En optagelse der er meget tæt på IRL er efter min mening The Trinity Sessions med Cowboy Junkies.

Den er optaget i en kirke (The Church of the Holy Trinity) med 1 mikrofon på en 2-spors båndoptager.

Musikken er fremragende og man kan virkelig fornemme kirkens akustik.

Hvis man vil læse mere om hvordan de formåede at få 9 musikkere samlet om en mikrofon og samtidig få et så lytteværdigt og velafbalanceret resultat, så kig her:

http://www.cowboyjunkies.com/albums/trinitysession/index7.html

mvh

zaka skrev: En optagelse der er meget tæt på IRL er efter min mening The Trinity Sessions med Cowboy Junkies. Den er optaget i en kirke (The Church of the Holy Trinity) med 1 mikrofon på en 2-spors båndoptager. Musikken er fremragende og man kan virkelig fornemme kirkens akustik. Hvis man vil læse mere om hvordan de formåede at få 9 musikkere samlet om en mikrofon og samtidig få et så lytteværdigt og velafbalanceret resultat, så kig her: http://www.cowboyjunkies.com/albums/trinitysession/index7.html mvh

Jaa kan man få flere eksempler ;O)

Hej Jonas!

Prøv også denne her Eric Bib "Good Stuff" til en begyndelse.

Jonas bojer skrev: Jaa kan man få flere eksempler ;O)

Mjooeehh jeg ved ikke om dette er et godt IRL eksempel, men Rudy Van Gelder's optagelser for Blue Note er fantastiske (for det meste). Læs lidt om ham her:

http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&uid=CASS70310290311&sql=B13juea104xs7

Jeg har læst i et interview med ham at hans tilgangsvinkel til optagelserne var forskellige fra optagelse til optagelse. Nogle gange gik han efter at fange lyden som den var i studiet (IRL) og andre gange gik han efter at opfylde kunstnernes ønsker om en bestemt sound.

Sonny Rollins havde f.eks. en helt bestemt ide om hvordan han ville lyde og ikke alle var eftersigende enige med ham i at hans ønskede "studie-sound" var lig med hans "live-sound". Dette kan man læse om i Torben Ulrich's (Metallica Lars Ulrich's far) bog som udkom i år. 

Han var/er (han lever stadig) noget af en tryllekunstner med  mikrofoner og viste helt præcis hvilke mikrofoner der skulle anvendes til hvilket instrument. Han var/er også en mester i mikrofonplacering så optagelsen (på 2 spor) blev afbalanceret.

Sonny Rollins - Saxophone Colossus og  John Coltrane - Blue Train er efter min mening nogle ekstremt vellykkede optagelser.

mvh

Nåårh ja og så er der jo også lige:

Night Beat med Sam Cooke fra 1963. Hele pladen er kanon, men der er et næsten a capella nummer "Lost and Lookin'" som giver mig gåsehud, klump i halsen og tårer i øjnene hver gang jeg hører det (jep jeg er en små-sentimental fætter som også kan finde på at snøfte til Elvis Presley's In The Ghetto ).

Det er en rigtig god vokal optagelse.

Hele Night Beat albummet er på en glimrende 4CD box The Man Who Invented Soul. Kan stærkt anbefales.

mvh

Hejsa!

Jeg vil nok foretrække lidt nyere optageser.

Ikke fordi de gamle ikke duer, men de er som regel optaget med rørbestykkede kondensatormikrofoner, hvilket i mine ører er lidt mindre end helt optimalt.

Først i de tidlige 80ér og lidt frem, kom mikrofon teknologien helt frem til det du kender i dag.

Det skal dog siges, at den mest populære vokal mikrofon, stadig er en ret tidlig Neuman. Endda er nogle af rørudgaverne stadig temmeligt populære. De oprindelige U47 og U49 (udviklet i 1947 og 1949) kan der dog ikke skaffes nye rør til, så de bruges kun sjældent nu om dage. Tacet Records bruger dem lidt, specielt til de meget presente Steinway D flygler. De er runde og fyldige i klangen og dæmper balladen fra Steinway en kende.

Brüel & Kjær kom først rigtig på banen i sen halvfjerdserne, så hvis man ønsker den transparens de præsterer, så er de tidligste optagelser jeg kender med dem fra først 80érne. En af de optagelser der gav genlyd, hvor B&K er med, var den helt legendariske "Famous blue raincoat" med Jennifer Warnes. Den var i forhold til al tidligere multimiking, et decideret kvantespring, for så vidt angår nærvær og klangneutralitet og dynamik. Efterfølgeren "The hunter" er endnu bedre. Den seneste er jeg knap så vild med. Prøv dem som gode eksempler på spotmiking.

