Godt spørgsmål. Jeg har tidligere været meget optaget af selve anlæggets formåen og de gode indspilninger, det har jeg i den seneste tid forsøgt at dysse lidt ned til fordel for selve glæden ved musikken i sig selv. Grunden til dette er at jeg synes den første tilgang hurtigt får lullet en ind i den berømte hifi-syge. Man opgraderer i et væk og så snart man har fået en ny cd-spiller eller et nyt sæt kabler, så siger man "nu er den der,  jeg har det perfekte anlæg!" Man smækker sine vanlige reference plader på og lytter systematisk efter alle de indtryk man ved skal være der, jo jo den er god nok, mere perspektiv, sprødere top uden at være anmasende, volumiøs mellemtone, stram kælderdyb bas....hifi-heaven! Det varer dog kort, snart vender man sig til lyden og utilfredsheden, restløsheden og kriblen efter den næste hifihandel driver en på udkig efter næste opgradering.

Sådan kan man blive ved indtil tegnebogen knækker eller man bliver tilfreds(when pigs can fly) eller man bliver lettere sindssyg 

Selvfølgelig køber jeg noget nyt grej i ny og næ og selvfølgelig kan jeg også tage mig selv i at lytte til hifi frem for musikken, men jeg er i en kontinuerlig proces, hvor jeg forsøger at sætte musikken i højsædet, så en ny cd-skive glæder lige så meget som et nyt sæt højttalere. Musiken som helhed skal begejstre uanset om det kommer fra en clock-radio eller et lækkert anlæg. Tro nu ikke at jeg pladierer for at vi alle skal sælge vores dyre grej og så købe en plastik-spand fra Bilka til en tusse og så sætte os tilbage og nyde musikken(selvom det for nogen vil være tilstrækkeligt) Min pointe er blot at jeg personligt har oplevet at min påståede kærlighed til musikken i virkeligheden var kærlighed til anlægget og dets formåen kombineret med de gode indspilninger. Jeg vil gerne have det vendt om eller ihvertfald have skabt en sund balance.  

Som slutnote kan jeg da tilføje, at jeg i et par dokumentarer (har glemt navnene) om forskellige musikere/sangere/komponister, hvor man har fået lov til at se deres hjem, har hæftet mig ved at disse mennesker i nogle tilfælde havde et ganske middelmådigt ældre anlæg med dertilhørende gigantiske pladesamling. Opstillingen af anlægget brød med alle de gængse "regler" for placering af højttalere, afkobling, kabler osv. Når de satte en cd på med noget musik de kunne lide, kunne man se hvordan deres lidenskab for musik svøbte dem væk fra virkeligheden og ind i musikken desuagtet alle "fejlene" ved både indspilningen og anlægget...I wan't some of that 

jetz skrev: ... Musiken som helhed skal begejstre uanset om det kommer fra en clock-radio eller et lækkert anlæg.

hm ... var forleden til en mindre sammenkomst i en kolonihaveforening - der var ingen strøm og eneste underholdning var en mindre ghetto-blaster. Jeg må tilstå, at begejstringen var til at overse, da de spillede When A Blind Man Cries (Deep Purple), mens det gik lidt bedre med gamle Gasolin-travere.

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Selvfølgelig er musikken vigtigst, men det er jo dejligt når både det musikalske og tekniske er over middel

Jeg har enkelte plader jeg har købt for ligesom at kunne teste nogle grænser for udstyrets formåen, valgt uden hensyn til musikken. At jeg så har flyttet min smag lidt som følge deraf er jo helt fint.

Lidt som at teste bilen på en testbane med vand/sne....ikke fordi det er det man normalt gør/nyder, men for at kende grænserne....det kommer tit godt igen.

Jeg syntes det er rart at man umiddelbart kan identificere en "fejl" som liggende i optagelsen elelr set-up'et. Så kan man mere afslappet koncentrere sig om musikken

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Nu vi er inde på Musik vs HiFi, gælder fænomenet også ved koncerter.
Jeg gi'r mig 100% hen under koncerter og selve oplevelsen og musikken er vigtigere for mig en om PA'en lige er super den aften eller om lydmanden har tømmermænd. Selvfølgelig kan det være dødirriterende hvis lyden er møgdårlig, men jeg har tit været til koncerter, hvor andre har haft en dårlig aften, fordi de går for meget op i det tekniske i stedet for selve energien fra scenen.
Jeg kan kun sige synd - for de går glip af meget.

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Jeg må indrømme at jeg har været drevet af den gode lyd lige siden mine tidligste hifi dage. Men jeg er nu nået til et punkt hvor musikken betyder lige så meget. Dog kan en CD, der er hvirkelig god rent musikalsk, godt blive ødelagt for mig hvis den ikke lyder godt

MichaelWB skrev: Jeg gider ikke lytte til noget bare fordi lydkvaliteten er god, men omvendt er jeg da også så miløskadet at jeg godt kan blive irriteret over at høre en dårlig gengivelse af god musik. Men det kommer meget an på sammenhængen, i bilen feks er det bare baggrundsstøj og det er som regel radioen der står får den opgave.

Jeg er så enig. Hører musik i høreværn (FM) hver dag i megen støj og larm, og hører det i bil (med meget triste ht'er og en gammel standard Audi radio - i en Toyota ), og lyden er elendig, men jeg er egentligt ligeglad, men derhjemme må den gerne være noget der er lækkert at lytte til. Det skal lyde godt - uden at det absolut skal være noget super duper lyd fra et anlæg som kun Brixtofte ville låne penge til...

Hvis musiknummeret er godt så kan jeg få mere eller mindre den samme oplevelse ud af en 128-Kbps MP3-fil. Jo, jeg kan godt høre forskel, og ja, det giver da lige "det sidste" hvis lydkvaliteten er i top

__________________
Mvh, Michael Jensen

Jeg hører musik. det bare en bonus hvis det os er "hifi" 

eksempel kan være chemical brothers album galvanize. nummeret galvanize og believe. købte cd'en i onsdags og faldt hurtigt for nummeret. de numre er så kun "hifi" ved ikke om folk kender dem.

__________________
Denon AVR-3805
Sony BDP-S550
B&W DM604S3
B&W LCR 600
B&W ASW750
SA 208

Jeg lytter efter musikken - og bliver med jævne mellemrum distraheret
af hifi-ting; hvad nu, hov er den bas ikke lige lovlig svag, hov hvad er
det med diskanten, etc.

Det kræver disciplin at holde sig på musiksporet, det er nemt og meget
sjovt at skifte ud. SOm at have juleaften flere gange om året, når man
køber nyt eller brugt udstyr!

I jagten på msuikken er jeg på det seneste gået fuldstændig fra at lytte
efter perspektiv og andet bavl, det er ikke der man finder musikalske
inputs. Jeg bruger nu kun TuneDem-metoden og det virker godt!

Silent Knight skrev: Nu vi er inde på Musik vs HiFi, gælder fænomenet også ved koncerter.Jeg gi'r mig 100% hen under koncerter og selve oplevelsen og musikken er vigtigere for mig en om PA'en lige er super den aften eller om lydmanden har tømmermænd. Selvfølgelig kan det være dødirriterende hvis lyden er møgdårlig, men jeg har tit været til koncerter, hvor andre har haft en dårlig aften, fordi de går for meget op i det tekniske i stedet for selve energien fra scenen.Jeg kan kun sige synd - for de går glip af meget.

helt sikkert enig bedre kan det ikke beskrives MAGI
Ellers siger min underskrift alt

__________________
Teknikken er midlet ikke målet.