Rasmus Larsen skrev: Nej jeg tror det er meget rammende. Der er lige lidt med definitionen; sort er ikke uendeligt, men det er kontrasten der er uendelig. Den mørkeste sorte er jo blot 0,0 Footlamberts, 0,0 cd/m2 eller hvordan man nu ønsker at angive det.

Rigtigt, min fejl. Jeg mente dét du siger!

Jeg prøver at få tid til at gå videre med tråden i morgen.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Du havde også skrevet det korrekt tidligere, så jeg regnede også bare med det var en slåfejl. Det var bare for at undgå forvirring =)

__________________
www.Flatpanels.dk - Guide til fladskærme

3: Farve. Dette gælder farvebåndbredde - hvilke farver kan vi se, og dermed hvilket spektrum af farver skal displayet kunne vise? Farvenuancering, hvor mange _forskellige_ farver kan øjet se, hvor stor skal forskellen på to farvenuancer være for at øjet kan se forskel? Samt farvepræcision, vises farven rent faktisk sådan som den fremstod i virkeligheden? (eller som filmskaberen havde tænkt sig?)

Her kommer formentligt en overraskelse for mange: De tv-formater vi benytter i dag, inklusive HDTV-formaterne, kan IKKE vise alle de farver øjet kan se. Det skyldes ene og alene at flertallet af de displays som tv-formaterne skal vises på - dvs. CRT-TV - ganske enkelt ikke er i stand til at gengive det fulde farvespektrum. Men lad os starte ved begyndelsen - hvilket farvespektrum kan øjet rent faktisk se.

Det helt grundlæggende: Øjet ser kun tre farver: Rød, Grøn og Blå (se f.eks. http://www.ndt-ed.org/EducationResources/CommunityCollege/Pe netrantTest/Introduction/visualacuity.htm ). Alle andre farver er noget hjernen sammensætter ud fra mængden af de tre grundfarver i forhold til hinanden. Dette er årsagen til at alle displays arbejder med netop disse tre grundfarver - hvis man kan reproducere disse tre farver, kan man ved hjælp af sammensætningen "efterligne" en hvilken som helst anden farve. Vi behøver altså ikke genskabe hver enkelt farve som sådan, så længe forholdet mellem rød, grøn og blå er magen til det oprindelige. Præcist lige meget rød, grøn og blå opfattes som grå eller hvid. Grå og hvid er i princippet den samme "farve", blot med forskellig lysstyrke - jo højere lysstyrke, jo mere "hvidt" opfattes det. I princippet findes absolut hvid ikke, der kan altid lyses mere. Derfor er det i princippet mere korrekt at definere det som grå. Men mere om "farven grå" senere...

Hvis man kigger på diagrammet nederst på dette link:
http://www.cs.bham.ac.uk/~mer/colour/cie.html
kan man se et diagram over samtlige farver som øjet kan se. Alle farver vi kan opfatte ligger inden for dette område. Det teoretisk perfekte farvesystem/display ville kunne gengive samtlige kombinationsmuligheder inden for dette område. Problemet er bare at et billedrør ganske enkelt ikke er i stand til at gengive hele dette område korrekt. Den sorte trekant inden i diagrammet angiver det område et typisk billedrør kan dække. Farverne udenfor dette område - ifølge Joe Kane (som jeg var så heldig at være til foredrag hos i går) deriblandt "Coca-Cola Rød", kan ganske enkelt ikke gengives på et CRT-tv. Eftersom der ikke er meget sjov i at sende TV-udsendelser med indhold som brugeren ikke kan se i praksis, er såvel NTSC, PAL og HDTV's farvespektrum bestemt af CRT TV'enes begrænsninger - dog med en lille forskel mellem NTSC/PAL og HDTV. Nyere, digitale teknologier er i stand til at gengive et langt bredere farvespektrum, men da formaterne er begrænset af de displays der er/var til rådighed, kan dette ikke udnyttes optimalt. Moderne displays skal derfor "begrænses", og trækkes ned på CRT's niveau mht. farve-udstrækning.