Telarc har lavet en del 2 mikrofonoptagelser (ikke blues), når det har været små ensembler. Denon har stort set alene 2 mirkofonoptagelser på samvittigheden og langt de fleste er lavet med B&K. De seneste Master Sonics er et studium værd. Desværre har de lukket for klassisk musik nu, så du kan kun finde dem i US f.eks. hos Amazon efter hvad jeg har erfaret. Jeg kan ikke nævne ét eneste eksempel fra andre selskaber, der når disse optagelser mht. transparens, dynamik og klangneutralitet. Desværre får det hurtigt en ende.

 

Først tak til Kurt Kubik for de forfriskende indlæg med en velunderbygget viden og kunstnerisk sammensætning.

Microfoner eks.vis B&K brugt rigtig ved optagelser er i stand til at levere en overbevisende Hi-Fi gengivelse, som alle vil genkende, der findes bare så få af dem.

Eks. 2 stk B&K Microfoner m. kugle karaksterik monteret på et såkalt "dummy" Hoved, der udelukker camfilter effekten, lige som vores egne øre sidder på hver side af hovedet og sende signalet direkte ind i eks.vis en Studer Analog Master recorder m. Prof Dolby SR.

Denne opstilling m. 2 Microfoner placeres der hvor man lytter til den akustiske begivenhed, altså normalt på en hvis afstand. (man lægger ikke sit øre ind i en operasangers mund når man lytter vel)
Dette vil sikre en naturlig optagelse og klang som hvis du selv stod der med dine øre, men du stod der også og så begivenheden med dine øjne, som i din hjerne suplerede lydintrykket.
Derfor kan man suplere de 2 hovemicrofoner med eks.vis 6 stk. 1 ordens B&K microfoner ude ved selve instrumenterne og sangeren og lade disse signaler komme til optagelsen i et meget lavere niveau end Hoveoptagelsen.
Lyden vil fra de 6 støtte microfoner nu komme hurtigere
gennem kablerne end lyden fra Hovedoptagelsen der kommer gennem luften på større afstand og dermed påvirke jernen men ikke klangen og skabe punktformigheden der ellers er undertykt/mangle ved 2 microfon Hovedoptagelsen uden vores øjne.

Denne form for reference optagelse er bare meget sjælden og derfor de mange diskutioner om ægte Hi-Fi
via de aflyttede medier.

PS. Der er selvfølgelig en velunderbygget dokumentation for dette indlæg, men den fylder og tager tid at skrive.

Hilsen Svend

Svend Hansen skrev: Først tak til Kurt Kubik for de forfriskende indlæg med en velunderbygget viden og kunstnerisk sammensætning. Microfoner eks.vis B&K brugt rigtig ved optagelser er i stand til at levere en overbevisende Hi-Fi gengivelse, som alle vil genkende, der findes bare så få af dem. Eks. 2 stk B&K Microfoner m. kugle karaksterik monteret på et såkalt "dummy" Hoved, der udelukker camfilter effekten, lige som vores egne øre sidder på hver side af hovedet og sende signalet direkte ind i eks.vis en Studer Analog Master recorder m. Prof Dolby SR. Denne opstilling m. 2 Microfoner placeres der hvor man lytter til den akustiske begivenhed, altså normalt på en hvis afstand. (man lægger ikke sit øre ind i en operasangers mund når man lytter vel) Dette vil sikre en naturlig optagelse og klang som hvis du selv stod der med dine øre, men du stod der også og så begivenheden med dine øjne, som i din hjerne suplerede lydintrykket. Derfor kan man suplere de 2 hovemicrofoner med eks.vis 6 stk. 1 ordens B&K microfoner ude ved selve instrumenterne og sangeren og lade disse signaler komme til optagelsen i et meget lavere niveau end Hoveoptagelsen. Lyden vil fra de 6 støtte microfoner nu komme hurtigere gennem kablerne end lyden fra Hovedoptagelsen der kommer gennem luften på større afstand og dermed påvirke jernen men ikke klangen og skabe punktformigheden der ellers er undertykt/mangle ved 2 microfon Hovedoptagelsen uden vores øjne. Denne form for reference optagelse er bare meget sjælden og derfor de mange diskutioner om ægte Hi-Fi via de aflyttede medier. PS. Der er selvfølgelig en velunderbygget dokumentation for dette indlæg, men den fylder og tager tid at skrive. Hilsen Svend

WOW!

