres forstærkere for at tage et eksempel. Mange af dem er jo bare en forstærker IC og ellers et kredsløb, der minder umådeligt meget om det i databladet for IC'en - det er trods alt begrænset hvor meget man kan afvige designet fra det af IC-fabrikanten tiltænke når man har en færdig kreds fremfor en pose blandede transistorer.
Lidt som hvis Linn havde været en restaurant, så havde de serveret microovnsretter til samme pris som bøfferne på Hereford
Hvordan smager Linn så? - Linn smager af ingenting



Det er IMO sikkert også én af årsagerne til at Linn for mange lyder fladt og kedeligt. Det er klart, for jeg har heller ikke hørt mange IC baserede forstærkere jeg synes der har været mere spændende end de microovnspizzaer man køber hvis man bare skal have noget i gabet i en fart.


__________________
(\_/)       Mvh Morten
(O.o)      Se mit HiFi & Snurre her! (ej opdateret)
(> < )     PPAv2 - DIY bøf-forst.

Når man sætter sådan en forstærker på en højttaler, så kan man med rette spørge sig selv, "hvem styrer egentlig hvem?"

PS det lille print der ligger øverst, kunne være et afskæringsfilter til aktiv drift.
I givet fald er det ekstra udstyr, som vist ikke er helt gratis endnu da.

lars37 skrev: Kære Rattenhuset Tjek de mange tråde, der er skrevet om Linn. Ole fra Scala hifi, som forhandler Linn, har ligeledes deltaget i flere tråde om emnet, og givet sin mening til kende. Du vil endvidere kunne konstatere ved gennemlæsning af disse tidligere tråde, at Søren (der kalder sig noget så org. som Kubikken!) fyrer den samme retoriske galde afsted mod Linn, som han har gjort i denne tråd. Det er ren deja-vu og temmelig monoton. For ham duer kun Dali!! Hjælp...  God læselyst. Lars

Må han så ikke sige sin mening? Bare fordi man ikke synes et produkt er godt, har man vel lov at sige sin mening, ellers bliver det lidt svært at have en debat

__________________
Mit Anlæg

Skulle jeg vælge et komplet anlæg,med alle komponenter fra samme fabrikant, ville jeg klart vælge Linn. Et komplet Linn-anlæg lyder bare godt, i mine ører! Jeg har været på adskillige HiFi-udstillinger, i ind- og udland, og hver gang slutter jeg af med at lytte til Linn, for at "hvile" ørerne. Jeg ejer ikke ET eneste Linn-apparat, men har STOR respekt for mærket!

PS: I mine ører eksisterer der kun EN hifi-rigtig DVD-afspiller: Linn Unidisc!

McAllan skrev: Lax skrev: Jeg synes tit Linns priser fremhæves. Er det så meget dyrere end andet grej?. Ja, i forhold til hvad du får, så er det IMO. Tag et kig på deres forstærkere for at tage et eksempel. Mange af dem er jo bare en forstærker IC og ellers et kredsløb, der minder umådeligt meget om det i databladet for IC'en - det er trods alt begrænset hvor meget man kan afvige designet fra det af IC-fabrikanten tiltænke når man har en færdig kreds fremfor en pose blandede transistorer. Lidt som hvis Linn havde været en restaurant, så havde de serveret microovnsretter til samme pris som bøfferne på Hereford Hvordan smager Linn så? - Linn smager af ingenting Det er IMO sikkert også én af årsagerne til at Linn for mange lyder fladt og kedeligt. Det er klart, for jeg har heller ikke hørt mange IC baserede forstærkere jeg synes der har været mere spændende end de microovnspizzaer man køber hvis man bare skal have noget i gabet i en fart.

Dvs færdige kredse, der bruger kabinettet som køling. Minder lidt om nogle af B&Os produkter (Altså før ICE). Hvad koster forstærkeren på billedet?.

finn52 skrev: PS: I mine ører eksisterer der kun EN hifi-rigtig DVD-afspiller: Linn Unidisc!