Dette er et punkt hvor selv HDTV indeholder plads til forbedring, fordi standarden ganske enkelt er udviklet til at være bagud-kompatibelt. Hvis man undlod denne begrænsning, ville vi kunne dække et større farvespektrum end tilfældet er - og i vores jagt på det ultimative, må vi derfor lade HDTV ligge tilbage i støvet, og håbe på et format med det fulde farvespektrum. Dette ændrer dog ikke på kravene til farvepræcision.

Inden jeg går dybere ind i selve præcisionen, vil jeg dog lige kort nævne mængden af farvenuancer - farveopløsningen om man vil. Hvor mange inddelinger skal der være i farvespektret for at vi ikke kan se forskel på to forskellige farver, og farveovergange dermed bliver helt flydende? Jeg kan ikke rigtigt finde noget teoretisk materiale på dette, men praksis viser at 8 bit per grundfarve (ialt 24 bit), som generelt anses som "nok", i praksis reelt er lige i underkanten. 10 bit lader derimod til definitivt at være nok til at lave helt flydende overgange. Dette skal dog ikke forveksles med kravene til signalbehandling - for at bevare den reelle farveopløsning på 8-10 bit eller derover, efter signalbehandlingen er overstået, må selve signalbehandlingen foregå i en højere bit-dybde. 12 eller 14 bit signalbehandling er derfor på ingen måde "overkill", og i princippet kan vi i selve signalbehandlingen aldrig få opløsning nok. I _signalet_ vil 10 bit dog være rigeligt. Såvel DVD og HDTV er 8 bit - man kunne forestille sig at fremtidige 4k systemer vil arbejde i 10 bit.

Farvepræcisionen er efter min mening et af de absolut mest interessante punkter omkring billedkvalitet. Én ting er hvorvidt tv'et kan dække hele det synlige farvespektrum. Noget helt andet er om den farve tv'et viser rent faktisk er _den samme_ farve som kildematerialet indeholder. Dette er ikke blevet mindre relevant efter at de nye digitale displays er kommet på markedet, fordi de simpelthen er i stand til at vise nogle farver som et CRT ikke kan vise. Derfor er det fristende for en producent f.eks. at lade den røde farve fremstå som mere dyb rød end den farve signalet indeholder, fordi det umiddelbart vil opfattes som en flottere rød farve. Det kan se besnærende ud, men da det er en afvigelse fra det korrekte, vil resultatet være anderledes end dét filmproducenten havde _tænkt sig_ at du skulle se - og derfor er den flotteste røde farve ikke nødvendigvis den bedste eller den mest rigtige. Maksimal rød skal IKKE være "så rød som muligt" - den skal være så tæt på den fastlagte reference for rød som muligt.

Når de tre grundfarver så hver især rammer præcist på referencen, er næste skridt sammensætningen af dem for at gengive de øvrige farver i farvespektret. Som nævnt er lige dele rød, grøn og blå lig med grå. Hvis en farve er for kraftig eller for svag i forhold til de andre, vil grå ikke længere være grå, men være "tonet" til en farve der ikke længere er neutral. Dette betyder ikke blot at grå vil vises forkert, men at enhver anden farve inden for farvespektret vises forkert. Det er derfor af overordentlig stor betydning at et display er i stand til at vise grå som grå, og ikke som en tonet version af grå. Dette naturligvis ved alle lysstyrker. Man taler om en gråtoneskala, hvor man angiver afvigelsen fra den perfekte grå, ved forskellige lysstyrker. I såvel NTSC, PAL som HDTV standarderne er "grå" defineret som en farvetemperatur på 6500 kelvin. Dette betyder kort sagt at når tv'et fødes med lige meget rød, grøn og blå, skal den grå farve have en farvetemperatur på præcist 6500 kelvin. Højere farvetemperatur ses som en blålig tone, mens lavere temperatur ses som en rødlig tone. Eksempler på forkert farvetemperaturs påvirkning af billedet kan bl.a. ses her:
http://www.cine4home.de/knowhow/ProjektorKalibrierungsMerkma le/ProjoTuning1.htm

