Det var så lidt.

__________________

Så lad gå da...  Songs from the Capeman er bestilt...  Gæder mig vildt meget til at høre den, da det åbenbart skulle være en helt ok plade

Og da jeg ikke har hørt mere Paul Simon end Simon&Garfunkel's - Sound of Silence

 

__________________
Musik er noget af det mest vidunderlige der er til!

"Songs from the Capeman er min yndlings ( i øjeblikket) - Jeg betragter den som nok den allerbedste cd overhovedet i min samling. Musik og lyd i verdensklasse, og ikke et eneste dårligt nummer på hele cd'en"

Efter alt den snak om Paul "den kedelige" Simon og denne CD lånte jeg den på musikbiblioteket. Og begyndte at scanne den igennem. Men efter nr. 7 måtte jeg tage den af igen. GAB hvor kedeligt. Det der Ricky Martin/latino var det ikke forrige år det var in.

 

Der er noget du har misforstået. Den cd blev lavet FØR latino-bølgen. Det er noget af det der gør den genial!!!

At du ikke kan lide den, er selvfølgelig OK, men ikke på den baggrund. Simon er jo nærmest en musik pionær, som har lade sig inspirere af mange forskellige stilarter gennem årene. Derfor bliver han aldrig kedelig.

Du kan jo ikke gøre for at du har dårlig smag, men vi kan da håbe for dig at du bliver klogere med årene...  - Og smut så ind og hør noget Safron Duo ... (Just kidding)

__________________

Songs from the Capeman rules...    godt at cd'er ikke sådan lige bliver slidt op, for så skulle jeg snart ud at købe en ny version af den  

__________________
Musik er noget af det mest vidunderlige der er til!

Sidder netop og hører ”One trick pony”.

 

Så vidt jeg kan læse på coveret er sangene fra en film, som jeg dog aldrig set. Pladen er af meget svingende kvalitet, men højdepunkterne kommer her:

 

”Late in the evening” er efter min mening det bedste nummer på pladen. Fed bas rytme som ikke er særlig dyb lægger rytmen på hele nummeret sammen med en masse percussion. Derudover kommer der en fed el-guitar, og en spændende hornsektion. Alt i alt giver det et virkelig stort lydbillede, og hele rytmen får humøret til at stige flere grader. Teksten giver et kronologisk indblik i Simons stærkeste minder fra de sene aften timer, i forskellige faser hans liv. Skæg måde at anskue sit livsforløb på.

 

"One trick pony" er desværre et nummer der lover mere end det holder. Det starter godt med en god basrytme, og bækkener. Og basrytmen og percussionen er god hele vejen gennem nummeret, men det virker ikke rigtig som om de andre instrumenter formår at løfte det melodiske højt nok. Det er indspillet live, men jeg synes ikke det slår rigtig igennem, og dermed skuffer nummeret. Teksten er o.k. men ikke på højde med Paul Simons bedste.

 

"How the heart approaches what it yearns" er det lige omvendt. Et simpelt singer/songwriter nummer, som nærmest uanset den underliggende musik vil begejstre, alene på grund af teksten, samt Simons fremførelse. Men lydbilledet er pænt stort, med gode trommerytmer, og nogle vigtige bækkenanslag der virkelig fremhæver stemningen. Midt i nummeret kommer en guitarsolo der gør det samme i endnu højere grad, hvorefter en melankolsk Simon fortsætter sin sang. Fremragende nummer.

 

Nobody er en kærlighedserklæring, som efter min mening er fremragende. Stille nummer, med en meget intim stemning, som virkelig går under huden. Til sidst stiger nummeret at lidt i intensitet, for at understrege Simon afhængighed af denne ene kvinde. Smukt.

 

Nå, jeg måtte lige af med min mening om denne plade (ja okay, jeg sidder og keder mig på et hotelværelse…). Jeg vil ikke afvise, at de andre numre vil være bedre hvis man ser filmen, men jeg synes ikke de lever op til Simon sædvanlige niveau. Og for at være holdbare, skal numre desuden kunne stå alene.

 

Mvh. Becker

Er lige vendt hjem med min nyerhvervelse "The Paul Simon Songbook" som i skrivende stund kan erhverves i tp-musik marked på strøget for 100kr. Det er nok resultatet af simon&garfunkel reunion tour...

Songbook er Simons indspilninger primært af en række af de sange der senere gjorde duoen berømt. I mine øjne glimrer pladen netop i sit fravær af Hr. Garfunkel.  Simon alene med sin guitar - uhhh - det kan jeg ikke stå for. Rigtig god plade. Fortolkningerne er med mere dybde, og i en meget enkel stil, der klæder numrene, og viser at simon var geniet i den duo.

__________________

Hvor mange herinde skal til koncert i Parken?

Undertegnede (Hr. flottenheimer) skal med sikkerhed!

Jeg har overvejet det, men syntes det er for dyrt, og så ville jeg helst være fri for Garfunkel. Desuden skal jeg noget den dag.

Havde det været Paul Simon alene havde det været en helt anden sag...

__________________

Til Paul Simon-interesserede vil jeg blot gøre opmærksom på, at alle hans studiealbums netop er ved at blive genudgivet i remasterede versioner med 3-4 ekstra numre på hver.

De udgives først som een samlet boks med alle ni albums og i løbet af den næste måneds tid desuden enkeltvis.

Lidt irriterende, hvis man som jeg allerede har alle hans plader, men hvis det er gode remasters, er det måske alligevel det værd?

http://paulsimon.com/index_news_studrec.html

Hejsa,

Et godt råd: Vent! Vent! Vent! Remasterede versioner bliver ret hurtigt sat ned til særdeles fordelagtige priser. Meget rimeligt i betragtning af at mange har dem i forvejen.

Med venlig hilsen

Hvor mange er vi, som skal til koncert på fredag i Parken?

Sidder lige med Graceland som jeg erhvervet som brugt LP i perfekt stand for 9,-

Det er en fed plade skal klart kigge efter Simon næste gang jeg skal ud og kigge i kasser.

Fik også S&G - The concert in central Park. Lidt flippet men med god stemning.




__________________
Hvis kunst kræver engagement; Er moderne musik dermed kunst?

Hvor mange her ved at duo'en Simon & Garfunkel før de tog det navn hed Tom & Jerry, må vi lige se nogle hænder