Du har ret i at i små to vejs.. er der næsten ingen vej uden om..

Fiffet med sugerør er ganske godt JA!... dog skal det reducerede areale modregnes så proten bliver støre og længere end uden sugerør, ellers "ryger" afstemningen og bas niveauet en tur... og så kan man faktisk lige så godt anvende en akustisk ventil..

Det er iøvrigt komercielt set anvendt af eks. ProAc.

Men jeg er jo dog ikke til hverken små to vejs.. eller basrefleks!  jeg vil ha det hele med! og så kontroleret og "stramt" som muligt..

Så ingen vej uden om store enheder i STORE lukkede kabinetter.. 

mvh.

__________________
M.

Jakobf skrev: Dette er hændelser, vi kan sammenholde. Men det er ikke muligt, at høre det, der er på pladen og det er måske ikke ønskværdigt. Jeg mener altså vi har 3 forskellige størrelser i spil: (1) en akustisk  hændelse i virkeligheden - mor spiller klaver. (2) optagelsen af 1. Den er ukendt og muligvis defekt (3) reproduktionen af 2. Min argumentation er, at man bør sigte efter, at 3 lyder ligesom 1 og ikke at 3 lyder ligesom 2, hvilket "reproduktionsfolkene" argumenterer for, når de tilslutter sig idealet om, at "anlægget skal gengive det, der er på pladen (cd'en) og intet andet".

det tror jeg at du har ret i, med de optagelser der fortages i dag, er der ingen der ønsker at opleve 2. (hvem ønsker ogå at høre 3-4 musikere i hver deres lille kasse...) 

men det gør det jo svært fordi så er det jo subjektivt hvordan det skal lyde.
Og er der noget vi ikke kan lide så er det når noget er subjektivt, det kan man jo ikke måle...

Næ du, teknik og rette fq kurver, det kan måles og vejes så det må da være vejen frem.

 

mit musik setup spiller langt mere musikalsk end mit snurrerundt, selv om det langt fra er så korrekt! Men mit mål med det setup er hygge og god stemning, så betyder det ikke så meget om det nu måler som det skal. Dog har jeg foretaget rummålinger og en del "små" justeringer af lytterummet, men komponenterne er langt fra perfekte hver for sig.

Et musik signal er indspillet, opfanget og lagt på mediet, afspillet gennem noget grej,  en højtaler med 90 db. følsomhed. der tilføres dette signal ved eks. 1 W. i 1m.

Musik signalet har følgende niveauer ved en måling på forskellige oktav afsnit imellem eks.  1000 Hz. til 8000 Hz.  eks :

89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db.

Skal der gengives korrekt skal dette gengives PRECIS således :

89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db.

Og IKKE! eks. således :

89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db.

En HVER! kan da se at den sidste her ikke stemmer overens med den første!

Og herved IKKE er en reproduktion af den første som er den der oprindligt blev sendt ind i højtaleren..  altså der er tale om en klar fortolkning..

Viste eks. er PRECIS hvad der sker hvis ikke højtaleren gengiver et LINIÆRT signal Liniært! altså en tone fra samme 1000 til 10000Hz. afgivet over højtalerne med 90 db. følsomhed og tilført signalet med 1w og målt i 1 m.

Og så skal se således ud :

90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90- 90-90-90-90db.

før viste eks. på en ukorrekt ikke liniær gengivelse vil resultere i en måling der ser således ud :

90-91-90-94-90-85-90-90-91-90-90-92-91-90-95-90-90-90-87-90-90-90-87-90db.

Her så med udsving på mellem 3 og 5 db.

Dette kan ALDRIG! blive rigtigt og korrekt, men kun subjektivt opfattet som korrekt eller godt af enkelte, der lader subjektiv opfattelse bestemme.

Hvordan kan nogen hævde at det er "rigtigt" gengivet hvis det ser ud som de "afvigende" tal linier her vist :

89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db.

Når det der er på mediet er :

89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db.

Altså en højtaler der gengiver :

89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db.

Da den har en frekvensgang målt således :

89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db.

Kan da ALDRIG! blive en korrekt formidler?

KUN! den der måles således :

90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90-90- 90-90-90-90db.

Kan gengive således :

89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db.

Og som jo så er det oprindlige musik signal , tilført over terminalerne.

Mere ud i "pap" behøver det da ikke at "skæres"! eller??

Dette er FACT! videnskablig, målbar og ganske visuel endda FACT!..