Endelig én der har husket nummeret til hjernen!

Svend du er simpelthen en rigtig Svend ja du er så.

B&K sparker nemlig bare røv - ja de gør.

Den type optagelser du snakker om her, kunne jo være foretaget med Jecklin skive eller Clara - kender du dem?

De 6 ekstraer du taler om, skal det så være grænseflademikes?

Skal det vre nyre eller supernyre eller hvad.

Selvom det tager lang tid, at redegøre, så gør det alligevel. Det er særdeles spændende. Og jeggaranterer dig min fulde opmærksomhed.

En gang imellem kan det nu være ret fedt, om man skruer miken helt hen til instrumentet, jeg skal sent glemme en optagelse af et chembalo jeg hørte engang, der var dømt dynamik.

 

Svar til Kurt Kubik

Skal prøve at komme med en reference liste og opstilling
på optageteknikken som forresten også er særdeles god, hvis ikke perfekt via et højopløselig storage oscilloscop til højttaler måling/udvikling.

tid er noget der går.

Svend Hansen skrev: Svar til Kurt Kubik Skal prøve at komme med en reference liste og opstilling på optageteknikken som forresten også er særdeles god, hvis ikke perfekt via et højopløselig storage oscilloscop til højttaler måling/udvikling. tid er noget der går.

Fedest!   

Hejsa igen!

Omkring mikrofonteknik og valg af mikrofoner, har jeg lige genlæst lidt literatur, hvor der dukkede en historie op, som jeg lige synes I skal have med.
Det drejer sig om Sony´s Steve Epstein, som foretager optagelser for Sony Classics. den konkrete situation foregår i US, hvor Lorin Mazel skal opføre Sibelius symfonier for Sony. De havde god tid til at lave lidt eksperimenter under orkestrets øvetimer. De satte flere forskellige hold Mikes til pulten, ganske nær hinanden inde i salen, heriblandt de DPA (B&K) mikes de ofte brugte, sammen med vist nok Neumann, Shoeps, Gefell, AKG m.fl. Èn af de mikes de ikke plejede at bruge, skilte sig ud som værende langt klarere og have langt mere "body" end de andre. Ingen vidste hvilken det var, dog vidste man at det ikke kunne være DPA. Der blev undret i kontrolrummet så det gør noget. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at mikrofonerne var forbundet forkert, så den de havde bemærket som værende i en klasse for sig, var den de plejede at bruge - DPA.

Det var en blindtest, der ville noget.
For at du kan prøve lidt i reting af det samme, så er du nødt til at købe nogle plader, hvor der spilles det samme hele tiden, men optagelserne foregår med forskelige mikrofoner. Det har Tacet lavet, der findes 2 skiver, der hedder "Das mikrofon" Vol I og Vol II. Det er et par skægge plader, men udfaldet er simpelthen for tydeligt. B&K står helt uden konkurrence, når det er natutro optagelse der er i fokus. Shoeps er min nummer 2 og først på 3. pladsen finder jeg at Neumann hører hjemme. Neumann er ellers kostbare så det gør noget, de er faktisk lige så dyre som DPA + lidt.

En anden ting du selv kan prøve er, at sammenligne resultatet af karakteristikken på mikrofonen.
Som udgangspunkt er der færrest problemer med en omnidirektional mikrofon, dvs. en mikrofon der er lige følsom overfor lyde uanset hvor de kommer fra.
Nyre karakteristik, har de mikrofoner, der opfanger liden i et nyreformet område lige foran mikrofonen. Disse mikrofoner kan bedre skille ét instrument ud fra andre end en omni kan. Derfor er disse meget populære i studier, hvor man ønsker at kunne regulere forholdet mellem instrumenterne elektronisk. Her ønsker man altså at fange ét instrument/stemme med én mirkofon og helst kun én.
Problemet med nyre mikes er dog desværre, at det ikke lader sig gøre, at fange noget indenfor et nærmere specificeret område alene. Der vil altid komme noget uønsket med alligevel. Desuden er det ikke særligt sikkert, at det uønskede har den samme klanglige sammensætning, faktisk er det helt sikkert, at det ikke har det. Instrumenter/stemmer vil altså lyde helt anderledes, når de er udenfor nyrens reele dækningsområde. Hertil er nyremiken også offer for proxymity effekten, hvilket er et naturlovsbetinget resultat af retningsbestemtheden. Når bølgelængden på de frekvenser du ønsker at optage, er længere end afstanden til mikrofonen, så vil de lave frekvenser få et løft. (bølgelængden på f.eks. en 340Hz tone er 1,0m). Det løft kan i mange tilfælde høres som et lavfrekvent signal, der mest af alt minder om en slags trykopbygning. Det er slet ikke musik, men altså et skyggesignal, der slet ikke burde være der. Ofte høres det på stemmer i næroptagelse, hvor det har karakter af noget støj på "P" og "B" lyde (popnoise). Det lyder nærmest som om mikrofonen er helt nede i ganen på sangeren. hVIS DET ER ORKESTEROPTAGELSER, SÅ KAN DET FORNEMMES SOM OM DER ER NOGEN DER TRAMPER LIDT RUNDT, ELLER LUkKER OG ÅBNER EN TUNG DØR. Det er med andre ord musikken helt uvedkommende og burde altså ikke være tilstede. Men dit anlæg spiller ikke korrekt, såfremt det ikke er der, det er simpelthen betinget af optageteknikken.