Du må ha' meget små ører

finn52 skrev: Skulle jeg vælge et komplet anlæg,med alle komponenter fra samme fabrikant, ville jeg klart vælge Linn. Et komplet Linn-anlæg lyder bare godt, i mine ører! Jeg har været på adskillige HiFi-udstillinger, i ind- og udland, og hver gang slutter jeg af med at lytte til Linn, for at "hvile" ørerne. Jeg ejer ikke ET eneste Linn-apparat, men har STOR respekt for mærket! PS: I mine ører eksisterer der kun EN hifi-rigtig DVD-afspiller: Linn Unidisc!

Hvad er der galt med B&O?

Kurt von Kubik skrev: finn52 skrev: Skulle jeg vælge et komplet anlæg,med alle komponenter fra samme fabrikant, ville jeg klart vælge Linn. Et komplet Linn-anlæg lyder bare godt, i mine ører! Jeg har været på adskillige HiFi-udstillinger, i ind- og udland, og hver gang slutter jeg af med at lytte til Linn, for at "hvile" ørerne. Jeg ejer ikke ET eneste Linn-apparat, men har STOR respekt for mærket! PS: I mine ører eksisterer der kun EN hifi-rigtig DVD-afspiller: Linn Unidisc! Hvad er der galt med B&O?

Der er intet galt med B&O. Jeg kunne fint leve med et sæt BeoLab 5 og en Linn Unidisc! GUF!

Lax skrev: Dvs færdige kredse, der bruger kabinettet som køling. Minder lidt om nogle af B&Os produkter (Altså før ICE). Hvad koster forstærkeren på billedet?.

Det er en LK140 og står til 10.500,- hos SCALA HiFi

Om det er dyrt? Ja, IMO er det stærk overpris. Hvis vi lige skallerer trafoen lidt ned, så minder det utroligt meget noget der kunne sidde i de der forhadte computerhøjttalere...


__________________
(\_/)       Mvh Morten
(O.o)      Se mit HiFi & Snurre her! (ej opdateret)
(> < )     PPAv2 - DIY bøf-forst.

McAllan skrev: Lax skrev: Dvs færdige kredse, der bruger kabinettet som køling. Minder lidt om nogle af B&Os produkter (Altså før ICE). Hvad koster forstærkeren på billedet?. Det er en LK140 og står til 10.500,- hos SCALA HiFi Om det er dyrt? Ja, IMO er det stærk overpris. Hvis vi lige skallerer trafoen lidt ned, så minder det utroligt meget noget der kunne sidde i de der forhadte computerhøjttalere...

Ja, der ikke meget i den kasse. Man betaler jo selvfølgelig også for navnet. Hvis den ellers spiller godt og har nogle kvaliteter ud over hvad de sædvanlige hybrid forstærkere kan præstere, er prisen måske ok.

 

jeg ville til enhver tid vælge en integreret Densen, som beat 100 (den hedder vist b-110 i sin nyeste udgave)

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"

McAllan skrev: Lax skrev: Dvs færdige kredse, der bruger kabinettet som køling. Minder lidt om nogle af B&Os produkter (Altså før ICE). Hvad koster forstærkeren på billedet?. Det er en LK140 og står til 10.500,- hos SCALA HiFi Om det er dyrt? Ja, IMO er det stærk overpris. Hvis vi lige skallerer trafoen lidt ned, så minder det utroligt meget noget der kunne sidde i de der forhadte computerhøjttalere...

Uf da!
Det var hambert.
Der sidder ikke komponenter for mange basører i den æske.
Der er heller ikke mange tegn på "rocket science". Så hvad mon de 10K af de 10,5K går til?

Her er lidt TuneDem undervisning:

TUNE-DEM™
Tune-dem™ [‘tju:n’dem] subst.-’en, uden pl.