Det er mig en gåde at nogen kan argumenter anderledes!?...

mvh.

__________________
M.

Jeg er principielt enig med dig.

Tit og ofte (LÆS: næsten altid) er indspilningen af musikken jo manipuleret til ukendelighed. Især ved moderne pop/rock indspilninger, hvor mellembassen er boosted, dybbassen er fjernet med hård hånd og præsens området er dæmpet/dynamisk komprimeret for ikke at anstøde nogen og gøre det hele hørbart i bilradioen (hvor det hele komprimeres endnu en gang på radiostationen).

Der er vel ikke noget i vejen for selv at manipulere den modsatte vej for på den måde at komme tættere på musikkens oprindelige lyd. Problemet er her bare at ikke to indspilninger er manipuleret ens og at vi ikke ved hvad- og hvor meget der er manipuleret. At indspilningerne så er foretaget med et/flere spor til hvert instrument som hver er manipuleret på sin egen måde gør en fuldstændig korrektion umulig.

Derfor: Det mest neutrale anlæg er det, der har den bedste chance for at vise hvad musikerne og/eller indspilningsteknikerne har villet. Desværre vil det så også ofte vise at indspilningen af musikken er tappet for dynamik, timing spilleglæde og liv - men det lyder pææænt (og ligegyldigt).

Jeg justerer rent faktist af og til diskantniveauet på mine højttalere i forhold til forskellige indspilninger. Jeg har gjort dette muligt ved at have parallelmodstanden og en ekstra modstand parallelt med seriemodstanden til diskanten monteret med bananstik. På denne måde kan jeg justere diskantniveauet ca. 1.5 dB op eller ned i forhold til neutral.

Fjernelse af den ekstra seriemodstand: ca. -1.5 dB (den er parallelkoblet med den faste seriemodstand)

Fjernelse af parallelmodstanden: ca. +1.5 dB (Dette giver ingen problemer omkring diskantens resonansfrekvens da parallelspolen er monteret efter seriemodstanden og altså er direkte parallelkoblet med enheden. Den fungerer faktisk som en effektiv kortslutning ved resonansfrekvensen)

Fjernelse af begge modstande: ca. +0 dB dog med lidt højere Q-værdi på filteret end med begge modstande monteret.

Disse justeringer giver ikke voldsomme ændringer af fase (ca. + 10 grader) og delefrekvens (ca. + 60 Hz, delefrekvens er omkring 2.2 kHz).

Hidsige CD'er fra midtfirserne kan ofte med fordel blive dæmpet lidt i toppen og indspilninger, der er lidt indelukkede og døde kan få noget liv og rum med lidt ekstra niveau i toppen.

Mvh. Anders D.

miju skrev: Skal der gengives korrekt skal dette gengives PRECIS således : 89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db. Og IKKE! eks. således : 89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db.

hvorfor ikke hvis nu det er hensigten at det skal lyde som 2?

du ved ikke hvordan musakken skal lyde, så hvorfor ikke gå efter det der lyder bedst?

hvis bare det hele var så simplet at man bare kunne måle på en CD og så måle lidt i lyttetrummet...

men OK hvis nu man er glad for at lytte til test signaler og sinuskurver, så er det da en mulighed...

kyhn skrev: miju skrev: Skal der gengives korrekt skal dette gengives PRECIS således : 89-90-88-90-87-85-90-89-86-84-88-90-84-86-90-80-85-90-88-90- 86-89-84-90db. Og IKKE! eks. således : 89-91-88-94-87-80-90-89-87-84-88-92-85-86-85-80-85-90-87-90-86-89-81-90db. hvorfor ikke hvis nu det er hensigten at det skal lyde som 2? Fordi hensigten så ikke burde genereres af stereoanlægget men fremgå af indspilningen. du ved ikke hvordan musakken skal lyde, så hvorfor ikke gå efter det der lyder bedst? Det gør han jo også - Ud fra sin (p)reference for hvad der lyder bedst. hvis bare det hele var så simplet at man bare kunne måle på en CD og så måle lidt i lyttetrummet... men OK hvis nu man er glad for at lytte til test signaler og sinuskurver, så er det da en mulighed... Det er da vist en lidt vidtgående og, undskyld udtrykket, fordomsfuld konklusion i forhold til det, der er blevet fremlagt.

At der så er andre forhold som er lige så vigtige som den rå frekvensrespons komplicerer bare sagen yderligere.