Hvis du vil have et par rgtigt gode eksempler på næroptagelser der er foretaget med hhv omni og nyre mikrofon, så prøv dem her:
Patricia Barber: Verse: Track 10: If I were blue.
Optagelsen er helt klart lavet med retningsbetemt mikrofon. Grunden til, at jeg anbefaler at lytte til den, er ikke at det er specielt slemt, men fordi optagelsen er så flot og klar og ren, at effekten træder klart frem. Prøv specielt at lægge mærke til "P" og "B" lydene. Det virker som om der et ekstra tryk på disse lyde, det skyldes at membranophænget i en nyremike er meget blødt og at der er et "lukket" kammer bag membranen. Forestil dig, at én eller anden frækkert kom snigende og nappede hende et godt sted, og hun så skreg rigtig igennem. Så har man klart fornemmelsen af, at HT membranerne ville hænge og dingle trist i et par tynde tråde. Det er bl.a. fordi mikrofonen vil "klippe" - det gør den når ophænget giver så meget efter, at membranen rammer statoren bag membranen.
Jennifer Warnes "The Hunter" Egentlig hele skiven, men track 9 er simpelthen så åbenlyst, så det gør en forskel. Prøv her at lægge mærke til, at der overhovedet ikke forekommer den trykopbygning der gør på Verse. Her er det mere en het naturlig dynamik der forekommer. Hvis der også var én der nappede hende, så vile der såmænd ikke ske andet end at hun ville skrige, og at det kunne det hele sagtens klare - der er med andre ord langt til klippegrænsen.
Det er neutraliteten der er den helt store forskel.
Og så synes jeg lige netop her, du bør lytte til Jennifer en ekstra gang. Hvad er det lige stemmen på den skive har, som andre mangler?
Krop hedder det - ikke bund eller detaljer eller luft. Det har de nemlig også, bare ikke uden at det hænger sammen med stemmen. Krop, krop og mere krop. Det er faktisk det der savnes på langt det meste udstyr i disse dage. Både forstærkere CD maskiner og kabler der konstrueres til markedet i dag, trækker i den stik modsatte retning. De bliver lavet, således at "kroppen" undertrykkes, fordi så fremstår lyden mere "krystalagtig" og "luftig" . Det sker blot på bekostning af kød og blod og nærvær.
Jeg synes disse 2 skiver illustrerer det meget bedre end mange ord. Så jeg synes du skal lægge øre til dem ved først kommende lejlighed, hvis du ikke allerede har gjort det.
Måske endda du har andre og bedre forslag.

( Indlægget er redigeret pga ulovlige koder, RED)

Her er den originale version af ovenstående historie!

Steve Epstein (Classical)

 Steve Epstein's philosophies on miking classical music.

New York: We've hooked up recently with Sony Classical producer Steve Epstein, whom some of you may know from his contribution of track 6 to the Brüel & Kjær demo disc, "Concerto for 2 Trumpets & Strings, RV 537, C Major, Allegro" featuring Wynton Marsalis.

Steve's philosophies on miking classical music remain true to the music and the musicians that perform it - to use as few microphones as possible and create the sense at playback of being at the location where the event took place. A key to many of his successful recordings is the 'tree' style of microphone placement using the DPA 4003. Fik du fat i det hr. Bojer

Introduced by Decca, the 'tree' consists of a three-point pick-up on one main mic stand. The two outside microphones are placed 3 - 31/2 feet apart, and the third, in the centre, is slightly lower than the outside pair. Depending on the acoustic variables of the hall where the ensemble or orchestra is being recorded, the tree can be raised or lowered to achieve the best result. This is a very successful placement style as it ensures a natural seamless sound stage for the listener, and allows them to experience the full dynamic performance in context.

