| Sendt: 21 Januar 2004 kl. 09:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej ZAKA! Du går afgjort efter noget med vitaminer i kan jeg fornemme. Dem du styrer efter var bestemt ikke klassens pæne drenge.
De fleste der begynder på klassisk vil jo gerne høre noget spiseligt, med smukke temaer og så må det gerne være storladent. Det har jeg fattet at du ikke gider. SES kender næsten hele verdens muligheder, jeg har mest fat i romantikken og så er jeg mest vild med klaver og violin. Der er langt mellem horn, klarinet og fagot koncerter i min samling.
Jeg kan dog kke lade være med, at forsøge at pushe én bestemt komponist, som jeg tror vil gøre sig i dine gemakker.
Bartok og Stravinsky er nogle meget temperamensfyldte herrer, der elsker at chokere og som har en evne til, at vride en disharmoni så længe, at man begynder at elske den. Det samme med melodilinier, de kan ganske enkelt skrive musik HELT uden, og man ender med, at være helt vild med det. Dernæst kan f.eks. Stravinsky skrive temaer der er så flotte, at selv pøbelen sidder og lider gennem de vildeste passager, blot for at høre den ufateligt smukke og voldsomme afslutning på f.eks. Ildfuglen - puhha dada.
Men ham jeg tænker på er Franz Liszt og det skal være på klaver.
Subtil, voldsom, emotionel, æstetisk, kraftfuld og vild er det jeg vil kalde ham. I nogle af de stille passager, som han elsker at indbygge i sine værker, da gør han noget, der ikke var skabt før ham, han bygger f.eks. skønheden ind i nogle helt fjerne og svagt spillede venstrehånds melodier, som andre før ham, blot anvendte lidt til at fylde tomrumme op. Men han var så exellent en pianist, at han ligesågodt kunne spille den slags smukt. Når sagerne så går løs, så er der bare drøn på, det er kontrastrigt så det gør noget og særdeles medrivende. Jeg er i hvert tilfælde helt solgt. Prøv evt. noget på biblioteket. Harmonies du soir og mange af hans klaversonater er guf guf. Hans 2 klaverkoncerter er også fantastiske, jeg har dem med Emanuel Ax på Sony - anbefales.
|