Som reklamemand...

Det at du vælger de billigste produkter, når lyden vel og mærke er bedst, kan begrundes i det købsperspektiv du handler efter. For dig er det måske "mest value for pengene" der er vigtigst, hvorimod andre føler en sikkerhed ved at købe et bestemt mærke, eks. SONY "for dem kender jeg jo..". Pointen er at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert. Det kan naturligvis godt være at det grej du køber rent objektivt har en bedre lyd end noget dyrere grej, hvilket jo bl.a. er der din værdi ligger. Andre vil opnå en værdi (ikke lydmæssig) i at have nået dyrt grej, uden at det rent lydmæssigt måske er på højde med dit value-køb.

Come on!!

<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->

Jeg er ikke dimitteret som sproglig student, og vil heller ikke foregive at have særligt forstand på sprog, men jeg har her nedenfor har jeg gjort mig nogle observationer omkring denne tråd.

<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->

Analogical bevæger sig tilsyneladende frit på flere sproglige niveauer. Det første niveau, det almindelige kommunikative niveau, eksemplificeres på side 1. Her kommunikeres noget reelt, og sproget virker tilforladeligt. Endvidere anvendes anførelsestegn omkring lidt luftigere ord, for at vise en afstandstagen eller ironisk tilgang til eks. ”[de] forstyrrelsesagtige aspekter”. Helt nede på jorden, hvilket fører til den konklusion, at Analogical altså kan formulere sig ganske menneskeligt, om man vil.

På det næste niveau, fristes man til at anvende ord og formuleringer, som er mindre alment tilgængelige. Som eksempel ses på side 2 følgende formulering:

” Jeg vil dog fastholde, at vi i denne tråd må turen igennem initialt igen omkring synapseforholdene, der, som det er de fleste læsere af denne tråd bekendt, påvirkes inden det 20. leveår.”

Sætningen er forståelig, men underligt postulerende, ”som det er de fleste læsere af denne tråd bekendt, påvirkes inden det 20. leveår”, hvilket får formuleringen til at virke belærende og opstyltet.

På tredje og sidste niveau bliver sætninger lange og konstruerede. Antallet af faglige eller ren og skær fremmedord, er stort, og det er svært at forstå sætningerne. Enkelte syntaksfejl har sneget sig ind, men formuleringerne er i og for sig ikke forkerte, så længe de må antages at give udtryk for en holdning eller mening. I ”Prolog” bliver tingene lidt for ” Also sprach Zarathustra. Ein Buch für Alle und Keinen“-agtigt.

Da sætningerne på tredje niveau er svært konstruerede, må man antage, at ganske lidt er overladt til tilfældigheden. Således må mærkningen af ordet ”*borderlinepersonligheden*”, være bevidst.

Borderlinepersonligheden er en fri oversættelse af det amerikanske ”Borderline personality disorder”, som godt nok i Europa almindeligvis benævnes Emotionally Unstable Personality Disorder (EUPD). Kort sagt er personer med EUPD karakteriseret ved at opdele verden i sort/hvid, humørsvingninger og ved at have svært ved at virke på en måde som af samfundet bliver accepteret som normal. Heri genkendes visse karaktertræk fra Analogical, og jeg tror det er en del af forklaringen fænomenet Analogical.

Forklaringen omkring EUPD er frit taget fra wikipedia.org, hvori der endvidere er anført, at patienter med EUPD i vid udstrækning har brug for omfattende mental behandling, hvorfor de må siges at være udenfor pædagogisk rækkevidde for ”almindelige mennesker”, dvs. os.

Endvidere finder jeg titlen, ”Det digitale mareridt…”, interessant. Det digitale system er ifølge politikens nudansk ordbog ”et system der har to grundtal”, 0 og 1 eller rigtig og forkert. Med det i mente, kan titlen oversættes til ”Det sort/hvide mareridt…”, hvilket det er. Igen kommer Politikens ordbog til hjælp, idet sort/hvid må forstås som en idiosynkrasi: ”en stærk ofte ubegrundet modvilje mod noget”, i dette tilfælde digital musikformidling.