Mvh. Anders D.

Godaften i herreværelset!


Målet må vel være en klangægte gengivelse af akustiske instrumenter.

Dette forudsætter selvfølgelig, at man kender minimum de mest væsentlige, akustiske instrumenters klang nærmest pr. refleks

Hvis klangægtheden først er på plads, så kommer resten af hi-fi'et helt automatisk. Det kan vidst ikke være meget anderledes... eller hwa'

Sagt på en anden måde, så hører man f.eks. ikke en cello "rigtigt", førend man også kan høre interaktionen fra bagdækket.

At høre kunne dette på et hi-fi setup er et privilegium, og der er da efterhånden også skrevet en del om netop vanskelighederne omkring at optage og derefter gengive den komplette lyd af en cello (og flygel, etc, for den sags skyld).

Vor Bornholmske forbindelse (og andre) er klart inde på noget af det helt rigtige, når der fremtures med linearitet som den primære faktor i gengivelsesleddet. Vi kommer ganske enkelt ikke undenom det!

Det handler vel netop om at gengive netop det, der er på skiven, med højst mulig nøjagtighed - altså åbne et vindue ind til begivenheden - alternativt Schneider/Føjtex-lyd


Med fredagsmusikhilsen
G&S



__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Ghammel & Suhr skrev: Godaften i herreværelset! a) Målet må vel være en klangægte gengivelse af akustiske instrumenter. (...) b) Det handler vel netop om at gengive netop det, der er på skiven, med højst mulig nøjagtighed(...) Med fredagsmusikhilsen G&S

Gengive det der er i virkeligheden (a) eller det der er på skiven (b)?
med natlig og godnatlig hilsen
jakobf

Jakobf skrev: Ghammel & Suhr skrev: Godaften i herreværelset! <span style="color: rgb(255, 0, 0);">a)</span> Målet må vel være en klangægte gengivelse af akustiske instrumenter. (...)<span style="color: rgb(255, 0, 0);">b)</span> Det handler vel netop om at gengive netop det, der er på skiven, med højst mulig nøjagtighed(...) Med fredagsmusikhilsen G&S <span style="color: rgb(255, 0, 0);">Gengive det der er i virkeligheden (a) eller det der er på skiven (b)?</span><br style="color: rgb(255, 0, 0);"> <span style="color: rgb(255, 0, 0);">med natlig og godnatlig hilsen</span><br style="color: rgb(255, 0, 0);"> <span style="color: rgb(255, 0, 0);">jakobf</span>

Æhh... det er da vidst implicit, hvis du læser en gang til





__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Hvis man så ikke er ynder af ren akustisk musik?

Så er tråden måske lukket?!

Et er hvad der foregår i en koncertsal, noget andet er hvad der kommer ud af højttalerne derhjemme! Det bliver aldrig det samme og man kan højest drømme om en nedskaleret oplevelse af sandheden; der er ikke plads til en koncertsal i et almindeligt lytterum!

Hele indspilnings- og afspilningskæden er et masseopbud af "flaskehalse" og underordnet hvad man gør, så bliver det (nok) aldrig til den skinbarlige sandhed derhjemme, men mindre kan vel gøre det. Det handler vel FF bare om at få en dejlig oplevelse!

Fase- og frekvensliniæritet, tilstrækkeligt med "power" og høj detaljering er selvfølgelig alfa/omega!

Hvordan lyder en Strat ´62 over en Marshall JTM45 IRL? Who knows og det er vel også ligemeget, hvis man alligevel kan finde velbehag i at lytte til E. Clapton!  

Ikke for at "ødelægge" tråden, men musikken kommer altså før teknikken, tak!

anda skrev: kyhn skrev: hvis bare det hele var så simplet at man bare kunne måle på en CD og så måle lidt i lyttetrummet... men OK hvis nu man er glad for at lytte til test signaler og sinuskurver, så er det da en mulighed... Det er da vist en lidt vidtgående og, undskyld udtrykket, fordomsfuld konklusion i forhold til det, der er blevet fremlagt. At der så er andre forhold som er lige så vigtige som den rå frekvensrespons komplicerer bare sagen yderligere. Mvh. Anders D.

min pointe var blot at en sinuskurve kan du måle og gengive perfekt ved at justere efter målingen, musik er "lidt" mere komplext, så derfor duer målingen ikke alene.