1. forkortelse af det en gelske ud tryk tunedemonstration. Metode udviklet af den skotske virksomhed Linn til evaluering af hifi- og surround systemer.

VÆR ORDENTLIGT KLÆDT PÅ

NÅR DU KØBER HIFI- ELLER SURROUND SYSTEM

Den lille dreng i H.C. Andersens berømte eventyr “Kejserens nye læder” lod sig ikke lokke af tomme løfter og snobberi. Han stolede på in egen dømmekraft. Hos Linn har dette altid været udgangspunktet og lydt som opfordring til vores kunder - stol på din egen dømmekraft og evne til at lytte - så kan ingen snyde dig! I stedet for at vurdere et hifi- eller surroundsystems kvaliteter på baggrund af specifikationer såsom vægt, udgangseffekt, signal/støjforhold og andre tekniske måleparametre, så brug det mest avancerede måleinstrument til lyttetest der endnu er skabt - nemlig dit eget øre.

• Kvaliteten i et system defineres som systemets evne til at opsamle størst mulig mængde information fra det afspillede medie, og herpå gengive det - uden hverken at fjerne eller tilføre noget.

• Tune-dem™ er en metode udviklet af Linn’s direktør Ivor Tiefenbrun, og den er vores bedste bud på en ærlig og forståelig tilgang til det at vurdere og sammenligne forskellige systemer.

• Tune-dem™ kan bruges til vurdering af såvel et hifi-system som et surroundsystem.

2

NYT SYSTEM - HVORDAN VÆLGER DU?

Overvejer du at anskaffe et hifi- eller surroundsystem, vil du ofte undersøge markedet via nettet, aviser eller tidsskrifter, og du vil måske herefter besøge en forhandler med henblik på at få demonstreret et par systemer i forskellige prisklasser.

Hos forhandleren vil du typisk blive præsenteret for det man kalder en A/B-sammenligning. Du lytter til system A, og lytter derpå til system B, og køber det der lyder bedst. Det lyder enkelt nok; men hvordan bestemmer du dig for, hvilket system der lyder bedst?

Nogle mennesker lytter efter mængden af bas, mellemtone og diskant, mens andre fokuserer på lydbilledet. Mange giver simpelthen op på orhånd og stoler blindt på anmeldelser, specifikationer eller alene forhandlerens anbefalinger.

Med Tune-dem™ har vi en vurderingsmetode, der ikke kun tester dele af systemet, men derimod en totaltest, der giver et præcist indtryk af systemets samlede ydeevne. Selvom det kan synes næsten for enkelt til at være brugbart, vil en nærmere undersøgelse af Tune-dem™ afsløre, at den ikke kun er overraskende præcis, men også at der ligger en velbegrundet forklaring bag.

3

BAS, MELLEMTONE OG DISKANT

- FOR LIDT ELLER FOR MEGET?

At dele musikken op i bas, mellemtone og diskant virker sjældent, fordi du ender med at lave bedømmelser baseret på kvantitet i stedet for kvalitet. Du risikerer at vælge det system, der giver dig mest bas, når det du i virkeligheden ønsker, er det der giver dig det rigtige forhold mellem bas, mellemtone og diskant. Effekten kan måske bedre forklares, hvis man tænker på et farvefjernsyn, hvor der er skruet kraftigt op for farverne. Dette skærmbillede kan umiddelbart virke mere varmt og mættet, men det afspejler ikke virkelighedens farver.

LYDBILLEDE - HVOR STÅR MUSIKERNE?

En anden tillokkende måde at evaluere et system på, er den hvor du sætter dig ned, lukker øjnene og prøver at se musikerne for dig - ofte kaldet at lytte efter rum og perspektiv. Hvor naturligt dette end synes, lider den af de samme begrænsninger. Du ved nemlig ikke, hvor den pågældende musiker stod, da optagelsen blev lavet. Faktisk bliver en musikers placering i mange studieoptagelser ganske enkelt manipuleret med balancekontrollen på mixerpulten.