Experimentation with microphones helps to determine if improvements can be made to the finished product. A multitrack console is used with different microphones placed closely together to determine which delivers a more truthful representation of the programme. At a recording session featuring the New York Philharmonic, there was time to conduct this sort of exercise in order to determine if there were other mics that would challenge DPA's position as the standard.

At the first listen, the engineers were astonished: another microphone was delivering brilliant highs and more body to the program. Then they discovered that a patching error had occurred and it was actually the
4003's that were performing so beautifully! This impromptu blind listening test confirmed the opinion held by many producers and engineers that DPA will continue to command the field. As Steve Epstein says, "the wonderful characteristics of the 4003s are their very open, extended high end and their very natural bass.

From lows to highs, for me they are the most natural sounding microphones for classical music."

Later, Steve Epstein was informed that the concept of the 4003s had been developed. Now, a matched pair was available as "4009" to be used as two microphones for an entire orchestra, rather than the three microphone pickup described above. These news were met with a little scepticism: Steven was unsure that a two microphone pickup would yield the same detail and impact, or get the sound of the room as well as a three microphone pickup.

A year later, at a project in Pittsburgh, PA, with the Pittsburgh Symphony Orchestra and conductor Loren Maazel, the engineers were working on the balance and sound during rehearsals. For this particular event, they had the luxury of time to work on microphone placement, and went for a two microphone placement.

The resulting Sibelius symphonies prove beyond a doubt that two 4009s, placed about seven feet apart and fifteen to sixteen feet above stage level, deliver all the nuances and subtleties, including the dynamics, and the impact required for a true symphony recording. On subsequent recordings the chosen system is a pair of 4009s directly onto a Sony two-track digital recorder.

Og her er det projekt der omtales.
Alle Sibelius symfonier og violinkoncert Karelia + lidt mere, alt optaget med 2 stk DPAér 4003 (4009 er 2 stk matchede 4003 til stereo optagelser) alene direkte ned i en 2 kanals DSD konverter og så bånd.

DPAérne ser sådan ud

 The Type 4003 is an omnidirectional hi-voltage (130 V) condenser microphone with extremely linear frequency response and extended low frequency handling capability (-2dB at 10Hz). The high sensitivity and the low noise-floor of the 4003 makes the microphone the perfect choice for all professional recordings. The Type 4003 is acoustically identical with the studio standard Type 4006, but differs in the powering system. The hi-voltage system enables the 4003 to handle app. 10dB higher SPL than the 4006. The impressive dynamic range of the 4003, together with the wide range of acoustic pressure equalizers and protection grids puts the 4003 in top league of studio quality microphones.

Track Listing 
Track #  Title
 Disc 1
1  Symphony No. 1 in E minor, Op. 39  (Instrumental) 
1  I. Andante ma non troppo - Allegro energico 
2  II. Andante (ma non troppo lento) 
3  III. Scherzo. Allegro 
4  IV. Finale. (Quasi una Fantasia). Andante 
5  Symphony No. 7 in C Major, Op. 105  (Instrumental) 
5  Adagio - Vivacissimo - Adagio - 
6  Allegro molto moderato - Allegro moderato - Presto - Adagio - Largamentemolto - Affettuoso 
 Disc 2
1  Symphony No. 2 in D Major, Op. 43 (1901-02)  (Instrumental) 
1  I. Allegretto 
2  II. Tempo Andante, ma rubato 
3  III. Vivacissimo - (attacca:) 
4  IV. Finale. Allegro moderato 
5  Symphony No. 6 in D minor, Op. 104 (Revised Edition, 1981)  (Instrumental) 
5  I. Allegro molto moderato 
6  II. Allegretto moderato 
7  III. Poco vivace 
8  IV. Allegro molto - Allegro assai - Doppio piu lento 
 Disc 3
1  Symphony No. 3 in C Major, Op. 52 
1  I. Allegro moderato 
2  II. Andantino con moto, quasi allegretto 
3  III. Moderato - Allegro (ma non tanto) 
4  Swan of Tuonela, Op. 22, No.3 (from "Lemminkäinen Suite")  (Instrumental) 
5  Karelia Suite, Op. 11 
5  I. Intermezzo. Moderato 
6  II. Ballade. Tempo di menuetto - Un poco più lento 
7  III. Alla marcia. Moderato 
8  Valse triste, Op. 44, No.1 (from "Kuolema")  (Instrumental) 
9  Finlandia, Op. 26  (Instrumental) 
 Disc 4
1  Symphony No. 4 in A minor, Op. 63  (Instrumental) 
1  I. Tempo molto moderato, quasi adagio 
2  II. Allegro molto vivace 
3  III. Il tempo largo 
4  IV. Allegro 
5  Symphony No. 5 in E-flat Major, Op. 82  (Instrumental) 
5  Tempo molto moderato; 
6  Andante mosso, quasi allegretto; 
7  Allegro molto 
 Disc 5
1  Concerto in D minor for Violin and Orchestra, Op. 47 
1  I. Allegro moderato 
2  II. Adagio di molto 
3  III. Allegro, ma non tanto 
4  Serenade No. 2 in G minor, Op. 69b 
4  Lento assai 
5  En Saga, Op. 9 