Farvegengivelsen har generelt _meget_ stor indflydelse på den samlede billedkvalitet. Desværre er en korrekt og god farvegengivelsen en ret kompleks størrelse, og kvaliteten af farvegengivelsen er sværere at sætte tal på. En gennemsnitlig farvetemperatur på 6500 kelvin kan dække over et utal af variationer i billedet, og er derfor ikke i sig selv garant for at farvegengivelsen er korrekt. Derfor er farvegengivelsen efterhånden en ret overset størrelse, og "drukner" nærmest i kontrast og opløsning. Bare kig på diskussionerne her i forummet - det svømmer med spørgsmål om hvor høj opløsning og kontrast man skal have, men hvor tit diskuteres farvegengivelsen af en fladskærm? Dette på trods af at farvegengivelsen på forskellige fladskærme udover stort set altid at være fuldstændigt håbløs (i hvert fald "ud af kassen"), er voldsomt forskellig fra skærm til skærm, og reelt påvirker billedkvaliteten langt mere end eksempelvis forskelle i opløsning. Og det er blandt andet hér hemmeligheden bag Panasonic's roste PA50 plasma-tv ligger - mange mener dette tv, trods lav opløsning, ligger i den absolut gode ende blandt fladskærmene. Det skyldes først og fremmest at den lave opløsning opvejes af at farvegengivelsen er mindre ringe end på de fleste andre fladskærme (og ja, det er helt bevidst at jeg skriver "mindre ringe" i stedet for "god"...)

Sammenfattet: Udover at det perfekte display "naturligvis" skal gengive farverne korrekt, er der for at vi kan kalde billedet "perfekt", behov for et større farvespektrum end de nuværende TV-standarder kan mønstre. Dette system bør dække hele det synlige farvespektrum, med en bit-dybde på 10 bit per grundfarve.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Ikke for at hoppe væk fra emnet, men du MÅ lige fortælle, hvor du  har været til foredrag med Joe Kane henne og hvordan det kom i stand?   kan du ikke fortælle om det evt. i en anden tråd eller PM mig gerne...........jeg er vildt misundelig ( skal simulerer grøn misundelse), ville personligt vældig gerne opleve et kursus med ham

Var det godt ?

 

Nå, tilbage til farverne

__________________
dj

Sejt Otto!

Jeg synes afsnittet er meget klart og forståeligt. Jeg tillader mig selv at tilføje nogle praktiske eksempler - håber det er i orden. De hjælper jo altid på forståelsen. =)

For at tage udgangspunkt i out-of-the-box indstillinger, så vil jeg gerne prøve at henvise til Philips 32PF9830. Jeg tog målingen, som følger som led i en out-of-the-box vurdering: http://www.flatpanels.dk/32pf9830.php - rul ned til den første graf. Forklaringen på grafens søjler står umiddelbart under billedet.

Der er meget store afvigelser i billedets farver og det er ikke unormalt for skærme. Nu forklarede Otto også på fornem vis, hvordan farvetemperaturen som udgangspunkt bør være 6500 Kelvin for at få det rigtige hvidpunkt (udtryk for maksimal blanding af de tre grundfarver). Bemærk, at den er på over 12.000 fra start af på Philips Tv'et!

Bemærk også hvordan gamma værdien ikke er på 2.2, som der sigtes efter. Det snakkede Otto også om tidligere og betydningen af dette er ej at forglemme. Det er blandt andet også derfor afvigelserne er så store.

Hvis I husker snakken om lysstyrken tidligere i tråden, så bemærk, at Tv'et måles til 554 cd/m2. Omregn eventuelt til Footlamberts og sammenlign med det, vi fandt som det optimale.

Scroll lidt længere ned og betragt eventuelt næste graf. Det er hvad man kunne opnå ved at finjustere kontrast, lysstyrke og farvebaren. Man har desværre ikke mulighed for RGB indstilling på Tv'et, hvilket jeg mener, bør være muligt på _alle_ Tv, men alligevel kan et korrekt gammaforhold, lysstyrke og kontrastforhold flytte en del.

Jeg fremhæver det på ingen måde for at vise noget om dette konkrete Tv, men vil i stedet påpege det man i almindelighed oplever på mange, mange Tv. Dette er nemlig slet ikke unormalt for Tv.