I min verden er det godt, hvis det lyder godt. 

jeg bruger kun målinger til at hjælpe med at opstille højttaler i lytterummet. Til at afdække problemer er målinger perfekte, men de siger ikke ret meget om lyden.

 

Ghammel & Suhr skrev: Jakobf skrev: Ghammel & Suhr skrev: Godaften i herreværelset! <span style="color: rgb(255, 0, 0);">a)</span> Målet må vel være en klangægte gengivelse af akustiske instrumenter. (...)<span style="color: rgb(255, 0, 0);">b)</span> Det handler vel netop om at gengive netop det, der er på skiven, med højst mulig nøjagtighed(...) Med fredagsmusikhilsen G&S <span style="color: rgb(255, 0, 0);">Gengive det der er i virkeligheden (a) eller det der er på skiven (b)?</span><br style="color: rgb(255, 0, 0);"> <span style="color: rgb(255, 0, 0);">med natlig og godnatlig hilsen</span><br style="color: rgb(255, 0, 0);"> <span style="color: rgb(255, 0, 0);">jakobf</span> Æhh... det er da vidst implicit, hvis du læser en gang til

Ikke nødvendigvis, da du samtidig pointerer vanskelighederne ved at optage  f.eks. celloer. Så medgiver du netop, at optagelsen ikke er lig med den virkelige event, hvilket åbner spørgsmålet, om man ønsker a) en klangægte gengivelse eller b) en nøjagtig gengivelse af det optagede.

Men bevares, jeg har ikke personligt nogen stærk overbevisning om, hvad der er det mest rigtige - jeg synes bare ikke, at det er helt oplagt, at gengivelse af det, der er på mediet må være det rigtige...

G'aften Jakobf,


Godt input!

I mit tilfælde er der placeret et ben i hver lejr, da jeg i mange år både har været udøvende og "lyd-tosse". Hvad gør man så?

Linearitet mener jeg er en grundlæggende forudsætning for klangægthed, men det gør det ikke alene.

Optagelsen kan alligevel aldrig blive lig den virkelige event, da dette vil kræve tilstedeværelse af selve begivenheden - og den er jo allerede foregået

Jeg mener det her er vigtigt at forstå, at optagelser blot er tilnærmelser, uanset hvor gode de er. Det samme gælder gengivelsen.

Vi kan derfor ikke forudsætte absolutte termer, hverken under optagelsen eller gengivelsen - det vil altid være et kompromis.

Kunsten er så at finde det "rigtige" kompromis, altså dér hvor der ikke alene fokuseres på jeg-skal-komme-efter-dig-hul-igennem.

Det er lidt svært for mig, at forstå din adskillelse af parametrene a) og b) (klangægte vs. nøjagtig), da den indeholder et paradoks. Nemligt at b) nødvendigvis må indbefatte a) - ellers kan der jo ikke være tale om en nøjagtig gengivelse

Spørgsmålet må derfor være, om hvis ikke det er en gengivelse af det, der er på mediet, der er det rigtige, hvad er så?

For hvis vi i stedet skal bevæge os over i audio-møddingen med "mest rigtig hi-fi for mig", så er alt hvad der hedder klangægthed, linearitet, naturtrohed og dermed hi-fi fluks skyllet ud i porcelænsbaljen

Et slemt farvende setup kan da sagtens lyde godt, men farvningen vil uværgeligt sætte en signatur på alt, og dermed er klangægtheden gået i fløjten (ikke alle celloer har bund og dæk af middelsvær polystyrenplast)

Mon ikke problemstilligen nærmere går i retning omkring, hvor gode eller ej vi er til at lyve for os selv, når vi lytter?

Og hvodden lyder så en '62 Strat på en 50W JMC combo? FEEEEEDT!


Med høflig søndagsskolehilsen
G&S



__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Man kan vel sige, at man skal have gengivet de elektriske impulser, der bliver lageret fra mikrofonen.Et eller andet sted skal man vel starte, og sige det her er udgangspunktet.Gør man ikke det, kommer man vel aldrig videre.Man kan jo altid sige, du ved ikke hvordan det lød da det blev optaget, hvilket naturligvis er sandt.Men har man adgang til masterbånd, hvilket jeg desværre ikke har ,Ved man HVAD der blev optaget.Og det skal omformes til lydimpulser.Det er simpelt fysik, keine hokus pokus.