4

Vi må spørge os selv, hvor vigtige disse parametre i virkeligheden er. Til en koncert vil vi få en større musikalsk oplevelse med en dygtig pianist, hvor vi sidder på 21. række i siden, fremfor en koncert med en dårlig pianist vi oplever fra 5. række midtfor.

TUNE-DEM™ - FÅ HELHEDEN MED!

Hvis vi skal lave en vurdering baseret på at lytte til musikken, er vi tvunget til at spørge os selv: “Hvad er der på pladen?” Sandheden er, at vi ved meget lidt om optagelsen. Vi ved ikke hvor meget bas der var, hvor sang e ren stod eller hvordan det præcis lød, da eksempelvis Jimi Hendrix bed sig igennem “Star Spangled Banner” på sin Fender Stratocaster. Faktisk ved vi næsten ingenting om den originale lyd på pladen. Uanset om vi kan lide det eller ej, kan vi kun have formodninger.

Når du skal sammenligne og vurdere to systemer, kan du i stedet stille dig selv spørgsmål som: “Er der følelse i sangerens stemme?”, “virker musikerne til at nyde det?”, “bliver jeg rørt?” eller “opdager jeg en ny musikgenre, jeg slet ikke troede var min musik smag?”.

5

Tune-dem™ gør sig ikke til dommer over din musikalske smag, men er et fortrinligt værktøj til at udskille det gode system fra det mindre gode. Det vil sige, at ligegyldigt om du lytter rock, pop, jazz, klassisk eller andet, bliver resultatet det samme.

Tune-dem™ afslører, om et system er i stand til at spille det, der er på pladen - hverken mere eller mindre. De ændringer et system laver, kan kun forringe den musikalske gengivelse. Der er ikke nogen magisk kombination af fejl eller ændringer, der kan forbedre gengivelsen. Forestil dig at du hører en plade gennem system A, og føler at fremførelsen egentligt er OK - derpå lytter du til den samme plade på system B og oplever nu, at musikerne fremstår mere kompetente og nærværende. Selv uden at vide hvor god live-fremførelsen var, kan du stadig udlede, at system B må være bedre end system A. Tænk bare på hvordan en god live-koncert ofte er i stand til at skabe en særlig stemning. Du lever dig ind i musikken, dagdrømmer eller får måske en uimodståelig lyst til at danse. Jo mere følelse og live-stemning du kan få med hjem i stuen, jo bedre må systemet være.

6

TUNE-DEM™ - AT LYTTE TIL MELODIEN

Mange afviser det at lytte til melodien som værende for enkelt til at give meningsfulde resultater. Men i praksis er det en teknik, som tydeliggør forskelle mellem systemer mere end nogen anden vurderingsmetode, vi har stiftet bekendtskab med. Metoden kan forklares på følgende vis: Vores musikalske skala består af en serie trin. Disse trin er forudsigelige. Vores hjerne har en forbløffende evne til at følge disse trin og til at registrere, når der laves fejl. Det kan sammenlignes med at gå op ad en trappe. Så længe alle trinene er ens, er det behageligt at gå op ad trappen, gå ned ad den, løbe op og løbe ned ad den, tage to trin ad gangen - og du kan endda gøre det i mørke. Men ændres størrelsen på bare ét trin, vil du højst sandsynligt snuble. At lytte til en melodi kan forklares på samme vis. Hvis du prøver at nynne med på melodien, vil du opdage, at melodien synes at være mere præcis og karakterfuld på et godt system. Trinene vil være mere regelmæssige. De toner, som ét instrument spiller, vil have et harmonisk forhold til de toner, et andet instrument spiller. Du vil endda ofte vide, hvilken tone der kommer som den næste.

