Pletskud. Denne plade er et must. Er du til klassisk musik så *SKAL* du høre
denne plade. Mit musikliv bliver aldrig det samme igen. Store ord, men sandt.
Jeg tillader mig at citere brugeren "Telemann" fra Amazon i min hurtige
oversættelse. Jeg er enig i hans betragtninger og kunne
ikke skrive
det bedre selv. Han beskriver cd'en sådan
"Dette er optagelsen for musikelskeren der ikke bryder sig om atonal musik, men
som alligevel gerne vil høre hvad al den stohej omkring Berg's violinkoncert
handler om. Alban Berg (1885-1935) har historisk været den mest spillede og
populære komponist fra 12-tone komposition-skolen grundlagt af Arnold
Schoenberg. Han skrev sin violin concerto til minde om Manon
Gropius, den
elskeded datter af Alma Mahler (Gustav Mahlers kone)
og Walter Gropius, en
nyskabende arkitekt. Manon døde som 18 årig af
Polio og Berg levede ikke længe
nok til at høre sin koncert, der
foruden operaerne , Lulu, og Wozzeck,
sandsynligvis er den bedst kendte 12-tone "serielle" komposition - og måske den
mest atypiske. Daniel
Hope skriver selv i cd-noterne: "Publikum fortjener at høre
et stykke sådan som komponisten skrev det. De forstår måske ikke koder eller
kompleksiteter i 12-tone systemet, men de vil fange en del,
og det vil øge deres
påskønnelse. Når jeg spiller stykket, har jeg markeret alle koderne med gult. Jeg
hørte det første gang som 14
årig, og det slog benene væk under mig." Hopes
forfriskende ærlige,
no-nonesense tilgang gennemsyrer hans medfølende
fremførelse. Igennem hele koncerten hører jeg en emotionel bevæget komponist
skabe et følsomt lyd-maleri. For en ikke-professionel musikelsker som jeg, giver
Berg's arbejde med dette værk indtryk af tonalitet og resolution - selvom
konstruktionen egentlig udelukker det. Dette kan forklare hvordan Willem Pijper i
1935, i sin Berg nekrolog,
kunne referere til Schoenbergs opfindelse af 12 tone
musikken som
"destrutiv for den europæisk musik", men stadig kalde Berg en
stor komponist."
Stor musik fra den atonale skole og alligevel tilgængelig og rørende.
Desuden, som SES skriver er rollerne ligeligt fordelt. Ikke kun et solonummer.
mvh