MVH 

Ghammel & Suhr skrev: G'aften Jakobf, Godt input! I mit tilfælde er der placeret et ben i hver lejr, da jeg i mange år både har været udøvende og "lyd-tosse". Hvad gør man så? Linearitet mener jeg er en grundlæggende forudsætning for klangægthed, men det gør det ikke alene. Optagelsen kan alligevel aldrig blive lig den virkelige event, da dette vil kræve tilstedeværelse af selve begivenheden - og den er jo allerede foregået Jeg mener det her er vigtigt at forstå, at optagelser blot er tilnærmelser, uanset hvor gode de er. Det samme gælder gengivelsen. Vi kan derfor ikke forudsætte absolutte termer, hverken under optagelsen eller gengivelsen - det vil altid være et kompromis. Kunsten er så at finde det "rigtige" kompromis, altså dér hvor der ikke alene fokuseres på jeg-skal-komme-efter-dig-hul-igennem. Det er lidt svært for mig, at forstå din adskillelse af parametrene a) og b) (klangægte vs. nøjagtig), da den indeholder et paradoks. Nemligt at b) nødvendigvis må indbefatte a) - ellers kan der jo ikke være tale om en nøjagtig gengivelse Det var netop min pointe, at klangægtheden måske ikke bliver indfanget i optagelsen og at det derfor ikke er muligt at kræve en nøjagtig reproduktion af mediet og samtidig klangægthed. dvs. en reproduktion af hændelsen... Jeg vil derfor ikke adskille det nøjagtige og det ægte, men det ægte (og nøjagtige) fra en reproduktion af mediet. Hvis det, der er optaget er "defekt", hvorfor så ønske at reproducere det? Spørgsmålet må derfor være, om hvis ikke det er en gengivelse af det, der er på mediet, der er det rigtige, hvad er så? Det rigtige er det klangægte, som måske netop ikke er indfanget i optagelsen. For hvis vi i stedet skal bevæge os over i audio-møddingen med "mest rigtig hi-fi for mig", så er alt hvad der hedder klangægthed, linearitet, naturtrohed og dermed hi-fi fluks skyllet ud i porcelænsbaljen Man kan jeg netop godt diskutere, hvilke anlæg, der lyder mest naturtro, klangægte og osv. I en sådan diskussion henviser man ikke til optagelsen af klaveret, men til virkelige akustiske hændelser. Et Bösendorfer skal helst lyde  som et Bösendorfer og ikke som et mini-casio keyboard. Og man vil vel hellere have, at Bösendorferet lyder som et Bösendorfer og ikke som en optagelse af et Bösendorfer? Et slemt farvende setup kan da sagtens lyde godt, men farvningen vil uværgeligt sætte en signatur på alt, og dermed er klangægtheden gået i fløjten (ikke alle celloer har bund og dæk af middelsvær polystyrenplast) Det er netop humlen, hvis farvningen ikke kompenserer for et alment problem for alle optagelser, så vil den være et problem ved nogen optagelser. Og den må nødvendigvis være et problem ved elektronisk (dvs. ikke-optaget) musik. Mon ikke problemstilligen nærmere går i retning omkring, hvor gode eller ej vi er til at lyve for os selv, når vi lytter? Men nogen anlæg hjælper os med at lyve, mens andre hele tiden fortæller os, at vi lytter til en optagelse. Og hvodden lyder så en '62 Strat på en 50W JMC combo? FEEEEEDT! Med høflig søndagsskolehilsen G&S Med grålig hverdagsmandagshilsen Jakobf

Andre skrev: Man kan vel sige, at man skal have gengivet de elektriske impulser, der bliver lageret fra mikrofonen.Et eller andet sted skal man vel starte, og sige det her er udgangspunktet.Gør man ikke det, kommer man vel aldrig videre.Man kan jo altid sige, du ved ikke hvordan det lød da det blev optaget, hvilket naturligvis er sandt.Men har man adgang til masterbånd, hvilket jeg desværre ikke har ,Ved man HVAD der blev optaget.Og det skal omformes til lydimpulser.Det er simpelt fysik, keine hokus pokus. MVH

Men er de elektriske impulser der er blevet lagret "sandheden"? Eller er sandheden den akustiske hændelse? Hvad hvis omdannelsen til elektriske impulser medfører ensartede og generelle ændringer? Må man så ikke kompensere for dem senere hen? Må man ikke have som mål, at ens anlæg skal lyde som et Bösendorfer og ikke som en optagelse af et Bösendorfer. Hvad skal hi-fi være troværdig over for - optagelsen eller virkeligheden?