Citér: Alle andre farver er noget hjernen sammensætter ud fra mængden af de tre grundfarver i forhold til hinanden

Vi har for sjov lavet en lille flashanimation, hvor man selv kan blande farverne. De fleste ved nok hvordan man blander gul, lilla med maling osv. - men det giver nu et meget godt konkret overblik alligvel: http://www.flatpanels.dk/hvad.php#5

__________________
www.Flatpanels.dk - Guide til fladskærme

Sidebemærkning til farveunderstøttelse: Brugen af LEDs i LCD skærme kan åbne op for muligheden for 10-bit for de tre grundfarver i LCD skærme. På den måde er man allerede - farvemæssigt - længere end udgangspunktet for f.eks. SED skærme.

__________________
www.Flatpanels.dk - Guide til fladskærme

D.J. skrev: Ikke for at hoppe væk fra emnet, men du MÅ lige fortælle, hvor du  har været til foredrag med Joe Kane henne og hvordan det kom i stand?   kan du ikke fortælle om det evt. i en anden tråd eller PM mig gerne...........jeg er vildt misundelig ( skal simulerer grøn misundelse), ville personligt vældig gerne opleve et kursus med ham Var det godt ?

Ja det var meget inspirerende, og forhåbentligt ikke sidste gang jeg gør det. Det var et lukket arrangement for udvalgte forhandlere, så det er ikke noget man bare lige kommer med til... (det var nu ikke for at "prale", mere for kildehenvisningens skyld...) Han har også holdt andre foredrag for bl.a. presse og tv-udbydere omkring HDTV, men hvor tit han holder foredrag for forbrugere er jeg ikke rigtigt klar over. Det lød lidt som om han har indset at de store producenter ikke er interesseret i at lytte til hans input, og at han derfor har besluttet sig for at det er forbrugerne der skal uddannes til at stille krav til producenterne, mere end producenterne der skal uddannes til at levere gode produkter til forbrugerne.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Rasmus Larsen skrev: For at tage udgangspunkt i out-of-the-box indstillinger, så vil jeg gerne prøve at henvise til Philips 32PF9830. Jeg tog målingen, som følger som led i en out-of-the-box vurdering: http://www.flatpanels.dk/32pf9830.php - rul ned til den første graf. Forklaringen på grafens søjler står umiddelbart under billedet. Der er meget store afvigelser i billedets farver og det er ikke unormalt for skærme. Nu forklarede Otto også på fornem vis, hvordan farvetemperaturen som udgangspunkt bør være 6500 Kelvin for at få det rigtige hvidpunkt (udtryk for maksimal blanding af de tre grundfarver). Bemærk, at den er på over 12.000 fra start af på Philips Tv'et!

Det interessante er i lige så høj grad at dette er meget normalt, og at nogle tv ligger helt oppe på 16-17.000 kelvin. Og ikke mindst at der kan være rimeligt store udsving, inden for samme model.

Bemærk også hvordan gamma værdien ikke er på 2.2, som der sigtes efter. Det snakkede Otto også om tidligere og betydningen af dette er ej at forglemme. Det er blandt andet også derfor afvigelserne er så store.

Hvis I husker snakken om lysstyrken tidligere i tråden, så bemærk, at Tv'et måles til 554 cd/m2. Omregn eventuelt til Footlamberts og sammenlign med det, vi fandt som det optimale.

Rasmus Larsen skrev: Scroll lidt længere ned og betragt eventuelt næste graf. Det er hvad man kunne opnå ved at finjustere kontrast, lysstyrke og farvebaren. Man har desværre ikke mulighed for RGB indstilling på Tv'et, hvilket jeg mener, bør være muligt på _alle_ Tv, men alligevel kan et korrekt gammaforhold, lysstyrke og kontrastforhold flytte en del.

Det kan man i service-menuen. Den kan, bortset fra det helt mørke (10-20 IRE) bringes inden for ca. 2-3% afvigelse.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Rasmus Larsen skrev: Hvis I husker snakken om lysstyrken tidligere i tråden, så bemærk, at Tv'et måles til 554 cd/m2. Omregn eventuelt til Footlamberts og sammenlign med det, vi fandt som det optimale.