7

Så til syvende og sidst - jo bedre system, jo mindre skade udøves der på forholdet mellem tonetrinene, og jo nemmere er det at få alle melodiens mange lag og nuancer fritlagt. Nogle mennesker har i begyndelsen lidt svært ved at bruge denne vurderingsmetode. Når det kommer til stykket, kan selv en transistorradio jo spille en melodi der kan forekomme iørefaldende. Her er den afgørende faktor, hvor meget justeringsarbejde din hjerne må udføre for at følge melodien. Din hjerne kan korrigere for fejl i gengivelsen af melodien - og gør det. Din hjerne kan normalt regne ud, hvordan gengivelsen af melodien skulle have været. Du har uden tvivl bemærket din hjernes evne til at opfatte og forstå selv temmelig uklar information i en normal samtale. Nogen spurgte dig om noget, men du forstod ikke helt, hvad de sagde. Dit umiddelbare svar var: “Hvad?” Men præcis i den brøkdel af et sekund, det tog dig at sige “hvad”, genspillede din hjerne begivenheden, og før spørgsmålet blev gentaget, indså du, at du faktisk havde forstået, hvad der blev sagt. Problemet her er, at det tog din hjerne nogle dele af et sekund at opfatte og forstå det, dine ører hørte. Når du prøver at nærlytte melodien på et dårligt

8

system, vil din hjerne ligeledes være nødt til at arbejde hårdere for at korrigere for systemets fejl. Hjernen vil hele tiden prøve på at følge med, men vil være lidt bagefter. Ved normal lytning sker dette ubevidst. Dette noget anstrengte lyttearbejde, kommer til udtryk som “lytte træthed” - et begreb de fleste er bekendt med, og viser sig typisk ved at du slukker for den kværnende radio, puster ud, og nyder en hvilepause for ører og hjerne.

TUNE-DEM™ I PRAKSIS

På et praktisk plan, vil du vil finde det nemmere at sammenligne systemer i en A/B-situation, hvis du på det ene system spiller en kort passage (så lidt som ti sekunder og oftest ikke mere end tredive sekunder). Skift så til det andet system, og spil den samme passage igen. Ved at holde passagerne korte vil du have melodien frisk i hukommelsen og bedre være i stand til at nynne med, når du bedømmer hvor meget hver af de 2 systemer får med af musikstykket. Prøv for eksempel at lytte efter om du kan høre alle instrumenter spille hele tiden, og om du kan følge melodien på hvert enkelt instrument.

9

Hvis du har svært ved at følge melodien når du sammenligner 2 systemer, så giv ikke op - bare læn dig tilbage, og prøv igen. Det kræver, at du investerer lidt tid og en lille smule koncentration. Det handler om, at hvis du ikke lytter aktivt, så hører du heller ikke. Med at lytte aktivt menes der, at du skal prøve at leve dig ind i musikken og fornemme den, eller sagt på en anden måde skal du lytte som du gør, når du f.eks. er til en koncert. Når du kan høre, at det ene system lettere lader dig følge musikken end det andet – ja, så har du netop praktiseret en Tune-dem™. Med lidt øvelse vil du finde, at du her har en lyttetest, som er logisk, ligetil, og en meget pålidelig indikator for ethvert systems lydkvalitet. Vi skal ikke gøre tingene unødvendigt komplicerede. Vores simple anbefaling må derfor være, at når du skal vælge mellem 2 forskellige anlæg, bør du lytte til system A og derefter til system B. Hvis det ene lyder bedre i henhold til en Tune-dem™, så køb det. Hvis de lyder ens, så køb det billigste.