Jakobf skrev: Hvad skal hi-fi være troværdig over for - optagelsen eller virkeligheden?

 du har 100% fanget min pointe!

det er ligegyldig hvad der er på pladen, bare gengivelsen lyder som den skal.

Jakobf skrev: Andre skrev: Man kan vel sige, at man skal have gengivet de elektriske impulser, der bliver lageret fra mikrofonen.Et eller andet sted skal man vel starte, og sige det her er udgangspunktet.Gør man ikke det, kommer man vel aldrig videre.Man kan jo altid sige, du ved ikke hvordan det lød da det blev optaget, hvilket naturligvis er sandt.Men har man adgang til masterbånd, hvilket jeg desværre ikke har ,Ved man HVAD der blev optaget.Og det skal omformes til lydimpulser.Det er simpelt fysik, keine hokus pokus. MVH  Men er de elektriske impulser der er blevet lagret "sandheden"? Eller er sandheden den akustiske hændelse? Hvad hvis omdannelsen til elektriske impulser medfører ensartede og generelle ændringer? Må man så ikke kompensere for dem senere hen? Må man ikke have som mål, at ens anlæg skal lyde som et Bösendorfer og ikke som en optagelse af et Bösendorfer. Hvad skal hi-fi være troværdig over for - optagelsen eller virkeligheden?

Nej naturligvis er det ikke sandheden.Jeg er bliver bare lidt træt af en diskution, hvor det går på man ikke ved hvordan det lød i optage øjeblikket.Og følgeligt bestemmer man så selv hvad der er mest korrekt.Du kan sikkert godt, lave en hter der har en egen lyd, der for et bosendorfer til at lyde fremrangde.Men hvad så når den skal gengive en elguitar.Nu er en optagelse, normalt baseret på virkeligheden.Jeg kan ikke forstå, at du mener man ikke kan få begge dele.Ved de under optagelsen, hvad de laver kan man vel godt skrive troværdig over for - optagelsen OG virkeligheden

MVH

 

Andre skrev: .Jeg er bliver bare lidt træt af en diskution, hvor det går på man ikke ved hvordan det lød i optage øjeblikket.Og følgeligt bestemmer man så selv hvad der er mest korrekt.

jeg mener ikke at man så selv kan bestemme hvad der er korrekt.

Men at man skal droppe diskutionen om hvad der er på pladen, det er ligegyldigt, hvis man kan skabe en illusion om en virkelig begivenhed, så er målet nået.

og her er det nok lidt subjektivt hvornår tingen lyder bedst.

f.eks. mine 801ere, de måler _______________ sådan næsten

men kan de formidle musikkens sjæl? nej egenligt ikke, men de er gode til film og fest musik.
Derimod mine nye erhvervede Snell E/III de kan noget med musikken.

jeg har lyttet til mange højttalere som målemæssigt er flotte men som er musikdræbende og til en del målemæssige "katastrofer" som kan noget med gengivelsen. (Dali Diva f.eks)

EDIT:

jeg er bestemt tilhænger af at tingene måler godt, bare ikke på bekostning af musikken.

F.Christians skrev: Hvis man så ikke er ynder af ren akustisk musik? Så er tråden måske lukket?! Et er hvad der foregår i en koncertsal, noget andet er hvad der kommer ud af højttalerne derhjemme! Det bliver aldrig det samme og man kan højest drømme om en nedskaleret oplevelse af sandheden; der er ikke plads til en koncertsal i et almindeligt lytterum! Hele indspilnings- og afspilningskæden er et masseopbud af "flaskehalse" og underordnet hvad man gør, så bliver det (nok) aldrig til den skinbarlige sandhed derhjemme, men mindre kan vel gøre det. Det handler vel FF bare om at få en dejlig oplevelse! Fase- og frekvensliniæritet, tilstrækkeligt med "power" og høj detaljering er selvfølgelig alfa/omega! Hvordan lyder en Strat ´62 over en Marshall JTM45 IRL? Who knows og det er vel også ligemeget, hvis man alligevel kan finde velbehag i at lytte til E. Clapton!   Ikke for at "ødelægge" tråden, men musikken kommer altså før teknikken, tak!

Det er også derfor at teknikken skal være "på plads" så musikken ikke bliver skyllet ud med badevandet