Jeg skylder måske lige at sige at grunden til at jeg generelt snakker i FootLamberts er at det såvidt jeg kan se er det eneste tal der generelt bruges om alle typer displays (jeg har aldrig set en cd/m2 for en projektor-løsning f.eks.), og ikke mindst at det er det format som mit kalibrerings-software oplyser, og derfor ligger det lidt "på rygraden" at anvende det...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Hva Otto? Skal vi ikke videre med tråden?  Personligt synes ser jeg frem til det sidste afsnit.

__________________
www.Flatpanels.dk - Guide til fladskærme

Rasmus Larsen skrev: Hva Otto? Skal vi ikke videre med tråden?  Personligt synes ser jeg frem til det sidste afsnit.

Jeg håber at få tid til næste afsnit en af de næste par dage...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Nå, lad os springe ud i det:

"4: Opdateringsfrekvens. Øjet kan skelne et vist antal billeder per sekund. Hvordan relaterer dette sig til dels hvilken frekvens et display skal have for at øjet ikke kan følge med til at se billedet som still-billeder, dels til hvordan bevægelse i billedet fremstår flydende og realistisk?"

Der er som sagt flere elementer i emnet opdateringsfrekvens. For det første er der selve opdateringsfrekvensen. Hvis der ikke er tale om et display der arbejder med konstant lys (LCD f.eks.), skal opdateringsfrekvensen være højere end øjets opfatteevne. Video fungerer helt grundlæggende ved at en række still-billeder vises hurtigt nok til at øjet opfatter det som én, flydende sekvens. Ved en given hastighed "oversætter" hjernen still-billederne til ikke længere at være still-billeder, men levende billeder.

Der er to grundlæggende aspekter i vurderingen af hvor mange billeder der skal vises per sekund: Antallet der kræves for at vi ikke opfatter at billedet "blinker", men derimod opfattes som en realistisk, "fast" overflade, og hvor mange billeder der skal til at skabe helt flydende bevægelser. Den frekvens øjet kan opfatte ligger generelt i området 50-70 Hz, alt efter lysforhold. De 50 Hz som PAL-systemet arbejder med er en smule i underkanten, i hvert fald på et billedrørs-tv (som ret beset ikke viser 50 hele billeder per sekund, og derfor kræver lidt mere end når man viser hele billeder x antal gange i sekundet). I biografen vises typisk 48 billeder per sekund (hvert billede vises to gange). Det er lige præcist nok - men i visse situationer kan man faktisk godt opfatte en smule uro/flimmer i lysstyrken, vi bevæger os på kanten af hvad der er nok. De 60 Hz som NTSC arbejder med forbedrer flimmeren markant, og bevæger vi os over 70 Hz er opdateringsfrekvensen ikke længere et problem. På eksempelvis et LCD-display vises billedet ved hjælp af et konstant lys, der ændres et antal gange i sekundet. Opdateringsfrekvensen på et LCD-panel ændrer derfor ikke på om billedet opfattes som flimrende, det er udelukkende et spørgsmål om hvorvidt billedet er flydende.

Kravet til hvor mange billeder der skal vises per sekund for at skabe levende billeder, afhænger af hvor realistisk oplevelsen skal være: Fra ca. 12-15 billeder per sekund, begynder billederne at opleves som levende billeder frem for still-billeder. Ved de 24 billeder per sekund der benyttes til biograf-film, er billederne rimeligt flydende. Ikke perfekte, men nok til at fungere som en en film. Ved 50-60 billeder per sekund opfattes billedet generelt væsentligt mere livagtigt og "virkeligt". Jeg må indrømme at jeg er i tvivl om hvorvidt der kan sættes en grænse for hvor høj opdateringsfrekvensen skal være for at øjet ikke kan skelne yderligere forbedring mht. flydende panoreringer, men erfaringen siger at der i hvert fald er en meget væsentlig forskel på 24 Hz og 50 eller 60 Hz. Hvis målet er at levere en gengivelse der er så realistisk som muligt, så er 24 Hz i hvert fald for lidt - 50/60 Hz leverer langt mere flydende panoreringer. Hvis vi ser bort fra at mange _foretrækker_ at billedet ikke er flydende - for at bevare det "filmiske" look - så er minimum 50 Hz absolut nødvendigt for at levere en realistisk gengivelse.

