Det som CPH-R siger er ikke helt hen i vejret.
I Tyskland har de mange små højttalermærker som leverer deres højttalere som både passive og aktive højttalere. Altså som ganske almindelige med passivt delefilter ( dej-filter), og også med indbyggede elektroniske delefiltre og forstærkere til hver højttalerenhed.
Det sjove er at når de tyske hifiblade tester de passive og aktive op mod hinanden med seriøse referenceforstærkere på de passive, så vinder de aktive versioner altid - og det er på trods af at de aktive højttalere ofte er udstyret med små chipforstærkere med almindeligt dimensionerede strømforsyninger!!!!
Så meget giver det at køre med elektronisk deling. Man gør livet ekstremt meget lettere for forstærker kredsløbet at det kun kigger ind i højttalerens svingspole, og kun skal drive den i et begrænset frekvensområde.
I virkeligheden er de lydmæssige forskelle på forstærkere nok mere bestemt af hvilken belastning de skal trække i fordhold til deres udgangsimpedans. (præcis som CPH-R sagde) Her æder de passive delefiltre så meget energi, at det presser forstærkeren ud i at skulle fremstille alle sine svagheder, og det er her at der pludseligt opstår kæmpe forskelle på forstærkere der ellers måler temmeligt ens.
Hvis man ikke ønsker at køre med aktiv deling, så må man selvfølgelig finde en forstærker der kan trække hele højttaleren og sådan er det. (Og jo - det er godt nok nogen heftige krav). Jeg er overbevist om at godt kan finde Klasse AB forstærkere der kan yde Klasse A'erne modstand i lydkvaliteten, men fidusen med Klasse A er jo at flytte arbejdspunktet i transistorerne op, hvor man er på den mest lineære del af Hfe'en. Hvis en Klasse AB skal kunne have lige så lav eller lavere forvrænging, så skal den være uhyggeligt velkonstrueret. Og her taler vi ikke om voodoo kabler eller 'bare' en stor strømforsyning, men derimod et virkeligt gennemarbejdet kredsløb, hvor alle transistorers arbejdspunkter er 100% optimeret, og hvor der er anvendt de mest lineære transistorer.
MEN: Problemet er at klasse A ikke er en garanti for god evne til at afgive strøm. Det er derimod dæmpningsfaktoren eller udgangsimpedansen. Og her er det graden af modkobling, Hfe'en og ikke mindst Re ( emittermodstanden) i driver og udgangstransistorerne der tæller. (...og dermed også at der er mange 'bolcher' i udgangen så Re'en bliver lavere)
Så Klasse A er godt for lydkvaliteten - ikke evnen til at afgive strøm.