Det sparker røv som en tunet Tomos - ja det gør!
45 $ i USA koster denne 5CD pack.
Hvis du vil have den i en butik i DK, så kunne det være en idé at afgive en samlet ordre nogle stykker. 

Jonas bojer skrev: Kurt Kubik skrev: Hej Jonas! Du kan ikke bruge et ja eller nej til noget som helst og hvis du gør det, forbryder du dig mod alm. sund fornuft. Og det er en meget alvorlig sag. Alle led farver, men meget langt fra lige meget. Optageudstyret ligger i den mest ufarvede/ufarvende ende. Oki så du indrømmer at optager udstyr farver lidt og lidt er i min verden for meget. Så undre jeg mig altså 1000 gange at du vil sammenligne med virkeligheden. Nu forstår jeg bedre hvorfor dit anlæg farver så meget som det hørbart gør, for du har tunet det til at passe med 2 eller 3 microfon optagelser således at de ikke falder igennem. Men alligevel viste det sig at jeg kunne vise større forskelle på de parametre vi testede og jeg kan love dig om vi tager alle parametre slavisk en for en så kommér sammen resultat. Hvordan høre man egentlig at optagerudstyret er det som farver mindst høre man det gennem anlægget som efter din mening farver mere ? jeg er forundret ? Og ja! Det var en masse teknik, men det er nødvendigt for at forstå hvorfor, ganske simpelt hvorfor opstår probsene, hvordan kan de imødegås. Gør du ikke det, så ender du med melodi, musikalsk forståelse, forskelslytning og andet "nisseri" (det er jo snart Juuuuuuuuul). Spil lidt Bartok eller Stravinsky, hvis du finder melodien i det og tilmed begynder at forstå det, så er du enten klar til det hvide snit eller også gør dit anlæg ét eller andet det nok ikke burde. Jeg kender ikke disse plader og det klassiske musik er jeg kun lige ved at begynde at høre. Men jeg ved at måske 50% af alle de Linn folk jeg har truffet har netop Linn fordi de kan lide klassisk musik så jeg glæder mig skam til at komme ind i den klassiske verden.  De allermest klagneutrale hilsener Men godt at jeg fink dig til at fortælle at microfon optagelser og kablerne farver lidt så ved jeg jo hvor jeg har dig og hvad du vil have så er det meget lettet for mig at forstå. Vi skal jo kalde æbler og pære for hvad de nu er. Du har et anlæg det lyder på lige den bestemte måde du gerne vil have og lyder noget andet lidt anderledes så dur det ikke alene af den grund at det lyder anderledes og det er jo synd hvis man gerne vil have udvikling mod et mål. Dit mål med at sammenligne noget med virkelighede som alligevel er farvet som udgangspunkt (du siger godtnok det erlidt) samt du gætter hvordan det skal lyde udfra din egen forestilling omkring hvordan det skal lyde og her kan du jo KUN gætte da du ikke var med til optagelserne. Din metode DUR ikke, jeg er ked af at sige det, hvis det er HIFI og ufarvet musik man vil have så skal du gå helt andre veje.

Der er kun en ting at tilføje til denne sprælske omgang - hvad man ikke ved har man IKKE ondt af. Nu er vi ovre i spekulationer omkring hvad der kunne have farvet lyden ved indspilningen af pladen. Jamen for fanden da - lad det for helvede ligge! Inden længe skal lufttemperaturen i mixer-rummet og temperaturen i lokummet i kantinen også debateres fordi det måske kan have påvirket musikerens afladning inden han skal ind og spille???

Disse spekulationer er afkastet af ufattelig kedsomhed eller et dybt psykotisk sind???

