Dette er egentilg en meget underlig debat.
Musik kontra hifi?
Som jeg ser det er hifi midlet til at nyde musik reproduceret hjemme i "stuen" via et og andet afspille medie, værende dette vinyl, cd eller andet.
Hifi betyder highfidelity der igen betyder høj troværdighed.
Det der så ligger i ordet er at udstyr for at være hifi skal reproducere musikken på en troværdig måde.
Det udstyr der reproducere på en troværdig måde er hifi.
Musik skel reproduceres så tæt på den måde det ville være oplevet hvis man var der hvor det blev optaget, med nærve, drive, rytme, atsmosfære, persoektiv altså oplevelsen af rum og sted, dynamik og meget andet som musikken indeholder og består af, man kan sige at hele musikkens sjæl skal fanges og gengives.
Jeg regner med at vi alle kan blive enige om dette?
Vi ved som regel aldrig helt hvordan det lød under optagelsen, dette ved kun de der spillede og var tilstede og optog, som rigtigt sagt andet sted her så farver alt udstyr mere eller mindre.
Derfor kommer vi aldrig til at have nogen 100% kopi eller klon af der indspillede når det reproduceres.
Hvad der ligger på mediet står ikke at ændre på, her er der tabt det der nu tabes under indspilningen, der er farvet gennem hele optage keden og mixet samt manipuleret med det, vi har en "pakke" med "noget" det er som det er, og det skal så gengives.
Så gælder det om at få det der nu er lagt på mediet ud til vores øre, så tabs frit og intakt som muligt og formidles på en overbevisende og troværdig måde, dette gøres efter min mening primært ved at undgå tab og forvrængning af det fra mediet aflæste materiale.
Dette er hifi udstyrets opgave.
Så er spørgsmålet bare, hvad gør dette og hvad gør dette bedst?
Her vil vi aldrig nogensinde opnå enighed!
Hvorfor ikke?
Fordi at begræbet hifi betyder høj troværdighed, og graden af troværdighed afhænger af det enkelte individs opfattelse ( som så rigtig sagt flere gange andet sted her inde ) og er derfor individuel og subjektiv.
Af samme grund findes der så mange hifi mærker og løsninger, der alle sværger at netop de har løsningen, og så mange med så meget forskellig udstyr.
Og de er ( forhåbentlig ) alle glade for dette og nyder god musik over dette udstyr.
Der er en der har noget Linn grej, der helt sikkert er udstyr af fineste "skuffe" og meget meget dyrt, dette syntes han er noget af det mest musikalske der findes, det er nøje udvalgt af alt han har hørt ( og det er udsn tvivl sikkert ganske meget ) så er der en anden her inde der har nogel blandet Marklevinson, Denon grej mm. dette er ligeledes nøje udvalgt og sammensat, blandt alt det han sikkert gennem tiderne har lyttet på, og resultatet er at han også syntes at han har det aller mest musikalske han har hørt og kan finde frem til i dette kæmpe udvalg.
Begge anlæg er rimlig dyre og så absolut af fornem og nærmest ultimativ kvalitet.
Begge personer nyder deres musik over dette udstyr og pånår ( forhåbentlig ) stor fornøjelse og nydelse af dette, de oplever høj troværdighed og god indlevelse, dette uanset hvad musik de lytter til.
Hvis begge personer er glade og tilfredse samt opnår musik nydelse med det de har, hvordan kan man så diskutere hvem der høre mest musik og har det bedste anlæg? hvem der har mest ret i deres opfattelse? det vil sige deres opfattelse af hvad der skal til før den før omtalte musik nydelse gennem en troværdig oplevelse opnås?
De har jo begge nået "målet" blot med hver deres valg af udstyr og på hver sin måde, begge med udstyr i lignende pris klasse.
Der er ingen her der her mere ret end den anden, eller mest hifi, og en påstand om at den ene skulle lytte mere rigtigt end den anden er total absurt og ubrugbar for alle parter.
Det drejer sig om nydelse, oplevelse, følelser, og her er ingen brugsanvisning!
Der er ingen der har patent på luft guitar og fodstamp, for at bruge et par "gamle" floskler.
Kan de implicerede parter i diskutionen her om musik og hifi og hvordan der lyttes og hvem der sidder mest på deres øre ikke selv se at hele diskutionen er håbløs og total intetsigende?
Der er i følge min opffattelse ingen her der sidder på deres øre på nogen måde, der er forskellig opfattelse af hvornår og hvordan noget gengives troværdigt og godt.
Hvis man opnår nydelse og indlevelse med det musik og fra det musik man nu lytter til med det udstyr man nu har? så har man god hifi, dette uanset hvad man lytter til og hvordan.
Det mest rigtige jeg har hørt er at musik er følelser, og hvem kan komme og sige at man skal føle på en bestemt måde? og at nogle følelser er mere rigtige end andre, det lader sig ikke gøre! man føler som man nu gør.
Der er da ingen her der har mere ret end andre.
Og det er lidt i den retning debatten drejer somme tider, som en kamp om hvem der her mest ret og den mest rigtige opfattelse af hvad der er hifi og ikke, hvem der ved mest og lytter mest rigtigt samt derfor ultimativt har det bedste anlæg!
Dette er nok grunden til at så mange indlæg ender i "mudderkastning" og verbale slagsmål, alle vil have det bedste udstyr og den mest "rigtige" holdning og give udtryk for at vide mest og bedst.
Og i bund og grund er der ingen der her ved bedst og mest og har det bedste! vi er alle i samme "båd" vi har noget udstyr vi nyder musik på hver på hvores måde og efter hver vores overbevisning.
Er vi glade for det vi har uanset pris og mærke og får en god og positiv musik oplevelse når vi "smider" en skive på så har vi god hifi.
At lytte til hifi gør vi alle, det er jo det der afspiller mediet musikken ligger på og vi lytter også alle til musik! det er jo det der er på mediet ( for det meste)
Hvordan kan man skille dette ad? det er en absurd tanke!
Det er kun et spørgsmål om hvordan vi hver især oplever det.
__________________
Hifi-Duck
Ducks rule!