10

11

“SINGLE SPEAKER” DEMO-RUM

- SOM DET VIL LYDE I DIN EGEN STUE

Når du skal investere i et nyt system, anbefaler vi at du vælger en butik, hvor der ikke bliver brugt omskifter-boks. De ekstra ledninger og kontakter vil sænke signalets kvalitet i de testede systemer - ofte ved at sætte gengivelsens niveau ned til omskifter-boksens - og dermed gøre enhver vurdering meningsløs. Af samme årsag anbefaler vi endvidere, at alle lyttetests finder sted i en butik med demonstrationsrum, hvor der kun er opstillet ét sæt stereo- eller surround-højttalere ad gangen. Dette kaldes for et "Single Speaker"- demorum. Flere højttalere vil - også selv om de ikke er tændt eller tilkoblet - vibrere i takt med de højttalere der spiller, og derved farve det originale signal. I “single speaker” demo-rum undgår vi denne farvning, og tilnærmer os den lydoplevelse, du vil få i din egen stue. De bedste forhandlere tilbyder "Single Speaker"-demonstration. Kig efter mærkatet.

NÅR DU VIL VIDE MERE

Tak fordi du tog dig tid til at læse disse sider. Vi håber, at du kan bruge Tune-dem™ til at udvælge det system, der giver dig de største musikalske oplevelser. Har du brug for yderligere information eller hjælp til at komme i gang med Tune-dem™, er du velkommen til at kontakte en af de autoriserede Linn forhandlere eller Linn Danmark.

 

Kurt von Kubik skrev: Uf da! Det var hambert. Der sidder ikke komponenter for mange basører i den æske. Der er heller ikke mange tegn på "rocket science". Så hvad mon de 10K af de 10,5K går til?

Havde der stået Lumatron på den og kostede 698,- i Kvickly ville det være lige før jeg synes prisen var fornuftig.


__________________
(\_/)       Mvh Morten
(O.o)      Se mit HiFi & Snurre her! (ej opdateret)
(> < )     PPAv2 - DIY bøf-forst.

Nu skal jeg nok lade være med at blande mig i jeres nedrakning af Linn, men nu I har konkluderet at den LK140 er billigt lavet ,og ikke pengene værd, er der så ikke nogen der kan sige mig på hvilke punkter den er specielt billigt lavet ? bortset fra at den har en IC i udgangen, hvor er det så lige den er billigt lavet ? Hvilke komponenter kan I se er billige ? (I forhold til alt andet i prisklassen).

Og nej, det er ikke for at sammenligne med Densen, så bare hold os ude, og kom med en generel betragtning, jeg synes det er lidt spændende at I kan konkludere så håndfast ud fra det billede.

Med venlig hilsen

 

__________________
Med Venlig Hilsen

Thomas Sillesen

Thomas Sillesen skrev: Nu skal jeg nok lade være med at blande mig i jeres nedrakning af Linn, men nu I har konkluderet at den LK140 er billigt lavet ,og ikke pengene værd, er der så ikke nogen der kan sige mig på hvilke punkter den er specielt billigt lavet ? bortset fra at den har en IC i udgangen, hvor er det så lige den er billigt lavet ? Hvilke komponenter kan I se er billige ? (I forhold til alt andet i prisklassen). Og nej, det er ikke for at sammenligne med Densen, så bare hold os ude, og kom med en generel betragtning, jeg synes det er lidt spændende at I kan konkludere så håndfast ud fra det billede. Med venlig hilsen

Den konsekvente brug af ICér er et godt tegn på en omkostningsbevidst produktionstekniker, og en udviklingsafdeling, der ikke skal fedte rundt med tingene for længe.
Dimensioneringen er heller ikke af en anden verden, om man så må sige.
Den yder 2X95Watt i 8 Ohm, og allerede i 4 er den klemt ned på 140 Watt. det tyder på en udgangsimpedans, som da er til at måle. Man skulle jo tro den var på rør .

Ladelytter
Kabinet
Køleprofiler
Og udgangsbolcher er som regel de dyreste elementer i sådan en svend.
Det her ser ikke vanvittigt dyrt ud.

Kigger man ned i en klasse D forstærker til samme pris, synes jeg ikke der er mere i kassen. 

Lax skrev: Kigger man ned i en klasse D forstærker til samme pris, synes jeg ikke der er mere i kassen.

Det er rigtigt, de koster også ca. 3K for 200Watt i 2 kanaler efterhånden.