<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->

Det er muligt at jeg overfortolker, men helt ærligt tror jeg at ”Det digitale mareridt ødelægger sanserne” hører under kategorien drengestreger, eller practical joke, som egentligt er ganske intelligent udført, om end resultatet er lidt skræmmende . Til det har jeg kun én ting at sige: Come on!! Find nogle jævnaldrende piger – det er da meget sjovere!.

MVH Morten

<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->

PS med hensyn til mit forrige indlæg, så kunne jeg ikke lade være.

@Analogical

Af de nyere vinyludgivelser, kunne jeg godt tænke mig at høre et par eksempler på hvilke er gode ?

Om det er orkesterudgivelser eller kammermusik, er i den forbindelse ligegyldigt.
Hvis du kan nævne et par gode albums, til udvælgelse af pickup og pladespiller, vil det hjælpe mange nye inden for vinyl, samt måske give inspiration til andre.

Disse udgivelser skal danne grundlag for den reference vi bruger, når vi taler om lyd.
Så kan vi henvise til noget konkret, og dermed diskutere noget som flere kan forholde sig til.

Analogical skrev: Jeg er ked af at måtte skuffe dig: jeg køber aldrig nyere udgivelser indenfor klassisk musik, da de, jeg har, er fremragende

Hvilke albums skal nyindkøbere af vinyl da anskaffe ?

De må på jagt.

Spencer skrev: Jeg bør måske nævne, at jeg har en del proffessionel kendskab til hypnose, og NLP. Det er et meget vigtigt emne i den menneskelige udvikling, som bl.a. sportsfolk, og andre der vil udnytte den mentale kapacitet til det yderste bruger. Reklamefolk misbruger det, og kalder det 'Branding'. At jeg absolut er fortaler for diverse placebo i hifi, er fordi jeg ved at det virker (bare det er billigt). Når jeg selv bruger A/B-test, og blindtest i mine valg, er det også for netop at kunne udvælge de billigste produkter, hvis de er bedst.

Måske du har fat i noget her. Trådens ophavsmand har tidligere fortalt omkring de tiltag, der tages inden musikken sættes på i residensen. Herunder bl.a. at slukke for diverse elektriske apparater under antagelse af at disse skaber et magnetfelt der kan forstyrre pickup'en; ændring af luftens fugtighed samt dens kemiske sammensætning m.m.

Det kan alt være en del af en rutine (selvhypnose..?), som bla. har den beroligende effekt som sådanne kan have.. pulsen daler, man fjerner dagens andre input, roen falder over én... og oplevelsen af koncert-tilstedeværelse opnåes dermed nemmere. Hvorimod at hvis samme fremgangsmetode ikke benyttes ved CD afspilning (og man i øvrigt starter sceancen som skeptiker), ja så skuffer alt digitalt..

mvh

XenoCypraZ skrev: Hvis du er den samme person som sidst, så syntes jeg næsten du skal lade være.

Hvis ikke det er Mr.Antisilver, er det svært at se hvordan de spørgsmål der stod ubesvarede i 44 sider, nu skulle kunne besvares.

Eneste grund til at tråden her, skal have lov at overleve, er hvis vi kan få de ubesvarede spørgsmål besvaret. Dette må ske indledningsvis, så vi kan komme videre.

Ellers er det helt forfra igen - og det er der nok ikke mange der orker. En OM'er???

EDIT: Nu har jeg endelig indhentet mit første indlæg fra side 1, men jeg må desværre erkende at denne tråd som forventet går en tåget tid i møde.

Hr Analogical vil ikke komme med indlæg, som understøtter hans postulater endsige blot nævne gode eksempler på gode analoge indspilninger...

(fortsættelse)

Lad mig gennemgå hundenes træning. De er blevet trænet til med præcision at høre efter om der er digital bearbejdning i  en del af den analogt præsenterede slutlyd. I træningen er tillige indgået et ønske om sikkerhed.Således har der i dette arbejde været anvendt adskillige forskellige CD maskiner og pladespillere og riaaer. Og vi har sikret at pladerne ikke besad pladestøj og har trænet hundene til, at de ikke kan se, hvilket medie, der faktisk spillede.