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Kig her:

http://www.hifi4all.dk/content/templates/artikler.asp?articleid=550&zoneid=2

Meget af udstyret i verdens mest berømte studie vælges bevidst af de "største" artister i verden pga deres specielle klang eller farvning. Hvorfor skulle der eksempelvis ellers være flere mikrofoner at vælge i mellem end der er shampoo i et supermarked ?

Selv de allerældste analoge pulte foretrækkes pga af nogle pga deres specielle "farvning".

Farvning af lyden i studierne er et bevidst valg, fordi artisterne under ingen omstændigheder kan undgå det - derfor kan de lige så godt vælge den farvning, de bedst kan li'.

Forstærkerne til B&W 801 højttalerne i ARS var i øvrigt forskellige fra rum til rum - også selv om højttalerne var ens de fleste steder... Artister og studiefolk er tilsyneladende ikke så hysteriske som hifi-folket...

Hej Ronin og hr. Redaktør!

Den slags musik der laves i Abbey Road studio 2 og 3, har intet med mit indlæg at gøre. Her er der fuldstændigt som redaktøren skriver, ikke styr på noget som helst. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at sætte et recording udstyr op på den måde og ramme noget som helst der er autentisk. Hertil går der for mange kabler og effektenheder på kryds og på tværs af alting.
Men for studio 1´s vedkommende, da har jeg særdeles fine optagelser på lager, men man har til gengæld også selv medbragt udstyr.
Når det er den her tråd overhovedet er blevet lavet, så er det fordi jeg gerne vil lede opmærksomheden hen på betydningen af valget af mikrofon.
Og så må jeg da sige, at jeg finder det besynderligt, at det henføres under sindssyge og andre abnormiteter.

Mikrofonen er den enkeltkomponent jeg kender, der har den største betydning for slutresultatet lige efter højttaleren. Det er nemlig her de største fejl forekommer.
Hvis man interesserer sig for den klassiske genre og evt. andre akustiske musikformer, som ved nænsom optagelse kan konserveres ganske naturtro, så er dette element af allerstørste betydning. Fejler optagelsen, så kan du stå på hovedet derhjemme, så vel det lyde som papkasselyd uanset hvad du gør.
Det er det der er pointen.
Mht. redaktørens besøg i Abbey Road, så kan jeg tilføje, at antallet af mikrofoner selvfølgelig har med mikrofonens egenlyd at gøre, men i langt større udstrækning er det anvendelsesområdet.
F.eks. mikrofoner til trommer skal helst vare meget retningsbestemte og kunne håndtere voldsomme lydtryk.
Closemiking af piano behøver ikke helt samme retningsbestemthed, men dynamikområdet skal virkeligt være stort (op til 130 dB)
Vokaler behøver slet ikke særlig stor dynamik, men retningsbestemtheden af mikrofonen skal afpasses sammen med afstanden, således at stemmen får den ønskede fylde (proximity).
Allerede her er der typisk 4-5 fabrikater af mikrofoner inde i billedet med forskellig karakteristik.
For det meste er det lidt andenrangs mikes der andvendes, lige med undtagelse af vokalen, hvor Neumann er dem der RULER d.d. pga. deres lidt varme klang.
Men sådan en svend koster snildt 30KKr. Derfor er de ALDRIG med på "tour" og de er heller ikke strøet ud over hele studiet. Et stereosæt DPA 4009 koster omkring 9.000 $, og så kommer stativer og andet optageudstyr til. Så dem finder du også sjældent en 25-30 stykker af i et studio. Neumann og DPA og til dels Shoeps er kronjuvelerne i sådan en samling.

DPA 4009 sættet er lige præcist det der anvendt til Sibelius symfonierne ovenfor og så direkte ned i en konverter og så en 2 spors maskine.
Det betyder med andre ord, at der stort set ikke er noget som helst andet end mikrofonerne, en konverter og så dit eget anlæg, der kan lave ged i den i forhold til den helt ægte oplevelse.
Det er da et projekt man må tage hatten af for og bemærk så lige hvem det er der har lavet det - SONY!
Den slags ambitiøse projekter tager jeg hatten af for. Hvem der hellere vil have noget andet rodsammen er mig lige meget, men der er altså forskel på Fransk madlavning og så en gang biks med spejlæg. Hver ting til sin tid.
Og når det gælder akustisk musik, så slår elektroniklyd og dårlige mikes så hårdt igennem, at oplevelsen meget hurtigt kan blive som at række tungen ud i luften.

Redaktøren skrev:   Farvning af lyden i studierne er et bevidst valg, fordi artisterne under ingen omstændigheder kan undgå det - derfor kan de lige så godt vælge den farvning, de bedst kan li'.