Det store spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart har svaret på, er hvorvidt der vil være en fordel i at arbejde med endnu højere opdateringsfrekvens af hensyn til flydende panoreringer. Et eksempel på at øjet rent faktisk kan opfatte ting der foregår hurtigere end 50/60 Hz er rainbow effekten ved DLP-projektorer. På trods af opdateringsfrekvenser på 2-300 Hz ses tidsforsinkelsen mellem RGB-farverne i visse tilfælde alligevel (om det er generende er en anden diskussion - som vi vender tilbage til). Mon ikke det samme gør sig gældende for panoreringerne - hvis en panorering skal være så flydende at vi ikke kan skelne mellem gengivelsen af en panorering og den oprindelige panorering, hvor høj en opdateringsfrevekns har vi så brug for?

Så kan man diskutere hvornår vi når "overkill" grænsen - jeg vil i hvert fald påstå at en ægte 60 Hz gengivelse leverer nogle yderst livagtige, flydende bevægelser, og er en markant forbedring i forhold til de 24 Hz som film-materiale indspilles med. Efter min mening er det ærgeligt at 24 Hz hakkeriet har sat sig så dybt i sjælen på mange mennesker at billeder uden hakkeri ikke opfattes som "filmisk"... Men det kan man jo have forskellige holdninger til.

Hvad kan der ellers siges om opdateringsfrekvens?

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Måske, at for bedste resultat, skal opdateringsfrekvensen være et lig antal gange ( hedder det multiplex ? ) den orginale indspilningsfrekvens :

Eksempelvis:

Ved 24 billeder feks.  vil 48 hz eller 72 hz  = 2 x eller 3 x fremvisning af hvert billede pr sekund være mest optimalt  

Ved 25/50 billeder ( P/I ) vil 50 hz eller 75 hz være at foretrække 

Ved 30/60 billeder (P/I) vil 60 hz eller 120 hz være at foretrække

eller hvad ?

__________________
dj

D.J. skrev: Måske, at for bedste resultat, skal opdateringsfrekvensen være et lig antal gange ( hedder det multiplex ? ) den orginale indspilningsfrekvens :

Nå ja for hulen, DOH! Det var et helt punkt jeg glemte, som ellers stod på min huskeseddel - det går jeg lige lidt dybere ind i senere i aften...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Man kan sgu da heller ikke huske alt, Otto, det er trods alt en rimelig ambitiøs ( og informativ  ) tråd og jeg synes ihvertfald at du klarer det super godt  og personligt "suger"  jeg masser af god viden til mig fra Jer andre ( også selv om jeg ikke altid er helt enig ) og forhåbentlig kan jeg selv bidrage med lidt

 

__________________
dj

fedt at vi kommer lidt videre, jeg frygtede helt at tråden var ved at dø ud

Hvis vi taler optimalt, så er det vel basismaterialet der skal ændres på, istedet for at gengive samme frame flere gange?

kyhn skrev: fedt at vi kommer lidt videre, jeg frygtede helt at tråden var ved at dø ud

Jeg har bare travlt, jeg kom ikke lige videre i går, men jeg skriver videre i løbet af de næste par dage.

kyhn skrev: Hvis vi taler optimalt, så er det vel basismaterialet der skal ændres på, istedet for at gengive samme frame flere gange?

Helt sikkert - men jeg vil gerne forholde mig til både det optimale scenarie, og hvordan dette optimale scenarie kan overføres til den virkelige verden.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Gad vide om de ikke begynder at indspille/vise film med mere end de 24 fps, når engang det bliver digitalt? Som det er nu (analogt) er der nok rent praktisk valgt netop det antal fps, der skal til for at øjet opfatter det som flydende - og så har man ladet sig nøje med det af rent praktiske årsager. -Sådan en 35 mm film fylder godt, og vejer omkring 25-30 kilo bare med 24 fps...

S.R  

Nogen der ved, hvordan ( hvor mange fps ) filmen " I Robot"  ( blev jo indspillet digitalt ) blev lavet ??

Kunne måske give et hint om fremtiden !?( som jeg desværre ikke tror, er baseret specielt på bedre/højere kvalitet - men mere lav omkostning )

__________________
dj

Jeg har hørt panasonic laver verdens bedste tv