Hundene er ydermere trænede i at gå delvis væk, dersom de kunne opfange en analog gengivers digitalmastering.Denne den sidste havde jeg ikke de store forventninger til, men hundene viste sig at være mere præcise end jeg anede.Således fandt jeg hele 3 skiver, jeg ikke regnede med havde digital mastering..men ved hjælp af hundene måtte jeg sande...at oplysningerne på pladen ikke altid er korrekte.

Hundene lærte således 2 reaktioner.

1. De skulle gå ud i andet rum, dersom lyden var digital så at sige hele vejen igennem.

2 De skulle lægge sig på et tæppe, dersom den samlede lyd havde en digital mastering.

Hundene udviste militær præcision.

Kan du dokumentere dette?

JA

Ghammel & Suhr skrev: Analogical, Så sent som her til aften har jeg på DR1 TV hørt og navnlig set en yderst vellignende kvindelig hjerneforsker fortælle, at venstre hjernehalvdel behandler input digitalt, og højre hjernehalvdel gør det analogt. Man ved også, at vores evne til at udøve, opfatte, fortolke og forstå musik bl.a. er betinget af hjernebjælken, altså den "bredbåndsforbindelse", der forbinder de to hjernehalvdele. Det er f.eks. netop dén, de unge i dag nedbryder ved at påfylde kroppen diverse euforiske kemikalier. Altså er der en analog <-> digital kommunikation foregående inde i kuplen på os. Vores hjernes evne til f.eks. audiel genkendelse hænger sammen med vores hjernes evne til at interpolere på baggrund af input (et typisk max. på 11 bit), som i dette tilfælde kan være lydsignaturen fra en cello. Bl.a. derfor kan vi bestemme forskellen på lyden fra en cello og en pruttepude. Udfra betragtningen at intet menneske medicinsk set er normalt, vil en ekstrapolering derimod udmønte sig i fantasi og i mere ekstreme tilfælde i vrangforestillinger. Hwa' så nu...? Lidt forklaring omkring selektiv (frivillig) autisme (noget f.eks. en del musikere kender til) kunne være forfærdelig interessant i denne sammenhæng. I øvrigt mener jeg, at det er en eklatant afvej kun at beskue ud fra Freud's vinkel. Han var jo i virkeligheden ikke psykoanalysens fader, hvis man nærlæser lidt baggrundshistorie. Han var mere en "sammenbinder" og et produkt af det specielle og småforstilte miljø, han til daglig bevægede sig i. Det andet er noget eftertidsvås, der kun kan have sin berettigelse i forsvaret af en dogmatisk og indlysende fejlbehæftet model. Som menneske var han en iskold sk*d, der blandt andet tævede både kone og børn. Generel og hård, kynisk patriarkisme var hovedsubstansen i hans form for "familiehygge". Altså ikke ligefrem en karakterramme, der kan byde på den indlevelse, som vitterligt kræves for også at opnå indsigt Noget andet; har du hørt nogle af de nyere high end afspillere, jeg tidligere refererede til...? Med høflig hilsen G&S

Da jeg alligevel ikke kan sove og du kastede dette mærkelige indlæg ind, som jeg slet ikke forstår, må jeg bede om hvad du egentlig mener.

Jeg gider ærligt talt ikke her debattere alle mulige personers(ofte mænds) mere el. mindre vrangprægede forhold til Freud.Nøjes med at konstatere at han sandelig var selve faderen til psykoanalysen, både som forklaringsramme og metode.

Nu så jeg det samme indlæg i tv 1, som du refererer til med den kvindelig hjerneforsker, der brillierede med udtrykkende digitalt vs analog i forhold til de 2 hjernehalvdele.

Hende har du misforstået, idet hun med digitalt(ifb.med venstre hjernehalvdel) sigtede til en betydning af digital =i bidder uden overordnet "rumlig" orientering. Hendes udsagn rammer slet ike ind i den debat, der er i denne tråd, hvor termen digitalt har en anden betydning, nemlig som et samlet produkt, der forsøger via op-og ned dac'erier at fremstille et analog output.

Dine bemærkninger om autisme, som musikere ifølge dig skulle være "ramt" af, kan jeg slet ikke forstå har nogen berettigelse i denne debat.Videre mener jeg ikke musikere skulle være mere autistiske end det øvrige del af befolkningen ,, medmindre der anvendes en ikke videnskabelig-valid definition at begrebet autisme.