TAK det er jo derfor vi skal høre hvad der er på pladen og hvad musikeren vil fortælle os og derfor nærmer det sig idioti at sammenligne direkte med virkeligheden, jeg kunne ikke skrive det bedre selv tak for det Redaktør.

Kurt Kubik skrev: Mikrofonen er den enkeltkomponent jeg kender, der har den største betydning for slutresultatet lige efter højttaleren. Det er nemlig her de største fejl forekommer.

NEJ du tager så meget fejl det der har absolut størst betydning for slutresultatet ses helt i starten af afspiller kæden nemlig musikeren og musikerens evner. Derefter er det microfonen og til allersidst højtaleren i HIFI-nørdens hjem.

Jonas bojer skrev: Redaktøren skrev:   Farvning af lyden i studierne er et bevidst valg, fordi artisterne under ingen omstændigheder kan undgå det - derfor kan de lige så godt vælge den farvning, de bedst kan li'. TAK det er jo derfor vi skal høre hvad der er på pladen og hvad musikeren vil fortælle os og derfor nærmer det sig idioti at sammenligne direkte med virkeligheden, jeg kunne ikke skrive det bedre selv tak for det Redaktør.

Hej Jonas!
Du mangler vist stadig at læse Epsteins artikel ovenfor!
Men mht. til den slags musik der laves i de studier hvor redaktøren har været på besøg, er det fuldkommen rigtigt. Der er simpelthen ikke engang ligheder med det musikeren troede han lavede.
Lyt igen til de skiver Linn laver. Hvis musikeren havde vidst hvordan det blev til sidst, tror jeg han var blevet hjemme.
Klassisk eller andet rigtig godt fanget akustisk musik, refererer til IRL 100%, længere er den ikke. Og alt andet er komplet blottet for ambitioner og indsigt. Udtalelser i den retning du drejer sagerne, er vand på møllen hos de folk der ikke kan finde hitte ud af det.
Hvorfor lade den laveste fællesnævner være normen. Jeg fatter det ikke?
Folk som Epstein skal man prise sig lykkelige for eksisterer. de slider og slæber og eksperimenterer straks de har en mulighed, de tænker på problemstillingerne altid, de drømmer om det om natten. Sådanne personer kan flytte grænser, men hvorfor gøre det sværere for dem med sådan noget oportunistisk bavl, at virkeligheden kan man fløjte en lang march, bare fordi 90% af alle producere ikke kan og at kunstnerne heller ikke kan lide at blive klædt af.

Desværre er der en bivirkning ved den logiske fremgangsmåde, og det er, at den omgang sammenbiks der normalt produceres, kommer til at lyde som en omgang sammenbiks på set-ups hvor ambitionen har været at yde optagelser a´la Epsteins retfærdighed.
De er med andre ord ret langt fra at være en musikalsk nydelse, de lyder mere som om de er produceret til som NDM (Non Desturbing Music), hvilket fuldstændig er tilfældet.
Take your choise, men lad være med at forvirre alverden ved at sammenblande begreberne.

Jonas bojer skrev: Redaktøren skrev:   Farvning af lyden i studierne er et bevidst valg, fordi artisterne under ingen omstændigheder kan undgå det - derfor kan de lige så godt vælge den farvning, de bedst kan li'. TAK det er jo derfor vi skal høre hvad der er på pladen og hvad musikeren vil fortælle os og derfor nærmer det sig idioti at sammenligne direkte med virkeligheden, jeg kunne ikke skrive det bedre selv tak for det Redaktør.

Godt nok, for du ved STADIG ikke hvad der er på pladen - ergo du har intet at sammenligne med andet end hvad du selv mener er godt!

Lad være med at filosofere så meget over musik - det er langt fra alle kunstnere der har noget at fortælle. Fordi de laver musik er ikke ensbetydende med at de har noget at fortælle!

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Hej Ronin!

Jeg synes det er en glimrende idé at undlade fortolkningsaspektet.
De nævnte Sibeliys symfonier er iflg. Sibelius ham selv, komponeret til at opleves helt uden fortolkning. Det er meningen at de emotioner og forestillinger du får, er dem du skal have. Ingens oplevelse af disse værker er mere rigtig end andres.
Og Epstein gør så sit til, at du kan få den oplevelse du blev snydt for, fordi du ikke kunne købe billetter til forestillingen. Det er da service.

I øvrigt er Sibelius symfonier og violinkoncert fremragende musikstykker, med uhørt dybde og fornemmelse.
Prøv dem. Jeg ville vælge Soný Classicén med Lorin Maazel.